Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154
Offentligt
1742362_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 154 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til
L 154:
Er ministeren enig i, at lovforslaget risikerer at gøre en gruppe mennesker så
afhængig af et fast arbejde, at de vil være parate til at acceptere ringere
arbejdsvilkår og løn for at holde fast i beskæftigelse, af frygt for ikke at kunne leve
op til beskæftigelseskravet?
Svar:
Lovforslagets § 1, nr. 4, går ud på at skærpe beskæftigelseskravet, så det fremover
kræves, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4
år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. I dag er kravet mindst 2 år og 6
måneder inden for de sidste 3 år.
Den foreslåede ændring indebærer således, at den periode, hvor udlændingen
skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, forenklet sagt hæves med 1 år.
Der tilsigtes med lovforslaget ikke andre ændringer af beskæftigelseskravet.
Den foreslåede ændring indebærer således, at beskæftigelseskravet ligesom i dag
vil omfatte ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed.
Derimod vil uddannelse og deltidsbeskæftigelse som hidtil ikke være omfattet.
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter
gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Det fremgår af forarbejderne til
beskæftigelseskravet i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.
3, nr. 8, jf. pkt. 3.5.2.1 i de almindelige bemærkninger i forslag til lov om ændring
af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer
med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset
7. april 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 4905
216323
Side
1/2
 L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om lovforslaget risikerer at gøre en gruppe mennesker så afhængig af et fast arbejde, at de vil være parate til at acceptere ringere arbejdsvilkår m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges
opholdstilladelse m.v.), jf. Folketingtidende 2015-16, A, L 87 som fremsat.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen skal have været ansat med en
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Et beskæftigelseskrav på 30
timer har i praksis navnlig betydning for sygeplejersker, social- og
sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en
gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden
betragtes som værende fuld tid, jf. Folketingtidende 2015-16, A, L 87 som fremsat,
pkt. 3.5.2.1.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel mv.
inden for rammerne af et ansættelsesforhold medregnes som ordinær
beskæftigelse. Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
sidestilles også med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud til
arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf.
Folketingtidende 2015-16, A, L 87 som fremsat, pkt. 3.5.2.1.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark
betragtes ikke som ordinær beskæftigelse, jf. Folketingtidende 2015-16, A, L 87
som fremsat, pkt. 3.5.2.1.
En udlænding er forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder
beskæftigelseskravet. Udlændingestyrelsen sammenholder udlændingens
oplysninger med oplysningerne i indkomstregistret.
Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne
ifalde ansvar, jf. straffelovens § 161.
På den baggrund er det min opfattelse, at den foreslåede skærpelse af
beskæftigelseskravet ikke giver en udlænding incitament til at acceptere urimelige
arbejdsvilkår eller en urimelig løn.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2