Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154
Offentligt
1742220_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til L 154 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren forstå, hvis det skaber frustration blandt dem, der havde en
forventning om at kunne ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse på
baggrund af de eksisterende regler? Vil ministeren i den forbindelse se på
overgangsregler for dem, der opfylder de gældende regler i dag
eksempelvis ved
at ændre ikrafttrædelsesreglerne, så det i stedet er ansøgninger indgivet før 1. juli
frem for ved forslagets fremsættelse, der behandles efter de hidtidige regler?
Svar:
1.
Jeg er af den opfattelse, at de højere krav, vi stiller for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil føre til, at udlændinge vil gøre en ekstra indsats for netop at
blive en integreret del af det danske arbejdsmarked og samfund i øvrigt. På den
måde styrkes deres muligheder for en vellykket integration.
2.
Lovforslagets § 2 indeholder forslag til ikrafttrædelsesregler.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, fastsætter, at loven træder i kraft den
15. maj 2017.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, fastsætter, at loven ikke finder
anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives før
lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Jeg finder ikke anledning til at ændre herved.
6. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 4846
216025
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1