Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154
Offentligt
1742681_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 154 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 til
L 154:
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende
bemærkninger, der sikrer, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har
en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet?
Svar:
1.
Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)
[af
[…]]
Til § 1
1)
Efter nr. 5 indsættes som nye numre:
»01. I
§ 11, stk. 12,
ændres »stk. 16« til: »stk. 17«.
02.
I
§ 11
indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk.
13.
Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 4 år forud for det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har været i
erhvervsuddannelse og haft en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan
medregnes ved beregning af perioden på de 3 år og 6 måneder, der er nævnt i stk.
3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen må antages at være
i erhvervsuddannelse og have en uddannelsesaftale med en virksomhed på det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Tilsvarende
7. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 5233
218232
Side
1/5
L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet, til udlændinge- og integrationsministeren
gælder for en udlænding, der har været i erhvervsuddannelse og haft en
uddannelsesaftale med en virksomhed i en periode på 4 år inden for de sidste 4 år
og 6 måneder, jf. stk. 4, nr. 2.«
Stk. 13-17 bliver herefter stk. 14-18.«
[Visse erhvervsuddannelsesforløb kan medregnes i beskæftigelseskravet]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte to nye numre i lovforslagets § 1 om henholdsvis ændring
af udlændingelovens § 11, stk. 12, og indsættelse af et nyt stykke 13 i
udlændingelovens § 11.
Forslaget i nr. 01 er en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 02.
Formålet med forslaget i nr. 02 om at indsætte et nyt stykke 13 i
udlændingelovens § 11 er at sikre, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en
elev har en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af
beskæftigelseskravet.
Beskæftigelseskravet fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 8, hvorefter det er en grundlæggende betingelse for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 2 år
og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer, at den periode,
hvor udlændingen skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed, hæves fra 2 år og 6 måneder inden for de sidste
3 år til 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer endvidere, at
beskæftigelseskravet ligesom i dag vil omfatte ordinær fuldtidsbeskæftigelse og
selvstændig erhvervsvirksomhed. Derimod vil uddannelse og deltidsbeskæftigelse
som hidtil ikke være omfattet.
For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlænding opfylde de 9
grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, og 2 ud af de
4 supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-4.
Side
2/5
L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet, til udlændinge- og integrationsministeren
Det er en grundlæggende betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt,
hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, jf. den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9.
Det er en supplerende betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2.
Denne supplerende betingelse er et skærpet beskæftigelseskrav, idet der stilles
krav om, at udlændingen har været i beskæftigelse mv. i en længere periode end
ved det beskæftigelseskrav, der er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse. Ligesom beskæftigelseskravet omfatter dette
skærpede beskæftigelseskrav ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed, men ikke uddannelse eller deltidsbeskæftigelse.
Ved ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stykke 13 i
udlændingelovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 13, 1. pkt.,
fastsætter, at den periode,
hvor en udlænding inden for de sidste 4 år forud for det tidspunkt, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har været i
erhvervsuddannelse og haft en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan
medregnes ved beregning af perioden på de 3 år og 6 måneder, der er nævnt i §
11, stk. 3, nr. 8.
Den foreslåede ændring indebærer, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en
elev har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan indgå ved beregningen af
det beskæftigelseskrav, der er en grundlæggende betingelse for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Erhvervsuddannelser er 2-5-årige uddannelser, som gennemføres efter lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, og de
tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelse, sådan at der senest efter
grundforløbet (1 år) skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.
Elever i erhvervsuddannelserne, som har en uddannelsesaftale med en
virksomhed, får løn fra den dag, hvor uddannelsen påbegyndes. Det gælder,
uanset om eleven begynder med grundforløbet på en skole eller i praktik.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder refusion til arbejdsgivere, der har
udbetalt løn under skoleophold.
I nogle erhvervsuddannelser kan praktikperioder gennemføres via skolepraktik,
hvis eleven ikke kan få en ordinær (fuld) uddannelsesaftale med en virksomhed.
Elever i skolepraktik modtager skolepraktikydelse og ikke elevløn. Under
skolepraktikforløb kan en elev dog indgå delaftale med en virksomhed om
virksomhedspraktik. I virksomhedspraktik-perioden vil eleven modtage elevløn.
Side
3/5
L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet, til udlændinge- og integrationsministeren
Det er den del af en erhvervsuddannelse, hvor eleven har en uddannelsesaftale
med en virksomhed og dermed modtager elevløn, der kan indgå ved beregningen
af beskæftigelseskravet. Det er en forudsætning, at uddannelsesforløbet aflønnes
efter gældende overenskomst eller sker på sædvanlige løn- og aftalevilkår.
Derimod kan en del af en erhvervsuddannelse, hvor eleven gennemfører
uddannelsesforløb som f.eks. skolepraktik og ikke har en uddannelsesaftale med
en virksomhed, ikke indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 13, 2. pkt.,
fastsætter, at § 11, stk. 3, nr.
9, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen må antages at være i
erhvervsuddannelse og have en uddannelsesaftale med en virksomhed på det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at visse
erhvervsuddannelsesforløb kan medregnes i beskæftigelseskravet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding, der må antages at
være i erhvervsuddannelse og at have en uddannelsesaftale med en virksomhed
på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,
stilles på samme måde, som en udlænding, der må antages at være tilknyttet
arbejdsmarkedet på det nævnte tidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 13, 3. pkt.,
fastsætter, at tilsvarende
gælder for en udlænding, der har været i erhvervsuddannelse og haft en
uddannelsesaftale med en virksomhed i en periode på 4 år inden for de sidste 4 år
og 6 måneder, jf. § 11, stk. 4, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den del af en erhvervsuddannelse,
hvor en elev har en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af det
skærpede beskæftigelseskrav, der er en supplerende betingelse for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at det beskæftigelseskrav, der er
en grundlæggende betingelse, og det skærpede beskæftigelseskrav, der er en
supplerende betingelse, ligesom i dag afgrænses på samme måde. Den eneste
forskel på de to beskæftigelseskrav vil således fortsat være længden af den
periode, hvor udlændingen skal have været i beskæftigelse mv.
2.
Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.
Beskæftigelseskravet er senest ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om
ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for
personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af
flygtninges opholdstilladelse m.v.).
Side
4/5
L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har en uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet, til udlændinge- og integrationsministeren
Da vi skærpede reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse i 2016 gik
skærpelserne bl.a. ud på, at uddannelse ikke længere skal indgå ved beregningen
af beskæftigelseskravet.
Det omfatter al uddannelse, uanset om der er tale om en lang videregående
uddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsuddannelse m.v.
Dengang skærpede vi reglerne, fordi det er min opfattelse, at der skal stilles høje
krav til udlændingens evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund.
Skærpelserne var udtryk for, at tidsubegrænset opholdstilladelse bør forbeholdes
udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for egen integration, blandt andet
gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ved beskæftigelse af
et vist omfang.
Omdrejningspunktet er beskæftigelse. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke
skal søge at uddanne sig. Tværtimod. Men det er udtryk for, at regeringen finder,
at muligheden for at få tidsubegrænset opholdstilladelse bør reserveres til dem,
der aktivt har knyttet an til det danske samfund ved at arbejde.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til L 154.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
5/5