Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154
Offentligt
1737749_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 154 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren støtte, at ansættelsesforhold i forbindelse med en
erhvervsuddannelse, hvor der udbetales elevløn efter gældende overenskomst,
fremadrettet kan indgå i beregningen af perioden for, hvornår
beskæftigelseskravet til opnåelse af permanent opholdstilladelse er opfyldt?
Svar:
1.
Lovforslagets § 1, nr. 4, går ud på at skærpe beskæftigelseskravet, så det
fremover kræves, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de
sidste 4 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. I dag er kravet mindst 2
år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.
Den foreslåede ændring indebærer, at beskæftigelseskravet ligesom i dag vil
omfatte fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed. Derimod vil
uddannelse og deltidsbeskæftigelse som hidtil ikke være omfattet.
2.
Erhvervsuddannelser er 2-5-årige uddannelser, som gennemføres efter lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, og de
tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelse, sådan at der senest efter
grundforløbet (1 år) skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.
Elever i erhvervsuddannelserne, som har en uddannelsesaftale med en
virksomhed, får løn fra den dag, hvor uddannelsen påbegyndes. Det gælder,
uanset om eleven begynder med grundforløbet på en skole eller i praktik.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder refusion til arbejdsgivere, der har
udbetalt løn under skoleophold.
3.
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til, om jeg vil støtte et forlag,
der går ud på, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har en
uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet.
28. marts 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 4591
214323
Side
1/2
 L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil støtte, at ansættelsesforhold i forbindelse med en erhvervsuddannelse, hvor der udbetales elevløn efter gældende overenskomst, fremadrettet kan indgå i beregningen af perioden for, hvornår beskæftigelseskravet til opnåelse af permanent opholdstilladelse er opfyldt, til udlændinge- og integrationsministeren
Jeg kan ikke støtte dette forslag.
Beskæftigelseskravet er senest ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om
ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for
personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af
flygtninges opholdstilladelse m.v.).
Da vi skærpede reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse i 2016 – skærpelser,
som spørgeren selv stemte for ved 3. behandlingen den 26. januar 2016 – gik
skærpelserne bl.a. ud på, at uddannelse ikke længere skal indgå ved beregningen
af beskæftigelseskravet.
Det omfatter al uddannelse, uanset om der er tale om en lang videregående
uddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsuddannelse m.v.
Dengang skærpede vi reglerne, fordi det er min opfattelse, at der skal stilles høje
krav til udlændingens evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund.
Skærpelserne var udtryk for, at tidsubegrænset opholdstilladelse bør forbeholdes
udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for egen integration, blandt andet
gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ved beskæftigelse af
et vist omfang.
Omdrejningspunktet er beskæftigelse. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke
skal søge at uddanne sig. Tværtimod. Men det er udtryk for, at regeringen finder,
at muligheden for at få tidsubegrænset opholdstilladelse bør reserveres til dem,
der aktivt har knyttet an til det danske samfund ved at arbejde.
Det var min holdning dengang – og det er min holdning i dag.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2