Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 154 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren støtte, at ansættelsesforhold i forbindelse med en
erhvervsuddannelse, hvor der udbetales elevløn efter gældende overenskomst,
fremadrettet kan indgå i beregningen af perioden for, hvornår
beskæftigelseskravet til opnåelse af permanent opholdstilladelse er opfyldt?
Svar:
1.
Lovforslagets § 1, nr. 4, går ud på at skærpe beskæftigelseskravet, så det
fremover kræves, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de
sidste 4 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. I dag er kravet mindst 2
år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.
Den foreslåede ændring indebærer, at beskæftigelseskravet ligesom i dag vil
omfatte fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed. Derimod vil
uddannelse og deltidsbeskæftigelse som hidtil ikke være omfattet.
2.
Erhvervsuddannelser er 2-5-årige uddannelser, som gennemføres efter lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, og de
tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelse, sådan at der senest efter
grundforløbet (1 år) skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.
Elever i erhvervsuddannelserne, som har en uddannelsesaftale med en
virksomhed, får løn fra den dag, hvor uddannelsen påbegyndes. Det gælder,
uanset om eleven begynder med grundforløbet på en skole eller i praktik.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder refusion til arbejdsgivere, der har
udbetalt løn under skoleophold.
3.
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til, om jeg vil støtte et forlag,
der går ud på, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor en elev har en
uddannelsesaftale, kan indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet.
28. marts 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 4591
214323
Side
1/2