Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 151
Offentligt
1752589_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
471322
Dato
05-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 (L 151) til børne- og socialministeren, som hermed besvares ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 26:
”Ministeren
bedes yde teknisk bistand til et eller flere ændringsforslag til lovforslaget
(samt evt. til lovforslaget L 150 (ændring af lov om socialtilsyn mm.)), der indebærer,
at socialtilsynene skal godkende og føre et driftsorienteret tilsyn med døgntilbuddene,
som er omfattet af lovforslaget, herunder om døgntilbuddene yder den socialpædago-
giske ledsagelse til ferieformål, som deres beboere er visiteret til efter servicelovens §
85, og om der foretages en individuel vurdering af, om beboerne har ret til socialpæ-
dagogisk støtte på ferier. Tilsynet skal udformes som stikprøver på de enkelte døgntil-
bud, som kan vise, om beboernes eksisterende rettigheder tilgodeses, inden beboer-
ne foreslås at betale for ferieledsagelse selv. Formålet med det/de pågældende æn-
dringsforslag skal være at sikre virkeliggørelsen af lovforslagets intentioner om, at
indførelsen af tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier ikke må medføre forrin-
gelser, reduktioner eller manglende visitation efter servicelovens § 85 og at sikre kon-
trol med, at tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse går ud over den indsats efter § 85,
som en beboer kan være visiteret til.”
Svar:
Jeg sender her den tekniske bistand til det ønskede ændringsforslag til lovforslag om
socialpædagogisk ledsagelse til ferier.
Som jeg også nævnte i mit svar på spørgsmål 27 (L 151), vil det være uhensigtsmæs-
sigt at vedtage et sådant ændringsforslag. For det første fordi en vedtagelse af æn-
dringsforslaget vil indebære, at socialtilsynsloven udvides til at omfatte en del af det
personrettede tilsyn, som i sig selv er en væsentlig ændring af socialtilsynenes opga-
ver. Og for det andet fordi det vil være en grundlæggende ændring af ansvarsfordelin-
gen mellem kommune og socialtilsyn.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 27 (L 151).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Teknisk bistand til ændringsforslag