Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
464403
Dato
19-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 8:
I det kommenterede høringsnotat fra Børne- og Socialministeriet vurderes det, at det
vil medføre offentlige merudgifter i størrelsesordenen 80-240 millioner kroner årligt,
hvis der efter servicelovens § 95, stk. 3, skal kunne bevilges hjælp til overvågning i
eget hjem. Vil ministeren uddybe, hvilke beregninger der ligger til grund for denne
vurdering af merudgiften?
Svar:
Når folketinget indfører lovgivning, der ændrer opgavefordelingen mellem stat og
kommuner, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de samlede udgiftsmæs-
sige konsekvenser. Justeringen følger af det såkaldte DUT-princip (Det Udvidede
Totalbalanceprincip). Det pågældende fagministerium fastlægger de udgiftsmæssige
konsekvenser ud fra relevante antagelser og på baggrund af tilgængelig data, hvoref-
ter de bilaterale forhandlinger mellem ministeriet og KL om den samlede økonomiske
kompensation via bloktilskuddet indledes. I den konkrete sag tager udgiftsskønnet
afsæt i følgende antagelser:
At en sådan ændring vil medføre en udvidelse af målgruppen for § 95. Det er vurde-
ringen, at udvidelsen typisk vil komme til at omfatte unge borgere med omfattende
funktionsnedsættelser, som fortsat bor hjemme, og hvor det er forældrene, der vil
modtage tilskuddet til overvågning.
Herudover antages målgruppen at udvides, så den også omfatter en mindre gruppe
ældre, der i dag modtager hjælp efter § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet
m.v. i mindre end 20 timer om ugen, og som med ændringen vil kunne modtage hjælp
og overvågning for samlet 20 timer eller mere om ugen.
Baseret på disse antagelser samt på nedennævnte oplysninger skønnes det, at et
sted mellem 200 og 600 personer vil blive omfattet af ændringen på landsplan, og at
gennemsnitsudgifterne ved overvågning af én person ligger i størrelsesordenen
400.000 kr. årligt. Under de forudsætninger vil de samlede årlige merudgifter være et
sted mellem 80 og 240 mio. kr. på landsplan.
Skønnet for de samlede merudgifter er baseret på begrænset information omkring
kommunernes praksis på området. Skønnet tager udgangspunkt i oplysninger fra én
enkelt kommune om, hvor mange borgere der i løbet af ét år blev visiteret til timer til