Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1751683_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
466914
Dato
03-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 55:
Ministeren bedes uddybe sit svar på spørgsmål 26 om at definere, hvilke typer sager
der kan være enkle og entydige, jf. forslagets § 1, nr. 13. Ministeren skriver bl.a. i sit
svar: ”Ved enkle og entydige sager forstås sager, hvor borgerens funktionsnedsættel-
se er åbenbar og hjælpebehovet relativt entydigt. Som eksempler kan nævnes en
borger med et synshandicap, der søger om en blindestok, en borger med vandlad-
ningsproblemer, der søger om katetre, eller en borger med nedsat gangfunktion, der
søger om en rollator”. Skal det forstås sådan, at ministeren mener, at et kateter er et
kateter, og at der ikke er forskel på, hvilke katetre der er tale om?
Svar:
Den foreslåede forenklede sagsbehandlingsprocedure omhandler alene kommunens
sagsbehandling frem til det tidspunkt, afgørelsen om støtte til et hjælpemiddel eller
forbrugsgode foreligger. Hvis kommunen vælger at gøre brug af proceduren, betyder
det, at der træffes afgørelse ud fra oplysningerne i ansøgningen, uden at der foreta-
ges yderligere sagsoplysningsskridt.
Proceduren foreslås derfor også afgrænset til enkle og entydige sager, hvorved for-
stås sager, hvor borgerens funktionsnedsættelse er åbenbar og hjælpebehovet relativt
entydigt. Som eksemplerne nævnt i svaret på spørgsmål 26 til lovforslag L 150 også
illustrerer, sigtes der til situationer, hvor det er klart, hvori borgerens funktionsnedsæt-
telse består, og hvilket hjælpemiddel (forstået som overkategori og ikke mærke eller
fabrikat), der skal til for at kompensere for funktionsnedsættelsen.
Jeg anerkender således fuldt ud, at der kan være forskellige mærker og fabrikater
inden for hver hovedkategori af hjælpemidler, f.eks. katetre, som har forskellige funkti-
oner, som kan tilgodese mange forskelligartede hjælpebehov hos borgerne.
Det bemærkes herved, at kommunen ligesom i dag også fremadrettet vil skulle yde
støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, f.eks. det bedst egnede og billig-
ste kateter, i forhold til afhjælpning af den enkeltes funktionsnedsættelse.
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at uddybe sit svar på spørgsmål 26 om at definere, hvilke typer sager der kan være enkle og entydige, til børne- og socialministeren
Dette gælder, uanset om kommunen har valgt at anvende den forenklede sagsbe-
handlingsprocedure eller ej.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2