Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
466914
Dato
26-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 52 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 52:
Med henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 13 bedes ministeren oplyse,
hvilke politiske begrundelser aftalepartierne havde for at lade udgifter over 2.501 kr.
være omfattet af et dokumentationskrav og ikke et sandsynlighedskrav.
Svar:
Henset til, at der vil være tale om udbetaling af en merudgiftsydelse på mindst 2.501
kr. om måneden svarende til mindst 30.012 kr. om året, var der opbakning i kredsen af
partier bag aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser til den forslåede
model, hvorefter der indføres et dokumentationskrav for merudgifterne på 2.501 kr.
om måneden eller derover i stedet for alene et krav om sandsynliggørelse, som tilfæl-
det er for de lavere merudgifter.
Samtidig var der dog også enighed om, at borgere med merudgifter på 2.501 kr. om
måneden eller derover skal have udbetalt de faktiske merudgifter og dermed ikke risi-
kere at blive underkompenseret.
Med venlig hilsen
Mai Mercado