Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
Dato
25-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 49:
Ifølge foreningen RYK - Rygmarvsskadede i Danmark - oplever deres medlemmer i
forhold til servicelovens § 112, at flere kommuner handler imod princippet i servicelo-
ven om, at hjælp til borgere skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte. Ministeren bedes oplyse, om ministeren er indstillet på, at ændre i servicelo-
ven således, at det præciseres, at hjælp til borgere altid skal tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forud-
sætninger og i samarbejde med den enkelte? Hvis ministeren ikke er indstillet på
ovennævnte, bedes ministeren komme med en uddybende begrundelse for dette.
Ministeren bedes desuden redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at rette op
på denne problemstilling og hvornår. Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde
for udvalget den 20. april 2017 ved Foreningen RYK - Rygmarvsskadede i Danmark.
Svar:
Det fremgår allerede direkte af servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., som der ikke ændres
på med lovforslag L 150, at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og indi-
viduel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde
med den enkelte.
Servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., gælder for alle typer af hjælp efter serviceloven, her-
under også ved tildeling af hjælpemidler. Desuden fremgår det også eksplicit af hjæl-
pemiddelreglerne, at hjælp skal ydes til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Hvilket hjælpemiddel der må anses som bedst egnet og billigst, beror på en konkret
og individuel vurdering af den enkelte borgers samlede hjælpebehov.
Derfor vurderer jeg ikke, at der er behov for ændringer af serviceloven på dette punkt.
Det er min forventning, at kommunernes agerer inden for lovgivningens rammer og
yder borgerne den hjælp og støtte, der modsvarer deres hjælpebehov. Dette bør na-
turligvis ske, uden at det skal være nødvendigt at klage forinden.