Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1748142_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
466914
Dato
26-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 40 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 40:
Ministeren bedes oplyse, om en person med merudgifter på for eksempel 1.400 kr. om
måneden, og som derfor får en ydelse på 1.000 kr. om måneden, vil få forhøjet den
faste ydelse op til næste trin, hvis vedkommende i perioden får bevilget en enkeltud-
gift, som svarer til et yderligere beløb på mere end 100 kr. om måneden.
Svar:
Det foreslåede ændrede udmålingssystem berører ikke reglen om dækning af enkelt-
stående merudgifter. Det betyder, at hvis der opstår behov for dækning af en enkelt-
stående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af
det månedlige beløb. I det i spørgsmålet anførte eksempel vil der derfor i denne situa-
tion ikke ske ændringer i den løbende månedlige udbetaling.
Er den nye merudgift derimod løbende, vil der ske ændring af det udbetalte standard-
beløb fra 1.000 til 2.000 kr. om måneden, hvis borgerens samlede sandsynliggjorte
merudgifter inklusiv den nye merudgift skifter fra det nederste til det øverste interval i
det foreslåede ændrede udmålingssystem.
Med venlig hilsen
Mai Mercado