Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
466914
Dato
26-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 36
Ministeren bedes oplyse, om for eksempel kørebog, kvitteringer eller fotos af bilens
kilometertæller anses for tilstrækkelig dokumentation af befordringsudgifter, og hvor-
ledes det i givet fald skal vurderes, om en konkret kørsel er ”nødvendig”, jf.
betingel-
sen herom i servicelovens § 100, og hvorledes denne dokumentation kan gennemfø-
res for så vidt angår kørsel, der ikke er sket endnu?
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at der ikke ud over de foreslåede ændringer i merudgifts-
ydelsens udmålingssystem med lovforslag L 150 foreslås nogen ændringer i de betin-
gelser, som skal være opfyldt som forudsætning for at modtage hjælp til dækning af
merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder også i forhold til betingelsen om,
at der skal være tale om nødvendige merudgifter.
Der vil derfor ligesom i dag efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget skulle foreta-
ges en konkret vurdering af, om en given merudgift kan anses som nødvendig i ser-
vicelovens forstand. Her vil der skulle foretages en sammenligning med borgere uden
funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation i forhold til den om-
handlede kørsel. Ved denne sammenligning kan f.eks. en udskrift af en kørebog være
relevant i forhold til antallet af kørte kilometer.
Det er først, når det antal kilometers kørsel, der kan anses som nødvendigt er fastlagt,
at den foreslåede ændring af merudgiftsydelsens udmålingssystem bliver relevant.
Her vil borgeren kunne opfylde dokumentationskravet for merudgifter på 2.501 kr. eller
derover ved at fremlægge udgiftsbilag for udgifterne ved den omhandlede kørsel.
Når borgeren har dokumenteret sine løbende månedlige merudgifter ved den daglige
tilværelse, vil det dokumenterede beløb således blive udbetalt månedligt, indtil der
sker ændringer i grundlaget for bevillingen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado