Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1745428_0001.png
Bilag 10
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Tina Hansen
Koordineret med
Udgifter
Sagsnr.
2015 - 10323
Doknr.
Dato
12-02-2016
Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borger-
styret personlig assistance (BPA)
Dette notat indeholder fire forslag til ændringer, som er nye i forhold til den
tidligere regerings lovforslag om revision af servicelovens voksenbestemmel-
ser. En del af forslagene er imidlertid tidligere fremsat i lovforslaget om juste-
ring af BPA-ordningen.
Forslagene har overordnet til formål at medvirke til, at de midler, der afsættes
på området, anvendes efter formålet, og at gøre området mere styrbart for
kommunerne. Forslagene kan gennemføres hver for sig eller kombineres med
hinanden.
Der ønskes en drøftelse af fordele og ulemper ved de enkelte forslag.
1) Problem
De nugældende regler om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA i
servicelovens §§ 95 og 96 opleves af kommunerne som vanskeligt styrbare og
meget komplekse at administrere. Desuden anfører kommunerne, at det er van-
skeligt at kontrollere, om de midler, der afsættes på området, anvendes efter de-
res formål, nemlig at yde hjælp til borgerne.
Vanskelighederne omkring styrbarheden relaterer sig primært til det forhold, at
BPA ikke, medmindre borgeren er indforstået hermed, kan kombineres med an-
den hjælp, f.eks. om natten, hvor borgeren i stedet for BPA kunne få hjemme-
hjælp. Kompleksiteten i reglerne omhandler primært udmåling af tilskuddet til
ansættelse af hjælpere, der anses som meget tidskrævende.
Vanskelighederne omkring kontrollen med midlerne på området omhandler pri-
mært kommunernes manglende mulighed for at påse, om foreninger og private
virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionerne i ordningerne, overholder
lovgivningen på området.
2) Det tidligere lovforslag om justeringer
Der blev i februar 2014 fremsat lovforslag (L 147) om justeringer i regelsættet.
Lovforslaget indeholdt bl.a. et forslag om indførelse af et takstsystem for udmå-
ling af tilskud i de to typer ordninger.
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren
I maj 2014 besluttede satspuljekredsen at indstille til socialudvalget, at der ikke
blev afgivet betænkning over L 147, idet kredsen ønskede en anden løsning for
udmåling af tilskud end det foreslåede takstsystem. Socialudvalget fulgte sats-
puljekredsens indstilling, hvorfor L 147 ikke blev fremmet til 2. og 3. behandling i
Folketinget.
Baggrunden for ønsket i satspuljekredsen om en anden løsning for udmåling af
tilskud var, at det ikke umiddelbart var muligt at sikre overenskomstmæssige
løn- og arbejdsvilkår for hjælperne, idet dette ville kræve en betydelig tilførsel af
midler til området (i størrelsesordenen 100 mio. kr.). Desuden ville et nationalt
takstsystem kunne føre til, at det kunne blive vanskeligt i den enkelte ordning at
fastholde et hjælperkorps, hvor alle hjælpere f.eks. har høj anciennitet eller høj
løn.
Samtidig tilkendegav satspuljekredsen, at man fortsat fandt behov for justering
af reglerne. De øvrige elementer i L 147 anså kredsen som forbedringer af ord-
ningen. Disse elementer var følgende:
Kursus i arbejdsgiver- og arbejdslederansvar for borgere/nærtstående
Godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, der ønsker at va-
retage arbejdsgiverfunktioner
Bagudbetaling af BPA-tilskud til foreninger og virksomheder
Øvre ugentlig arbejdstid på 48 timer for nærtstående, der er såvel hjæl-
per som arbejdsgiver og arbejdsleder i samme ordning (I L 147 blev der
foreslået 37 timer, men der var et generelt ønske om at hæve timetallet
til 48)
Øget brug af rådighedstimer i nattetimerne (kl. 23.00-06.00)
3) Forslag til mulige løsninger
I det følgende præsenteres fire forskellige løsningsmuligheder, som vil kunne
kombineres med hinanden.
3.1. Elementer fra tidligere lovforslag
Der kan foretages følgende ændringer i BPA-reglerne:
Indførelse af godkendelsesordning for foreninger og private virksomhe-
der, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner. En sådan opgave
med godkendelse og efterfølgende tilsyn kan lægges i socialtilsynet, og
der kan opstilles såvel økonomiske kriterier som krav om kendskab til
ansættelsesret hos lederen som forudsætning for godkendelse. I dag er
der ingen godkendelseskrav.
Bagudbetaling af BPA-tilskud til foreninger og private virksomheder. I dag
udbetales tilskuddet månedsvis forud af kommunen, uanset om det er
borgeren selv, en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed,
der varetager arbejdsgiverfunktionerne.
Øvre ugentlig arbejdstid på 48 timer for nærtstående, der er såvel hjæl-
per som arbejdsgiver og arbejdsleder i samme ordning. I dag gælder der
ingen øvre ugentlig arbejdstid for den nærtstående i dette tilfælde.
Disse elementer har til formål at hindre snyd i ordningerne. Et sådant forslag
vil således dels medvirke til at sikre, at borgerne reelt modtager hjælp i over-
ensstemmelse med kommunens bevilling, dels at midlerne til BPA anvendes
efter deres formål, og at kun godkendte foreninger og virksomheder kan ope-
rere på markedet.
2
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren
1745428_0003.png
Økonomiske konsekvenser
Det er vurderingen, at de tre elementer vil være udgiftsneutrale. Hverken
elementet med tilbagebetaling af tilskud eller elementet med øvre ugentlig
arbejdstid for nærtstående har således økonomiske konsekvenser. Elemen-
tet med indførelse af en godkendelsesordning har ingen økonomiske konse-
kvenser for kommunerne, idet det er hensigten, at foreningerne og de private
virksomheder selv betaler de faktiske omkostninger forbundet med socialtil-
synets godkendelse.
3.2. Model med styringsmæssige elementer
Følgende ændring kan foretages:
Mulighed for øget brug af rådighedstimer om natten. I dag må der kun i
helt særlige tilfælde udmåles rådighedstimer i stedet for ordinære BPA-
timer. Muligheden for brug af rådighedstimer kan øges således, at der i
tidsrummet kl. 23.00-06.00 udmåles rådighedstimer i stedet for ordinære
timer, hvis borgeren har behov for hjælp i højst halvanden time og højst
tre gange pr. nat. Hvis borgerens hjælpebehov er større end dette, ud-
måles ordinære BPA-timer.
En konsekvens af forslaget vil være, at BPA-området bliver mere styrbart,
idet der som udgangspunkt vil skulle udmåles færre ”ordinære” BPA-timer
til
den enkelte borger. Ændringen vil også give en mere effektiv ressourceud-
nyttelse.
Hvis der er så stort et behov, at der skal være en hjælper tilstede, men beho-
vet samtidig er sådan, at der kun er behov for sporadisk hjælp i kombination
med den tryghed, som ligger i at have en hjælper til rådighed, vil det være en
mere samfundsøkonomisk rentabel ressourceudnyttelse at yde rådighedsløn
frem for fuld timeløn.
En anden konsekvens vil dog være, at borgerne mister noget af den fleksibili-
tet og selvbestemmelse, der ligger i de nugældende regler. Borgeren får så-
ledes udmålt færre timer i døgnet, som den pågældende selv kan disponere
over til egentlige aktiviteter.
En anden konsekvens vil være forringede arbejdsvilkår for BPA-hjælperne
sammenlignet med i dag, hvor der kun i helt særlige tilfælde udmåles tilskud
til hjælperløn i form af rådighedstimer i stedet for ”ordinære” BPA-timer.
Med
udgangspunktet om rådighedstimer om natten vil hjælperne få en lavere løn
end i dag, også selv om de fortsat skal udføre arbejde i samme omfang som
nu. Herved kan det også blive vanskeligere for borgerne at rekruttere BPA-
hjælpere, der er villige til at arbejde om natten for rådighedsløn.
Økonomiske konsekvenser
I tidligere skøn vurderes det, at der er et besparingspotentiale på ca. 40 mio.
kr., hvis der i tidsrummet kl. 23.00-06.00 udmåles rådighedstimer i stedet for
ordinære timer. Det understreges, at der er tale om et meget usikkert skøn.
3.3. Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og overvågning
En landsretsdom fra maj 2015 har fastslået, at der ikke er hjemmel i service-
lovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at udmåle timer til
3
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren
overvågning af borgeren. Dommen fastslår således, at det alene er timer til
personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp), der kan indgå i den
samlede timeudmåling.
Dette har betydning for borgere, som grundet deres funktionsnedsættelse ik-
ke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for over-
vågning, fordi de f.eks. lider af epilepsi eller får andre former for anfald, hvor
de har behov for hjælp. Hidtil har kommunerne ifølge de oplysninger, som
ministeriet har fået, fulgt den praksis, at overvågning indregnes i den samle-
de bevilling efter servicelovens § 95. Denne praksis er kommunerne nu be-
gyndt at gå bort fra efter landsretsdommen fra maj 2015. I stedet visiterer fle-
re kommuner nu borgerne til botilbud.
DH har rettet henvendelse til ministeriet og har foreslået, at problematikken
omkring overvågning løses ved, at der skabes hjemmel i hjemmehjælpsbe-
stemmelsen i servicelovens § 83 til at lade overvågning indgå i hjælpen. Det
vil give alle modtagere af hjemmehjælp, også dem, der modtager hjemme-
hjælpen som kontant tilskud efter servicelovens § 95, ret til at få hjælp i form
af overvågning sammen med den øvrige hjemmehjælp. Alternativt har DH fo-
reslået, at der i servicelovens § 95 skabes hjemmel til at lade overvågning
indgå i udmålingen af hjælp efter denne bestemmelse.
I forhold til forslaget om at skabe hjemmel i servicelovens § 83 til at lade
overvågning indgå i udmålingen af hjemmehjælp helt generelt bemærkes, at
dette vil udgøre en markant udvidelse af målgruppen og en markant ændring
af indholdet i ydelsen, idet det i dag ikke er muligt at udmåle hjemmehjælp til
overvågning. Forslaget vil betyde, at alle hjemmehjælpsmodtagere uanset
det i øvrigt visiterede timetal får ret til hjælp til overvågning, og at overvåg-
ning i sig selv kan udløse en bevilling af hjemmehjælp. Forslaget vil derfor
medføre markant øgede udgifter for det offentlige og ændre karakteren af
hjemmehjælpsydelsen i temmelig stort omfang.
Løsningsforslag
Der kan indføres en hjemmel til at medtage overvågning i udmålingen af
hjælpen efter servicelovens § 95, jf. den hidtidige kommunale praksis. Der-
med skal der foretages en vurdering af borgerens samlede behov for hjem-
mehjælp og overvågning, som bliver afgørende for kontant tilskud efter ser-
vicelovens § 95. Hvis borgerens samlede behov for hjemmehjælp og over-
vågning udgør mere end 20 timer om ugen, kan der ydes kontant tilskud. I
dag er det alene behovet for hjemmehjælp, der skal overstige 20 timer.
Økonomiske konsekvenser
Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp
efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overens-
stemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsrets-
dommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommuna-
le bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret,
at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurde-
res det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter.
Desuden skal det bemærkes, at der må formodes at være tale om en ret be-
grænset målgruppe.
4
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren
3.4. Vejledende takster for udmåling af BPA-tilskud
KL kan lave vejledende takster for udmåling af BPA-tilskud, som kan anven-
des af kommunerne som rettesnor ved fastsættelsen af tilskuddet i den en-
kelte BPA-ordning. I og med, at taksterne alene er vejledende, og at det er
frivilligt for kommunerne at anvende dem, vil de også kunne fraviges, hvis
forholdene tilsiger det i den enkelte ordning.
Det vurderes, at sådanne vejledende takster vil udgøre en væsentlig admini-
strativ lettelse for kommunerne i forhold til udmålingen af BPA-tilskud. Endvi-
dere vil udmålingen blive mere gennemskuelig og ensartet på tværs af lan-
det.
Det kan give anledning til kritik, hvis taksterne ikke får et niveau, så det bliver
muligt for hjælperne at opnå fuld overenskomstmæssig ansættelse.
Økonomiske konsekvenser
En mulighed for KL til at fastsætte vejledende takster, som kommunerne kan
vælge at bruge ved udmålingen af BPA-tilskud, forudsættes ikke at medføre
regulering af bloktilskuddet, da det forudsættes, at KL finder et niveau, som
kan afholdes inden for de eksisterende rammer, ligesom det er frivilligt for
den enkelte kommune at bruge taksterne.
5