Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1744499_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
464926
Dato
18-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 22:
Mener ministeren, at en kommune efter lovforslaget kan udskifte et hjælpemiddelpro-
dukt med et andet hjælpemiddelprodukt uden at foretage en konkret individuel vurde-
ring af borgerens behov, hvis der er tale om samme type hjælpemidler med samme
funktionalitet i forhold til tidligere anvendte produkter, på trods af at hjælpemidlerne er
forskellige i deres anvendelse?
Svar:
Lovforslag L 150 indeholder ikke forslag til ændringer i reglerne om udmåling af støtte
til hjælpemidler, herunder skift af hjælpemidler som følge af indgåelse af nye leveran-
døraftaler.
Om proceduren ved skift af hjælpemidler som følge af en kommunes indgåelse af en
ny leverandøraftale henvises i det hele til min besvarelse af spørgsmål nr. 20 (ad L
150) dateret dags dato.
Det vil altid bero på en konkret bedømmelse baseret på nøje produktkendskab, hvor-
vidt et nyt hjælpemiddel i forbindelse med leverandørskift har nye eller ændrede funk-
tioner i forhold til det hjælpemiddel, som en kommune tidligere har stillet til rådighed.
Med venlig hilsen
Mai Mercado