Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
464403
Dato
19-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren give sin vurdering af, hvorvidt de ændrede økonomiske betingelser vil
betyde en forøgelse af antallet af konkurser blandt virksomhederne på BPA-området?
Svar:
Formålet med såvel forslaget om indførelse af en godkendelsesordning, som forslaget
om bagudbetaling af tilskud, er at medvirke til at mindske risikoen for misbrug i ord-
ningerne efter servicelovens §§ 95 og 96 og at medvirke til, at midlerne på området
anvendes efter formålet, nemlig at yde hjælp til borgerne. Heri ligger bl.a., at de for-
eninger og private virksomheder, der agerer på området, er bæredygtige, således at
de borgere, der vælger at indgå aftale om at overføre deres tilskud til dem, kan være
betrygget i, at de fortsat vil modtage den hjælp, de er visiteret til.
Men i og med, at det er foreningerne og de private virksomheder selv, der skal dække
udgifterne forbundet med socialtilsynets godkendelse og tilsyn, og i og med, at til-
skuddet til omkostninger til løn m.v. til hjælperne udbetales bagud i stedet for forud,
kan det ikke udelukkes, at nogle foreninger og private virksomheder vil kunne opleve
en økonomisk byrde ved forslaget.
Det bemærkes dog i forlængelse heraf, at kriterierne for godkendelse vil blive udfor-
met så objektivt så muligt, og at tilsynet vil blive udformet som et risikobaseret tilsyn,
hvor der alene skal ske tilsynsbesøg, hvis der vurderes at være anledning hertil. Dette
antages at mindske foreningernes og de private virksomheders udgifter til godkendel-
sen og tilsynet sammenlignet med, hvad socialtilsynets øvrige godkendelses- og til-
synsopgaver koster.
Endvidere bemærkes, at ministeriet er opmærksomt på eventuelle øgede omkostnin-
ger hos foreningerne og de private virksomheder som følge af forslaget om bagudbe-
taling af tilskud og behovet for klarhed om tidspunktet for kommunernes udbetaling af
tilskud. Der vil derfor i den kommende vejledning på området, som vil blive udsendt,
hvis lovforslaget vedtages, blive indføjet retningslinjer i forhold til, hvornår kommuner-
nes betaling til foreningerne og de private virksomheder bør udbetales.
Med venlig hilsen
Mai Mercado