MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. november 2016
2016 - 4963
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 16. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L15 – Forslag til lov om etablering af en ny
jernbane til Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål nr. 4:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2016 fra Torben
Leenhart Andersen, Støvring, jf. L 15 – bilag 9.
Svar:
Jeg har forelagt henvendelsen for Banedanmark, som har følgende bemærk-
ninger:
”Torben Leenhart Andersen foreslog i sin henvendelse af 6. oktober 2016, at
der anlægges en PRT-bane (”Personal Rapid Transit” - førerløse eldrevne vogne
med plads til omkring 4 personer) i stedet for en jernbane til Aalborg Lufthavn.
I forbindelse med svar på TRU L 15 spm. 1 svarede Banedanmark blandt andet,
at en PRT-bane ikke har været del af undersøgelserne af en baneforbindelse til
Aalborg Lufthavn, og at Banedanmark ikke har modtaget høringssvar om en
PRT-bane i nogen af de gennemførte høringsrunder.
Torben Leenhart Andersen henviste herefter i sin henvendelse af 23. oktober
2016 til sit høringssvar af 23. maj 2013. I høringssvaret af 23. maj 2013 foreslog
Torben Leenhart Andersen imidlertid ikke en PRT-bane, men i stedet at der
anlægges et rullefortov mellem Aalborg Lufthavn og en ny station på den eksi-
sterende jernbane. I forbindelse med svar på TRU L 15 spm. 2 svarede Ba-
nedanmark blandt andet, at rejsetiden med et rullefortov ville være ca. 30 mi-
nutter mellem lufthavnen og en ny station.
I sin henvendelse af 12. november 2016 gentager Torben Leenhart Andersen sit
ønske om, at der anlægges en PRT-bane i stedet for en jernbane til Aalborg
Lufthavn.
Jf. svar på TRU L 15 spm. 1, har en PRT-løsning ikke været en del af Banedan-
marks undersøgelser af en baneforbindelse til Aalborg Lufthavn. Formålet med
den undersøgte baneforbindelse er blandt andet, at landstrafikken skal kunne