Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
3. april 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 10. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 4 vedrø-
rende L 146 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra René Gade (ALT).
Spørgsmål nr. 4:
”Har
ministeren overvejet, om man kunne etablere en ordning, hvor FE skal bede SKAT om
konkrete oplysninger frem for, at oplysningerne masseudleveres uden en dommerkendelse?
I så fald bedes uddybet, hvorfor en sådan ordning ikke er blevet valgt.”
Svar:
Som det fremgår af afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, indebærer
FE’s
opgave med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik bl.a., at FE arbejder med at afdække fremmede statsmagters
politiske og strategiske interesser inden for områder af betydning for Danmark og danske
interesser.
Til løsningen af disse opgaver er det vigtigt for FE at have kendskab til rejseplaner for uden-
landske statsborgere, som kan antages at agere på vegne af en fremmed stat. Analyse af
sådanne personers rejsemønstre vil efter omstændighederne kunne bidrage til afdækning af
fremmede statsmagters intentioner og kapaciteter. Bestemte personers rejser kan således
være udtryk for fremmede statsmagters justering af gældende politik, afdækning af nye
interesseområder eller opprioritering af andre områder. Passageroplysninger vil endvidere
kunne bidrage til opdagelsen af hidtil ukendte personsammenhænge.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.