Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 14
Offentligt
1679973_0001.png
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 72267094
Fax 7262 6790
[email protected]
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Journal TS40000-00051
Dato 18. oktober 2016
Bidrag til besvarelse af henvendelsen fra Danske Medier
af 10. oktober 2016 i forbindelse med L.14 – Ændring af
postloven
I Danske Mediers henvendelse til Transport- og Bygningsudvalget an-
føres det bl.a., at der er mange uklarheder i udligningsordningen, som
betyder, at det reelt ikke er muligt på juridisk gyldig grund at bereg-
ne, hvor meget der skal betales i udligningsbidrag. Endvidere anføres
det, at definitionerne, der skal bruges ved beregning af udligningsbi-
draget, skulle være uklare, samt at postvirksomhedernes og Post
Danmark A/S’ indberetninger til brug for beregningerne skulle være
usikre. Endelig anfører Danske Medier, at Transport- og Bygningsmi-
nisteriet i høringsnotatet til ændring af postloven (L 14 bilag 1) ikke
forholder sig til Danske Mediers begrundelser for at afskaffe udlig-
ningsordningen med tilbagevirkende kraft.
Trafik- og Byggestyrelsen kan oplyse, at det følger af § 1 i bekendtgø-
relse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til finansiering
af befordringspligten, jf. postlovens § 18, at alle postvirksomheder,
der udøver erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve på
op til 2 kg, kan pålægges at betale et økonomisk bidrag til en udlig-
ningsordning. Formålet med ordningen er at fordele nettoomkostnin-
gerne ved befordringspligten, der udgør en økonomisk urimelig byrde
for den befordringspligtige virksomhed, mellem alle postvirksomhe-
der, der tilbyder den pågældende posttjeneste.
I forbindelse med, at Post Danmark A/S har ansøgt om bidrag fra ud-
ligningsordningen for hovedtjenesten breve for regnskabsåret 2014,
har Trafik- og Byggestyrelsen foretaget en grundig gennemgang af
ansøgningsmaterialet, herunder kontrolleret, at Post Danmarks doku-
mentation for beregning af nettoomkostningerne er opgjort korrekt.
Ligesom styrelsen har vurderet, at de opgjorte nettoomkostninger på
153 mio. kr. udgør en urimelig økonomisk byrde.
Endvidere har styrelsen den 1. februar 2016 afholdt et informations-
møde om udligningsordningen for alle postvirksomheder og dertilhø-
Side 1 (3)
L 14 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/10-16 fra Danske Medier, til transport- og bygningsminiseren
Notat
Journal TS40000-00051
Dato 18. oktober 2016
rende brancheorganisationer, hvor Danske Medier blandt andre del-
tog. På mødet orienterede Trafik- og Byggestyrelsen generelt om ord-
ningen, herunder beregningsgrundlag, processen omkring ordningen,
samt hvad der er omfattet af ordningen.
På mødet blev der rejst en række spørgsmål til ordningen, herunder:
1. Hvad er forskellen mellem breve og pakker i relation til udlig-
ningsordningen?
2. Omfanget af udligningsordningen – hvilke posttjenester skal
medregnes?
3. Hvordan kan en postvirksomhed tilbyde og udføre den pågæl-
dende hovedtjeneste ”på lignende vilkår som den befordrings-
pligtige postvirksomhed”?
4. Hvorfor er udgiften til tidligere tjenestemænd identificeret som
en ”byrde” og dermed indgår i beregningen af udligningsbidra-
get?
5. Hvordan er nettoomkostningerne opgjort?
I lyset af de stillede spørgsmål har Trafik- og Byggestyrelsen foretaget
en dybdegående granskning af lovgrundlaget samt haft spørgsmålene
forelagt ekstern juridisk rådgivning. Den 21. juni 2016 har styrelsen
fremsendt svar på de stillede spørgsmål til alle deltagerne fra informa-
tionsmødet, herunder Danske Medier. Notatet er vedlagt til oriente-
ring.
Trafik- og Byggestyrelsen kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 4
i bekendtgørelse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til
finansiering af befordringspligten, hvordan nettoomkostningerne skal
beregnes. Bl.a. skal Post Danmark A/S medtage alle relevante ele-
menter, som Post Danmark A/S har ved at være udpeget til at vare-
tage befordringspligten. Post Danmark A/S har ved opgørelse af net-
toomkostningerne ved befordringspligtens enkelte elementer modreg-
net immaterielle og markedsmæssige fordele. Trafik- og Byggestyrel-
sen har gennemgået dokumentationen, og det er styrelsens vurde-
ring, at nettoomkostningerne er opgjort korrekt.
Postvirksomhederne har i marts 2015 indsendt en opgørelse til Trafik-
og Byggestyrelsen over antal befordrede adresserede forsendelser for
2014, herunder adresserede breve på op til 2 kg, inkl. breve til og fra
udlandet. Af disse opgørelser fremgår det, at Post Danmark A/S i
2014 havde 97,3 pct. af markedet for breve.
På baggrund af det totale antal adresserede breve i 2014 (551 mio.)
og Post Danmark A/S’ opgjorte nettoomkostninger på 153 mio. kr., er
stykprisen opgjort til 28,3 øre pr. brev (efter korrektur for udviklingen
i nettoprisindekset fra 2014 til 2016).
Side 2 (3)
L 14 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/10-16 fra Danske Medier, til transport- og bygningsminiseren
Notat
Journal TS40000-00051
Dato 18. oktober 2016
Ved at opgøre antallet af forsendelser i forhold til bidrag pr. brev, kan
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætte udligningsbidraget, der tilfalder
Post Danmark A/S. Beløbet er opgjort til 4,3 mio. kr., hvilket fremgår
af finansloven.
Trafik- og Byggestyrelsen vil pr. 15. marts 2017 opkræve det samlede
udligningsbidrag på 4,3 mio. kr. fra de postvirksomheder, der har be-
fordret breve i 2016. Den enkelte postvirksomheds andel af den sam-
lede befordrede brevmængde for 2016 vil danne grundlag for betaling
af udligningsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen, jf. bilag 1 i bekendt-
gørelse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til finansie-
ring af befordringspligten.
På baggrund af ovenstående deler Trafik- og Byggestyrelsen derfor
ikke Danske Mediers opfattelse af, at der er mange uklarheder, som
betyder, at det reelt ikke er muligt på juridisk gyldig grund at bereg-
ne, hvor meget der skal betales i udligningsbidrag. Ej heller at defini-
tionerne, der skal bruges ved beregning af udligningsbidraget, skulle
være uklare, samt at postvirksomhedernes og Post Danmark A/S’ ind-
beretninger til brug for beregningerne skulle være usikre.
Endelig hvad angår Danske Mediers ønske om at få afskaffet udlig-
ningsordningen med tilbagevirkende kraft, jf. deres høringssvar om
ændring af postloven af 10. august 2016, finder Trafik- og Byggesty-
relsen, at det ikke vil være juridisk holdbart at ændre postloven med
tilbagevirkende kraft således, at Post Danmarks ret til at kræve øko-
nomiske kompensation for regnskabsårene frem til og med 2016 fjer-
nes. Et sådant indgreb med en ophævelse af en ret med tilbagevir-
kende kraft kan have ekspropriativ karakter og dermed udløse ret til
økonomisk kompensation til Post Danmark fra staten.
Side 3 (3)