L 137 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om der er planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurderinger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 137
Offentligt

10. marts 2017

J.nr. 16-1644685

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 137 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 1. marts 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

L 137 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om der er planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurderinger, til skatteministeren

Spørgsmål

Er der planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurde-

ringer? Hvis ikke der er planer om dette, bedes ministeren forklare, hvordan retssikkerhe-

den sikres for skyldnere.

Svar

Der er ikke planer om at øge antallet af medarbejdere som følge af forslaget om at ophæ-

ve adgangen til at oversende ikke-inddrivelsesparate gældsposter til restanceinddrivelses-

myndigheden. Forslaget vurderes ikke at indebære en væsentlig forøgelse af opgaven med

at foretage betalingsevnevurderinger.

Allerede efter gældende regler foretager restanceinddrivelsesmyndigheden betalingsevne-

vurderinger ved fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse.

Udgangspunktet for betalingsevnevurderinger er den såkaldte tabeltrækmetode, hvor

afdraget eller lønindeholdelsesprocenten fastsættes med udgangspunkt i en tabel, der er

baseret på skyldners årlige nettoindkomst (og som samtidig tager højde for, om skyldner

har forsørgerpligt over for børn eller ej). Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog også,

hvis skyldner indsender et budget, foretage en konkret vurdering af skyldners betalings-

evne.

Med lovforslaget foreslås, at gældsposter først skal kunne overdrages til restanceinddrivel-

sesmyndigheden, når de er inddrivelsesparate, dvs. at betalingsfristen er overskredet, og

sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Før dette tidspunkt skal gældsposter

efter lovforslaget ikke kunne overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Nogle skyldnere har gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og har

samtidig anden offentlig gæld til f.eks. en kommune. Hvis betalingsfristen for gælden til

kommunen ikke er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure ikke er gennemført, er

gælden i opkrævningsfasen og altså ikke klar til at blive inddrevet af restanceinddrivelses-

myndigheden.

Efter de gældende regler skal en skyldner fra eksemplet ovenfor, hvor skyldneren ønsker,

at restanceinddrivelsesmyndigheden ved fastsættelse af f.eks. en afdragsordning tager

hensyn til skyldnerens samlede gæld – inkl. den ikke-inddrivelsesparate gæld – anmode

kommunen om at oversende den gældspost, som ikke er inddrivelsesparat, til restance-

inddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter lade denne

gældspost indgå i en samlet afviklingsordning, der både omfatter gæld under opkrævning

og gæld under inddrivelse.

Det medfører systemkompleksitet, at it-systemet skal håndtere ikke-inddrivelsesparate

gældsposter. Derfor foreslås det at ophæve adgangen til at få oversendt ikke-inddrivelses-

parat gæld til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette findes ikke retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, fordi skyldnerens allerede efter gældende regler kan indsende et budget til

restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på en konkret vurdering af betalingsevnen.

Side 2 af 3

L 137 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om der er planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurderinger, til skatteministeren

I budgettet kan skyldneren oplyse om ikke-inddrivelsesparat gæld, som restanceinddrivel-

sesmyndigheden herefter skal tage hensyn til ved betalingsevnevurderingen.

Side 3 af 3