Kulturudvalget 2016-17
L 134
Offentligt
1737279_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
28. marts 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 10. marts 2017, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 6 (Lov nr. L 134), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 6:
Hvad er baggrunden for, at udbetaling af biblioteksafgiften ikke udelukkende eller i
langt overvejende grad baserer sig på antal udlån?
Svar:
Kriteriet om, at det er antallet af bind af det enkelte værk, der indgår i beregningen - og
ikke udlånet af den pågældende titel - har været gældende siden ordningens indførelse.
Bestandskriteriet nyder utvetydig opbakning hos forfatterforeningerne. Det skyldes, at
man med bestandskriteriet sikrer, at også de titler, som ikke nødvendigvis oplever stort
udlån, tilgodeses i ordningen. Bestandskriteriet er med andre ord med til at understøtte
biblioteksafgiftens status som en kulturstøtteordning.
Hertil kommer, at bestandsprincippet sikrer en stabil indtægtskilde for forfatterne.
Overgik ordningen til at være udlånsbaseret, ville der kunne forudses større udsving og
uforudsigelighed i udbetalingerne.
Mette Bock
Dok. nr. 17/00948-9