Kulturudvalget 2016-17
L 13
Offentligt
1686614_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 13. oktober 2016, efter ønske fra (MFU) Rune Lund
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 4 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil det være omfattet af lovforslaget (jf. bemærkningernes punkt 3.1.3.2.2.), hvis en
forening argumenterer for at genindføre den revselsesret, der i 1997 blev afskaffet
med et snævert flertal i Folketinget imod bl.a. DF’s, V’s og KF’s stemmer – dvs.
forældres ret til at slå deres egne børn?
Svar:
Hvis der i regi af en folkeoplysende forening opfordres til at bryde den danske lov og fx
slå sine børn, vil det være omfattet af lovforslaget. En forening kan derimod godt debat-
tere genindførelsen af fx revselsesretten ad demokratisk vej.
Det er ikke enhver handling, der søger at fremme et synspunkt, der er i strid med de-
mokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som vil være omfattet
af lovforslaget, idet handlingen som anført skal have til formål eller bidrage til at mod-
arbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder.
Kritiske udtalelser om tilstanden i det danske folkestyre, herunder kritiske udtalelser
om den siddende regering eller kritik af konkrete afgørelser fra domstolene vil falde
uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spm. 1 for så vidt angår kommunernes konkrete
vurdering, og de forhold, der vil have betydning for denne vurdering.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03108-9