Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
10. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 128), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 4:
J.nr. 17/03604 / 2017-1989
"Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer der forventes at blive ramt af
den foreslåede stramning af beskæftigelseskravet. Ministeren bedes i forlængelse
heraf oplyse, hvad provenuet forventes at blive for staten ved denne forringelse.”
Svar:
Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt mu-
ligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler og med samme ud-
betaling. Det vurderes på baggrund af registerdata om udbetalinger til personer, der
har modtaget barselsdagpenge, at få lønmodtagere vil blive stillet anderledes end i
dag. Tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen
af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere vurderes derfor ikke at medføre en
ændring i udgifterne til barselsdagpenge for staten.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 2 om det nye beskæftigelseskrav.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen