Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1732554_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 121 stillet af udvalget den 7. februar
2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at kystzonen og landzonen, herunder de
grønne kiler, i hovedstadsområdet, fortsat kan fastholdes som fastlagt i
landsplandirektivet om Fingerplanen, og ikke fremover inddrages til by-
udvikling og tilfældig placering af byfunktioner som følge af lovændrin-
gen?
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke ændringer af planlovens kapitel 2 c om ho-
vedstadsområdets planlægning, ligesom den igangværende revision af
Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan
2013) ikke lægger op til ændringer af Fingerplanens uddybning af de lov-
fæstede bestemmelser i planlovens kap. 2 c.
Det betyder, at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet fortsat skal
leve op til en række særlige krav. Det er krav, der bl.a. skal sikre, at by-
udvikling og byomdannelse koncentreres i den såkaldte Fingerby, at ud-
læg af ny byzone begrænses, og at grønne kiler ikke inddrages til byzone
eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg.
I lovforslaget gælder de udvidede umiddelbare rettigheder i landzonen
også i hovedstadsområdets landzone, inklusive de grønne kiler, idet der i
forligskredsen er enighed om, at ændringer af loven som hovedregel skal
gælde i hele landet, så alle borgere har lige muligheder. Dette er desuden i
tråd med, at de umiddelbare rettigheder også i den nuværende planlov
gælder i hovedstadsområdets landzone.
Med undtagelse af landbrugsvirksomheder og dambrug finder lovforsla-
gets udvidelse af de umiddelbare rettigheder med hensyn til etablering og
udvidelse af virksomheder ikke anvendelse i de dele af landzonen, der er
omfattet af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller inden for kyst-
nærhedszonen uden for de nye udviklingsområder.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kystzonen og landzonen, herunder de grønne kiler, i hovedstadsområdet, fortsat kan fastholdes som fastlagt i landsplandirektivet om Fingerplanen, og ikke fremover inddrages til byudvikling og tilfældig placering af byfunktioner som følge af lovændringen, til erhvervsministeren
2/2
De umiddelbare rettigheder tilsidesætter endvidere ikke anden lovgivning
som fx byggeloven, naturbeskyttelsesloven eller bestemmelser i en lokal-
plan. Endelig knyttes den umiddelbare ret i flere tilfælde til mulighederne
for at tage overflødiggjorte bygninger i brug, dvs. eksisterende bygninger,
der er egnet til til- og ombygning, og som ikke er opført inden for de se-
neste 5 år.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen