Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1743897_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 51 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
I følge § 1, nr. 24-27, hæves de maksimale butiksstørrelser. En oplysning
under pkt. 2.5.2 om, at der siden detailhandelsbestemmelserne blev indført
i planloven i 1997, er sket en udvikling med færre, men større butikker,
fremstår
som den reelt eneste ”motivering” for at åbne mulighed for større
butikker.
a. Foreligger der undersøgelser af virkningerne af de hidtidige bestemmel-
ser samt analyser af, hvordan større butikker kan fremme et varieret butiks-
udbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større
byer?
b. Hvilken begrundelse er der for at ændre bestemmelserne om detailhan-
del, uden det sker på et grundlag, der svarer til den ændring i 2007, der blev
gennemført af den daværende konservative miljøminister på grundlag af en
betænkning af juni 2006 fra udvalget for Planlægning og Detailhandel?
c. Foreligger der undersøgelser af, hvilken effekt flere og større udvalgsva-
rebutikker vil have på konkurrencen med e-handlen, herunder hvilken ef-
fekt det vil have på vækst, beskæftigelse og overkapacitet i butiksareal?
Svar:
Formålet med forslaget er at give kommunerne større fleksibilitet i plan-
lægningen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold
i den igangværende omstilling og tilpasning til nye indkøbsmønstre, her-
under de fysiske butikkers konkurrence med e-handlen mv.
De ændrede detailhandelsbestemmelser sker på baggrund af udredninger
og anbefalinger fra bl.a. Produktivitetskommissionen om at der bl.a. åbnes
mulighed for større butikker og at reglerne om butikkers placering lempes.
Også EU Kommissionen og OECD har løbende efterspurgt sådanne lem-
pelser på detailhandelsområdet.
Der bliver hvert 4. år udarbejdet en detailhandelsredegørelse om kommu-
nernes planlægning for detailhandel. Den seneste redegørelse fra 2015 pe-
ger på, at planlovens størrelsesbegrænsning på 1.000 m
2
for udvalgsvare-
butikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker i nogen grad udgør en
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, at de maksimale butiksstørrelser hæves, til erhvervsministeren
2/2
barriere for en effektiv butiksstruktur, idet der er en ophobning af butikker
op mod størrelsesgrænsen. Der er ikke udarbejdet undersøgelser af, hvor-
dan større butikker kan fremme et varieret butiksudbud, men fremvisning
af et bredt varesortiment forudsætter et tilstrækkeligt butiksareal.
Forbrugerne efterspørger i stigende grad et samspil mellem webshop og
den fysiske butik, når de handler. Denne type butik kan have behov for øget
lagerplads og god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Kommunerne
får mulighed for at planlægge for sådanne nye butikker i de nye aflastnings-
områder.
Det vil fortsat være op til den enkelte kommune at beslutte, om og hvor der
skal være mulighed for at etablere større butikker. Der ændres ikke på, at
kommunerne i forbindelse med planlægningen for detailhandel skal vur-
dere omfanget af det eksisterende butiksareal og behovet for nybyggeri el-
ler omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Velovervejet
kommunal planlægning kan således bidrage til at reducere risikoen for
overkapacitet, men det vil i sidste ende altid være op til de virksomheder
som investerer i nyt butiksareal for egen risiko at vurdere kapacitetsbeho-
vet, ligesom ejerne af eksisterende butiksareal må overveje behovet for at
investere i renovering mv.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen