L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om kommunalbestyrelsens mulighed for ved fastsættelse af høringsperioden ikke at tage hensyn til bl.a. skolernes hovedferier, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17

L 121 endeligt svar på spørgsmål 58

Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

5. april 2017

Besvarelse af spørgsmål 58 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts

2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Spørgsmål:

I følge § 1, nr. 65, reduceres høringsfristen for kommuneplantillæg og

lokalplaner

til 4 uger, lokalplaner ”af mindre betydning” dog kun 2 uger.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fristerne for fremlæggelse af planfor-

slag er ”passende” og tillader ”rimelig tid” til at informere offentligheden,

og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i pro-

cessen. I de generelle bemærkninger, under pkt. 2.8.2.2, anføres, at en

forkortelse af minimumsfristerne i planlovens høringsregler vil kunne

reducere fordyrende venteperioder for bygherrer og investorer. Det frem-

går af mange høringssvar, at den foreslåede reduktion af høringsfristerne

vil give problemer med hensyn til foreningers og borgeres muligheder for

at sætte sig ind i forslagene. Bl.a. Foreningen Af Byplanlæggere stiller

spørgsmål ved, hvor stor en del af den samlede planproces, den 8 ugers

høringsperiode udgør.

a. Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne har udnyttet mu-

lighederne for en hurtigere vedtagelsesprocedure for lokalplaner og min-

dre kommuneplantillæg, som anvises i miljøministeriets vejledning af

2014 om delegation efter planloven?

b. Kan ministeren oplyse hvor lang tid der typisk forløber fra beslutning

om udarbejdelse af et forslag til lokalplan til den endelige vedtagelse?

c. Kan ministeren redegøre for, hvordan en reduktion af høringsperiode

med 4 uger harmonerer med det anførte i bemærkningerne pkt. 1.1. om, at

aftaleparterne

”finder det centralt, at kommunerne, som led i deres øgede

planansvar, styrker borgernes

inddragelse i den lokale planlægning”?

d. Vil kommunalbestyrelsens vurdering af, om det i konkrete tilfælde ikke

findes nødvendigt med en længere frist, f.eks. at der ikke tages hensyn til

bl.a. skolernes hovedferier, kunne påklages?

e. Kan ministeren oplyse om konkrete eksempler, hvor 4 ugers længere

høringsperiode end efter forslaget ville have givet en reel mindskelse af

”fordyrende venteperioder”?

f. Kan formuleringen om, at en forkortelse af minimumsfristerne i planlo-

vens høringsregler vil kunne reducere fordyrende venteperioder for byg-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om kommunalbestyrelsens mulighed for ved fastsættelse af høringsperioden ikke at tage hensyn til bl.a. skolernes hovedferier, til erhvervsministeren

2/3

herrer og investorer, forstås anderledes, end at indsigelser fra borgerne på

forhånd forventes at blive afvist?

g. Kan ministeren give en præcis definition af, hvad der menes med ”af

mindre

betydning”, ”passende” og ”rimelig tid”?

Svar:

Jeg vil indledningsvis fremhæve, at kommunerne i stigende grad bruger

innovative metoder til at identificere borgeres og virksomheders behov og

ønsker, så planlægningen og byudviklingen bygger på reel samskabelse

frem for blot traditionelle offentlige høringer. Tidlig inddragelse af bor-

gernes og virksomhedernes behov og ønsker vil således ofte betyde at der

ikke er brug for lang tid, når planerne kommer i den officielle offentlige

høring.

Det skal samtidig betones, at de nye regler om kortere høringsfrister ud-

gør minimumskrav til kommunerne. Det betyder, at kommunerne altid

skal foretage en konkret vurdering af, hvor lang en høring skal være. Det

uddybes nedenfor.

Ad a) De nye muligheder ændrer ikke på de gældende regler om kommu-

nernes mulighed for at delegere vedtagelsen af lokalplaner og mindre

kommuneplantillæg fra kommunalbestyrelsen til et udvalg eller forvalt-

ningen. Det er ikke undersøgt, i hvilket omfang, kommunerne anvender

denne mulighed i dag.

Ad b) Det tager typisk et år fra beslutningen om at udarbejde et forslag til

lokalplan til den endelige vedtagelse. Der er dog store forskelle i projek-

ternes kompleksitet og de enkelte kommuners sagsbehandlingstider.

Sagsbehandlingstiden for udarbejdelse af lokalplaner spænder således fra

knap 8 måneder for de ukomplicerede sager til omkring 3 år for de kom-

plicerede sager som fx større byomdannelsesprojekter.

Ad c) De nye muligheder, som vi giver kommunerne for at anvende kor-

tere høringsperioder, skaber større fleksibilitet i kommunernes planlæg-

ning. Kommunerne skal altid foretage en konkret vurdering af, hvor lang

en høring skal være.

Kommunen skal således sikre, at fristerne for fremlæggelse af planforslag

er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden, og til at

offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen.

Det er - også i den forbindelse - centralt, at kommunerne, som led i deres

øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i planlægningen.

Borgerinddragelse bør dog ikke reduceres til den offentlige høring. Man-

ge kommuner arbejder, udover den offentlige høring, eksempelvis aktivt

med borgerinddragelse i form af fx borgermøder, udstillinger m.v. for at

3/3

fremkalde debat om planforslaget. Det kan fx være relevant for at sikre

borgerinddragelse tidligt i projektfasen.

Ad d) Fastsættelsen af høringsperioden er et retligt spørgsmål, som kan

påklages til Planklagenævnet.

Ad e) Erhvervsministeriet har ikke kendskab til konkrete eksempler, hvor

4 ugers længere høringsperiode end efter forslaget ville have givet en reel

mindskelse af fordyrende venteperioder.

Ad f) De nye høringsfrister ændrer ikke på kommunernes håndtering og

vurdering af alle indkomne høringssvar. De nye høringsfrister i planloven

indebærer naturligvis ikke, at indsigelser fra borgerne på forhånd bliver

afvist.

Ad g) Lokalplaner

af mindre betydning,

som foreslået, er et forenklet lo-

kalplaninstrument, som bl.a. kan anvendes i tilfælde, hvor det ikke med-

fører væsentlige ændringer i omgivelserne. Det vil typisk være i tilfælde,

hvor der kun er brug for at ændre eller supplere en eller et par bestemmel-

ser i en eksisterende lokalplan. Fx hvis kommunen vil foretage mindre

ændringer i bestemmelser om bebyggelsens udformning eller omfang,

eller supplere anvendelsesbestemmelserne, så det fx bliver muligt at op-

sætte tele- og mobilkommunikationsmaster. Lokalplaner af mindre betyd-

ning kan fx også anvendes for at fjerne bestemmelser, som ikke håndhæ-

ves, så kommunerne kan bruge mindre tid på dispensationer.

Det forenklede lokalplaninstrument kan også anvendes, hvor der ikke i

forvejen er en lokalplan, men hvor der kun er behov for at fastsætte en

eller få bestemmelser i en lokalplan, fx hvis der alene ønskes en begræn-

set overførsel af et mindre areal eller en enkelt ejendom fra landzone til

byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer

og statslige interesser.

Formuleringen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at fristerne for frem-

læggelse af planforslag er

passende

og tillader

rimelig tid

til at informere

offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel

deltagelse i processen, betyder, at kommunen altid skal fastsætte hørings-

fristen på baggrund af en konkret vurdering af alle relevante hensyn, der

gør sig gældende for den konkrete plan. Ved vurderingen skal der blandt

andet lægges vægt på planforslagets karakter, geografiske anvendelses-

område og kompleksitet samt omfanget af høringsmaterialet.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen