Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114
Offentligt
1716969_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 34 til L 114, forslag til folketingsbeslutning
om Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre
love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på
arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt
ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den 27. januar 2017 af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 34 til L 114
”Ministeren bedes redegøre for eksisterende efterafgrødeordninger og herunder udspecificere de
specifikke krav i de enkelte ordninger.”
Svar
I 2017 vil der være op til fem forskellige efterafgrødeordninger, en bedrift kan være omfattet af.
Reglerne for de forskellige ordninger er ens på de fleste områder, men der er også forskelle.
Efterafgrøderne omfatter følgende ordninger:
Eksisterende ordninger
1. MFO-efterafgrøder
2. Pligtige efterafgrøder
og som noget nyt i 2017
3. Husdyrefterafgrøder
4. Frivillige målrettede efterafgrøder
5. Eventuelt obligatorisk målrettede efterafgrøder.
1. MFO-efterafgrøder
For bedrifter, der har et omdriftsareal på over 15 ha, og ikke er økologer, skal 5 pct. af bedriftens
omdriftsareal udlægges som miljøfokusområde (MFO), for at der kan modtages den fulde, grønne
støtte. Bedriften kan vælge at bruge efterafgrøder som MFO. Det er et krav, at MFO-efterafgrøder skal
etableres som blandinger af godkendte afgrøder eller som græsudlæg.
2. Pligtige efterafgrøder
Hvis en bedrift har en årlig omsætning fra landbrug, der overstiger 50.000 kr. og samtidig har et
efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha, skal bedriften efter gødskningsloven etablere pligtige
efterafgrøder på 10 eller 14 pct. af bedriftens efterafgrødegrundareal, afhængig af hvor meget organisk
gødning bedriften udbringer.
Bedriften kan vælge at erstatte pligtige efterafgrøder med forskellige alternativer, fx brak og
energiafgrøder, eller kan vælge at få nedsat kvælstofkvoten i stedet for at udlægge efterafgrøder.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 114 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil redegøre for eksisterende efterafgrødeordninger og herunder udspecificere de specifikke krav i de enkelte ordninger, til miljø- og fødevareministeren
1716969_0002.png
Bedriften kan også vælge at udlægge ekstra efterafgrøder, som kan benyttes til opfyldelse af
efterafgrødekravet i senere planperioder.
3. Husdyrefterafgrøder
Hvis en bedrift udbringer 30 kg N eller derover fra husdyrgødning eller anden organisk gødning pr. ha,
og ikke er økolog, kan bedriften blive pålagt at udlægge husdyrefterafgrøder. Det gælder, hvis en
bedrift har en årlig omsætning fra landbrug og samtidig har et efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha
og har arealer i særligt udpegede områder (oplande som afvander til nitratfølsomme habitatnaturtyper
i Natura 2000-områder), hvor der er stigende anvendelse af organisk gødning. Husdyrefterafgrøderne
erstatter de hidtidige vilkår om efterafgrøder (og alternativer) i husdyrgodkendelserne.
Det har været et hensyn at gøre husdyrefterafgrødeordningen så enkel som muligt for landmanden.
Husdyrefterafgrødekravet følger derfor de samme regler, som gælder for de pligtige efterafgrøder, og
bedriften kan således også vælge at erstatte husdyrefterafgrøderne med samme alternativer.
4. Frivillige målrettede efterafgrøder
I de dele af landet, hvor der er særligt behov for en indsats for at beskytte til kyst- og grundvand, kan
en bedrift vælge at udlægge målrettede efterafgrøder frivilligt, hvis bedriften ikke er økolog. Bedriften
kan få 700 kr./ha for at udlægge målrettede efterafgrøder.
5. Eventuelt obligatoriske målrettede efterafgrøder
Hvis der ikke frivilligt bliver udlagt efterafgrøder nok til at dække indsatsbehovet i forhold til de
målrettede efterafgrøder, kan der komme et obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder. Et
eventuelt krav vil blive meldt ud i maj 2017. Hvis en bedrift har udlagt målrettede efterafgrøder
frivilligt, vil bedriften kunne modregne arealet med disse efterafgrøder i et eventuelt obligatorisk krav.
Sammenhæng mellem efterafgrødeordningerne
MFO
-efterafgrøder
Frivillige
målrettede
efterafgrøder
Ingen
Nej
Ja, vårafgrøde
Nej
Nej
Nedsat de minimis-
støtte og nedsat N-
kvote
Evt.
obligatoriske
målrettede
efterafgrøder
Ingen
Nej
Ja, vårafgrøde
Nej
Nej**
Nedsat N-kvote
Pligtige
efterafgrøder og
husdyr-
efterafgrøder
MFO
Nej
Ja, vårafgrøde
Nej
Ja***
Nedsat N-kvote /
træk i banken
Kan overlappe med
Krav om blanding
Krav om efterfølgende
afgrøde
Græsudlæg med kløver
Mulige alternativer
Konsekvens ved
manglende opfyldelse
Pligtige eller
husdyr
Ja
Ja
Ja
Ja*
Nedsat grøn støtte
* Alternativerne til MFO-efterafgrøder/-græsudlæg: frivillige randzoner, GLM søer, MFO-brak og MFO-lavskov
** Dog mulighed for kvotereduktion
*** Alternativerne til pligtige og husdyrefterafgrøder er: mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte
arealer langs vandløb og søer, tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), separering af fiberfraktion
af husdyrgødning samt nedsat kvælstofkvote
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2
L 114 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil redegøre for eksisterende efterafgrødeordninger og herunder udspecificere de specifikke krav i de enkelte ordninger, til miljø- og fødevareministeren
3