Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 113 stillet af stillet af udvalget den 25.
januar 2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/1-17 fra 3 F, jf. L 113
– bilag 5.
Svar:
Jeg mener helt overordnet, at der med lovforslaget er fundet en forsvarlig
balance mellem på den ene side hensynet til erhvervslivet og samfundets
udvikling, og på den anden side hensynet til at vægte sundheds- og alko-
holpolitiske hensyn.
Jeg er blevet bedt om at kommentere på 3Fs høringssvar på L 113, som
primært vedrører § 27, § 10, stk. 2 og § 10, stk. 3.
Unges beskæftigelse (§ 27)
Det fremgår af henvendelsen fra 3F, at de er imod ændringen af restaura-
tionslovens § 27 omkring unges beskæftigelse. 3F anfører bl.a., at der ik-
ke findes en anerkendelsesværdig samfundsmæssig interesse i forslaget
om nedsættelse af alderskravet. Endelig anfører 3F, at lovforslaget åbner
op for, at unge fremover kan arbejde på kroer og værtshuse med tilhøren-
de selskabslokaler, hvor der afvikles julefrokoster, polterabend arrange-
menter og lignende.
Det er regeringens opfattelse, at bestemmelsen i sin nuværende form er
utidssvarende, Mange restauranter og cafeer oplever, at restaurationslo-
ven står i vejen for, at unge under 18 år må være beskæftiget i lokaler,
hvor der udskænkes alkohol. Det er derfor besluttet at modernisere re-
staurationsloven, så unge mellem 15 og 18 år kan arbejde i f.eks. restau-
ranter og cafeer, hvor der både sælges mad og alkohol.
Regeringen finder, at en lempelse af forbuddet mod unges beskæftigelse
vil være en fordel inden for turisterhvervet og oplevelsesøkonomien, hvor
unge under 18 år udgør en arbejdsressource, særligt som sæsonarbejdere.
Samtidig vurderes det ikke, at forslaget vil medføre, at de unge vil hindre
adgangen til arbejdsmarkedet fra f.eks. ufaglærte over 18 år.
I lovforslaget foreslås en lempelse af bestemmelsen, så unge mellem 15
og 18 år, under opsyn af en person over 18 år, må være beskæftiget fra kl.
06 frem til kl. 22 i restaurationer, hvor der udskænkes stærke drikke, hvis
servering af mad er hovedformålet. Efter kl. 22 skal alle beskæftigede i
restaurationsbranchen være minimum 18 år.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk