Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113
Offentligt
1717967_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 113 stillet af udvalget den 19. januar
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19/1-17 fra HORESTA,
jf. L113 - bilag 4.
Svar:
I henvendelsen fra HORESTA fremføres to udfordringer, som er opstået
efter politiets anvendelse og fortolkning af den gældende restaurations-
lov, og som giver problemer for nogle virksomheder i restaurationsbran-
chen. Disse udfordringer er 1) kravet om bestyrer efter restaurationslo-
vens § 14a samt 2) forbud mod unges ophold i restaurationer efter et givet
klokkeslæt.
Krav om bestyrer
Det fremgår af restaurationslovens § 14 a, at den daglige drift af et serve-
ringssted med alkoholbevilling skal ledes af bevillingshaveren selv eller
af en bestyrer. Det betyder, at bevillingshaveren eller bestyreren skal væ-
re til stede i et sådant omfang, at virksomheden kan ledes på forsvarlig
måde, så det sikres, at der ikke sker overtrædelser af lovgivningen. Politi-
et kan, ved overtrædelse af denne regel og efter en konkret vurdering af,
om virksomheden ledes på forsvarlig måde, pålægge bevillingshaveren en
bøde. Det kan derfor ikke udledes af restaurationsloven, at bestyreren
skal være til stede i hele åbningstiden, og dette kan derfor ikke i sig selv
medføre en bøde efter lovens ordlyd.
Forbud mod unges ophold i restaurationer efter et givet klokkeslæt.
Ligeledes kan der af den gældende restaurationslov ikke udledes et gene-
relt krav om, at en restauration ikke må lukke unge under 18 år ind efter
et bestemt klokkeslæt. Derimod kan udstedelse af en alkoholbevilling be-
tinges med vilkår på baggrund af samfundsmæssige, ædruelighedsmæssi-
ge, ordensmæssige hensyn, som følger af restaurationslovens § 12. Så-
danne vilkår skal dog altid fastsættes ud fra den konkrete vurdering af an-
søgning og situation.
I forhold til spørgsmålet om, hvem der kan få adgang til en restauration,
kan det oplyses, at der ikke er noget til hinder for, at en restauratør fast-
sætter regler for, hvem der kan få adgang til restaurationen. En restauratør
kan således godt bestemme, at unge under 18 år ikke har adgang til en re-
stauration f.eks. efter et bestemt klokkeslæt.
Endvidere kan politiet efter den gældende restaurationslovs § 31, stk. 1,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/1-17 fra HORESTA, til erhvervsministeren
2/2
under
særlige
forhold, forbyde en konkret restauratør at lade personer un-
der 18 år opholde sig som gæster i vedkommende restaurationsvirksom-
hed. Disse forbud kan være relevante, hvor politiet vurderer, at der er et
hensyn at tage over for de unge, der ellers ville komme på restaurationen.
Politiet kan alene meddele forbuddet af hensyn til lovlighed, ædruelighed
eller hvis opretholdelse af ro og orden anses for nødvendigt.
Jeg finder de nævnte forhold væsentlige og relevante for virksomheder-
nes vækst. Derfor fremgår det også af lovbemærkningerne til lovforsla-
get, at Erhvervsstyrelsen vil udarbejde en vejledning angående de hensyn,
som kommunalbestyrelsen skal iagttage ved afgørelsen af, om alkoholbe-
villing kan gives. Denne vejledning vil endvidere indeholde en beskrivel-
se af hensynene i § 14a, hvorefter bevillingshaveren eller bestyreren skal
være til stede i et sådant omfang, at virksomheden kan ledes på forsvarlig
måde, så det sikres, at der ikke sker overtrædelser af lovgivningen. For-
målet er at opnå en mere ensartet praksis på området.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen