Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 26 ad L 113 stillet af udvalget den 30. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere præsentationen fra HORESTAs foretræde
for udvalget den 30/3-17, jf. L 113 - bilag 20.
Svar:
Der er med lovforslaget tilsigtet en mindre liberalisering af reglerne for
unges beskæftigelse, hvilket bl.a. vil være en fordel inden for turismeer-
hvervet og oplevelsesøkonomien. Derfor er jeg også glad for at læse ar-
tiklen, som HORESTA har fremhævet, om Legoland.
Derudover vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål 25 ad L 113, hvor jeg
har fremført, at der med lovforslaget til restaurationsloven er taget højde
for arbejdsmiljølovgivningen.
Ved udformningen af reglerne for unges beskæftigelse er der lagt stor
vægt på, at der skal være en ansvarlig balance i forhold til unge, idet der
fortsat gælder en række krav og betingelser for, at unge kan servere stær-
ke drikke, jf. § 27, stk. 2, nr. 2, herunder bl.a. krav til arbejdsfunktioner.
Hertil kommer, at forslaget vedrørende unge under uddannelse i tjenerfa-
get, eller hvis der er tale om værtens børn eller børnebørn, er en viderefø-
relse af de gældende regler i restaurationsloven. Se nærmere herom i min
besvarelse af spørgsmål 18 ad L113.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen