Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113
Offentligt
1728892_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 18 ad L 113 stillet af udvalget den 7. februar
2017 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Det fremgår af lovforslaget, at såvel efter gældende regler som efter det
foreslåede § 27, stk. 2, nr. 1, kan en vært i tidsrummet kl. 6.00 – 20.00
ansætte sit 15-17 årige barn eller barnebarn eller en anden ung under 18
år, hvis denne er under uddannelse i tjenerfaget, på et serveringssted, der
ikke har servering af mad som hovedformål, ligesom den unge under 18
år vil kunne servere stærke drikke på egen hånd uden opsyn af en person
over 18 år. Hvilke hensyn ligger bag, at 15-17 årige unge skal have min-
dre trygge arbejdsvilkår alene fordi, de er i familie med værten eller er
under uddannelse i tjenerfaget?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne bemærke, at der efter de gældende regler,
ikke findes en tidsgrænse, hvorefter unge, der er i familien med værten
eller er under uddannelse eller uddannet inden for tjenerfaget, kan være
beskæftiget i restaurationer. Forslaget om et tidsrum, hvor børn eller bør-
nebørn af værten og personer, der er uddannet eller under uddannelse in-
den for tjenerfaget, er således nyt.
Baggrunden for, at værtens børn eller børnebørn kan varetage
alle
opga-
ver i
alle
slags restauranter er, at det vurderes, at denne gruppe vil være
underlagt en større beskyttelse, når den ansvarlige, som skal sikre trygge
arbejdsvilkår, er et familiemedlem. Denne regel har været gældende si-
den beværterloven fra 1956.
Baggrunden for, at personer under uddannelse inden for tjenerfaget kan
varetage
alle
opgaver i
alle
slags restauranter er, at den unge derved får
mulighed for at indhente erfaring inden for restaurationsbranchen i bred
forstand. Ved at give dem muligheden for at arbejde med
alle
arbejdsop-
gaver i restaurationen, rustes de unge under uddannelse til det arbejde og
de udfordringer, som venter dem, når de er færdiguddannet.
Baggrunden for forslaget om en tidsbegrænsning for disse grupper er, at
de må udføre
alle
slags opgaver uden voksentilsyn. Dette gælder dog ik-
ke for de øvrige unge mellem 15 og 18 år, som med lovforslaget får mu-
lighed for at arbejde i restaurationslokaler, hvor restitutionens hovedfor-
mål er at servere mad. Her må de unge bl.a. være beskæftigede med af-
rydning, opdækning, rengøring, modtage bestilleringer eller servere stær-
ke drikke under opsyn af voksent personale i tidsrummet 06-22.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilke hensyn der ligger bag, at 15-17 årige unge skal have mindre trygge arbejdsvilkår alene fordi, de er i familie med værten eller er under uddannelse i tjenerfaget, til erhvervsministeren
2/2
Med de foreslåede regler er det min vurdering, at der er taget højde for, at
unge ikke bør arbejde på serveringssteder med alkoholbevilling sent på
aftenen, hvor der formodes at være størst risiko for at møde berusede gæ-
ster og dermed risiko for udsættelse for vold, trusler eller anden kræn-
kende adfærd.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen