Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113
Offentligt
1732523_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 113 stillet af udvalget den 7. februar
2017 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF)
og René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
lovforslaget i forhold til typen af jobs, som 15-17 årige vil overtage på
serveringsstederne, der i dag beskæftiges af personer på 18 år og derover.
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse,
- hvilke fordele der set fra arbejdsgiverens side er ved at ansætte
en 15-17 årig til at varetage arbejdsfunktionerne nævnt i den for-
slåede § 27 – ud over lønbesparelsen - frem for en mere moden
person på 18 år og derover?
- om der er dokumentation for, at det er vanskeligere for 15-17
årige at finde et job end 18 årige, og om det kan begrunde, at 15-
17 årige skal kunne tage job, der i dag bestrides af 18-årige og
ældre.
Svar:
I dag er det ikke lovligt efter restaurationslovens § 27 at ansætte unge
under 18 år til fx afrydning og opdækning i lokaler, hvor der skænkes
stærke drikke. Jeg mener, at de nuværende regler på området er for re-
striktive, hvilket også er en af grundene til, at regeringen ønsker at løsne
op for dette.
Med forslaget skaber vi en større fleksibilitet i lovgivningen, så unge
mellem 15-18 år også kan få et fritidsjob i restaurationsvirksomheder,
hvor der serveres stærke drikke. Inden for turismeerhvervet og oplevel-
sesøkonomien udgør unge under 18 år en værdifuld ressource – ikke
mindst i højsæsonen – og med forslaget sikrer vi, at branchen kan få glæ-
de af den ressource, som de unge udgør..
Jeg er blevet oplyst om, at branchen har udfordringer med at ansætte per-
soner som fx afryddere. En lempelse af reglerne vil således gøre det
nemmere at skaffe den fornødne arbejdskraft og imødekomme denne
problemstilling.
Derudover er det regeringens holdning, at de unge godt i forbindelse med
at de servere mad, samtidig kan servere en øl eller et glas vin, på samme
måde som at de kan dække bord eller tage imod bestillinger. Det er vig-
tigt at understrege, at lempelsen alene gælder for restaurationer, som har
servering af mad som hovedformål, og hvor serveringen sker under op-
syn af voksent personale.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil redegøre for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget i forhold til typen af jobs, som 15-17 årige vil overtage på serveringsstederne, der i dag beskæftiges af personer på 18 år og derover, til erhvervsministeren
2/2
Samlet mener jeg, at forslaget vil sikre arbejdskraft og ikke mindst en
bedre service, hvis vi gør bestemmelserne mere fleksible på dette områ-
de.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen