Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1727057_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 82 til L111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 17. februar 2017 på vegne af Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 82 til L 111
”Vil et havbrug som er godkendt efter lovforslaget juridisk være ligestillet med øvrige forureningskilder
i vandområdet herunder landbrug, og vil kommende reduktionskrav af hensyn til kvantitative
målsætninger for vandområdet derfor skulle fordeles til landbrug, byer og havbrug, uanset at
havbrugets forurening er tilkommet sidst, og uanset at havbrugets forurening med alle stoffer ikke kan
fjernes ved kompensationsbrug?”
Svar
Med vandområdeplaner for 2015-2021 er kvælstofindsatsen til kystvande frem til 2021 fastlagt. Der er
fastlagt indsatser med henblik på at reducere kvælstofbelastningen til kystvande til et niveau, der
understøtter, at der enten til 2021 eller senere kan opnås god økologisk tilstand i disse. For en del
kystvande er målopfyldelse, og herunder indsats, udskudt til efter 2021. Der er ikke taget stilling til
mulige indsatser efter 2021.
Etablering eller udvidelse af havbrug vil alene være muligt, hvis det kan ske indenfor rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser efter blandt andet havstrategidirektivet og
vandrammedirektivet. Hvis der på et senere tidspunkt i regi af havstrategidirektivet vedtages
kvantitative mål, som potentielt kan ændre på disse rammer, kan det blive nødvendigt at tage stilling
til, om der skal iværksættes nye indsatser, herunder blandt andet hvilke indsatser der er juridisk
mulige og mest omkostningseffektive.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk