Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 60 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 3. februar 2017 på vegne af Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 60 til L 111
”Vil en ansøger om anlæg af havproduktion af fisk kunne få tilladelsen med henvisning til, at der er
indgået aftale med lokalt landbrug om ophør eller reduktion af gødskning som neutraliserer de ekstra
næringsstoffer?”
Svar
Dette lovforslag giver alene mulighed for at stille vilkår om etablering og drift af kompenserende
marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelser af havbrug.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, er det hensigten, at der skal udstedes en bekendtgørelse,
hvori det skal fastlægges, hvilke kompenserende marine virkemidler der kan anvendes. Det vil kun
være de marine virkemidler, der fremgår af bekendtgørelsen, der vil kunne stilles vilkår om i
forbindelse med miljøgodkendelsen.
I første omgang forventes muslingeopdræt og tangdyrkning at kunne anvendes som kompenserende
marine virkemidler ved havbrug.
Det er dermed ikke hensigten med lovforslaget, at eventuelle landbaserede virkemidler skal kunne
optages i bekendtgørelsen som kompenserende virkemiddel.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk