Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 til L111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 51 til L 111
"Ministeren bedes redegøre for de norske regler for havbrug, især vedrørende betaling for etablering af
havbrug samt forpligtigelser ved udslip. Der henvises til, at i Norge har et omfattende Havbrug. Her
skal havbrugerne betale leje af det areal der beslaglægges samt bøder for udslip af fisk samt pligt til
genfangst. I Danmark er det helt gratis at beslaglægge store arealer af vores fælles hav til havbrug,
muslingebrug og tang brug, og der er ingen forpligtigelser ved udslip af fisk. Stormen Bodil medførte
stort udslip fra havbrugende ud for Horsens fjord og i år er et havbrug i Lillebælt blevet gennemsejlet
af et fragt skib ligeledes med stort udslip til følge. De undslupne fisk er til stor gene for de vilde fisk,
blandt andet ved at spolere deres gyde pladser."
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Norge har en godkendelsesmodel, hvor virksomhederne betaler for retten til at opdrætte fisk i åbne
netbure på havet. Betalingen for produktionstilladelse tilgår staten og det lokale fylke (kommunen).
Det er korrekt, at udslip af fisk i Norge kan medføre bødestraf. Desuden har man i Norge etableret en
miljøfond, der er betalt af opdrætserhvervet, der sikrer finansiering til opfiskning og fjernelse af
undslupne fisk.”
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk