Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 45 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 45 til L 111
"Vil ministeren sikre, at der ikke vil blive givet tilladelse til havbrug før, at den marine kompensation
er bragt ud over forsøgsstadiet, samt at en miljøtilladelse til et havbrug gøres betinget af, at det kan
dokumenteres, at den marine kompensationen har skabt tilstrækkeligt økologisk råderum? Der
henvises til, at hverken slutrapporten for MUDP, storskala forsøget ud for Horsens fjord, eller AU,
DCE´s vurdering af Muslinge farme som kompensation, bringer mere nyt til den overordnede
vurdering som fastlagt af NMKN nævnets kendelse i 2014, om at kompensationsanlæg med muslinge-
og tangbrug stadig er på forsøgsstadiet."
Svar
Baseret på vores nuværende viden mener jeg, at kompenserende marine virkemidler (jf. besvarelsen af
spørgsmål 30) ikke længere er på forsøgsstadiet og derfor bør kunne indgå ved godkendelse af nye
havbrug eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug.
For så vidt angår Natur- og Miljøklagenævnets ophævelse af Endelave havbrugs VVM-tilladelse og
miljøgodkendelse i 2014 vil jeg gerne understrege, at klagenævnet ikke har fastlagt, at
”kompensationsanlæg med muslinge- og tangbrug stadig er på forsøgsstadiet”. Klagenævnet refererede
i sin afgørelse til et notat fra DTU Aqua fra 2013, hvori det konkluderes, at fangkulturer (dvs.
muslinge- og tanganlæg som kompenserende marine virkemidler) ikke er at betragte som bedst
tilgængelig teknik (BAT), blandt andet fordi kommerciel produktion af muslinger og tang fortsat
vurderedes at være på forsøgsstadiet. Natur- og Miljøklagenævnet vurderede i den konkrete afgørelse,
at et havbrug med tilhørende kompenserende muslingeopdræt og tanganlæg ikke kunne betragtes som
en forureningsbegrænsende foranstaltning, da muslingeopdræt og tanganlæg ikke havde en effekt i
forhold til den konkrete udledning fra havbruget.
Et kompenserende marint virkemiddel renser ikke en udledning fra selve havbruget, men fjerner i
stedet næringsstoffer fra det eller de kystvande og havområder, hvortil der sker en udledning eller
tilstrømning fra havbruget. Jeg er af den opfattelse, at de nævnte – og andre – forsøg og rapporter har
tilvejebragt værdifuld viden om anvendeligheden af kompenserende marine virkemidler.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk