Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1722933_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 44 til L111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 44 til L 111
"Hvad er grunden til, at ministeren ikke undersøger mulighederne for at fremme havbrug med hold af
vegetarfisk som f.eks. tyklæbet multe (Chelon labrosus), som kan holdes i havbrug uden at bidrage til
overfiskning samt med langt lavere miljøbelastning end rovfisk?"
Svar
I Miljø- og fødevareministeriet foretages der løbende en vurdering af nye potentielle arter til opdræt i
Danmark.
Miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der har været forsøg med opdræt af tyklæbet multe i Danmark,
men at arten ikke umiddelbart egner sig til at blive holdt i opdrætsanlæg. Miljøstyrelsen har endvidere
oplyst mig om, at det er styrelsens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er arter af
vegetarfisk, der kan opdrættes rentabelt til konsum i Danmark.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk