Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1722935_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 26 til L 111
"Hvilken betydning vil eksempelvis 111 ha. muslingekompensationsopdræt (svarende til
kompensationen for et havbrug, der udleder 100 tons kvælstof) have for de naturligt forekommende
filtrerende dyr, som lever på og i havbunden under anlægget?"
Svar
I bemærkningerne til lovforslag L 111 henvises til en rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler. Heri fremgår det, at der er flere positive
miljøeffekter forbundet med opdræt af muslinger. Dels kan der forekomme en lokal øgning af
artsrigdommen af både fastsiddende organismer (herunder filtrerende dyr) og fisk, som tiltrækkes af
muslingeanlæggets fysiske struktur, der er sammenlignelig med et kunstigt rev. Det oplyses dog også i
nævnte rapport såvel som i lovforslagets bemærkninger, at denne effekt ikke er dokumenteret
videnskabeligt i forhold til kompensationsopdræt. Der må samtidig forventes en vis negativ effekt af
muslingeopdræt på bunden umiddelbart under anlægget. Disse effekter er behandlet i spørgsmål 19.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk