Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 17 til L 111
"Hvordan vil lovforslaget påvirke Danmarks samlede kvælstofudledning og kvælstoftab til kystvande
og havområder?"
Svar
Lovforslag L 111 har til formål at skabe hjemmel til at havbrug kan miljøgodkendes med vilkår om
etablering og drift af kompenserende marine virkemidler i kystvande og havområder, hvor en
ansøgning om etablering af et havbrug ellers måtte afslås under henvisning til lovgivningen om
vandplanlægning eller havstrategi.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at gældende lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi skal
overholdes, og eventuelle indsatsbehov for reduktion i kvælstofudledningen skal fortsat respekteres i
de enkelte vandområder.
Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvor mange havbrug, der vil blive ansøgt om at etablere, og hvor
mange der faktisk vil blive etableret. I følge standardberegninger udleder et havbrug med en årlig
produktion på 2,200 tons laksefisk ca. 100 tons kvælstof og 12,3 tons fosfor. Den del af udledningen,
der måtte påvirke kystvande eller havområder skal der kompenseres for i fornødent omfang.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk