Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1753665_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 08. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 155 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. maj 2017 på vegne af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 155 til L 111
"Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål nr. 56 bedes ministeren oplyse, hvilke krav der som
minimum skal stilles til ansøgers sandsynliggørelse af, at havbruget kan drives på den pågældende
lokalitet uden at forurene i en grad, der er uforeneligt med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og
kvalitet."
Svar
Når der ansøges om miljøgodkendelse, er det ansøger, der skal sandsynliggøre, at havbruget kan drives
på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet.
Oplysningskravene i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug fremgår af
godkendelsesbekendtgørelsen. For havbrug omfatter dokumentationen typisk omfattende
modelberegninger.
Formålet med en modellering er blandt andet at belyse, hvilken betydning havbrugsdriften har på
vand- og sedimentkvaliteten i havbrugsområdet og de omkringliggende kyst- og havområder. Det skal
samlet set kunne sandsynliggøres, at havbruget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Udover ansøgning om miljøgodkendelse, skal ansøger anmelde projektet efter VVM-reglerne. Hvis
myndigheden vurderer, at havbruget antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der udarbejdes en
VVM-redegørelse og eventuelt en habitatkonsekvensvurdering.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk