Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8.maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 145 til L111 om forslag til lov om
miljøbeskyttelse om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug,
stillet 2. maj 2017 efter ønske fra Maria Reumert (EL).
Spørgsmål nr. 145 til L111
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmålene nr. 109 og nr. 139 nu bekræfte at det har
været i strid med reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og
miljøvurderingsdirektivet, at der ikke er foretaget en strategisk miljøvurdering (SVM) af
Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug (BEK. nr. 1489 af 06/12/2016) inden udstedelse af
bekendtgørelsen, jf. EU-domstolens dom fra oktober 2016 i sag C-290/15, hvor domstolen har udtalt
sig om, hvornår der er pligt til at miljøvurdere generelle regler, og at det er baggrunden for, at et
udkast til ændring af denne bekendtgørelse nu sendes i høring, som også vil omfatte en strategisk
miljøvurdering”
Svar
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i forhold til bekendtgørelse nr. 1489 af 06/12/ 2016 om etablering
og drift af havbrug oplyst, at det i lyset af EU-domstolens praksis er styrelsens vurdering, at det er
usikkert, om bekendtgørelsen er SMV pligtig. Årsagen er, at bekendtgørelsen ikke anviser konkrete
områder til havbrugsproduktion, og bekendtgørelsen kan dermed ikke nødvendigvis opfattes som en
plan eller et program.
Det er korrekt, at forslag til ændring af bekendtgørelsen forventes sendt i høring inden længe, og at
denne høring også vil omfatte en strategisk miljøvurdering. Der foretages således på trods af den
nævnte usikkerhed en strategisk miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse samt de af DHI
udarbejdede rapporter for havbrugsproduktion på otte specifikke lokaliteter i Kattegat.
Havbrugsproduktion er ikke begrænset til disse otte lokaliteter. Men forventningen er, at flere
havbrugere vil anvende det udarbejdede materiale i deres ansøgninger, hvorfor Landbrugs- og
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk