Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1746661_0001.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Vurdering af miljøeffekter
Standardhavbrug A i havbrugszone A
NaturErhvervstyrelsen
Rapport
Februar 2017
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0002.png
Denne rapport er udarbejdet under DHI’s ledelsessystem,
som er certificeret af Bureau Veritas
for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0003.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Vurdering af miljøeffekter
Standardhavbrug A i havbrugszone A
Udarbejdet for
NaturErhvervstyrelsen
Projektleder
Forfattere
Modellering & databehandling
Kvalitetsansvarlig
Projektnummer
Godkendelsesdato
Revision
Klassifikation
Hanne Kaas
Hanne Kaas, Mads Birkeland, Flemming Møhlenberg
Rikke M. Closter, Mai-Britt Kronborg, José A. Arenas
Ian Sehested Hansen
11820201
3. februar 2017
V3
Offentlig
•
Agern Allé 5
• •
2970 Hørsholm
Telefon: +45 4516 9200
• Telefax:
+45 4516 9292
•
[email protected]
•
www.dhigroup.com
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0004.png
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.4.1
1.4.2
Indledning .................................................................................................................... 1
Baggrund ........................................................................................................................................ 1
Formål ............................................................................................................................................ 1
Denne rapport ................................................................................................................................ 2
Projektets fremgangsmåde ............................................................................................................ 2
Screening ....................................................................................................................................... 3
Miljøvirkninger fra standardhavbrug............................................................................................... 3
2
2.1
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.4
2.4.1
2.4.2
2.5
2.5.1
2.5.2
2.6
2.6.1
2.6.2
2.6.3
Analyse af standardhavbrug - metode ....................................................................... 6
Definition af et standardhavbrug .................................................................................................... 6
Modelkompleks og modellering ..................................................................................................... 8
Modeldomænet ............................................................................................................................ 10
Modelvariable ............................................................................................................................... 10
Modelnettet .................................................................................................................................. 11
Randbetingelser ........................................................................................................................... 11
Modellering af virkninger af eutrofiering ....................................................................................... 13
Produktionsbidrag ........................................................................................................................ 13
Modelleringsperioden ................................................................................................................... 14
Efterbehandling af modeldata ...................................................................................................... 16
Modellering af hjælpestoffer......................................................................................................... 16
Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 16
Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel ........................................................................ 16
Modellering af medicin ................................................................................................................. 17
Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 17
Tab af medicin.............................................................................................................................. 17
Modelkompleksets robusthed ...................................................................................................... 18
Kvalitativ visuel verifikation .......................................................................................................... 18
Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks .................................................................. 19
Valg af simuleringsår ................................................................................................................... 26
3
3.1
Standardhavbrug A i havbrugszone A ..................................................................... 28
Afgrænsning ................................................................................................................................. 28
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Miljøet under basisforhold ........................................................................................ 30
Hydrodynamiske forhold .............................................................................................................. 30
Opløst uorganisk kvælstof ........................................................................................................... 32
Opløst uorganisk fosfor ................................................................................................................ 33
Pelagial primærproduktion og klorofyl ......................................................................................... 35
Sigtdybde ..................................................................................................................................... 38
Ilt i bundvandet ............................................................................................................................. 39
Havbunden - sedimentet .............................................................................................................. 41
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Ændringer som følge af eutrofiering ........................................................................ 45
Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen ........................................................................ 46
Ændring i opløst uorganisk fosfor i overfladen ............................................................................ 51
Transport af næringsstoffer .......................................................................................................... 54
Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde .................................................................. 56
Ændringer i bundvand og sediment ............................................................................................. 59
i
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0006.png
6
6.1
6.1.1
6.1.2
Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer ....................................................... 69
Kobbertab fra antibegroningsmiddel ............................................................................................ 69
Overkoncentration af kobber i vandet .......................................................................................... 69
Tab til sediment............................................................................................................................ 71
7
7.1
7.1.1
Ændringer som følge af brug af medicin ................................................................ 72
Antibiotika .................................................................................................................................... 72
Overkoncentration af medicin ...................................................................................................... 72
8
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.1.4
8.1.5
Diskussion og resumé ............................................................................................. 77
Ændringer som følge af Standardhavbrug A ............................................................................... 78
Havområdet ................................................................................................................................. 78
Vandplanområder ........................................................................................................................ 82
Natura 2000 områder ................................................................................................................... 82
Reversibilitet af ændringer ........................................................................................................... 82
Homogenitet................................................................................................................................. 83
9
Referencer ................................................................................................................. 84
FIGURER
Figur 1-1
Figur 1-2
Projektets fremgangsmåde. ........................................................................................................... 2
De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede
egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med
en egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren
(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7. ..................................................... 4
De otte standrdhavbrugslokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige
Kattegat (kort leveret af Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding
er, at havbrug placeret i de stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå
tilladelse, er havbrugspositionerne søgt lagt i mindre befærdede områder. ................................. 4
De otte udpegede havbrugszoner og
–positioner
(første afmærket med sort streg;
positioner angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af .................................................... 5
Standardhavbrugets stående biomasse fordelt over produktionssæsonen. ................................. 7
Opbygning af modelkomplekset HAVBRUG
KAT
. Tv. modelleringsprocessen. Th. illustration
af modelkompleksets opdeling i FM (flexible mesh) celler; øverst eksempel på opdeling i
vandfasen; nederst eksempel på hvordan nettet ser ud på havbunden og
havbundtopologien i en model (ikke fra den aktuelle model). I korte tidsskridt (sekunder)
beregnes resultatet af de hydrodynamiske og økologiske processer og interaktioner i og
mellem cellerne. ............................................................................................................................. 8
Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en
ECO Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N) og fosfor(P)
processer. ...................................................................................................................................... 9
Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det
anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne
angiver dybdeforholdene. ............................................................................................................ 10
Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er
lokaliseret (røde markeringer). ..................................................................................................... 11
Modeludledningspunkter for vand og næringsstoffer i den del af modeldomænet, der
dækker indre danske farvande. I alt er der over 300 udledningspunkter i hele
modeldomænet. De fleste ligger i indre danske farvande. .......................................................... 12
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra standardhavbrug til det omgivende
miljø i den økologiske model. ...................................................................................................... 14
Figur 1-3
Figur 1-4
Figur 2-1
Figur 2-2
Figur 2-3
Figur 2-4
Figur 2-5
Figur 2-6
Figur 2-7
ii
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0007.png
Figur 2-8
Figur 2-9
Figur 2-10
Figur 2-11
Figur 2-12
Figur 3-1
Figur 4-1
Figur 4-2
Figur 4-3
Figur 4-4
Figur 4-5
Figur 4-6
Figur 4-7
Figur 4-8
Figur 4-9
Figur 4-10
Figur 4-11
Figur 4-12
Figur 4-13
Figur 4-14
Figur 4-15
Standardhavbrugets sæsonvariation i produktionsbidraget (C, N og P). Stigningen over
produktionssæsonen skyldes vækst i bestanden af fisk, mens fald eller stagnation om
sommeren skyldes suboptimale vandtemperaturer med deraf følgende reduceret fodring. ....... 15
Målte (•) og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og
uorganisk fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ................ 20
Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl
(midt)
og
opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ........... 21
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 24
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 25
Lokalisering af Havbrugszone A og Standardhavbrug A i det sydlige Kattegat. Kortet viser
desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder. ................................................ 28
Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2
m over bunden) ved Standardhavbrug A i produktionsperioden. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk modellering. ........................................................................................................ 30
Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på
MIKE3FM hydrodynamisk basismodellering. ............................................................................... 31
Isoplet-diagram af temperatur ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk basismodellering. ................................................................................................ 31
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. ............................................................................. 32
Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE
3FM ECO basismodellering. ........................................................................................................ 33
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. ............................................................................. 34
Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering. ................................................................................................................ 34
Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-
december i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. ............................................................................. 35
Isoplet-diagram af klorofyl ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering. ......................................................................................................................... 36
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist. .......................................................................................................... 36
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det
sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. ............................................................................. 37
Tidsserie af sigtdybde ved Standardhavbrug A. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering. ......................................................................................................................... 38
Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist. .......................................................................................................... 38
Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering. ................................................................................................................ 39
Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige Kattegat beregnet for 2004; gennemsnit
for juli, august, september og oktober. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. .................................................... 40
iii
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0008.png
Figur 4-16
Figur 4-17
Figur 4-18
Figur 4-19
Figur 5-1
Figur 5-2
Figur 5-3
Figur 5-4
Figur 5-5
Figur 5-6
Figur 5-7
Figur 5-8
Figur 5-9
Figur 5-10
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af organisk kulstof i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist. .......................................................................................................... 41
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i
sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. ............................................................................ 42
De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist. .......................................................................................................... 43
Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i
sedimentet (nederst) ultimo december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist. .................................................... 44
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i
overfladen i produktionssæsonen (øverst) og i september, hvor ændringer er størst
(nederst). Til venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af
ændringen ses og til højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område.
Figurer, der viser den beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk
kvælstof i overfladen for hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er
vist i Bilag A. ................................................................................................................................ 48
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af
uorganisk kvælstof er under ”grænseværdien” for potentiel kvælstofbegrænsning (14 µg
DIN/L) under basisforhold og antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af DIN fra
Standardhavbrug A giver koncentrationer over ”grænseværdien”.
............................................. 49
Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og
1000 m fra Standardhavbrug A. De fire skraverede trekanter repræsenterer området hvor
burene og næringsstofkilder er lokaliseret. .................................................................................. 50
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i september måned, hvor ændringen er størst (nederst).
Til venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og
til højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag B. ........................... 52
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor algevæksten er potentielt
fosforbegrænset (dvs. koncentrationen af uorganisk fosfor
er under ”grænseværdien” på 9
µg DIP/L) under basisforhold og antal ekstra (nederst), hvor udledning af DIP fra
Standardhavbrug A giver koncentrationer over ”grænseværdien”.
............................................. 53
Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion omkring Standardhavbrug A
i produktionssæsonen (øverst) og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre er
vist et oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer i
primærproduktionen. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne
findes i Bilag C. ............................................................................................................................ 57
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af klorofyl i overfladen omkring
Standardhavbrug A, i produktionssæsonen (øverst) og i august, hvor ændringen er størst
(nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der
beregnes ændringer. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne
findes i Bilag D. ............................................................................................................................ 58
Den tidslige ændring i sediments ekstra indhold af kulstof (C), kvælstof (N), og fosfor (P)
centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende
brakperiode (tre øverste). Nederst: den tidslige ændring i iltgæld under basisbetingelser
(blå linje) og ved havbrugsdrift ved Standardhavbrug A (sort linje). ............................................ 60
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i
produktionssæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre
vises et oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F. ............................................. 61
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i
produktionssæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre
iv
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0009.png
Figur 5-11
Figur 5-12
Figur 5-13
Figur 5-14
Figur 6-1
Figur 6-2
Figur 7-1
Figur 7-2
Figur 7-3
Figur 8-1
vises et oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G. ............................................. 62
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i
produktionssæsonen (øverst) og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre
vises et oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H. ............................................. 63
Beregnet gennemsnitlig ændring i ilt (mg/L) i bundvandet i produktionssæsonen (øverst)
samt den gennemsnitlige ændring i august, hvor ændringen er størst og som er sidste
måned med ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag J. .......... 65
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen
(øverst), og i august, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et oversigtskort
og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag I. ................................................................ 66
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets iltgæld (g/m
2
) i produktionssæsonen
(øverst) og i august, hvor ændringen er størst (midt) og i marts i den efterfølgende
brakperiode, som er sidste måned med ændring (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer. Figurer
for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag K. ......................................................... 68
Middeloverkoncentration i overfladen (0-5m)
af kobber (μg Cu/L) i perioden april-august,
hvor Standardhavbrug A anvender ny-imprægnerede net. ......................................................... 70
Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg Cu/L) for perioden
april-august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Standardhavbrug A. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. ................................................. 70
Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug A i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 74
Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug A i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale
døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 75
Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug A i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 76
Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt
(”SB”), præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.
.......................... 81
TABELLER
Tabel 1-1
Tabel 1-2
Tabel 2-1
Tabel 2-2
Tabel 2-3
Tabel 2-4
Oversigt over de indikatorer, som indgår i screeningsanalysen. ................................................... 3
WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H. ................................................................ 5
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til
det omgivende miljø. ...................................................................................................................... 6
Anbefalet dosering og behandlingsperiode for antibiotikamedicinering med oxolinsyre,
sulfadiazin og trimethoprim i forbindelse med behandling af akutte infektioner
(Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011). .......................................................................................... 8
Randbetingelser for HAVBRUG
KAT
modelleringen og datakilderne. ............................................ 12
Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige
tab i den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede
net). .............................................................................................................................................. 17
v
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0010.png
Tabel 2-5
Tabel 2-6
Tabel 2-7
Tabel 2-8
Tabel 3-1
Tabel 3-2
Tabel 5-1
Tabel 5-2
Tabel 5-3
Tabel 5-4
Tabel 5-5
Tabel 6-1
Tabel 7-1
Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages
behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk. ...... 18
Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et
al. 2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007). ............................................................................ 22
Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at
beskrive overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for
individuelle år og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b)............................. 22
Rangordning af simuleringsår (1
–
bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet
ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR
= forholdet mellem
”root-mean-square-error” og standardafvigelsen; alle gennemsnit af 8
verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse
mellem modelresultater og målinger............................................................................................ 26
Karakteristik af Havbrugszone A. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,
temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker
havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller, der ligger i Havbrugszone A.
Gns = gennemsnit pr. gridcelle. ................................................................................................... 29
Karakteristik af Standardhavbrug A. ............................................................................................ 29
Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de
følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin. ................................................. 46
Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt
kvælstofbegrænset (dvs. DIN
koncentrationer er lavere end ”grænseværdien” på 14 µg/L)
i tre forskellige afstande fra Standardhavbrug A under basisforhold og
havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal dage med potentiel kvælstofbegrænsning
er gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-3). .................................................... 47
Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (fosfat) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt fosforbegrænset
(dvs. fosfatkoncentrationer er lavere end ”grænseværdien” på 9 µg/L) under henholdsvis
basisforhold og havbrugsproduktion i tre forskellige afstande fra Standardhavbrug A.
Koncentrationer og antal dage med potentiel fosforbegrænsning er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-3). ................................................................................... 51
Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder. A:
Bruttotransport over den marine rand ind i vandplanområdet; uden hensyntagen til
transporten ud af området og det interne tab. B:
∆Nettotransport,
som er differencen
mellem nettotransporten over den marine rand under forhold med og uden (basis)
havbrugsdrift. C:
∆Nettotransport
angivet i procent i procent af den totale nettotilførsel af
kvælstof til området i under basisforhold. .................................................................................... 55
Antal dage med iltkoncentrationer <4 mg/L 50, 500 og 1000 m fra Standardhavbrug A
under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal dage er gennemsnit
af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-3). Iltkonc. = iltkoncentration. .................................. 64
Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder
for de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de
daglige maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK
1339 2011). .................................................................................................................................. 69
Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.
Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i
behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale
koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011), ...... 72
vi
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0011.png
BILAG
Standardhavbrug A i havbrugszone A
BILAG A
–
Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG B– Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG C
–
Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion
Geografisk udbredelse af ændring i vandsøjlen
BILAG D
–
Månedskort for ændring i klorofyl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG E
–
Månedskort for ændring i sigtdybde
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG F
–
Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG G
–
Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG H
–
Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG I
–
Månedskort for ændring i sediments iltforbrug
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG J
–
Månedskort for ændring i ilt i bundvandet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG K
–
Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld
Geografisk udbredelse af ændring
vii
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0013.png
1
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ved NaturErhvervstyrelsen har i september 2016 indgået
kontrakt med DHI om projektet ”Modellering af lokaliteter til havbrug”.
Projektet er igangsat 1.
oktober 2016 og afsluttes i januar 2017. DHI har til udførelse af dele af projektet indgået
samarbejdsaftaler med Thomas Valdemarsen, SDU, ekspert i sedimentprocesser og havbrug,
og Marie Maar, DCE/Aarhus Universitet, ekspert i marin modellering. Projektet er støttet af EU's
Hav- og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
1.1
Baggrund
Baggrunden for projektet er forklaret i Miljø- og Fødevareministeriet udbudsmateriale og er
citeret nedenfor (MFVM 2016):
”I
Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 indgår en vækstplan for akvakultur. Om
havbrug fremgår det at ”Vækst for havbrug vil
ske ved udpegning af konkrete lokaliteter, hvor
havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder,
samt ved at sikre, at der kan ske kompensationsopdræt til fjernelse af kvælstof og fosfor. Med
den nuværende viden skabes der grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 ton
kvælstof til havbrugsproduktion.
Udviklingsmulighederne for havbaserede akvakulturanlæg ligger bl.a. i en optimal placering af
anlæggene både i forhold til produktionsforhold som infrastruktur, men også i forhold til
miljøforhold som næringsstofpåvirkning, vandkvalitet samt strøm- og bundforhold. Det allerede
identificerede råderum på 800 tons N findes i Kattegat uden for en sømil fra basislinjen. For
nærværende er der ikke identificeret råderum i andre farvande.
Ved ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse skal placeringen af et
akvakulturanlæg vurderes konkret i forhold til en række faktorer. Ved på forhånd at foretage en
vurdering af, hvor det vil være muligt at placere fremtidige akvakulturanlæg på havet, vil det
sandsynligvis kunne fremskynde godkendelsesprocessen”.
1.2
Formål
Formålet med projektet
”Modellering af lokaliteter til havbrug” er med baggrund i det
identificerede råderum i de åbne havområder på 800 ton kvælstof at tilvejebringe viden, der
støtter ministeriets udpegning af egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat.
Projektet er opdelt i to faser, hvis formål er
a) At udpege de områder i den åbne del af Kattegat, som er bedst egnede til
havbrugsproduktion af regnbueørred og
b)
At undersøge miljøeffekter af et ”standardhavbrug” ved otte forskellige positioner i
placeret i otte udpegede zoner samt miljøeffekter af en fordoblet produktion (dobbelt
standardhavbrug) ved én af positionerne
1
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0014.png
1.3
Denne rapport
Denne rapport omhandler de forventede miljøeffekter, hvis der placeres et standardhavbrug på
positionen for Standardhavbrug A. Kapitel 1 og kapitel 2 giver en introduktion til projektet og de
metoder der er anvendt til analyse af alle standardhavbrug. Kapitel 3 til kapitel 6 gennemgår
resultater og vurdering for Standardhavbrug A.
Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene giver en vurdering af miljøeffekterne ved placering
af ét enkelt standardhavbrug. Hvis der ansøges om andre placeringer, kan det betyde, at
tilførsler og påvirkning af vandplan
–
og Natura 2000 områder skal genberegnes.
Det skal desuden bemærkes at i forbindelse med en konkret ansøgning om miljøgodkendelse,
skal udledningerne fra havbruget indgå i en samlet vurdering af udledningerne til området og
vurderes i forhold til miljøtilstand og det eventuelle råderum eller indsatsbehov. I forhold til
Natura2000 områder kræver en miljøgodkendelse af et havbrug altid en konkret vurdering, der
tager udgangspunkt i den endelige placering, størrelse mv. af det konkrete havbrug. Disse
vurderinger kan ikke foretages alene på baggrund af oplysningerne fra dette projekt.
1.4
Projektets fremgangsmåde
Den overordnede fremgangsmåde i projektet har været først at gennemføre en screening af
Kattegat for at identificere de zoner, der er bedst egnede til ørredproduktion. Derefter er de
miljømæssige virkninger af at placere standardhavbrug i disse områder undersøgt (se Figur
1-1).
Screening
•arealanalyse
•arealinformation
og
vandplanmodelresultater
•indikatorer
•rumlig
fordeling i Kattegat
•egnethedsanalyse
•kriterier
•arealers
egnethed pr indikator
•samlet
egnethed
Optimering af modelkompleks
•optimering
til Kattegat
•tilføjelse
af havbrugsvariable
•opdatering
af modelopløsning ved
havbrug
Effektanalyse
•optimerede
model
•basisforhold
(baseline)
•modellering
af eutrofieringseffekter
•modellering
af effekter fra medicin
og hjælpestoffer
•vurdering
af effekter
•
i Kattegat
•
i vandplanområder
•
i Natura 2000 områder
Figur 1-1
Projektets fremgangsmåde.
2
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0015.png
1.4.1
Screening
Screening er sket på grundlag af en kortlægning af forskellige indikatorer, der beskriver
anvendelsen af arealerne til andre aktiviteter (dvs. optagede arealer, konfliktområder),
opfyldelse af produktionskrav og hensyn til miljøforvaltningsrammen. Sidste problemstilling er
kun i begrænset omfang medtaget i screeningen, da den er hovedfokus for den efterfølgende
(nærværende) detaljerede undersøgelse af miljøeffekter fra havbrug. For hver indikator er der
defineret egnethedskriterier og på det grundlag produceret egnethedskort (i GIS). Til sidst er
den samlede egnethed bestemt. Grundlaget, metoden og resultaterne er nærmere beskrevet i
en særskilt rapport (DHI 2017a). De faktorer/indikatorer som er inddraget i analysen fremgår af
Tabel 1-1. Data vedrørende arealanvendelse er leveret af ministeriet eller hentet på
Miljøportalen. Data til egnethedsanalyse med hensyn til produktionskrav og miljøeffekter er
udtrukket af de modelresultater for indre danske farvande, der ligger til grund for ministeriets
udvikling af anden generations vandplaner (modelleret med den såkaldte IDF-model) (Erichsen
et al. 2014).
Tabel 1-1
Oversigt over de indikatorer, som indgår i screeningsanalysen.
Produktions-indikatorer
Vanddybde
Strømforhold
Risiko for lakselus
Vandtemperatur
Bølgehøjde
Osmotisk stress
Afstand fra havn
Miljøeffekt-indikatorer
Forskydningsspænding ved
havbunden
Iltsvindsrisiko
Arealanvendelses-indikatorer
Søkabler
Officielle skibsruter
Klappladser
Militærområder
Forbudsområder
Havvindparker
Råstofindvinding
Fiskeri-interesser
Vandplanområder
Natura 2000: fugle
Natura 2000: havpattedyr
Særlige naturinteresser
NOVANA bundfaunastationer
Det endelige egnethedskort er vist i Figur 1-2. Efterfølgende er der er i samarbejde med
ministeriet og interessenter identificeret otte zoner og standardhavbrugspositioner, hvor
miljøeffekter af havbrugsproduktion af regnbueørred undersøges nøjere. En afgørende faktor
ved udpegning af havbrugspositioner har været AIS data, der viser intensiteten af skibstrafik
(Figur 1-4).
1.4.2
Miljøvirkninger fra standardhavbrug
Den detaljerede analyse af miljøeffekter af standardhavbrug lokaliseret på de otte udpegede
positioner er baseret på dynamisk, mekanistisk modellering med en model, der er videreudviklet
fra IDF-vandplanmodellen (Erichsen et al. 2014) med henblik på at optimere den til simulering af
havbrugseffekter i Kattegat. Den anvendte metode for denne del af projektet er nærmere
beskrevet i denne rapports kapitel 2.
3
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0016.png
Figur 1-2
De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede
egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med en
egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren
(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7.
Figur 1-3
De otte standrdhavbrugslokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige
Kattegat (kort leveret af Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er,
at havbrug placeret i de stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er
havbrugspositionerne søgt lagt i mindre befærdede områder.
4
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0017.png
Figur 1-4
Tabel 1-2
De otte udpegede havbrugszoner og
–positioner
(første afmærket med sort streg; positioner
angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2).
WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H.
ID
A
B
C
D
E
F
G
H
Længdegrad
12
o
4’
15’’
11
o
26’ 44’’
11
o
19’ 9’’
11
o
10’ 40’’
11
o
2’ 16’’
10
o
58’ 16’’
10
o
53’ 36’’
10
o
56’ 7’’
Breddegrad
56
o
13’ 17’’
56
o
11’ 54’’
56
o
37’ 49’’
56
o
20’ 54’’
56
o
19’ 34’’
56
o
16’ 14’’
56
o
11’ 33’’
56
o
7’ 19’’
5
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0018.png
2
Analyse af standardhavbrug - metode
Miljøeffekterne er undersøgt med dynamisk, mekanistisk modellering med et modelkompleks,
der er baseret på det modelkompleks (IDF), som DHI har udviklet for Miljø- og Fødevare-
ministeriet i projektet ””Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
(se Erichsen
et al. 2014). Modelkomplekset er optimeret og tilpasset til brug i havbrugslokaliseringsprojektet,
hvor fokus er på havbrug i Kattegat. Det nye modelkompleks er navngivet HAVBRUG
KAT
. For at
simulere miljøeffekterne fra regnbueørredproduktion er der for hver af de otte havbrugs-
positioner modelleret scenarier med tab af næringsstoffer / medicin / hjælpestoffer i de
mængder, der er defineret for et standardhavbrug.
2.1
Definition af et standardhavbrug
Sammen med ministeriet er et ”standardhavbrug” defineret med udgangspunkt i den
forudsætning, at det producerer regnbueørred i en mængde og med et foderforbrug, der svarer
til en årlig tab af 100 ton kvælstof (N).
Produktionen af fisk forventes at foregå i 10-12 forankrede, cirkulære/let ovale opdrætsringe af
’Polar’-
typen med en omkreds på 122 m og en diameter på 39 m og net af typen Dyneema
®
.
Dybden af nettene kan justeres til vanddybden på lokaliteten. Et standardhavbrug optager ca.
0,4 km
2
.
Når havet om foråret når op på en temperatur på 4-5 °C, udsættes 2-årige sættefisk á ca. 600 -
800 g i burene.
Dette sker typisk i sidste halvdel af april. Afhængigt af vejret ”høstes” fiskene i
november
– december, og der er derefter en ”brakperiode” frem til
næste udsætning af
sættefisk. Produktionssæsonen er derfor fastlagt til april til december.
Ved havbrugsproduktion tabes der uorganisk kvælstof og fosfor til vandet (udskilt fra fiskene) og
organisk kulstof, kvælstof og fosfor til havbunden med fiskefækalier og foder, der ikke er blevet
spist (foderspild). Tabene af kvælstof, fosfor og organisk kulstof til miljøet (de såkaldte
produktionsbidrag) afhænger af evt. foderspild, fiskenes assimilation af føden i tarmen og
retention i kroppen.
For at omsætte standardproduktionsbidraget på 100 ton kvælstof (N) til et tilsvarende
fosforbidrag, er der antaget et foderspild på 1,5 % og en foderkvotient på 1,2, hvilket giver et
årligt produktionsbidrag på 12,3 ton fosfor (P).
Tabel 2-1
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til det
omgivende miljø.
Tab
Kvælstof
(ton)
Totalt
Opløst
Fækalier
”Detritus”
100 t N
81,7 t NH
4
-N
17,0 t Org-N
1,3 t Org-N
Fosfor
(ton)
12,3 t P
3,3 t PO
4
-P
8,4 t OrgP; CaP
0,6 t Org-P
CO
2
145,3 t Org-C
11,9 t Org-C
Kulstof
(ton)
6
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0019.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0020.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0021.png
Figur 2-3
Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en ECO
Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N) og fosfor(P) processer.
9
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0022.png
Modelkomplekset er fuldt dynamisk, hvilket vil sige at de øjeblikkelige forhold bestemmes
gennem den valgte beregningsperiode med en høj tidsopløsning. Den hydrodynamiske model
(HD) beskriver de øjeblikkelige hydrodynamiske forhold (strøm, salt, temperatur mv) i 3D
gennem modelperioden, mens den økologiske/biogeokemiske ECO Lab model beskriver de
økologiske processer og interaktioner og de resulterende puljer (fx næringsstoffer og klorofyl),
se Figur 2-3. ECO Lab modellen får sit hydrodynamiske grundlag fra den hydrodynamiske
model.
2.2.1
Modeldomænet
Modelkompleksets domæne er Østersøen fra den inderste del, Botniske Bugt, til Skagerrak (se
Figur 2-4). Ved den oprindelige udvikling lå fokus på de indre danske farvande, og modellernes
opløsning (størrelse af beregningscellerne) og robusthed blev optimeret for dette område. Da
fokus i dette projekt er Kattegat, er der i forbindelse med projektet sket en optimering med
henblik på simuleringen af forholdene i Kattegat.
Figur 2-4
Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det
anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne angiver
dybdeforholdene.
2.2.2
Modelvariable
HAVBRUG
KAT
har de samme variable (>50) som vandplan IDF-modelkomplekset (Figur 2-3).
Derudover
er der tilføjet ”havbrugs”-variable
til den økologiske model, så det er muligt at
implementere produktionsbidragenes størrelse og tidslige samt rumlige fordeling i modellen (se
under afsnit 2.3, 2.4 og 2.5).
10
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0023.png
2.2.3
Modelnettet
HAVBRUG
KAT
har samme gridnet som vandplan IDF-modelkomplekset, hvilket betyder, at der er
højest opløsning i de kystnære (vandplans) områder. Efter identifikation af positionerne for de
otte standardhavbrug er dette gridnet forfinet i et ca. 10x10 km område omkring havbrugs-
positionerne. Til undersøgelse af virkninger af produktionsbetingede tilførsler af næringsstoffer
er gridcellerne ved selve havbrugspositionen ned til 200 m (i et område på ca. 1x1 km omkring
positionen) med gradvis stigende størrelse ud til ca. 10 km fra positionen (Figur 2-5). Til
modellering af virkninger af hjælpestoffer og medicin er der etableret en modelversion med
gridceller ned til 50 m ved havbrugspositionen. De to modelversioner benævnes henholdsvis
HAVBRUG
KAT200
og HAVBRUG
KAT50
.
Vertikalt er opløsningen en meter ned til kote -36 m. Vandlaget lige over bunden er også ca. 1 m
tykt. På dybder større end 36 m er de mellemliggende vandlag 10 m dybe.
Figur 2-5
Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er lokaliseret
(røde markeringer).
2.2.4
Randbetingelser
Simuleringen af dynamikken i modeldomænet styres af randbetingelserne, som omfatter de
meteorologiske forhold (bl.a. vind, temperatur, tryk, nedbør og solindstråling), udvekslingen af
vand og stof i Skagerrak med Nordsøen, udledningen vand og stof fra Østersøens oplande (inkl.
Bælthavet, Kattegat og Skagerrak) samt den atmosfæriske deposition af næringssalte.
Tabel 2-3 giver en oversigt hvilke randbetingelser der indgår i modelleringen og hvor data
stammer fra. Data foreligger med en tidsopløsning fra timeniveau (meteorologi og
Skagerrak/Nordsø rand) til månedsværdier (afstrømning).
11
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0024.png
Tabel 2-3
Randbetingelser for HAVBRUG
KAT
modelleringen og datakilderne.
Datakilde
Modellerede data købt af StormGeo AS og anvendt som atmosfæriske
randbetingelser for HD og ECO Lab modellerne.
De danske kilder er identiske med kilderne i IDF vandplan-modellen.
Data er leveret af MFVM
–
NST (nu SVANA) i forbindelse med
vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Windolf et al. 2013). Data
omfatter vandføring og næringsstofkoncentrationer. De eksisterende
havbrug er medregnet under landbelastningerne.
Vandføring er randbetingelse for HD modeller.
Næringsstofudledninger er randbetingelse for ECO Lab modellen.
Udledningspunkterne omkring Kattegat fremgår af Figur 2-6.
Randbetingelse
Meteorologi
Vand- og stofudledning
fra dansk land
Vand- og stofudledning
langs resten af
Østersøen (inkl.
Bælthavet, Kattegat og
Skagerrak)
Atmosfærisk deposition
HELCOM rapport (HELCOM 2011) og SMHI modeldata
Data om atmosfæriske deposition af kvælstof i hele Østersøen er
leveret af MFVM
–
NST (nu SVANA) i forbindelse med
vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Geels et al. 2012,
Ellermann et al. 2013).
Figur 2-6
Modeludlednings-
punkter for vand og næringsstoffer i
den del af modeldomænet, der
dækker indre danske farvande. I alt
er der over 300 udledningspunkter i
hele modeldomænet. De fleste ligger
i indre danske farvande.
.
12
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0025.png
2.3
Modellering af virkninger af eutrofiering
Modelleringen af virkninger af eutrofiering som følge af havbrugsproduktion er sket med
opsætningen HAVBRUG
KAT200
, dvs. med den version af modelkomplekset, som har en
gridopløsning på ned til 200 m ved havbrugspositionerne. Beregninger er sket ved kombineret
hydrodynamisk og økologisk modellering.
Som basis for at vurdere virkningerne af standardhavbrug er der modelleret et Basis scenarie
med HAVBRUG
KAT200
. Basisscenariet er sat op som beskrevet ovenfor. Det betyder, at de
eneste kilder til næringsstoftilførsel er de udledninger, der er inkluderet i vandplanmodelleringen
(se afsnit 2.2.2).
For undersøge virkningen af standardhavbrug er der tillige modelleret ét scenarie for hver af de
otte udpegede havbrugspositioner. I disse scenarier er produktionsbidraget fra et
standardhavbrug implementeret ved at introducere bidragene ved det givne standardhavbrugs
position (se Figur 1-4 og Figur 2-7). Derudover er der modelleret et scenarie for ét havbrug,
Standardhavbrug D, hvor produktionsbidraget er fordoblet.
2.3.1
Produktionsbidrag
Fordelingen af kulstof- og næringsstabene på forskellige kilder fremgår af Tabel 2-1. I
forbindelse med modelleringen er tabene fordelt mellem forskellige vandlag. Den anvendte
fordeling af de uorganiske og organiske kildebidrag på vandlag fremgår af Figur 2-7. I havbruget
sker tabene øverst i vandsøjlen, hvor fiskene befinder sig. Af modeltekniske grunde udledes den
andel, der antages at ende på havbunden, direkte til bunden. Dette tab sker i form af partikulært
materiale (organisk C, N og P i fækalier og tabt foder) og udgør henholdsvis 17% af det samlede
kvælstoftab og 68% af det samlede fosfortab.
De øvrige tab udgør henholdsvis 83% af kvælstoftabet og 22% af fosfortabet og udledes til
modellens andet til fjerde vandlag svarende til ca. 2-4 m under vandoverfladen, fordi fiskene
hovedsageligt opholder sig i disse dybder. Hovedparten af dette tab skyldes udskillelse fra
fiskene og sker i form af opløste, primært uorganiske forbindelser (NH
4
og PO
4
-P). Op til 15% af
det udskilte opløste kvælstof sker i form af urea, men da planktonalgernes optag af NH
4
og urea
sker med samme effektivitet repræsenteres hele N-udskillelsen ved NH
4
.
En mindre andel
stammer fra friske fækalier, der ”lækker”
organiske opløste og partikulært-
bundne N-, P- og C-forbindelser under nedsynkning af fækalierne (Chen et al. 2003). Dette tab
er realiseret i modellen ved udledning af ”detritus”
i andet til fjerde vandlag.
Tabet fra havbrug varierer gennem produktionssæsonen, da det afhænger af fiskenes tilvækst
og temperaturen. Til modelleringen er den tidslige variation beregnet på basis af data om
foderforbrug som en proxy for biomassetilvæksten (data fra eksisterende havbrug). Den
sæsonmæssige variation er vist i Figur 2-8. Udfladningen om sommeren skyldes et lavere
foderforbrug pga. nedsat appetit, når vandtemperaturen er over 18
o
C.
13
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0026.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0027.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0028.png
2.3.3
Efterbehandling af modeldata
Modelresultatfilerne for vandfasen er 3D filer, der indeholder resultaterne af modelleringen i
tidsskridt på 2 timer. På basis af disse er der produceret 2D data for overfladen (0-5 m) og
bundvandet (nederste meter over bunden). Modelresultatfilerne for sedimentet er 2D filer, der
indeholder resultaterne af modelleringen i tidsskridt på 12 timer. Data præsenteres som 2D kort
og som tidsserier. Ændringerne som følge af drift af standardhavbrug beregnes som differencen
mellem havbrugs-scenariet og basisscenariet. De gennemsnitlige ændringer beregnes som
gennemsnit på månedsbasis og for produktionssæsonen (april-december).
Transporten af tabt kvælstof til vandplanområderne opgøres på to måder. Dels opgøres
bruttotransporten som den akkumulerede mængde kvælstof, der passerer over grænsen til
vandområderne. På vej mod vandområderne vil der ske en immobilisering af en del af
kvælstoffet. Denne immobilisering
kan bero på denitrifikation og ”begravelse” i sedimentet og er
konservativt sat til 5% per dag. Bruttotransporten modelleres med det såkaldte transportmodul i
MIKE modellen, dvs. uden den transport og de biogeokemiske processer (som fx
immobiliseringsprocesser), der foregår i vandområderne. Bruttotransporten inkluderer dermed
ikke omsætning af det tilførte næringsstof i vandplansområdet og eventuel påvirkning af
kvalitetselementer her.
Et andet mål for tilførsel af tabte næringsstoffer til vandplanområderne er nettotilførslen, der
beregnes på basis af massebudgetter fra den koblede hydrodynamiske-biogeokemiske model,
der er anvendt til at undersøge ændringer. Pr. 31 december opgøres den akkumulerede
nettotilførsel for hvert vandplansområde - beregnet som forskellen mellem
næringsstofmængden, der transporteres ind i et vandplansområde, og mængden, der forlader
vandplansområdet. Nettotilførslen til et vandplansområde repræsenterer således den
næringsstofmængde der tilbageholdes, evt. fjernes i vandplanområdet, fx ved indbygning i
biomasse, denitrifikation eller begravelse i sedimentet. Dette svarer til metoden anvendt i
arbejdet vedrørende anden generations vandplaner (Erichsen et al. 2014). Nettotilførslerne
opgøres uden havbrug (basis) og med havbrug. Havbrugsdriftens bidrag til nettotilførslen
beregnes som differensen mellem scenarierne med og uden drift af havbrug.
2.4
Modellering af hjælpestoffer
Modelleringen af udbredelse af hjælpestoffer fra havbrugsproduktion er sket med
HAVBRUG
KAT50HD
, dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en
gridopløsning på ned til 50 m ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af kobber
spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af
omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit
1.2)
gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).
2.4.1
Modelleringsperiode
Transport og blanding af kobber er modelleret fra start af standardhavbrugsproduktionen (24.
april) til slutningen af august. Dette er, som tidligere beskrevet, den periode, hvor der anvendes
ny-imprægnerede net.
2.4.2
Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel
På grundlag af de konservative antagelser, som er beskrevet i afsnit 1.2, er de daglige
udledninger fra et standardhavbrug til vandfasen i perioden april til august beregnet (Tabel 2-4).
Udledningen af kobber introduceres i modellens vertikale lag, som beskrevet i Figur 2-7, med en
ligelig fordeling mellem anden til fjerde øverste vandlag i modellen.
16
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0029.png
Tabel 2-4
Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige tab i
den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede net).
Stof
Mængde
Kobber tab
90 kg/år
Kobberudledning (april-august))
0,59 kg/dag
2.5
Modellering af medicin
Modelleringen af udbredelse af medicin fra havbrugsproduktion er sket med HAVBRUG
KAT50HD
,
dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en gridopløsning på ned til 50 m
ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre
spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af
omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit
1.2) og valg af modelleringsperiode
gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).
2.5.1
Modelleringsperiode
For modelleringen af fortyndingen af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre er der identificeret
en 14 dages varm sommerperiode i august (15.-28. august) med svag strøm og stor bestand af
fisk. August måned er erfaringsmæssigt den del af produktionssæsonen, hvor der hyppigst
optræder behov for sygdomsbehandling. Bestanden af fisk vil være større senere på sæsonen,
men en kombination af bedre vandskifte samt langt lavere sandsynlighed for behandlingsbehov
som følge af lavere vandtemperaturer gør slutningen af produktionssæsonen mindre kritisk. Den
svage strøm betyder, at spredning og fortynding er minimal og dermed, at risikoen for høje
koncentrationer af tabt medicin i vandet er størst.
2.5.2
Tab af medicin
Da der ikke findes målinger af fiskenes tab af de tre antibiotika, der anvendes ved medicinering
(oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim), er beregningerne af standardhavbrugets tab baseret
på en række konservative antagelser og skøn.
Behandlingstiderne i Tabel 2-2 er vejledende og i modelleringen er der anvendt samme
behandlingsperiode for alle tre stoffer. Til gengæld er beregningerne gennemført for en situation
med 2 behandlinger inden for 14 dage. Denne dobbelte behandling er anvendt for at vurdere
effekten af flere behandlinger inden for en kortere periode.
Endvidere er det antaget, at 100 % af det anvendte antibiotika frigives lineært til vandfasen over
perioden på 14 dage, samt at fiskebestanden øges fra 1400 tons medio august til 1600 tons
ultimo august. I Tabel 2-5 er angivet de maksimale daglige udledninger fra et standardhavbrug i
14 dages perioden med to medicinbehandlinger og en maksimal fiskebestand på 1600 ton.
Udledningerne introduceres i modellens øvre vandlag, som beskrevet i Figur 2-7 med en
fordeling på 35% til andet og tredje vandlag og 30% til fjerde modellag.
17
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0030.png
Tabel 2-5
Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages
behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk.
Maksimal udledning
(kg/d)
30
40
8
Antibiotika
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
2.6
Modelkompleksets robusthed
Modeller, der anvendes som værktøj til at underbygge beslutninger med økonomiske og/eller
miljømæssige konsekvenser, bør ikke anvendes uden en forudgående modelverificering, fordi
modellernes nøjagtighed og pålidelighed i så fald ikke kendes. Verificering af modellers evne til
at beregne troværdige resultater gennemføres ved en systematisk sammenligning af synoptiske
observationsdata og modeldata. Jo mindre afvigelse mellem målte og modellerede værdier, jo
større troværdighed af modelresultater - og jo større andel af synoptiske data, som har små
afvigelser, jo større er sandsynligheden for, at modelresultater er pålidelige.
Modellens evne til at beskrive observerede data er undersøgt kvalitativt ved visuelt at
sammenligne tidslige variationer i målte og modellerede værdier samt kvantitativt ved fire
forskellige numeriske indeks. Sammenligning af tidslige variationer viser om modellen reagerer
på de overordnede sæsonvariationer i temperatur, indstråling og vindforhold, mens de
numeriske indeks belyser forskellige egenskaber ved modellen og dens evne til at beskrive de
faktiske forhold (dvs. målte koncentrationer).
I det følgende præsenteres verifikationen af den anvendte model baseret på data fra VSJ20925
(Gniben NNV for Sjællands Odde) dækkende den 5-årige periode 2003-2007. Gniben stationen
er den overvågningsstation i det sydlige Kattegat, som bedst repræsenterer havbrugszonerne
og hvor der samtidig er sket en hyppig indsamling af data gennem en længere årrække. Ved
sammenligninger mellem modellering og målinger skal man være opmærksom på, at der er tale
om forskellige rumlige skalaer, idet en model gengiver gennemsnitsforholdene i modelcellerne,
som repræsenterer en betydelig større vandmasse end den målingerne foregår i. En
fuldstændig modelverifikation baseret på elleve overvågningsstationer er vist i DHI (2017b).
2.6.1
Kvalitativ visuel verifikation
Visuel sammenligning af modelleringsresultater med målte data for Gniben stationen
(VSJ20925) demonstrerer modelkompleksets evne til at beskrive den målte sæsonvariationen i
de parametre, der anvendes til at vurdere ændringer som følge af havbrugsdrift på positioner i
det sydlige Kattegat (Figur 2-9 og Figur 2-10).
For de opløste uorganiske næringsstoffer i overfladevandet (DIN og DIP), som anvendes som
indikatorer for ændringer som følge af havbrugsdrift i Kattegat, er modellen i stand til at beskrive
sæsonvariationerne, og der observeres specielt god overensstemmelse mellem modellering og
måling i året 2004 (Figur 2-9). Sigtdybdens har samme niveau i modellering og målinger, men
bortset fra reduktionen under forårsblomsten er der mindre god overensstemmelse resten af
året (Figur 2-10 øverst). Samme mønster ses på andre verificeringsstationer. En del af
forklaringen kan være, at modellen ikke indeholder en specifik formulering af resuspension af
naturligt sediment og dettes bidrag til lyssvækkelsen, men usikkerhed på målingerne kan også
spille ind. I starten af 2007 måles der sigtdybder ned på 3 m, mens modellen ikke viser samme
18
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0031.png
lave reduceret sigtdybde. Afvigelsen i målingen ift. det generelle mønster tyder på, at der kan
være en fejl i databasen, men det kan også hænge sammen med, at modellen ikke
”fanger”
forårsopblomstringen det år. Med hensyn til klorofyl har både model og målinger samme lave
niveauer i sommermånederne. På nogle verificeringsstationer som VSJ20925 (Figur 2-10 midt)
har modellen et generelt højere sommerniveau end målinger, men overensstemmelsen varierer
mellem stationer og mellem år. Sidst på året viser målingerne ofte en stigning i klorofylniveauet
som ikke ses i modelresultaterne. For ilt estimerer modellen i eftersommeren og det tidlige
efterår, hvor iltkoncentrationer kan være kritiske, generelt de korrekte, lave niveauer i
bundvandet (ses for VSJ20925 i Figur 2-10 nederst). Om vinteren og foråret undervurderer
modellen derimod ved bundvandets iltindhold ved station VSJ20925 samt ved
verificeringsstationen i Storebælt (FYN6700053) og ved Anholt (Anholt E) (se DHI 2017b). En
medvirkende årsag kan være den modellerede bundtemperatur, der relativt set i flere år (2004-
2006) er for høj om foråret (ca. 2
o
C over målinger).
2.6.2
Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks
De fire kvantitative indeks omfatter:
Regressionskoefficienten R
2
beskriver andelen af variationen i observerede data som kan
beskrives i modellen. R
2
kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor høje værdier indikerer god
overensstemmelse mellem observationer og model. R
2
er dog meget følsom overfor
ekstreme (høje) værdier, men er ufølsom overfor systematisk afvigelser mellem
observationer og modelresultater (”bias”).
Procent model-bias (P
bias
) beskrevet ved summen af model-afvigelser (fra målinger)
normaliseret til summen af observationer:
�� ��
udtrykker om modellen systematisk over- eller underestimerer observationer, jo tættere på
“0” jo bedre
er modellen.
Cost Function (CF) kvantificerer graden af overensstemmelse mellem to datasæt:
∑
|
��
−
��
|
����
��
=
∑
∑
��
−
��
��
∗
CF
=
hvor SD
O
er standardafvigelsen i observerede data. Jo lavere værdi af CF, jo bedre er
modellen.
Forholdet ”RSR” mellem RMSE (”root mean square error”) og standardafvigelsen af
observationer (SDo) normaliserer RMSE og gør det nemmere at vurdere i hvilken udtrækning
modellen er i overensstemmelse med observationer, når der indgår flere variable i test af en
model.
=
√∑
��
��
−
��
RSR-værdier varierer mellem 0 (perfekt overensstemmelse mellem målinger og model) og
høje positive værdier. Værdier lavere end 0,7-0,8 indikerer en tilstrækkelig model og
værdier under 0,4 indikerer en ”god” model. I lighed med R
2
er RSR meget følsom overfor
ekstreme værdier og 1-2 ugers forskudt timing af forårsopblomstring kan give en lav score i
en ellers
”god” model.
19
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0032.png
Figur 2-9
Målte
(•)
og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og uorganisk
fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.
20
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0033.png
Figur 2-10 Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl
(midt)
og
opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.
21
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0034.png
Tabel 2-6
Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et al.
2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007).
P-bias (%)
Excellent
God
Tilstrækkelig
Utilstrækkelig
< 10
10-20
20-40
> 40
Kostfunktion
<1
1-2
2-3
>3
R
2
>0,4
0,2-0,4
0,1-0,2
< 0,1
RSR
< 0,50
0,5-0,6
0,6-0,7
> 0,7
I Tabel 2-6 vises en oversigt over fortolkningen af de beregnede indeksværdier. Tabel 2-7 giver
indeksværdierne for station VSJ20925 for variablene uorganisk kvælstof (DIN), uorganisk fosfor
(PO
4
-P / DIP) og klorofyl i overfladen, sigtdybde samt iltkoncentration i bundvandet.
Efterfølgende opsummeres den samlede vurdering for hver variablerne på basis af de fire
indeks.
Tabel 2-7
Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at beskrive
overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for individuelle år
og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b).
P-bias (%)
-0,5
33,2
14,8
-15,3
-3,3
Kostfunktion
0,5
0,9
0,7
0,6
0,8
R
2
0,56
0,38
0,10
0,57
0,01
RSR
0,71
1,27
1,12
0,81
1,19
N
150
154
152
138
130
Variabel
DIN (overflade)
DIP (overflade)
Klorofyl (overflade)
Ilt (bundvand)
Sigtdybde
Vurderet enkeltvis viser indeksene for hver af de fem vandkvalitetsvariable for station VSJ20925
at:
Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen i middel over
perioden 2003-2007
o
o
o
o
simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (%-afvigelse mindre end
1%)
viser excellent overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion indeks
har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og
korttidsvariationer)
simuleres med tilstrækkelig præcision i henhold til værdien af den
standardiserede
”root mean square error”
RSR
Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP / PO
4
-P) i middel over
perioden 2003-2007
o
o
overestimeres med 33% pga. for høje modelvinterkoncentrationer
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
22
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0035.png
o
o
har en korrelationskoefficient der kvalificerer P-simulering
i ”god” kategorien
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
overestimeres med 15%
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har lav korrelationskoefficient der kvalificerer klorofyl-simulering på grænsen
mellem tilstrækkelig og ringe
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
underestimeres med 15 % (pga. for lave værdier om vinter og forår)
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data ifgl. kostfunktion
indeks
har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og
korttidsvariationer)
ligger på grænsen mellem tilstrækkelig og utilstrækkelig i henhold til værdien af
den standardiserede
”root mean square error”
RSR
simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (%-afvigelse ca. 3%)
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har meget lav korrelationskoefficient (kan være styret at enkelte ekstremværdier)
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
Modellerede koncentrationer af klorofyl i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Modellerede iltkoncentrationer i bundvandet i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Modellerede sigtdybder i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Det skal understreges at overensstemmelser mellem målinger og model varierer mellem årene
inden for verificeringsperioden 2003-2007. I afsnittet om
”Valg af
simuleringsår”
nedenfor
fremgår direkte, at overensstemmelsen mellem målinger og model er markant bedre det valgte
år end de øvrige år i perioden og også bedre end gennemsnittet for perioden vist i DHI (2017b).
De lave indeksværdier for fosforkoncentrationer i overfladevand hænger sammen med
modellens overestimeringer af vinterkoncentrationerne (se Figur 2-9). Dette er ikke mindst
tydeligt for vinterkoncentrationer af fosfat i 2003, 2005 og 2006. Ved vurderinger af virkninger af
havbrugsdrift er den kritiske periode imidlertid sommeren, fordi næringsstofkoncentrationerne i
overfladen er lave og planktonalgernes primærproduktion dermed potentielt er begrænset, så et
”tilskud” af uorganiske næringsstoffer –
og specielt kvælstof
–
kan øge primærproduktionen.
Samtidig er det også perioden med den største udledning af næringsstoffer fra havbrug (juli-
september). I sommerperioden (maj-september) er der, som det fremgår af Figur 2-11 og Figur
2-12, ingen væsentlig forskel mellem målinger og model. Modelforudsætninger for retvisende
effekter af havbrugsdrift på vandkvaliteten er således opfyldt.
23
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0036.png
Figur 2-11 Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.
24
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0037.png
Figur 2-12 Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.
25
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0038.png
2.6.3
Valg af simuleringsår
Inden for den femårige verificeringsperiode (2003-2007) er der valgt et simuleringsår, hvor
modelresultater har de mindste afvigelser fra målinger. Ved at anvende dette års
randbetingelser (meteorologi, afstrømning, etc.) til basis og scenariemodelleringen opnås den
bedst mulige basis for vurdering af ændringer ved havbrugsdrift.
På baggrund af indeksværdierne for overfladekoncentrationer af uorganisk kvælstof, fosfor og
klorofyl samt sigtdybde og iltindhold i bundvandet for de otte verificeringsstationer, der har høj
overvågningsfrekvens, blev der beregnet årlige gennemsnit (± standardafvigelsen). Derefter er
årene rangordnet for hver vandkvalitetsvariabel og verificeringsindeks, således at den bedste
overensstemmelse mellem målinger og modelresulter får karakteren 1 og den dårligste
overensstemmelse karakteren 5. Tabel 2-8 viser resultatet af rangordningen. Året med laveste
sumværdi for de fem vandkvalitetsvariable anses som det mest optimale simuleringsår og da
alle fire indeks peger på 2004 som året med den bedste overensstemmelse mellem målinger og
modelresultater, er randbetingelser fra dette år brugt til modelleringen af ændringer i miljøet som
følge af havbrugsdrift i Kattegat.
Tabel 2-8
Rangordning af simuleringsår (1
–
bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet
ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR =
forholdet
mellem ”root-mean-square-error” og standardafvigelsen;
alle gennemsnit af 8
verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse
mellem modelresultater og målinger.
Sum
score
DIN
%-afvigelse
2003
2004
2005
2006
2007
Kostfunktion
2003
2004
2005
2006
2007
2003
2004
2005
2006
2007
RSR
2003
2004
2005
2006
2007
2
1
4
5
3
1
2
4
5
3
2
1
5
4
3
3
2
1
5
4
PO4
Klorofyl
Sigtdybde
Ilt
4
1
3
5
2
3
2
4
5
1
3
2
4
5
1
3
2
4
5
1
5
2
1
4
3
5
1
4
3
2
3
2
4
1
5
5
1
4
2
3
2
3
4
1
5
2
1
4
3
5
2
1
4
5
3
3
1
4
2
5
2
3
4
5
1
2
3
3
5
1
5
4
3
2
1
2
4
3
5
1
16
11
13
20
15
13
9
19
21
12
15
10
20
17
13
15
9
19
19
13
Regressionskoefficient
26
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0039.png
St andar dh av brug A i h av brugsz on e A
27
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0040.png
3
3.1
Standardhavbrug A i havbrugszone A
Afgrænsning
Havbrugszone A ligger nordvest for Gilleleje Havn og positionen for standardhavbruget i zonen
(Standardhavbrug A) er lokaliseret i det nordvestlige hjørne af zonen (se Figur 3-1).
Nøgledata om zonen er opsummeret i Tabel 3-1, mens data om positionen for Standardhavbrug
A ses i Tabel 3-2.
Figur 3-1
Lokalisering af Havbrugszone A og Standardhavbrug A i det sydlige Kattegat. Kortet viser
desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder.
Havbrugszone A ligger umiddelbart nordøst for vandområderne 200
”Kattegat,
Nordsjælland” og
205
”Kattegat,
Nordsjælland >20 m”. Vandområderne økologiske tilstand er karakteriseret som
”moderate”.
For område 200 er den økologiske tilstand for planteplankton (klorofyl) og bunddyr
henholdsvis høj og god og ukendt for ålegræs. For område 205 er tilstanden moderat for
planteplankton (klorofyl) og bunddyr og ukendt for ålegræs.
Sydøst for havbrugszonen ligger Habitatområdet H171
”Gilleleje
Flak og Tragten”, hvor
udpegningsgrundlaget er sandbanker (1110), rev (1170; stenrev og biogene rev) og marsvin.
Længere væk mod vest ligger Habitatområderne H112
”Hesselø
med omliggende stenrev” og
H167
”Lysegrund”
samt habitat- og fuglebeskyttelsesområdet H134/SPA 102
”Havet
mellem
Korshage og Hundested”. Ca. 40 km mod nord ligger habitatområdet H169
”Store
Middelgrund”.
Udpegningsgrundlaget for alle fire områder omfatter sandbanker (1110) og rev (1170; stenrev
og biogene rev). For området ved
H169 ”Store
Middelgrund” indgår desuden naturtype 1180
28
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0041.png
boblerev og marsvin. Udpegningsgrundlaget for H112 ved Hesselø omfatter udover
naturtyperne arterne gråsæl og spættet sæl.
I det nærmeste fuglebeskyttelsesområde, SPA102 Havet mellem Korshage og Hundested, er de
beskyttede arter ederfugl (Somateria mollissima), hvinand (Bucephala clangula), stor
skallesluger (Mergus merganser) og toppet skallesluger (Mergus serrator).
Standardhavbruget i Havbrugszone A er lokaliseret i nordvestlige del af zonen. Vanddybden er
her ca. 27 m. Den korteste afstand fra havbrugspositionen til et vandområde er ca. 5 km
(vandområde
205 ”Kattegat, Nordsjælland >20
m”). Til habitatområdet H171 er afstanden ca. 12
km og det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (SPA102) ligger ca. 29 km vest for positionen.
De to habitatområder mod vest, H112
”Hesselø
med omliggende stenrev”
og H167 ”Lysegrund”
ligger ca. 20 km væk fra positionen.
Tabel 3-1
Karakteristik af Havbrugszone A. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,
temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker
havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller, der ligger i Havbrugszone A.
Gns = gennemsnit pr. gridcelle.
83,3 km
2
7 km (nord - syd)
19 km (vest - øst)
15
–
28 m
0,14
–
0,19 m/s (gns. for produktionsperioden)
15,5
–
17,4 psu (gns. for produktionsperioden)
12,8
–
13,3 °C (gns. for produktionsperioden)
0,012
–
0,039 N/m
2
(gns. for december
–
februar)
Nr. 200
”Kattegat,
Nordsjælland”
Nr. 205
”Kattegat,
Nordsjælland >20 m”
Nærliggende Natura 2000 områder
Nr. 195 (SAC 171)
”Gilleleje
Flak og Tragten”
Areal
Længde
Bredde
Vanddybde
Overfladestrøm
Saltholdighed i overfladen
Temperatur i overfladen
Forskydningsspænding
Nærmest liggende vandplanområder
Tabel 3-2
Position
Karakteristik af Standardhavbrug A.
Længdegrad: 12
o
4’ 15’’
Breddegrad: 56
o
13’ 17’’
Ca. 27 m
18,2 km (Gilleleje)
5,0 km
11,8 km (habitatområde nr. 171
”Gilleleje
Flak og
Tragten”)
29,1 km (SPA 102
”Havet
mellem Korshage og
Hundested”)
Vanddybde
Afstand til nærmeste anvendelige havn
Korteste afstand til vandplanområde
Korteste afstand til Natura 2000 område
–
habitatområde
Korteste afstand til Natura 2000 område
–
fuglebeskyttelsesområde
29
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0042.png
4
Miljøet under basisforhold
De følgende afsnit giver en oversigt over de generelle miljøforhold ved Standardhavbrug A og i
Havbrugszone A. Forholdene er eksemplificeret med data fra basismodelleringen, da denne er
basis for vurderingen af de ændringer i vand- og sedimentkvalitet som drift af Standardhavbrug
A kan medføre.
Basismodelleringen er baseret på de aktuelle randbetingelser i 2004 (vejrforhold, forhold i
tilstødende vandområder, udledning af vand og stof fra land, etc.) og beskriver dermed
miljøforholdene i dette år. Året er som tidligere beskrevet valgt, fordi modelleringen af
forholdene i Kattegat viser god overensstemmelse med overvågningsdata.
Året 2004 giver udover basis for vurderingen af ændringer som følge af havbrugsdrift også en
beskrivelse af de nuværende miljøforhold i Kattegat. Af
NOVANA rapport ”Marine Områder
2014” (Hansen
et al. 2015) fremgår det, at der ikke er sket en generel udvikling i
kvalitetselementerne (næringsstoffer, klorofyl, ilt, etc.) i de åbne indre danske farvande siden
året 2004. År til år variationerne i den efterfølgende periode er styret af variationerne i
vejrforhold, der er bestemmende for fx vinterafstrømningen fra land og strømningerne af vandet
i overfladen og ved bunden i indre danske farvande.
4.1
Hydrodynamiske forhold
De hydrografiske forhold i området omkring Standardhavbrug A er overordnet bestemt af tidsligt
varierende tilførsler af vand med oprindelse i henholdsvis Østersøen og Skagerrak, samt af de
lokale meteorologiske forhold, der påvirker den vertikale blanding af det salte bundvand fra
Skagerrak med brakvandet fra Østersøen. Både overfladen og bundlaget er vandtransporten
overvejende i sydvestlige retninger (SSV-VSV). I overfladen strømmer vandet i sydvestlige
retninger i mere end 35% af tiden og hyppigt med hastigheder over 20 cm/s (Figur 4-1).
Tilsvarende mønster ses for bundlaget men hastighederne er mindre (sjældent over 20 cm/s i
middel).
Figur 4-1
Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2 m
over bunden) ved Standardhavbrug A i produktionsperioden. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk modellering.
Ligesom i andre dybe områder af Kattegat og Bælthavet er der tale om en tolagsstrømning og
dette afspejles i salinitetens variationen over dybden (Figur 4-2). Specielt i perioden marts til
november ses der en tydelig lagdeling, hvor bundlagets salinitet varierer mellem 25 og 33 psu
men hyppigst er mellem 30-33 psu). I overfladen er saliniteten tydelig præget af de brakke
Østersøvand med saliniteter, der hyppigst er under 18 psu og i perioder under 12 psu. Højere
saliniteter forekommer primært i vintermånederne (december, januar, februar). Springlaget, som
definerer skillefladen mellem det salte (sydgående) bundvand og det mindre salte (nordgående)
30
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0043.png
overfladevand, er beliggende i 10-14 m dybde. I vindrige perioder (specielt i vintermånederne)
udviskes skillefladen eller den presses nedad pga. erosion af bundlaget og opblanding.
Temperaturen i overfladelaget afspejler den sæsonmæssige variation i solindstråling og
lufttemperatur, og viser et minimum på under 2
o
C i starten af marts og et maksimum i august på
18-20
o
C (Figur 4-3). Opvarmning af vandet om foråret og sommer medvirker til at forstærke
vandsøjlens tolags struktur. Temperaturens sæsonvariationen i bundlaget (6-14
o
C) er dæmpet i
forhold til overfladen og maksimum forekommer 2-2�½ måneder senere end i overfladen
(Petersen 1991).
Figur 4-2
Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på
MIKE3FM hydrodynamisk basismodellering.
Figur 4-3
Isoplet-diagram af temperatur ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk basismodellering.
31
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0044.png
4.2
Opløst uorganisk kvælstof
I det syd-sydvestlige Kattegat varierer den gennemsnitlige overfladekoncentrationen af opløst
uorganisk kvælstof (DIN) om vinteren mellem 50 og 120 µg/L, lavest i de lavvandede områder
omkring Sjællands Odde og højest nord-nordøst for Djursland pga.
”upwelling”,
samt i
brakvands-fanen i det østlige Kattegat (Figur 4-4). Sidstnævnte gør, at havbrugszone A har
relativt set høje vintermiddelkoncentrationer. Sammenlignet med det sydvestlige Kattegat, er
forårsopblomstringen - og dermed drænet i vandets næringsstofpuljer - forsinket ca. en måned i
Øresundsfanen.
Koncentrationerne af uorganisk kvælstof (DIN = sum af nitrit-N, nitrat-N og ammonium-N) ved
Standardhavbrug A varierer i overfladen mellem 180 µg/L i januar til stabile lave koncentrationer
under 20 µg/L fra april til november (Figur 4-5). Forårsopblomstringen (og faldet i DIN) begynder
tidligt i februar. Bundvandets koncentration af uorganisk kvælstof reduceres fra et maksimum på
160-180 µg/L i marts-april til et minimum på 30-50 µg/L i oktober-november. Der er 3 mulige
forklaringer på faldet i koncentration for bundvandet; 1) der sker et forbrug af nitrat til oxidation
af organisk stof under lave iltkoncentrationer i bundvand og sediment, 2) ved blanding med
næringsfattigt overfladevand under omrøringshændelser fortyndes DIN koncentration i
bundvandet, 3) Skagerraks overfladevand er en vigtig kilde til bundvandet i Kattegat og ved
antagelse af en gennemsnitlig transporttid på 2-3 måneder fra Kattegat-Skagerrak fronten til det
sydlige Kattegat (Petersen 1991) vil bundvandet i september og senere have oprindelse i
overfladevand, som er delvist udtømt for næringsstoffer pga. indbygning i plankton.
Figur 4-4
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist.
32
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0045.png
Figur 4-5
Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
4.3
Opløst uorganisk fosfor
Sammenlignet med DIN er den rumlige fordeling af uorganisk fosfor om vinteren lidt mere
homogen med næsten ens koncentrationer mellem 20 og 24 µg/L i størstedelen af det sydlige
Kattegat (Figur 4-6).
Den sæsonmæssige variation af uorganisk fosfor i overfladevandet ved Standardhavbrug A
viser samme billede som for DIN, med et fald i februar i forbindelse med forårsopblomstring og
meget lave koncentrationer fra medio marts til begyndelsen af september (Figur 4-7). I
bundvandet er koncentrationen derimod forholdsvis høj hele året.
33
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0046.png
Figur 4-6
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-februar)
2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist.
Figur 4-7
Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
34
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0047.png
4.4
Pelagial primærproduktion og klorofyl
Den gennemsnitlige pelagiale primærproduktion i det sydlige Kattegat for april til december
varierede rumligt mellem 0,2 og 0,6 g C/m
2
/d med de højeste værdier i de centrale Storebælt-
og Øresunds-løb og de laveste værdier i de lavvandede områder langs kysten, hvor
bundplanternes produktion må forventes at dominere (Figur 4-8).
Koncentrationen af klorofyl ved Standardhavbrug A (Figur 4-9) viser et typisk sæsonforløb med
flertoppet forårsopblomstring i februar og begyndelsen af marts og med maksimale
overfladekoncentrationer i marts på 10-12 µg/L. Gennem sommeren og indtil begyndelsen af
august er koncentrationen lav. Lidt utypisk er der en kortvarig sommeropblomstring i
begyndelsen af august udløst af usædvanligt varmt og stille vejr i uge 32 og 33. I resten af året
varierede klorofylkoncentrationen mellem 1 og 4 µg/L.
Såvel i sommerperioden maj-september og i hele produktionssæsonen april-december afspejler
forholdene ved Standardhavbrug A de generelle forhold i det sydlige Kattegat, idet den rumlige
fordeling af klorofyl er forholdsvis homogen i det sydlige Kattegat med gennemsnits-
koncentrationer mellem 2 og 3 µg/L (Figur 4-10 og Figur 4-11).
Figur 4-8
Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-december
i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist.
35
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0048.png
Figur 4-9
Isoplet-diagram af klorofyl ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering.
Figur 4-10
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist.
36
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0049.png
Figur 4-11
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist.
37
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0050.png
4.5
Sigtdybde
Den modellerede sigtdybde ved Standardhavbrug A varierede mellem 4 og 11 m med de
laveste værdier under opblomstringerne i februar/marts og i august (Figur 4-12). I
produktionssæsonen (april-december) er den beregnede gennemsnitlige sigtdybde mellem 8 og
9 m i den vestlige og nordlige del af undersøgelsesområdet, fx langs Djurslands kyst, mens den
er lidt lavere, 7-8 m, i den sydøstlige-østlige del af modelområdet, hvor andelen af
lysabsorberende opløst organisk stof fra Østersøen er højere end i den vestlige del af Kattegat
(Figur 4-13).
Figur 4-12
Tidsserie af sigtdybde ved Standardhavbrug A. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering.
Figur 4-13
Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist.
38
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0051.png
4.6
Ilt i bundvandet
Koncentrationen af ilt i vandsøjlen påvirkes af temperaturen, planktonalgernes produktion (fx
indhold over 12 mg/L under forårsblomsten i marts; se Figur 4-14), udveksling med atmosfæren
og forbrug i vandsøjle og især i sedimentet. I den øvrige del af året styres iltkoncentrationen i
overfladen primært af den sæsonmæssige variation i temperaturen.
Iltindholdet i bundvandet og under springlaget påvirkes især af sedimentets iltoptag
–
lokalt ved
Standardhavbrug A og nord-nordøst herfor, da strømmen i bundvandet i hovedparten af tiden
går mod syd-sydvest. Fra februar-marts,
når bundvandet ”isoleres” fra
overfladevandet,
reduceres iltkoncentrationen gradvist og når et minimum omkring 2-4 mg/L i september-
december sammenfaldende med de højeste temperaturer i bundvandet. I februar, hvor der er
opblandede forhold i vandsøjlen sker der en kortvarig ilttilførsler til bunden.
Udbredelse af iltsænkninger i det sydlige Kattegat varierede med dybden med de laveste
koncentrationer i de dybe løb mod Storebælt og Øresund (Figur 4-15). Modellens beregning af
iltforholdene er i overensstemmelse med DMU/DCEs kortlægning af iltforhold i 2004, der viser
moderat iltsvind (<4 mg/L) i sydøstlige Kattegat i juli og august (DCE/DMU 2004). Modelleringen
viser desuden længere perioder med moderat iltsvind i november-december (periode ikke
inkluderet i DCE/DMU kortlægningen). Sammenlagt beregnes antal af dage med
iltkoncentrationer under 4 mg/L til ca. 50 med meget få dage (i gennemsnit <1) med mindre end
2 mg O
2
/L (Tabel 5-5).
Figur 4-14
Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Standardhavbrug A i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
39
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0052.png
Figur 4-15
Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige
Kattegat beregnet for 2004; gennemsnit for juli,
august, september og oktober. Baseret på MIKE
3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist.
40
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0053.png
4.7
Havbunden - sedimentet
Den modellerede koncentration af organisk kulstof i sedimentet i december varierer en 10-faktor
(mellem 150 og 1500 g C/m
2
) i det sydlige Kattegat (Figur 4-16). Den rumlige fordeling afspejler
både de varierende dybdeforhold (akkumulering i de dybe områder), og lavvande områder med
betydelig produktion af bundplanter - og deraf følgende stor detritusproduktion. Overordnet
afspejler fordelingen af kvælstof i sedimentet fordelingen af kulstof (Figur 4-17), dog med
tendens til forholdsvist lavere kvælstofkoncentrationer i de dybe områder og relativt højere
koncentrationer i de lavvandede områder. Inden for modelområder varierer kulstof-kvælstof
forholdet (C:N) mellem 6 og 11, hvor de lave forhold repræsenterer
overvægt af ”friskt” detritus
på lav vanddybde, mens høje forhold C:N-forhold i de dybe områder repræsenterer ældre
detritus med mindre andel af det lettere mineraliserbare kvælstof (Figur 4-18). Indholdet af fosfor
i sedimentet og C:P-forholdet viser samme fordeling som kvælstof (Figur 4-17 og Figur 4-18).
Indholdet af fosfor varierer mellem 2 og 20 g P/m
2
med værdier <4 g/m
2
i størstedelen af det
sydlige Kattegat, herunder i havbrugszonen.
Det gennemsnitlige daglige iltforbrug under basisforhold varierer i april-december
(produktionssæsonen) mellem 0,3 og 1 g O
2
/m
2
/d i 2004 inden for modelområdet og den
maksimale iltgæld er forholdsvis lav og overstiger ikke 2,5 g O
2
/m
2
ved udgangen af december
(Figur 4-19). Standardhavbrug A er lokaliseret i den sydøstlige del af Kattegat og er dermed
karakteriseret ved for Kattegat høje niveauer af organisk kulstof, iltforbrug og iltgæld i
sedimentet. Inden for havbrugszonen er der varierende værdier.
Figur 4-16
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af organisk kulstof i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A /
Standardhavbrug A er vist.
41
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0054.png
Figur 4-17
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i
sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist.
42
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0055.png
Figur 4-18
De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december. Baseret
på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone A / Standardhavbrug A
er vist.
43
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0056.png
Figur 4-19 Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i
sedimentet (nederst) ultimo december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone A / Standardhavbrug A er vist.
44
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0057.png
5
Ændringer som følge af eutrofiering
Havbrugsdrift medfører tab af næringsstoffer til det omgivende miljø og kan derfor medføre en
eutrofiering af det omgivende miljø, der påvirker status af kvalitetselementerne. Et af målene
med denne rapport er at klarlægge hvor store ændringer, der kan forventes i næringsstof-
koncentrationer og kvalitetselementer som klorofyl og ilt i det omgivne miljø, hvis der placeres et
standardhavbrug på position A. I dette kapitel 4 gennemgås de forventelige
eutrofieringsrelaterede ændringer. I de følgende kapitler gennemgås forventelige ændringer
som følge af anvendelse af hjælpestoffer og medicin i havbrugsdriften (kapitel 6 og 7).
Analysen af eutrofieringsrelaterede ændringer er baseret på dynamisk mekanistisk modellering
af et år med HAVBRUG
KAT200
modelkomplekset, som omfatter såvel en hydrodynamisk og en
økologisk model. Ændringerne er kvantificeret på basis af modeldata for vandkvaliteten i den
øverste del af vandsøjlen (overfladen; 0-5 m, hvor ændringerne vil være størst) og forholdene i
ved og i havbunden. Vandkvalitetsdata omfatter vandkemiske forhold (næringssalte), pelagisk
primærproduktion og forekomsten af planteplankton (klorofyl) samt sigtdybde. Bundforholdene
omfatter iltforhold i bundvandet og indholdet af organisk C, N og P samt det akkumulerede
iltforbrug og iltgælden i sedimentet.
Mulige virkninger af havbrugsdrift på vandkvaliteten kan skyldes:
•
•
•
•
Forøgelse af næringsstofkoncentrationer som følge af næringsstoftab fra fisk
samt mineralisering af fækalier og ikke-spist foder
Forøgelse af pelagisk primærproduktion og biomasse af planktonalger som følge
af forøgede næringsstofkoncentrationer
Reduktion af sigtdybde pga. øget algevækst og suspenderede fiskefækalier
Risiko for iltsvind ved bunden pga. sedimentation af organisk stof (fækalier og
ikke-spist foder) og øget iltforbrug i sedimentet
Ved havbrugsdrift vil fiskenes metabolisme og den følgende udskillelse over gællerne sammen
med mineralisering af fækalier og foderrester i sedimentet potentielt kunne medføre forøgede
koncentrationer af uorganiske næringsstoffer i vandet.
Forøgede koncentrationer af uorganiske næringsstoffer kan påvirke den pelagiske
primærproduktion samt koncentration af planteplankton og derved forringe lysforholdene i
vandet (målt som sigtdybden).
Ændringer i vandkvaliteten som følge af drift af et standardhavbrug ved position A nordvest for
Gilleleje kvantificeres og visualiseres ved differens-plot, der repræsenterer forskelle mellem på
den ene side tilstanden i vandkvalitets- og bundforhold ved havbrugsdrift og på den anden side
basistilstanden (uden havbrugsdrift) for de samme vandkvalitets- og bundforhold. Yderligere
kvantificeres i hvilket omfang at tab af næringsstoffer ved havbrugsdriften ændrer på
udbredelse og varighed af kvælstof- og fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst i og
omkring havbrugsområdet. Inden for planktonalger er der stor variation i effektiviteten i
næringsoptag ved lave koncentrationer, men typisk tager man udgangspunkt i de
koncentrationer hvor kiselalger kan opnå 50% af deres maksimale optag (de såkaldte
halvmætningskonstanter). Derfor er disse værdier anvendt til analyse af standardhavbruget
indflydelse på varighed og intensitet af ændringer. Halvmætningskoncentrationen er bestemt på
basis af Carpenter & Guillard (1971), Edwards et al. (2012), Eppley et al. (1969), Litchman et al.
(2015), Smith et al. (2009) samt Maranon et al. (2013).
45
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0058.png
Den dynamisk, mekanistiske model, som er anvendt i denne undersøgelse, kan beskrive
processer og tilstande med en numerisk detaljeringsgrad som langt overstiger de
koncentrationer, der kan måles med konventionelle metoder. Præsentation af modelresultater
med mange decimaler kan give et falsk indtryk af modellernes præcision i forhold den faktiske
tilstand. For 2D differens-plot betyder det, at differencerne, selvom de kan beregnes numerisk,
kan være så små, at de ikke har nogen mening i praksis. Der er derfor defineret
afskæringsniveauer for differencer, der ligger omkring 0. Afskæringsniveauerne er så vidt muligt
valgt med udgangspunkt i de senest publicerede analytiske detektionsgrænser (DL) (Lia et al.
2005, Patey et al. 2008) og svarer i det store og hele til 1/10 af de detektionsgrænser, som
anvendes i den nationale overvågning (NOVANA) (se Tabel 5-1).
Tabel 5-1
Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de
følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin.
Afskærings-
niveau
Bemærkning
Parameternavn
Overflade
Opløst uorganisk
kvælstof (µg/L)
Opløst uorganisk
fosfor (µg/L)
Primærproduktion
(gC/m
2
/d)
±0,1
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,4 µM = 1,4
µg/L -> 0,1
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,05 µM = 1,6
µg/L -> 0,1
Detektionsgrænse er ukendt. Afskæringsgrænse fastsat til ca.
1% af den gennemsnitlige daglige primærproduktion (0,5 g/m
2
/d)
-> 0,005
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,1 µg/L -> 0,01
µg/L
Antages normalt at måles med ±0,1 m nøjagtighed
–
ca. 10% ->
0,01 m
±0,1
±0,005
Klorofyl (µg/L)
±0,01
Sigtdybde (m)
±0,01
Bundvand
Ilt (mg/L)
±0,1
Afskæringsgrænse er 2,5% af den øvre grænse for iltsvind = 4
mg/L
5.1
Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen
Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen som
følge af Standardhavbrug A er præsenteret i Figur 5-1 og i Bilag A.
Beregningerne viser, at overfladekoncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i gennem-
snit i produktionssæsonen (april-december) samt de enkelte måneder fra april til november
ændres i et område omkring havbruget med øgninger på op til 7 µg DIN/L inden for havbruget
og op til 0,1- 2,0 µg DIN/L omkring havbruget (Figur 5-1). I en afstand på 50 m beregnes
således en øgning på ca. 5 µg/L, faldende til ca. 1,5 µg/L
i 500 m’s afstand fra
standardhavbruget og <1 µg/L i 1000 m afstand (Tabel 5-2).
Den største horisontale spredning sker i oktober, hvor der beregnes en forøgelse på >8 µg/L
umiddelbart omkring havbruget med faldende værdier til 0,1 µg DIN/L i 3-12 km afstand fra
46
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0059.png
Standardhavbrug A (Figur 5-1 nederst); med største udbredelse i nordøst og sydvestlig retning.
I december, efter afslutning af havbrugsdriften, observeres der ikke nogen ændringer.
I sommerperioden, hvor planktonalgernes vækst potentielt er næringsbegrænsede, kan tilførsel
af næringsstoffer og specielt kvælstof i særlig grad påvirke den pelagiale primærproduktion og
klorofylkoncentration. Derfor er varigheden af forekomst af lave næringsstofkoncentrationer
analyseret nærmere ved at sammenligne varigheden af potentiel næringsbegrænsning i
basisscenariet og Standardhavbrug A scenariet. Potentiel næringsbegrænsning antages at
forekomme i perioder med koncentrationer under en ”grænseværdi” svarende til halvmætnings-
koncentrationen,
og ”grænseværdien” for uorganisk kvælstof er fastsat til 14
µg DIN/L. Tabel
5-2 opgør antallet af dage med potentiel næringsbegrænsning i produktionssæsonen i forskellig
afstand fra Standardhavbrug A (se Figur 5-3).
Baseret på de modellerede koncentrationer af DIN i produktionssæsonen (april-december) vil
planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under basisforhold være begrænset af lave
kvælstofkoncentrationer i ca. 167 dage ud af en samlet produktionsperiode på 252 dage (Tabel
5-2, hvilket svarer til niveauer i størstedelen af det sydlige Kattegat (Figur 5-2 øverst). Ved
havbrugsdrift reduceres antallet af dage helt tæt på havbruget (50 m afstand) med koncen-
trationer under ”grænseværdien” med ca.
38 dage (Tabel 5-2). I en afstand på 500 m er
reduktionen beregnet til 9 dage, mens der i en afstand på 1000 m er en forskel på 4 dage. Af
Figur 5-2 (nederst) ses det, at i en afstand over 6 km fra havbruget er forskellen <1 dag. En
analyse af fordelingen af ændringer gennem perioden viser, at de individuelle overskridelser af
”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning ved Standardhavbrug A generelt er kortvarige og
forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november (ikke vist). Sandsynligvis finder
overskridelserne sted i perioder med lav strømhastighed og ringe fortynding.
Tabel 5-2
Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt kvælstofbegrænset
(dvs. DIN koncentrationer er lavere end ”grænseværdien” på 14 µg/L) i tre forskellige
afstande fra Standardhavbrug A under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer
og antal dage med potentiel kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8 positioner for hver
afstand (se Figur 5-3).
50 m
DIN
µg/L
Basisforhold
Standardhavbrug A
11,2
16,3
kvælstof-
begræns.
dage
167
129
DIN
µg/L
11,2
12,6
500 m
kvælstof-
begræns.
dage
167
158
DIN
µglL
11,2
11,9
1000 m
kvælstof-
begræns.
dage
168
164
47
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0060.png
Opløst uorganisk
kvælstof (DIN)
Produktionsperioden
zoom
Oktober
zoom
Figur 5-1
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladen
i produktionssæsonen (øverst) og i september, hvor ændringer er størst (nederst). Til
venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til
højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk kvælstof i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag A.
48
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0061.png
Figur 5-2
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af
uorganisk kvælstof er under ”grænseværdien”
for potentiel kvælstofbegrænsning (14 µg
DIN/L) under basisforhold og antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af DIN fra
Standardhavbrug A giver koncentrationer over ”grænseværdien”.
49
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0062.png
Figur 5-3
Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og
1000 m fra Standardhavbrug A. De fire skraverede trekanter repræsenterer området hvor
burene og næringsstofkilder er lokaliseret.
50
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0063.png
5.2
Ændring i opløst uorganisk fosfor i overfladen
Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk fosfor (DIP = PO
4
-P = fosfat) i
overfladen som følge af Standardhavbrug A er præsenteret i Figur 5-4 og i Bilag B.
Sammenlignet med kvælstof er ændringen som følge af Standardhavbrug A på koncentrationer
af opløst uorganisk fosfor (fosfat PO
4
-P / DIP) langt lavere. Det skyldes et absolut lavere tab af
fosfor (12,3 tons P vs. 100 tons N), og det faktum, at kun en mindre del af fosfortabet sker til
vandet. For fosfor udgør tabet til vandet kun 32% mod 83% for kvælstof (se Figur 2-6).
Som for kvælstof sker ændringerne i overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfor
(fosfat) i et område omkring Standardhavbrug A (Figur 5-4 og i Bilag B). Beregningerne af
gennemsnittet i produktionsperioden (april-december) samt i september, hvor ændringen er
størst, viser at der vil ske en forøgelse på op til 0,4 µg/L opløst uorganisk fosfor i og meget
lokalt omkring standardhavbruget. I gennemsnit øges fosfatkoncentrationen med 0,2 µg/L 50 m
fra havbruget,
mens der ikke påvises ændringer i middelkoncentrationen i 500og 1000 m’s
afstand (Tabel 5-3). I månederne i april og december er der ikke påvist en ændring (Bilag B).
Potentiel næringsbegrænsning antages at forekomme i perioder med koncentrationer under
”grænseværdien”
svarende til halvmætningskoncentrationen og
”grænseværdien” for uorganisk
fosfor er fastsat til 9 µg DIP/L. I Tabel 5-3 angives antallet af dage, hvor der er potentiel
næringsbegrænsning i henholdsvis basissituationen og ved drift af Standardhavbrug A.
Baseret på modellerede koncentrationer vil planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under
basisforhold være begrænset af lave fosforkoncentrationer i 195 dage ud af en samlet
produktionsperiode på 252 dage (Tabel 5-3), hvilket svarer til niveauet i størstedelen af det
sydlige Kattegat (Figur 5-5 øverst). Under havbrugsdrift og frigivelse af uorganisk fosfor
reduceres perioden med fosforbegrænsning med 2 dage tæt ved Standardhavbrug A (50 m),
aftagende til 1 dag i 500 m’s
afstand. I
1000 m’s
afstand påvises der ingen ændring
(Figur 5-5
nederst, Tabel 5-3).
Tabel 5-3
Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (fosfat) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt fosforbegrænset
(dvs. fosfatkoncentrationer er lavere end
”grænseværdien”
på 9 µg/L) under henholdsvis
basisforhold og havbrugsproduktion i tre forskellige afstande fra Standardhavbrug A.
Koncentrationer og antal dage med potentiel fosforbegrænsning er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-3).
50 m
DIP
µg/L
Basisforhold
Standardhavbrug A
3,7
3,9
fosfor-
begræns.
dage
195
193
DIP
µg/L
3,7
3,7
500 m
fosfor-
begræns.
dage
195
194
DIP
µglL
3,7
3,7
1000 m
fosfor-
begræns.
Dage
195
195
51
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0064.png
Opløst uorganisk fosfor
(DIP)
Produktionsperioden
Zoom
September
Zoom
Figur 5-4
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i september måned, hvor ændringen er størst (nederst). Til
venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til
højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag B.
52
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0065.png
Figur 5-5
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor algevæksten er potentielt
fosforbegrænset (dvs. koncentrationen af uorganisk fosfor er under ”grænseværdien” på
9
µg DIP/L) under basisforhold og antal ekstra (nederst), hvor udledning af DIP fra
Standardhavbrug A giver koncentrationer over ”grænseværdien”.
53
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0066.png
5.3
Transport af næringsstoffer
Produktion på Standardhavbrug A vil resultere i en mertilførsel af næringsstoffer til de
omgivende vandplanområder. Tilførslen af næringsstoffer til de nærtliggende kystnære
vandplanområder er opgjort for kvælstof.
Beregningerne af bruttotransport og nettotilførsel ind i vandplanområder er udført med de
hydrodynamiske og økologiske modeller og fremgår af Tabel 5-2. Bruttotransporten er en
opgørelse af hvor meget kvælstof, der er transport ind i et vandområdet uden hensyn til de
processer, som ’taber’ kvælstoffet
igen, fx at kvælstoffet føres ud af området igen. Ved
beregning af nettotilførslen tages der hensyn til disse tab.
Bruttotransporten til vandplanområderne er samlet på 57 ton kvælstof fordelt på områderne i
Tabel 5-4 (kolonne A). Størrelsen af bruttotransporten til de forskellige vandplanområder
afspejler primært den herskende strømretning i områderne mellem standardhavbruget og de
enkelte vandplanområder samt afstanden mellem havbruget og de forskellige vandplanområder
- jo kortere afstand i strømretning fra havbrug jo større bruttotransport. Den største
bruttotransport, på 53 ton kvælstof, beregnes for vandplanområderne ”200+205 Kattegat
Nordsjælland (>20m)”. Den næststørste transport er på 2 ton til
vandplanområde ”6 Øresund”.
Af den samlede udledning på 100 ton kvælstof fra Standardhavbrug H er de resterende 43 ton
(der ikke har passeret ind i et vandplanområde) enten fortsat i de åbne havområder (uden for
vandplanområderne) eller er transporteret ud af de indre danske farvande til Skagerrak og (en
mindre del) til den centrale Østersø. Det kvælstof, som ikke transporteres ud af de åbne
havområder kan være immobiliseret (ude af kvælstofkredsløbet) som følge af denitrifikation og
udveksling med atmosfæren, være bundet i havområdernes sedimenter eller være optaget og
indbygget i biomassen af plankton og fastsiddende flora og fauna (f.eks. makroalger og
muslinger).
Nettotilførslen til vandplanområderne repræsenterer den mængde kvælstof, der er transporteret
ind, og ikke senere transporteret ud af området med havstrømmene igen. Hovedparten af
nettotilførslen (tilbageholdelsen) er antagelig denitrificeret og udvekslet med atmosfæren, mens
en mindre andel kan temporært være bundet i sedimenter i områderne eller indbygget i
biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger). Derfor er
nettotilførslen til vandplanområder betydeligt mindre end bruttotransporten. Desuden viser
nettotilførslen en markant forskellig fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal
også har en betydning for tilbageholdelsen.
54
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0067.png
Tabel 5-4
Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder. A:
Bruttotransport over den marine rand ind i vandplanområdet; uden hensyntagen til
transporten ud af området og det interne tab. B:
∆Nettotransport,
som er differencen mellem
nettotransporten over den marine rand under forhold med og uden (basis) havbrugsdrift. C:
∆Nettotransport
angivet i procent i procent af den totale nettotilførsel af kvælstof til området i
under basisforhold.
Vandområde navn
Vand-
område-
areal
A
Brutto-
transport som
følge af
Standard-
havbrug A
ton N/år
53
B
∆
Nettotilførsel
som følge af
Standard-
havbrug A
C
∆ Nettotilførsel
i procent af den
totale
nettotilførsel
over randen
%
0,058
Omr
ID
Ha
205+
200
6
139
201
154
219
Kattegat, Nordsjælland
58.415
ton N/år
1,3
Nordlige Øresund
Anholt
Køge Bugt
Kattegat, Læsø
Århus Bugt Syd,
Samsø og Nordlige
Bælthav
Sejerøbugt
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
Djursland Øst
Fakse Bugt
30.052
21.187
60,390
61.643
180.594
2
1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
0,007
0,014
0,01
0,017
0,009
28
225
81,867
44.355
<1
<1
<1
<1
0,04
0,007
140
46
17.383
55,535
<1
<1
<1
<1
0,015
0,023
55
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0068.png
5.4
Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde
Ændringer i niveau og udbredelse af den pelagiale primærproduktion og koncentrationer af
klorofyl og sigdybden som følge af Standardhavbrug A er vist i Figur 5-6 og Figur 5-7 samt
henholdsvis Bilag C, D og E.
Modelberegningerne viser, at havbrugsdriften kun har begrænset virkning på den pelagiale
primærproduktion og kun i månederne maj til august påvises der ændringer (Bilag C). I juli er
ændringerne størst, og produktionen øges med 0,005 til 0,01 g C/m
2
/d i et område på under 20
km
2
(Bilag C, juli). Set i forhold til primærproduktionen under basisforhold i produktionssæsonen
(0,4-0,6 g C/m
2
/d) er ændringerne små.
I lighed med ændringer i primærproduktionen er ændringerne i klorofyl-koncentrationer meget
små (Bilag D). I gennemsnit for produktionssæsonen er der ikke påvist ændringer, og i august,
hvor de største ændringer, beregnes er ændringen i forhold til basistilstanden under 0,02 µg/L
(Figur 5-7). Til sammenligning er middelkoncentrationen 2-3 µg klorofyl/L under basisforhold.
De modellerede ændringer sigtdybder påviser ingen ændringer, hverken beregnet som
gennemsnit for produktionssæsonen og eller som månedsgennemsnit (Bilag E).
56
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0069.png
Pelagisk primærproduktion
Produktionsperioden
zoom
Juli
zoom
Figur 5-6
Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion omkring Standardhavbrug A i
produktionssæsonen (øverst) og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist
et oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer i
primærproduktionen. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes
i Bilag C.
57
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0070.png
Klorofyl
Produktionsperioden
Zoom
August
Zoom
Figur 5-7
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af klorofyl i overfladen omkring
Standardhavbrug A, i produktionssæsonen (øverst) og i august, hvor ændringen er størst
(nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der
beregnes ændringer. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes
i Bilag D.
58
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0071.png
5.5
Ændringer i bundvand og sediment
Analysen af havbrugsdriftens virkninger på bundvand og havbund omfatter ændringer i
sedimentets indhold af organisk stof (organisk bundet C, N og P), ændringer i bundvandets
iltkoncentrationer og sedimentets akkumulerede iltforbrug og iltgæld i produktionssæsonen, ved
slutningen af produktionssæsonen (december) og i den følgende braksæson.
Den tidslige variation i ændringer af sedimentets indhold af kulstof (C), kvælstof (N), fosfor (P)
og iltgæld centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende
braksæson er præsenteret i Figur 5-8. Den geografiske udbredelse af ændringer er vist som
gennemsnit for produktionssæsonen (april-december) og i måneden med den største
gennemsnitlige ændring (juli) er præsenteret i Figur 5-9 (kulstof), Figur 5-10 (kvælstof) og Figur
5-11 (fosfor). Det skal bemærkes, at figurerne viser meget lave niveauer af ændringer, der
ligger langt under basisniveauerne (se Figur 4-16 og Figur 4-17). Det er gjort for at demonstrere
spredningsretningerne for det organiske materiale der sedimenterer ned til havbunden fra
standardhavbruget.
Tidsserierne viser, at der sker en berigelse af sedimentet i perioden med havbrugsdrift. Efter
”høst” af havbrugsfiskene aftager effekten og ved start af en ny produktionssæson er alle
variable på samme niveau som under basisbetingelser (Figur 5-8). I gennemsnit for
produktionssæsonen er sedimentet beriget med op til 50 g C/m
2
, 5,5 g N/m
2
og 1,6 g P/m
2
under havbruget og tæt på havbruget. Denne berigelse skal ses i forhold til indholdet under
basisforhold på 1200-1600 g C/m
2
, 40-80 g N/m
2
og ca. 4 g P/m
2
(Figur 4-16 og Figur 4-17).
Berigelsen kan i overensstemmelse med de dominerende strømretninger følges i sydvest
–
og
nordøstgående udbredelser fra havbruget med markant faldende berigelse. Indenfor 1 km er
niveauerne mindre end 0,05 g C/m
2
, 0.01 g N/m
2
og 0.001 g P/m
2
og ca. 6 km sydvest-nordøst
for havbruget ses ingen ændringer. Den samlede udbredelse øges for alle tre stoffer frem til juli,
hvor ændringen er størst (Figur 5-9, Figur 5-10 og Figur 5-11, nederst). En sandsynlig forklaring
på de højere niveauer på dette tidspunkt er det øgede tab af organiske partikler fra den
voksende fiskebestand kombineret med vejrforhold med begrænset resuspension. Da der er
tale om meget små ændringer sker der reelt ikke ændringer i sedimentet. Ved afslutningen af
produktionssæsonen i december er der beregnet en mindre berigelse af sedimentet med C, N,
og P i selve havbrugsområdet; på op til 0,2 g C/m
2
, 0,02 g N/m
2
og 0,002 g P/m
2
og ændringer
ophører herefter.
59
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0072.png
Figur 5-8
Den tidslige ændring i sediments ekstra indhold af kulstof (C), kvælstof (N), og fosfor (P)
centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende brakperiode
(tre øverste). Nederst: den tidslige ændring i iltgæld under basisbetingelser (blå linje) og ved
havbrugsdrift ved Standardhavbrug A (sort linje).
60
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0073.png
Organisk kulstof
Produktionssæson
zoom
Organisk kulstof
Juli
zoom
Figur 5-9
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i produktions-
sæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F.
61
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0074.png
Organisk kvælstof
Produktionssæson
Zoom
Organisk kvælstof
Juli
Zoom
Figur 5-10
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i produktions-
sæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G.
62
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0075.png
Organisk fosfor
Produktionssæson
zoom
Organisk fosfor
Juli
Zoom
Figur 5-11
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i produktions-
sæsonen (øverst) og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H.
63
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0076.png
Ændringer i sedimentkoncentrationen af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) kan udløse
ændringer i bundvandets iltkoncentration, iltgælden og iltforbruget i sedimentet. Iltforbruget
repræsenterer havbundens (med dens tilknyttede organismer) samlede optag af ilt fra vandet,
mens iltgælden repræsenterer den mængde ilt, som er nødvendig for at oxidere den varierende
mængde af reducerede forbindelser i sedimentet. Den er resultat af den anaerobe nedbrydning
af organisk stof, der finder sted, når ilt-nedtrængning i sedimentet ikke kan følge med
nedbrydning af organisk stof. Ændringer i bundvandets iltkoncentration, og sedimentets
iltforbrug og iltgæld er vist i Figur 5-12, Figur 5-13 og Figur 5-14 samt i Bilag I-K.
Bundvandets iltkoncentration ændres i et begrænset område tæt på havbruget, hvor der ses
fald i iltkoncentrationen ved havbrugsdrift i forhold til basis på op til 0,3 mg O
2
/L i august (Figur
5-12). Beregnet for produktionssæsonen medfører ændringerne i iltkoncentrationen, at antallet
af dage helt tæt på havbruget (50 m) med iltkoncentrationer under 4 mg O
2
/L) øges med ca. 7
dage. I en afstand på 500 og 1000 m er forskellen i forhold til basis reduceret til ca.1 dag. Der
påvises ingen ændring i antal dage med koncentrationer under 2 mg O
2
/L (Tabel 5-5).
Tabel 5-5
Antal dage med iltkoncentrationer <4 mg/L 50, 500 og 1000 m fra Standardhavbrug A under
basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal dage er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-3). Iltkonc. = iltkoncentration.
50 m
500 m
1000 m
Ilt-
konc.
mg/L
Basisforhold
Standardhavbrug A
Dage
<4 mg/l
<2 mg/L
dage
Ilt-
konc.
mg/L
Dage
<4 mg/l
<2 mg/L
dage
Ilt-
konc.
mglL
Dage
<4 mg/l
<2 mg/L
dage
4,6
4,5
52
<1
59
<1
4,6
4,6
48
<1
49
<1
4,6
4,6
47
<1
48
<1
Iltforbruget i sedimentet ændres under og tæt ved havbruget (Figur 5-13). Under havbruget er
forbruget i gennemsnit for produktionssæsonen beregnet til at øges med op til 0,5 g O
2
/m
2
/d og
i august, hvor ændringen er størst, sker der en øgning i iltforbruget på op til 1,1 g O
2
/m
2
/d.
Under basisforhold beregnes iltforbruget i produktionssæsonen på lokaliteten til 0,5-0,7 g/m
2
/d.
Tilsvarende ændres iltgælden også under og tæt ved havbruget (Figur 5-14). Modelberegnin-
gerne viser, at iltgælden lige under havbruget i gennemsnit i produktionssæsonen vil blive øget
med op til 2,2 g O
2
/m
2
. I august, hvor den gennemsnitlige ændringen er størst, sker der en
øgning i iltgælden på op til 5 g O
2
/m
2
. I den sidste måned med ændring, som er marts i
brakperioden det følgende år, er øgningen i iltgælden på <0,2 g O
2
/m
2
. Under basisforhold
beregnes iltforbruget i produktionssæsonen til ca. 1 g/m
2
/d.
Ved drift af Standardhavbrug A viser modelberegningerne således, at der ved afslutningen af
produktionssæsonen (december) ikke beregnes ændringer i sedimentets indhold af kulstof (C),
kvælstof (N) og fosfor (P) og iltforbrug, men at der fortsat er iltgæld i sedimentet lige under
havbruget. Ændringerne i iltgæld reduceres gradvist i brakperioden, og ved udgangen af marts i
det efterfølgende år er niveauerne tilbage på basisniveau.
64
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0077.png
Ilt i bundvandet
Produktionssæson
Zoom
Ilt i bundvandet
August
Zoom
Figur 5-12
Beregnet gennemsnitlig ændring i ilt (mg/L) i bundvandet i produktionssæsonen (øverst)
samt den gennemsnitlige ændring i august, hvor ændringen er størst og som er sidste
måned med ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag J.
65
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0078.png
Iltforbrug
Produktionssæson
zoom
Iltforbrug
August
zoom
Figur 5-13
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen
(øverst), og i august, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et oversigtskort og
til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag I.
66
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0079.png
Iltgæld
Produktionssæsonen
Zoom
Iltgæld
August
Zoom
67
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0080.png
Iltgæld
Marts
–
år 2
zoom
Figur 5-14
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets iltgæld (g/m
2
) i produktionssæsonen (øverst)
og i august, hvor ændringen er størst (midt) og i marts i den efterfølgende brakperiode, som
er sidste måned med ændring (nederst). Til venstre vises et oversigtskort og til højre et
zoom på det område, hvor der beregnes ændringer. Figurer for produktionssæsonen og alle
måneder er vist i Bilag K.
68
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0081.png
6
6.1
Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer
Kobbertab fra antibegroningsmiddel
Da kobber er et naturligt forekommende grundstof i havvand, repræsenterer de modellerede
koncentrationer af kobber i og omkring Standardhavbrug A tilføjede koncentrationer, dvs.
overkoncentrationer i forhold til baggrundsniveauet. BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i
BEK 1339 af 21/12/2011 fastsætter miljøkvalitetskrav for hjælpestoffer anvendt i havbrug (BEK
1022 2010, BEK 1339 2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af
resultaterne for udbredelse af kobber tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to
miljøkvalitetskrav, det generelle kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det
generelle kvalitetskrav beskytter vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-
kravet beskytter mod en akut virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En
korttidsudledning defineres som en udledning af højst 24 timers varighed, som højst må
forekomme én gang om måneden. Kravene er angivet i Tabel 6-1.
Tabel 6-1
Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for
de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de daglige
maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Stof
Kobber (µg/L)
VKK (µg/L)
1 (tilføjet)
KVKK (µg/L)
2 (tilføjet)
6.1.1
Overkoncentration af kobber i vandet
I det følgende afsnit beskrives resultaterne af beregninger af de forventede
”worst
case”
overkoncentrationer af kobber i og omkring Standardhavbrug A. Metoden for modelberegningen
er beskrevet i afsnit 2.4.
De beregnede overkoncentrationer af kobber i vandet er illustreret ved gennemsnitsværdier
(Figur 6-1) og maksimumværdier (Figur 6-2). Gennemsnitsværdierne repræsenterer det
aritmetiske gennemsnit af alle beregnede koncentrationer i udledningsperioden april-august.
Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale glidende gennemsnitsværdier for 24 timers
perioder inden for udledningsperioden.
Sammenlignes de beregnede maksimale daglige overkoncentrationer
(<0,5 μg Cu/L,
Figur 6-2)
med det fastsatte korttidskvalitetskriterium for havvand (KVKK) på 2 µg Cu/L, er de beregnede
overkoncentrationer ligeledes mindst en faktor 4 lavere. Figuren viser, at kobberet kan spredes i
forskellige retninger (afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i området
omkring havbruget.
69
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0082.png
Figur 6-1
Middeloverkoncentration i overfladen (0-5m)
af kobber (μg
Cu/L) i perioden april-august,
hvor Standardhavbrug A anvender ny-imprægnerede net.
Sammenlignes de beregnede middeloverkoncentrationer
(<0,1 μg Cu/L,
Figur 6-1) med det for
kobber fastsatte generelle miljøkvalitetskrav for havvand (VKK) på 1 µg Cu/L (Tabel 6-1), er de
beregnede overkoncentrationer mindst en faktor 10 lavere. I overensstemmelse med den
dominerende strømretning (Figur 4-1) er middelkoncentrationsfanen primært udbredt sydvest
og sydøst for standardhavbruget.
Figur 6-2
Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg
Cu/L) for perioden april-
august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Standardhavbrug A. Bemærk at figuren
ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.
70
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0083.png
6.1.2
Tab til sediment
Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 90 kg per år (modsvarende 50% af det
samlede kobbertab). Skæbnen af dette kobber er ikke modelleret, men vurderet på basis af
tidligere undersøgelser fra danske og udenlandske havbrug. Disse undersøgelser har vist, at
kobberet tilføres sedimentet via afskalning fra nettet. I sedimentet vil malingsflager blive
sønderdelt, kobber gradvist gå i opløsning og bindes til sedimentets lerfraktion og det organiske
stof (Takahashi et al. 2012, Simpson et al. 2013, Macleod et al. 2014). Sønderdeling og
opløsning vil ske hurtigst (ét-til-flere år) i dynamiske sedimenter påvirket af kraftige
bundstrømme. Efterhånden vil det frigivne kobber blive bundet til, transporteret med og aflejret
sammen med den fine sedimentfraktion. Ved havbrug der er etableret over akkumulationsbund
kan der ske en løbende berigelse med kobber hvor malingsflager løbende overlejres med
sediment.
Da bundstrømmen omkring Standardhavbrug A i perioder i perioder er kraftig er det antaget, at
kobberet spredes til et område på mellem 1x1 km - 5x5 km. Dette vil medføre en årlig sediment-
berigelse i området på 0,04
–
1,00 mg Cu/kg sediment tørvægt under antagelse af, at dybden af
det aktive sediment er 5 cm.
71
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0084.png
7
7.1
Ændringer som følge af brug af medicin
Antibiotika
Oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er ikke naturligt forekommende stoffer i havmiljøet, og
forudsat at området omkring havbruget er upåvirket af andre kilder, repræsenterer de
modellerede koncentrationer de absolutte koncentrationer.
Som for hjælpestoffer fastsætter BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i BEK 1339 af
21/12/2011 miljøkvalitetskrav for medikamenter anvendt i havbrug (BEK 1022 2010, BEK 1339
2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af resultaterne for udbredelse af
medicin tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to miljøkvalitetskrav, det generelle
kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det generelle kvalitetskrav beskytter
vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-kravet beskytter mod en akut
virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En korttidsudledning defineres som en
udledning af højst 24 timers varighed, som højst må forekomme én gang om måneden.
Kravene er angivet i Tabel 7-1.
Tabel 7-1
Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.
Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i
behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale
koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011),
Stof
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
VKK
15 µg/L
4,6 µg/L
10 µg/L
KVKK
18 µg/L
14 µg/L
160 µg/L
7.1.1
Overkoncentration af medicin
Følgende afsnit beskriver resultaterne af beregninger af de forventede
”worst
case”
overkoncentrationer af medicin i og omkring Standardhavbrug A. Beskrivelsen af modelleringen
er givet i afsnit 2.5.
De beregnede koncentrationer af oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er illustreret som
gennemsnitsværdier (Figur 7-1, øverst, Figur 7-2, øverst, Figur 7-3, øverst) samt som
maksimale værdier (Figur 7-1, nederst, Figur 7-2, nederst, Figur 7-3, nederst).
Gennemsnitsværdierne repræsenterer det aritmetiske gennemsnit af alle beregnede
koncentrationer i udledningsperioden. Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale
glidende gennemsnitsværdier for 24 timers perioder inden for udledningsperioden.
De højeste middelkoncentrationer beregnes for alle tre antibiotika for farvandet omkring
standardhavbruget
–
inden for en afstand af 5 km. Antibiotika kan spredes i forskellige retninger
(afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i området omkring havbruget.
De beregnede middelkoncentrationer af oxolinsyre i havområdet omkring Standardhavbrug A er
<2
μg/L
(Figur 7-1, øverst),
og det fastsatte VKK på 15 μg/L
for oxolinsyre (Tabel 7-1) bliver
derfor ikke overskredet.
72
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0085.png
Sammenholdes de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer (<18
μg/L,
Figur 7-1
nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterium for oxolinsyre (KVKK) på 18 µg/L ses det, at
det fastsatte KVKK på 18 μg/L for oxolinsyre (Tabel
7-1) ikke bliver overskredet.
Det samme er gældende for sulfadiazin og trimethoprim. De middelkoncentrationer - der er
beregnet for havområdet omkring Standardhavbrug A - er for sulfadiazin <2
μg/L
og for
trimethoprim <0,5
μg/L (Figur
7-2 øverst og Figur 7-3 øverst), hvilket skal sammenholdes med
de fastsatte VKK-værdier
på henholdsvis 4,6 μg/L og 10 μg/L (Tabel
7-1). VKK-værdierne bliver
derfor ikke overskredet.
Den beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for sulfadiazin (Figur 7-2, B) er ved
udledningen i havbruget >14 µg/L, men falder inden for kort afstand (<500 m) til værdier <4
µg/L. Denne værdi skal sammenholdes med et KVKK-kriterie på 14 µg/L, som derved kan
overskrides inde i opdrætsringene. Det skal bemærkes, at beregningerne bygger på en række
konservative antagelser, der ikke forventes realiseret ved drift af havbruget.
Sammenligning af de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for trimethoprim (<4
μg/L,
Figur 7-3 nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterier (KVKK) på 160 µg/L viser, at
det ikke kan forventes at korttidskriteriet overskrides.
73
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0086.png
Figur 7-1
Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden
følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug A i perioden 15.-28. august. Øverst:
Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.
74
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0087.png
Figur 7-2
Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden
følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug A i perioden 15.-28. august. Øverst:
Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.
75
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0088.png
Figur 7-3
Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug A i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.
76
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0089.png
8
Diskussion og resumé
Fødevare- og landbrugspakkens vækstplan for akvakultur fastsætter, at der pt. er identificeret et
miljømæssigt råderum for yderligere havbrugsdrift svarende til udledning af 800 ton kvælstof pr.
år i de åbne havområder i Kattegat. Formålet med dette projekt,
”Modellering af lokaliteter til
havbrug”, er at identificere de bedst egnede havbrugsområder i Kattegat og at kvantificere
miljøeffekterne fra produktion af regnbueørred i standardhavbrug lokaliseret på otte forskellige
positioner i disse områder ved brug af dynamisk, mekanisk modellering. Definitionen af et
standardhavbrug fremgår af rapportens afsnit 2.1. Havbrugene på de otte positioner er betegnet
Standardhavbrug A til Standardhavbrug H. For hvert havbrug er der udarbejdet en rapport som
beskriver og diskuterer de ændringer som havbrugsdrift på den givne position giver anledning til.
For én havbrugsposition er miljøeffekten fra et ”Dobbelt Standardhavbrug” (dvs. dobbelt
produktion og derved fordoblede udledninger) også kvantificeret og rapporteret i en separat
rapport.
Størrelsen og omfanget af de ændringer som følger af drift af et standardhavbrug afhænger af
produktionens og dermed også produktionsbidragenes størrelse, de lokale hydrodynamiske
forhold, som påvirker fortynding og spredning af produktionsbidragene (tabene) fra anlægget, og
omsætningen. Tabenes størrelse er fastsat af definitionen af et standardhavbrug (se afsnit 2.1).
Tabene sker dels til vandet omkring fiskene og dels til havbunden (bundvand og sediment).
Et væsentligt produktionsbidrag fra marin fiskeproduktion er tabet af næringsstoffer. Et
standardhavbrug er fastlagt til at tabe 100 ton kvælstof pr. produktionssæson (april-december).
For fosfor svarer det til et tab på 12,3 ton fosfor pr. produktionssæson. Med den koblede model
beregnes, hvordan de tabte uorganiske og organiske næringsstoffer fortyndes, spredes,
sedimenterer og omsættes.
Produktionsbidraget fra marin fiskeproduktion omfatter også hjælpestoffer og medicin, som er
analyseret ved at beregne tab af antibegroningsmidler og tre typer antibiotika. Produktionen i
standardhavbrugene startes i april med netbure, der er ny-imprægnerede med
antibegroningsmidler. De ny-imprægnerede
net udskiftes i august med ”gamle” net med minimal
lækage af antibegroningsmidler. Det antibegroningsmiddel, der udgør den største risiko, når det
”lækker” fra nettene, er kobberoxid. Tab af antibegroningsmidler
er derfor undersøgt ved
modellering af tab af det aktive stof, kobber. Kobbertabet er ifølge erfaringer fra eksisterende
havbrug fastsat til 180 kg, som tabes fordelt over perioden april-august. Kobber forekommer
naturligt i havmiljøet og anvendelsen i havbrugsdrift reguleres på basis af de
overkoncentrationer net-lækagen giver i forhold til baggrundskoncentrationen (BEK 1022 2010,
BEK 1339 2011).
I løbet af produktionssæsonen kan der opstå sygdom i fiskebestanden som kræver medicinering
med antibiotika. De dyrlægeordinerede medikamenter, der anvendes, er oxolinsyre, sulfadiazin
og trimethoprim. Ingen af disse stoffer forekommer naturligt i havmiljøet. Som for kobber
reguleres anvendelse på basis af de koncentrationer ”overskydende” medicin medfører i det
omgivende vandmiljø (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
De ændringer som produktionsbidragene medfører i havmiljøet er beregnet ved at køre
modelscenarier uden (basisforhold) og med havbrugsdrift og beregne differencen.
Miljøeffekterne er vurderet på basis af de beregnede ændringer. Det modelkompleks, der er
anvendt til modelleringen, er udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet i projektet
”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
(Erichsen et al. 2014) og tidligere
anvendt til tilvejebringelse af baggrundsdata for anden generations vandplaner. I nærværende
projekt er modelkomplekset optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige simulering af
virkninger af havbrugsdrift i Kattegat. Modelkomplekset omfatter en hydrodynamiske og en
økologisk model.
77
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0090.png
Undersøgelsen af eutrofieringseffekter (ændringer som følge af tab af næringsstoffer) er sket
med den koblede hydrodynamiske-økologiske model. Det betyder, at undersøgelsen inkluderer
omsætningen af næringsstoffer og den virkning næringsstoftabet har på kvalitetselementer som
klorofyl, bundilt og på sedimentforhold. Der er modelleret ét år, gående fra produktions-
sæsonens start i april til start af den næste produktionssæson. Fiskeproduktionen strækker sig
normalt over 8-9 måneder. I modelleringen er der antaget en produktionsperiode på 7 måneder
og 1 uge (hvilket medfører større tab pr. tidsenhed) efterfulgt af en brakperiode. Brakperioden er
inkluderet for at undersøge eventuelle ”eftervirkninger” af det materiale,
der tilføres sedimentet
under havbruget i produktionsperioden. I undersøgelsen af tab af hjælpestoffer og medicin er
der ikke inkluderet omsætning af stofferne i miljøet og de resulterende koncentrationer er derfor
konservative estimater.
8.1
Ændringer som følge af Standardhavbrug A
De estimerede miljømæssige ændringer i havmiljøet som følge af standardhavbrugsdrift er
nærmere beskrevet i rapportens kapitel 5, 6 og 7. I det følgende opsummeres og diskuteres de
estimerede ændringer i forhold til de åbne havområder, standardhavbruget er beliggende i, og
de vandplanområder og Natura 2000 områder, der kan blive påvirket af en placering af et
standardhavbrug på havbrugsposition A (se Figur 1-4).
8.1.1
Havområdet
Eutrofiering
Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvalitet overordnet er beskedne, især fordi
strømhastigheden og fortyndingen af de udledte næringsstoffer ved havbruget er forholdsvis
stor. Havbrugsproduktionen giver en tilførsel af organisk stof til havbunden og i perioder med lav
bundstrøm og høj deposition af organisk materiale øges koncentrationen af svovlbrinte i
sedimentet og der opbygges en iltgæld, som påvirker bunddyrssamfundet inden for
havbrugsområdet. Beregningerne viser, at iltgælden ved Standardhavbrug A forsvinder inden for
fire måneder efter fiskebestanden er høstet. Ændringerne i iltgæld forekommer i selve
havbrugsområdet (under havbruget), men vil gentages i hver produktionssæson. Derfor kan
bunddyrs-samfundet under selve havbruget ikke forventes at kunne re-etablere sig i fuldt
omfang inden en næste produktionssæson.
Vandfasen
Baseret på de beregnede differencer mellem basisforhold og produktionsscenariet med tab af
næringsstoffer fra Standardhavbrug A fremgår det, at ændringer i klorofyl, sigtdybde og fosfor
må forventes at ligge under detektionsgrænserne, mens øgning i uorganisk kvælstof vil kunne
måles i en afstand op til 500 m fra midten af havbruget.
Da berigelse med næringsstoffer kan være kritisk specielt i perioder, hvor koncentrationerne i
forvejen er lave og primærproduktionen dermed kan være næringssaltbegrænset, er det
undersøgt, om der sker ændringer i varigheden af situationer uden næringsstofbegrænsning.
Dette er opgjort ved at sammenholde varigheden af overskridelser
af en ”grænseværdi” i
basissituationen og i
scenariet med tab fra Standardhavbrug A. ”Grænseværdien” er defineret
ved halvmætningskonstanterne for henholdsvis kvælstof- og fosforoptag i planktonalger.
Ændringen af varighed med potentiel kvælstofbegrænsning ved Standardhavbrug A reduceres
med ca. 40 dage umiddelbart uden for havbruget, med 9 dage 500 m fra havbruget og med 4
dage 1000 m fra havbruget.
Overskridelser af ”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning er
generelt kortvarige og forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november.
Den tilsvarende analyse af ændringer i varigheden af fosforbegrænsning ved Standardhavbrug
A kan opgøres til højst 2 dage (50 m fra havbruget) og kan derfor betegnes som kortvarig
uanset om overskridelsen sker samlet eller spredt over produktionssæsonen.
78
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0091.png
Opsummeret viser resultaterne, at eutrofieringseffekterne fra Standardhavbrug A er
begrænsede i udstrækning og dermed ikke kan forventes at påvirke vandkvalitet i de åbne
havområder.
Bundforhold
Modelresultaterne viser, at sedimentet beriges med organisk kulstof, kvælstof og fosfor i løbet af
produktionssæsonen, og at denne berigelse vil være helt omsat og/eller borttransporteret inden
starten af næste sæson. Berigelsen af sedimentet medfører et øget iltforbrug og en øget iltgæld
i sedimentet under havbruget (kapitel 5). I marts måned i den efterfølgende brakperiode er der
således fortsat en ”ekstra” iltgæld på
<0,2 g O
2
/m
2
i havbrugsområdet,
som dog bliver ”indløst”
inden den efterfølgende produktionssæsons begyndelse i medio april. Dette skal ses i forhold til
en iltgæld ved lokaliteten uden havbrugsdrift på 0,15-0,2 g O
2
/m
2
og at sedimentets naturlige
iltforbrug er på ca. 0,3 g O
2
/dag. At restitutionen af havbunden først sker i marts måned i den
efterfølgende braksæson kan tilskrives de hydrodynamiske forhold (strøm- og bølgepåvirkning)
ved Standardhavbrug A.
Standardhavbrug A er beliggende i et iltsvindsområde og produktionen her medfører øget
varighed af iltkoncentrationer i bundvandet under 4 mg O
2
/L fra 52 til 59 dage under havbruget
til mindre end 1 dag ekstra på 1000 m afstand.
Standardhavbrug A kunne potentielt ændre udbredelsen af makroalger og ålegræs, hvis
lysforholdene forringes som følge af øgede koncentrationer af planteplankton eller epifytvækst
stimuleret af øgede koncentrationer af næringsstoffer. Som det fremgår af afsnit 5.4 medfører
Standardhavbrug A ikke ændringer i hverken koncentrationen af planktonalger (klorofyl) eller
sigtdybden, som kan forventes at påvirke lysforholdene ved bunden i en grad, så
bundplanternes lysbetingede vækstvilkår forringes.
Øget sedimentation og lave iltkoncentrationer i bundvandet kan påvirke væksten af makroalger
og ålegræs. Da de største ændringer er begrænset til havbrugsområdet og da dybden på
lokaliteten er større end dybdegrænsen for makroalger og ålegræs i området, vil der ikke være
lokale effekter på makroalger. På lavere vanddybde, hvor makroalger og ålegræs potentielt kan
vokse, viser modelleringen ingen ændringer i ilt- og sedimentforhold.
Tæthed og artsantal af den gravende bundfauna kan påvirkes af ændret tilførsel af organisk
materiale og øget iltgæld (koncentrationen af svovlbrinte i sedimentet). Omfattende
feltundersøgelser har vist, at infauna i sedimenter under havbrug med sulfidkoncentrationer
under 20 mg S/L porevand ikke er påvirket, mens man kan forvente en halvering af artsantallet
ved 10 gange højere sulfidkoncentrationer (Hargrave 2010). Med et typisk vandindhold på 20 %,
en tørdensitet på 1,8-2,0 g/cm
3
og et aktivt overfladelag på 5 cm svarer disse ”grænseværdier”
til 0,25 g H
2
S/m
2
og 2,5 g H
2
S/m
2
og en korresponderende iltgæld på 0,5 g O
2
/m
2
og 5 g O
2
/m
2
.
Til sammenligning forudsiger modellen en maksimal iltgæld på ca. 1 g O
2
/m
2
i basissituationen
uden havbrugsdrift og en iltgæld op til 6 g O
2
/m
2
i oktober umiddelbart under havbrugsringene
ved Standardhavbrug A. Man må derfor forudse en forarmning af infaunaen, hvis der placeres et
havbrug på positionen. Det berørte areal kan skønsmæssigt opgøres til ca. 20.000-25.000 m
2
.
På baggrund af de modellerede ændringer i iltgæld (og sulfidindhold) i sedimentet kan der
forventes forhold umiddelbart under havbruget, som vil ændre bunddyr-samfundet i form af
reduktion af artsantallet med op til 50-60% af den gravende bundfauna (Hargrave 2010). Især
artsantallet af de iltkrævende krebsdyr og pighude vil blive reduceret. Ændringerne i iltgæld og
sulfidindhold i sedimentet ophører i løbet af braksæsonen (marts) og sedimentet vil således
være fuldt restitueret inden starten af den næste produktionssæson, med deraf følgende
mulighed for rekolonisering af de arter, der måtte være forsvundet som følge af ændringer i
sulfidindhold i sedimentet. Da ophobning af sulfid vil være et tilbagevendende fænomen i hver
produktionsperiode, vil ingen af de iltkrævende arter kunne opretholde varige bestande med en
naturlig alders- og størrelsesfordeling under havbruget.
Da der under basisforhold forekommer iltkoncentrationer på mindre end 4 mg O
2
/L i perioder og
da der ikke sker betydende ændringer i varigheden af lave iltkoncentrationer i bundvandet, kan
79
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0092.png
det forventes at den eksisterende epifauna (bundfauna der lever oven på bunden) er tolerant
over for lav ilt, og at tætheden af epifaunaen derfor vil øges, som resultat af øget
fødetilgængelighed. Dette er bl.a. iagttaget ved havbrug i Middelhavet, hvor tætheden af vilde
fisk kan være op til 60 gange højere end uden for havbrugene (Valle et al. 2007).
Hjælpestoffer og medicin
Modelberegningerne som bygger på en række konservative antagelser (bl.a. rolige
strømforhold, ingen henfald eller sedimentation) viser, at hverken kobber eller de to typer
antibiotika, oxolinsyre og trimethoprim vil overskride miljøkravene fastsat af Miljø- og
Fødevareministeriet. De modellerede koncentrationer for sulfadiazin indikerer, at korttidskravet
på 14 µg/L kan blive overskredet i selve havbruget, mens der uden for havbruget ikke optræder
værdier over 14 µg/L. Da beregningerne er baseret på konservative antagelser for flere forhold i
havbrugsdriften vurderes risikoen for overskridelser at være meget lille.
Hjælpestoffer
Til beregninger og vurderinger af tilførsel af antibegroningsmiddel til vandmiljøet ved drift af
Standardhavbrug A er der anvendt
en række konservative antagelser til belysning af ”worst
case”; herunder at udledningen af kobber sker i de øverste 5 m i modellen, mens nettene på
lokaliteten typisk vil være 10-15 m dybe så udledningen af kobber vil fordeles over større dybder
end antaget i modelleringen. Derved underestimeres den initiale fortynding af kobber 2-3 gange.
Af de 180 kg der udledes i løbet af perioden april-august antages 90 kg at blive udledt til vandet,
mens 90 kg er afskalninger, der sedimenterer ned til havbunden. Af kapitel 6 fremgår det, at
overkoncentrationerne på intet tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i
bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Med hensyn til det sediment-bundne kobber - der efter omlejring, findeling og associering til den
fine partikelkoncentration - indbygges i sedimentet, viser beregningen i afsnit 6.1.1, at
kobbertabet ved Standardhavbrug A kan føre til en årlig sediment-berigelse i området på ca.
0,04 - 1 mg Cu/kg sedimenttørvægt. Sammenlignes denne berigelse med baggrunds-
koncentrationen af kobber i sedimentet i Storebælt, Femern Bælt og indre danske farvande
(Figur 8-1), ses det, at øgningen er lille i forhold til baggrundskoncentrationen.
I forbindelse med egenkontrol og miljøforvaltning af danske havbrug anvendes der en såkaldt
”alarmgrænse/alarmværdi”
på 90 mg Cu/kg sedimenttørvægt i sedimentet. Sammenholdt med
denne ”alarmgrænse” vurderes det, at
der ikke vil ske en betydende akkumulering af kobber i
sedimentet. Afskalning af kobberholdig imprægnering kan medføre, at alarmgrænsen i enkelte
prøver overskrides lokalt (på decimeter-skala), hvilket også understøttes af sedimentanalyser fra
danske havbrug (hvor 6% af delprøver overstiger 90 mg Cu/kg, mens mediankoncentration er
16 mg Cu/kg). Vurderingen er i overensstemmelse med erfaringerne fra eksisterende danske
havbrug, der viser, at der ikke sker nævneværdig berigelse af sedimentet med kobber (DHI
2013).
80
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0093.png
60
IDF
Femern
SB
Kobber (mg/kg tørvægt)
50
40
30
20
10
0
0
5
10
15
20
25
Glødetab (% af tørvægt)
Figur 8-1
Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt
(”SB”),
præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.
Medicin
Til beregninger og vurderinger af tilførsel af hjælpestoffer til vandmiljøet ved drift af
Standardhavbrug A er der anvendt en række konservative antagelser til belysning af ”worst
case”. De vigtigste omfatter:
Hele den stående bestand af fisk behandles samtidig med medicin
Tilførslen er beregnet på basis af to på hinanden følgende behandlinger med medicin
Alt tildelt medicin udledes til vandet i behandlingsperioden
Medicinering sker i en periode med svag strøm
Da de tre første antagelser i sig selv er sjældne og kun yderst sjældent vil forekomme samtidigt,
er der tale om meget konservative vurderinger af overkoncentrationerne af medicin. Hele den
stående bestand bliver aldrig eller yderst sjældent behandlet samtidig, og det sker aldrig eller
yderst sjældent, at der foretages to behandlinger umiddelbart efter hinanden. Med hensyn til
hvor meget medicin der tabes, så vil der i sagens natur ske en nedbrydning i fiskene, så ikke alt
doceret medicin vil udledes til det marine miljø. Dertil kommer, at tabet vil ske over længere tid
end behandlingsperioden og dermed i lavere rater end der er regnet med i modelleringen.
Endvidere,
at for at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende
koncentrationer af medicin
i det omgivende vandmiljø, er der modelleret i en periode med svag strøm. Dette nedsætter
fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget og udtrykker derfor de maksimale
koncentrationer, medicineringen kan medføre.
Af kapitel 7 fremgår det, at følgekoncentrationerne for oxolinsyre og trimethoprim på intet
tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK
1339 2011). Korttidskravet for sulfadiazin på 14 µg/L kan teoretisk blive overskredet, hvis 1.600
ton fisk behandles i to på hinanden følgende perioder. Dette behandlingsscenarie kan ikke
forventes realiseret i praksis og da den beregnede overskridelse kun vil ske inde i selve
opdrætsringene, forventes det ikke, at behandling med sulfadiazin reelt vil give anledning til
koncentrationer, der overskrider Miljø- og Fødevareministeriets fastsatte miljøkrav for det marine
miljø.
81
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0094.png
8.1.2
Vandplanområder
På baggrund af modelleringens resultater (kapitel 5) og diskussionen i afsnit 8.1.1, forventes det
ikke, at den økologiske tilstand mht. klorofyl, bundfauna og ålegræs i vandplanområderne vil
blive ændret, da modelberegninger ikke viser ændringer i klorofyl, sigtdybde og iltforhold i
vandplanområderne, da der ikke sker en berigelse af sedimentet i vandplanområderne og da
der ikke vil være øget transport af iltfattigt vand ind i vandplanområderne på grund af
havbrugsdriften.
Tab af næringsstoffer fra Standardhavbrug A vil medføre en bruttotransport på 53 ton kvælstof
pr. år til vandområderne
200+205 ”Kattegat, Nordsjælland (>20 m)”. Størrelsen af
bruttotransporter til de forskellige vandplanområder afspejler de herskende strømretninger i
områderne mellem standardhavbruget og vandplanområder samt afstanden mellem havbruget
og de forskellige vandplanområder. Resultater fra den økologiske modellering viser dog ingen
effekter af denne transport ind i vandplanområderne 200+205, bl.a. fordi over-koncentrationer af
næringsstoffer (fra havbruget) i det tilførte vand er meget lave.
Transporten ind i vandområderne er også opgjort som nettotilførslen. Nettotilførslen udtrykker
forskellen mellem mængden af kvælstof som transporteres ind i vandplanområdet og mængden
der transporteres ud af området igen. De beregnede nettotilførsler som følge af havbrugsdrift er
derfor mindre end bruttotransporterne. Samtidig viser nettotilførslerne en markant forskellig
fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal også har en betydning for
tilbageholdelsen. Arealets betydning indikerer, at denitrifikation og temporær tilbageholdelse i
sedimentet antagelig er hovedansvarlig for tilbageholdelsen, mens en mindre andel indbygges i
biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger).
Sandsynligvis er den modellerede periode ikke tilstrækkelig lang til at give en fulddækkende
beskrivelse af havbrugets betydning for nettotilførslerne, fordi sedimenter og andre
bundkomponenter ikke vil være i ligevægt mht. næringsstoffer tabt fra havbruget. Reelt må man
forvente en lidt lavere (skønnet 15%) samlet nettotilførsel, fordi denitrifikationen vil fortsætte i
brakperioden fra medio december til medio april. Forskellen mellem brutto- og nettotilførsel må
forventes at være størst for de mindre og nærtliggende vandplanområder.
For at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende koncentrationer af medicin i det
omgivende vandmiljø er der modelleret en periode med svag strøm. Dette betyder, at
fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget vil være lavere end under gennemsnitsforhold
og udtrykker derfor de højest forventelige koncentrationer, som medicineringen kan medføre
både i havbrugsområdet og i de nærliggende vandplanområder. Det samme gælder for
antibegroningsmidlet kobber.
8.1.3
Natura 2000 områder
Modelberegningerne af udbredelsen og graden af ændringer i vandkvaliteten, bundforhold og
koncentrationer af medicin og hjælpestoffer (præsenteret i kapitel 5, 6 og 7) viser, at der ikke
sker en påvirkning af Natura-2000 områder, herunder habitatområdet H171
”Gilleleje Flak og
Tragten”, der ligger
12 km øst for havbrugszonen.
Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er (SPA102) ligger ca. 30 km vest for positionen. Da der
ikke påvises ændringer i vand- og sedimentkvalitet i den afstand fra Standardhavbrug A, kan der
heller ikke forudses ændringer i fuglenes fødetilgængelighed. Det betyder samlet set, at
områdets økologiske integritet i form af tilstrækkelige føderessourcer ikke ændres.
8.1.4
Reversibilitet af ændringer
Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvaliteten (uorganisk kvælstof og fosfor,
klorofyl, primærproduktion og sigtdybde) er kortvarige og vil være fuldt reversible, dvs. at
82
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0095.png
ændringerne ophører, når havbrugsdriften indstilles. I december måned, hvor fiskeproduktionen
er ophørt, er vandkvaliteten uændret i forhold basistilstanden.
Ændringer i sediment mht. organisk kulstof, kvælstof og fosfat, bundvand (ilt) og iltgæld
forventes ligeledes at være fuldt reversibel, dvs. at ændringerne ophører hurtigt efter at
havbrugsdriften indstilles. Restitutionen af infaunaen vil tage længere tid end
sedimentforholdene, da de fortrængte infauna arter først skal rekolonisere havbunden og
dernæst etablere den samme bestandsstruktur mht. individtæthed og størrelsesfordeling.
Afhængig af artsammensætningen og rekrutteringsgrundlag kan det forventes, at restitutionen
tager 2-4 år (Keeley 2013), fordi sedimentforholdene hurtigt vender tilbage til basistilstanden
pga. de gode strømforhold ved Standardhavbrug A.
8.1.5
Homogenitet
Havbrugszone A kan overordnet betegnes som homogen mht. hydrodynamiske forhold i
overfladen (saltholdighed, vandtemperatur og overfladestrøm) (Tabel 3-1). De beregnede
ændringer af pelagiske vandkvalitetsforhold (eutrofiering, medicin og kobber) for
Standardhavbrug A kan således betragtes som repræsentative for zonen. Dog vil transport af
næringsstoffer til vandplansområder og ændringer i NATURA 2000 områder afhænge af
afstanden til disse områder og derved af den eksakte placering af en alternativ havbrugslokalitet
inden for zonen.
Vanddybden i Havbrugszone A varierer mellem 15
–
28 m. Dybden har betydning for
forskydningsspændingen (den fysiske energi fra strøm og bølger), som påvirker havbunden
(Tabel 3-1). Variationen i vanddybderne betyder, at forholdene kan forventes at være forholdsvis
heterogene, og i de dybere områder vil forskydningsspændingen være mindre og ændringerne i
sedimentforholdene ved havbrugsdrift derfor størst, fordi resuspensions-hændelser vil være
mindre intensive og forekomme mere sjældent. Da Standardhavbrug A er placeret ved en
vanddybde på ca. 27 m, kan de beregnede ændringer i sedimentforhold ved drift af havbruget,
således betragtes som konservative i forhold til en alternativ havbrugslokalitet på lavere
vanddybde inden for zonen. Alternative placeringer på lavere vanddybde vil således øge
intensiteten af resuspensions-hændelser, reducere den sæsonmæssige opbygning af iltgæld og
dermed påvirke bunddyrssamfundet i lavere grad. Til gengæld kan alternative placeringer
betyde at afstand til vandplanområder og Natura 2000 områder mindskes.
83
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0096.png
9
Referencer
Allen JI, Somerfield PJ & FJ Gilbert (2007). Quantifying uncertainty in high-resolution coupled
hydrodynamic-ecosystem models. J Mar Systems 64: 3-14.
BEK 1022 af 25. august 2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
BEK 1339 af 21. december 2011. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Brooks KM & CV Mahnken (2003). Interactions of Atlantic salmon in the Pacific Northwest environment III:
Accumulation of zinc and copper. Fisheries Research 62: 295–305.
Caballero MJ, Obach A, Rosenlund G, Montero D, Gisvold M & MS Izquierdo (2002). Impact of different
dietary lipid sources on growth, lipid digestibility, tissue fatty acid composition and histology
of rainbow trout, Oncorhynchus mykiss. Aquaculture 214: 253–271.
Carpenter EJ & RRL Guillard (1971). Intraspecific differences in nitrate half-saturation constants for three
species of marine phytoplankton. Ecology 52: 183-185.
Chen YS, Beveridge MCM, Telfer TC & WJ Roy (2003). Nutrient leaching and settling rate characteristics
of the faeces of Atlantic salmon (Salmo salar L.) and the implications for modelling of solid
waste dispersion. J Appl Ichthyology19: 114-117.
Cheng ZJ, Hardy RW & M Blair (2003). Effects of supplementing methionine hydroxyl analogue in soybean
meal and distiller’s dried grain-based
diets on the performance and nutrient retention of
rainbow trout [Oncorhynchus mykiss (Walbaum)]. Aquacult Res 34:1303–1330
Cheng ZJ & RW Hardy (2003). Effects of extrusion processing of feed ingredients on apparent digestibility
coefficients of nutrients for rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture Nutrition 9(2):
77–83.
Clement D, Keeley N & R Sneddon (2010). Ecological Relevance of Copper (Cu) and Zinc (Zn) in
Sediments Beneath Fish Farms in New Zealand. Prepared for Marlborough District Council.
Report No. 1805. 48 sider plus bilag.
DCE/DMU (2004). Iltrapport 27. august 2004; http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-
interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/iltrapport-august-2004.
DHI (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. Rapport til Dansk Akvakultur, Støttet af
Fødevareministeriet og EU gennem FIUF-programmet, 51 sider +18 sider i bilag.
DHI (2013). Sedimentundersøgelser ved danske havbrug. Støttet af FødevareErhverv og den europæiske
fiskerifond EFFE, 30 sider.
DHI (2017a).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Screening af Kattegat for bedst egnede områder.
Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet.
Projekt støttet af EU’s Hav-
og
Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
DHI (2017b).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Validering af modelkompleks anvendt til modellering af
miljøeffekter fra standardhavbrug. Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet. Projekt støttet af
EU’s Hav-
og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
Edwards KF, Thomas MK, Klausmeier CA & E Litchman (2012). Allometric scaling and taxonomic variation
in nutrient utilization traits and maximum growth rate of phytoplankton. Limnol Oceanogr
57(2): 554–566.
Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels,
C. (2013). Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi. 85 s.
–
Videnskabelig rapport fra DCE
–
Nationalt Center for Miljø
og Energi nr. 73. http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf.
84
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0097.png
BILAG
Erichsen AC, Kaas H, Timmermann K, Markager S, Christensen J, & C Murray (2014). Modeller for
Danske Fjorde og Kystnære Havområder
–
Del 1. Metode til bestemmelse af målbelastning.
Dokumentation. Rapport om
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for
vandforvaltningen”. http://naturstyrelsen.dk/media/131361/3_1_modeller-for-danske-fjorde-
og-kystnaere-havomraader-del1.pdf.
Eppley RW, Rogers JN & JJ McCarty (1969). Half-saturation constants for uptake of nitrate and ammonium
by marine phytoplankton. Limnol Oceanogr 14: 912–920.
Hargrave BT (2010). Empirical relationships describing benthic impacts of salmon aquaculture. Aquacult
Environ Interact 1: 33–46.
Gaylord TG, Barrows FT & SD Rawles (2009). Apparent amino acid availability from feedstuffs in extruded
diets for rainbow trout Oncorhynchus mykiss. Aquacult Nutrition 16(4): 400.
Geels, C., Hansen, K. M., Christensen, J. H., Ambelas Skjøth, C., Ellermann, T., Hedegaard, G. B., Hertel,
O., Frohn, L. M., Gross, A., Brandt, J. (2012). Projected change in atmospheric nitrogen
deposition to the Baltic Sea towards 2020, Atmos. Chem. Phys. 12, 2615-2629.
Glencross BD, Carter CG, Duijster N, Evans DR, Dods K, McCafferty P, Hawkins WE, Maas R & S Sipsas
(2004). A comparison of the digestibility of a range of lupin and soybean products when fed
to either Atlantic salmon (Salmo salar) or rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture
237: 333–346.
Green JA & RW Hardy (2002). The optimum dietary essential amino acid pattern for rainbow trout
(Oncorhynchus mykiss), to maximize nitrogen retention and minimize nitrogen excretion.
Fish Physiology and Biochemistry 27: 97–108.
Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt. Center
for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 167. http://dce2.au.dk/pub/SR167.pdf.
HELCOM (2011): The Fifth Baltic Sea Pollution Load Compilation (PLC-5). Balt. Sea Environ. Proc. Nr.
128.
Keeley N (2013) Benthic Effects; In (NN) Literature Review of Ecological Effects of Aquaculture, pp.3-1
–
3-33. Ministry for Primary Industries, New Zealand.
Lia QP, Zhang J-Z, Millero FJ & DA Hansell (2005). Continuous colorimetric determination of trace
ammonium in seawater with a long-path liquid waveguide capillary cell. Marine Chemistry
96: 73– 8.
Litchman E Edwards KF & CA Klausmeier (2015). Microbial resource utilization traits and trade-offs:
implications for community structure, functioning, and biogeochemical impacts at present
and in the future. Front Microbiol 6: 254.doi:10.3389/fmicb.2015.00254.
Lægemiddelstyrelsen (2008). Datablad Branzil.
Lægemiddelstyrelsen (2011). Datablad Tribrissen Forte.
Macleod CM, Eriksen RS, Simpson SL, Davey A & J Ross (2014). Assessment of the environmental
impacts and sediment remediation potential associated with copper contamination from
antifouling paint (and associated recommendations for management), FRDC Project 2011-
041 (University of Tasmania, CSIRO), Australia.
Maranon E, Cermeno, Lopez-Sandoval
DC, Rodrıguez-Ramos
T, Sobrino, Huete-Ortega M, Blanco JM &
Rodrıguez (2013).
Unimodal size scaling of phytoplankton growth and the size dependence
of nutrient uptake and use. Ecology Letters 16: 371–379.
Maréchal D (2004). A soil-based approach to rainfall-runoff modelling in ungauged catchments for England
and Wales. PhD thesis, Cranfield University. 157 sider.
MFVM / Miljø og Fødevareministeriet (2016).
Kravspecifikation i udbuddet til projektet ”Modellering af
lokaliteter til havbrug”.
Citat.
85
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0098.png
Moriasi DN, Arnold JG, Van Liew MW, Bingner RL, Harmel RD & TL Vieth (2007). Model evaluation
guidelines for systematic quantification of accutacy in watershed simulations. Transaction of
the ASABE 50: 885-900.
Patey MD, Rijkenberg MJA, Statham PJ, Stinchcombe MC, Achterberg EP & M Mowlem (2008).
Determination of nitrate and phosphate in seawater at nanomolar concentrations. Trends in
Analytical Chemistry 27(2): 169-182.
Petersen FB (1991). Hydrografiske forhold i det sydlige Kattegat. Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 3 100
sider.
Reid GK, Liutkus M, Robinson SMC, Chopin TR, Blair T, Lander T, Mullen J, Page F & RD Moccia (2008).
A review of the biophysical properties of salmonid faeces: implications for aquaculture waste
dispersal models and integrated multi-trophic aquaculture. Aquacult Res 2008: 1-17.
Serrano E (BioMar) Note: Nutrición en truchas: Digestibilidad de Materias primas.
http://www.biomar.com/countries/chile/eventos1/serrano.pdf.
Simpson SL, Spadaro DA & D O’Brien (2013).
Incorporating bioavailability into management limits for
copper in sediments contaminated by antifouling paint used in aquaculture. Chemosphere
93: 2499–2506.
Smith SL, Yamanaka Y, Pahlow M & A Oschlies (2009). Optimal uptake kinetics: physiological acclimation
explains the pattern of nitrate uptake by phytoplankton in the ocean. Mar Ecol Prog Ser 384:
1-12
Stone DAJ (2003) Review: utilization of dietary carbohydrate by fish. Reviews in Fisheries Science 11(4):
337–369.
Schwemmer, P, Mendel, B., Sonntag, N, Dierschke, V. and Garthe, S. 2011. Effects of ship traffic on
seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning.
Ecological Applications 21:1851–1860.
Takahashi CK, Turner A, Millward GE & GA Glegg (2012). Persistence and metallic composition of paint
particles in sediments from a tidal inlet. Marine Pollution Bulletin 64: 133–137.
Valle C, Bayle-Sempere J T, Dempster T, Sanchez-Jerez P and F Giménez-Casalduero. 2007. Temporal
variability of wild fish assemblages associated with a sea-cage fish farm in the south-western
Mediterranean Sea. Estuarine, Coastal and Shelf Science 72: 299-307.
Weatherup RN & KJ McCracken (1999). Changes in rainbow trout, Onchorhynchus mykiss (Walbaum),
body composition with weight. Aquacult Res 30: 305-307.
Windolf, J., Timmermann, A., Kjeldgaard, A., Bøgestrand, J., Larsen, S.L. & Thodsen, H. 2013.
Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, 1990-2011. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 110 s.
–
Teknisk rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31. http://dce2.au.dk/pub/TR31.pdf.
86
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0099.png
BILAG
BI LAG
87
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0100.png
88
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0101.png
BILAG A
BI LAG A
–
Måne dskort f or ændri ng i oplø st
uorg anisk kv ælst of
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
89
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0102.png
90
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0103.png
BILAG A
A Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof i
overfladen
91
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0104.png
92
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0105.png
BILAG A
93
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0106.png
94
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0107.png
BILAG A
95
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0108.png
96
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0109.png
BILAG A
97
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0111.png
BILAG B
BI LAG B
–
Måne dskort f or ændri ng i oplø st
uorg anisk f o sf or
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
99
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0112.png
100
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0113.png
BILAG B
B
Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor i
overfladen
101
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0114.png
102
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0115.png
BILAG B
103
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0116.png
104
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0117.png
BILAG B
105
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0118.png
106
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0119.png
BILAG B
107
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0121.png
BILAG C
BI LAG C
–
Måne dskort f or ændri ng i pel agisk
primærpr od ukt ion
Geografisk udbredelse af ændring i vandsøjlen
109
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0122.png
110
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0123.png
BILAG C
C
Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion i
vandsøjlen
111
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0124.png
112
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0125.png
BILAG C
113
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0126.png
114
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0127.png
BILAG C
115
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0128.png
116
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0129.png
BILAG C
117
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0131.png
BILAG D
BI LAG D
–
Måne dskort f or ændri ng i klorof yl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
119
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0132.png
120
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0133.png
BILAG D
D
Månedskort for ændring i klorofyl i overfladen
121
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0134.png
122
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0135.png
BILAG D
123
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0136.png
124
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0137.png
BILAG D
125
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0138.png
126
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0139.png
BILAG D
127
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0141.png
BILAG E
BI LAG E
–
Måne dskort f or ændri ng i sigt d yb de
Geografisk udbredelse af ændring
129
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0142.png
130
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0143.png
BILAG E
E
Månedskort for ændring i sigtdybde
131
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0144.png
132
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0145.png
BILAG E
133
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0146.png
134
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0147.png
BILAG E
135
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0148.png
136
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0149.png
BILAG E
137
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0151.png
BILAG F
BI LAG F
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
kulst of i sed iment et
Geografisk udbredelse af ændring
139
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0152.png
140
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0153.png
BILAG F
F
Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet
141
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0154.png
142
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0155.png
BILAG F
143
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0156.png
144
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0157.png
BILAG F
145
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0158.png
146
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0159.png
BILAG F
147
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0161.png
BILAG G
BI LAG G
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
kvælst of i sedim ent et
Geografisk udbredelse af ændring
149
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0162.png
150
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0163.png
BILAG G
G
Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet
151
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0164.png
152
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0165.png
BILAG G
153
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0166.png
154
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0167.png
BILAG G
155
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0168.png
156
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0169.png
BILAG G
157
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0171.png
BILAG H
BI LAG H
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
f osf or i sedi ment et
Geografisk udbredelse af ændring
159
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0172.png
160
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0173.png
BILAG H
H
Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet
161
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0174.png
162
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0175.png
BILAG H
163
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0176.png
164
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0177.png
BILAG H
165
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0178.png
166
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0179.png
BILAG H
167
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0181.png
BILAG I
BI LAG I
–
Måne dskort f or ændri ng i sedim ent s
ilt f orbru g
Geografisk udbredelse af ændring
169
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0182.png
170
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0183.png
BILAG I
I
Månedskort for ændring i sedimentets iltforbrug
171
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0184.png
172
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0185.png
BILAG I
173
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0186.png
174
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0187.png
BILAG I
175
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0188.png
176
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0189.png
BILAG I
177
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0191.png
BILAG J
BI LAG J
–
Måne dskort f or ændri ng i ilt i
bun dva ndet
Geografisk udbredelse af ændring
179
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0192.png
180
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0193.png
BILAG J
J
Månedskort for ændring i ilt i bundvandet
181
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0194.png
182
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0195.png
BILAG J
183
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0196.png
184
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0197.png
BILAG J
185
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0198.png
186
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0199.png
BILAG J
187
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0201.png
BILAG K
BI LAG K
–
Måne dskort f or ændri ng i
sedim ent et s ilt gæl d
Geografisk udbredelse af ændring
189
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0202.png
190
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0203.png
BILAG K
K
Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld
191
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0204.png
192
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0205.png
BILAG K
193
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0206.png
194
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0207.png
BILAG K
195
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0208.png
196
dhi2017_standardhavbruga
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746661_0209.png
BILAG K
197