Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1746659_0001.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Vurdering af miljøeffekter
Standardhavbrug B i havbrugszone B
NaturErhvervstyrelsen
Rapport
Februar 2017
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0002.png
Denne rapport er udarbejdet under DHI’s ledelsessystem,
som er certificeret af Bureau Veritas
for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0003.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Vurdering af miljøeffekter
Standardhavbrug B i havbrugszone B
Udarbejdet for
NaturErhvervstyrelsen
Projektleder
Forfattere
Modellering & databehandling
Kvalitetsansvarlig
Projektnummer
Godkendelsesdato
Revision
Klassifikation
Hanne Kaas
Hanne Kaas, Mads Birkeland, Flemming Møhlenberg
Rikke M. Closter, Mai-Britt Kronborg, José A. Arenas
Ian Sehested Hansen
11820201
3. februar 2017
V2
Offentlig
DHI
•
Agern Allé 5
• •
2970 Hørsholm
Telefon: +45 4516 9200
• Telefax:
+45 4516 9292
•
[email protected]
•
www.dhigroup.com
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0004.png
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.4.1
1.4.2
Indledning .................................................................................................................... 1
Baggrund ........................................................................................................................................ 1
Formål ............................................................................................................................................ 1
Denne rapport ................................................................................................................................ 2
Projektets fremgangsmåde ............................................................................................................ 2
Screening ....................................................................................................................................... 2
Miljøvirkninger fra standardhavbrug............................................................................................... 3
2
2.1
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.4
2.4.1
2.4.2
2.5
2.5.1
2.5.2
2.6
2.6.1
2.6.2
2.6.3
Analyse af standardhavbrug - metode ....................................................................... 6
Definition af et standardhavbrug .................................................................................................... 6
Modelkompleks og modellering ..................................................................................................... 8
Modeldomænet ............................................................................................................................ 10
Modelvariable ............................................................................................................................... 10
Modelnettet .................................................................................................................................. 11
Randbetingelser ........................................................................................................................... 11
Modellering af virkninger af eutrofiering ....................................................................................... 13
Produktionsbidrag ........................................................................................................................ 13
Modelleringsperioden ................................................................................................................... 15
Efterbehandling af modeldata ...................................................................................................... 16
Modellering af hjælpestoffer......................................................................................................... 16
Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 17
Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel ........................................................................ 17
Modellering af medicin ................................................................................................................. 17
Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 17
Tab af medicin.............................................................................................................................. 17
Modelkompleksets robusthed ...................................................................................................... 18
Kvalitativ visuel verifikation .......................................................................................................... 18
Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks .................................................................. 19
Valg af simuleringsår ................................................................................................................... 26
3
3.1
Standardhavbrug B i havbrugszone B ..................................................................... 28
Afgrænsning ................................................................................................................................. 28
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Miljøet under basisforhold ........................................................................................ 30
Hydrodynamiske forhold .............................................................................................................. 30
Opløst uorganisk kvælstof ........................................................................................................... 32
Opløst uorganisk fosfor ................................................................................................................ 33
Pelagial primærproduktion og klorofyl ......................................................................................... 35
Sigtdybde ..................................................................................................................................... 37
Ilt i bundvandet ............................................................................................................................. 38
Havbunden - sedimentet .............................................................................................................. 41
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Ændringer som følge af eutrofiering ........................................................................ 45
Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen ........................................................................ 46
Ændring i opløst uorganisk fosfor ................................................................................................ 51
Transport af næringsstoffer .......................................................................................................... 54
Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde .................................................................. 56
Ændringer i bundvand og sediment ............................................................................................. 59
i
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0006.png
6
6.1
6.1.1
6.1.2
Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer ....................................................... 69
Kobbertab fra antibegroningsmiddel ............................................................................................ 69
Overkoncentration af kobber i vandet .......................................................................................... 69
Tab til sediment............................................................................................................................ 71
7
7.1
7.1.1
Ændringer som følge af brug af medicin ................................................................ 72
Antibiotika .................................................................................................................................... 72
Koncentration af medicin ............................................................................................................. 72
8
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.1.4
8.1.5
Diskussion og resumé ............................................................................................. 77
Ændringer som følge af Standardhavbrug B ............................................................................... 78
Havområdet ................................................................................................................................. 78
Vandplanområder ........................................................................................................................ 82
Natura 2000 områder ................................................................................................................... 82
Reversibilitet af ændringer ........................................................................................................... 82
Homogenitet................................................................................................................................. 83
9
Referencer ................................................................................................................. 84
FIGURER
Figur 1-1
Figur 1-2
Projektets fremgangsmåde. ........................................................................................................... 2
De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede
egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med
en egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren
(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7. ..................................................... 4
Lokalisering af de otte havbrugspositioner, hvor miljøeffekter undersøges nøjere. De otte
lokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige Kattegat (kort leveret af
Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at havbrug placeret i
de stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er
havbrugspositionerne søgt lagt i mindre befærdede områder. ...................................................... 4
De otte udpegede havbrugszoner og
–positioner
(første afmærket med sort streg;
positioner angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2). ................................. 5
Standardhavbrugets stående biomasse fordelt over produktionssæsonen. ................................. 7
Opbygning af modelkomplekset HAVBRUG
KAT
. Tv. modelleringsprocessen. Th. illustration
af modelkompleksets opdeling i FM (flexible mesh) celler; øverst eksempel på opdeling i
vandfasen; nederst eksempel på hvordan nettet ser ud på havbunden og
havbundtopologien i en model (ikke fra den aktuelle model). I korte tidsskridt (sekunder)
beregnes resultatet af de hydrodynamiske og økologiske processer og interaktioner i og
mellem cellerne. ............................................................................................................................. 8
Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en
ECO Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof (N) og fosfor (P) del i
detaljer. .......................................................................................................................................... 9
Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det
anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne
angiver dybdeforholdene. ............................................................................................................ 10
Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er
lokaliseret (røde markeringer). ..................................................................................................... 11
Modeludledningspunkter for vand og næringsstoffer i den del af modeldomænet, der
dækker indre danske farvande. I alt er der over 300 udledningspunkter i hele
modeldomænet. De fleste ligger i indre danske farvande. .......................................................... 12
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra standardhavbrug til det omgivende
miljø i den økologiske model. ...................................................................................................... 14
Figur 1-3
Figur 1-4
Figur 2-1
Figur 2-2
Figur 2-3
Figur 2-4
Figur 2-5
Figur 2-6
Figur 2-7
ii
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0007.png
Figur 2-8
Figur 2-9
Figur 2-10
Figur 2-11
Figur 2-12
Figur 3-1
Figur 4-1
Figur 4-2
Figur 4-3
Figur 4-4
Figur 4-5
Figur 4-6
Figur 4-7
Figur 4-8
Figur 4-9
Figur 4-10
Figur 4-11
Figur 4-12
Figur 4-13
Figur 4-14
Figur 4-15
Standardhavbrugets sæsonvariation i produktionsbidraget (C, N og P). Stigningen over
produktionssæsonen skyldes vækst i bestanden af fisk, mens fald eller stagnation om
sommeren skyldes suboptimale vandtemperaturer med deraf følgende reduceret fodring. ....... 15
Målte (•) og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og
uorganisk fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ................ 20
Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl
(midt)
og
opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ........... 21
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 24
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 25
Lokalisering af Havbrugszone B og Standardhavbrug B i det sydlige Kattegat. Kortet viser
desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder. ................................................ 28
Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2
m over bunden) ved Standardhavbrug B. Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk
modellering................................................................................................................................... 30
Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på
MIKE3FM hydrodynamisk basismodellering. ............................................................................... 31
Isoplet-diagram af temperatur ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk basismodellering. ................................................................................................ 31
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. .................................................... 32
Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE
3FM ECO basismodellering. ........................................................................................................ 33
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. .................................................... 34
Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering. ................................................................................................................ 34
Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-
december i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. ............................................................................. 35
Isoplet-diagram af klorofyl ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering. ......................................................................................................................... 36
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist. .......................................................................................................... 36
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det
sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. ............................................................................. 37
Tidsserie af sigtdybde ved Standardhavbrug B. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering. ......................................................................................................................... 37
Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist. .......................................................................................................... 38
Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering. ................................................................................................................ 39
Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige Kattegat beregnet for 2004; gennemsnit
for juli, august, september og oktober. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. .................................................... 40
iii
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0008.png
Figur 4-16
Figur 4-17
Figur 4-18
Figur 4-19
Figur 5-1
Figur 5-2
Figur 5-3
Figur 5-4
Figur 5-5
Figur 5-6
Figur 5-7
Figur 5-8
Figur 5-9
Figur 5-10
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af organisk kulstof i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist. .......................................................................................................... 41
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i
sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. ............................................................................ 42
De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist. .......................................................................................................... 43
Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i
sedimentetultimo december (nederst). Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist. .................................................... 44
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i
overfladen i produktionssæsonen (øverst) og i oktober, hvor ændringer er størst (nederst).
Til venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og
til højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk kvælstof i overfladen
for hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag A. ...................... 48
Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og
1000 m fra Standardhavbrug B. De fire skraverede trekanter repræsenterer området hvor
burene og næringsstofkilder er lokaliseret. .................................................................................. 49
Antal dage (øverst) i april-december (produktionssæsonen), hvor koncentrationen af
uorganisk kvælstof under basisforhold indikerer kvælstofbegrænsning af planktonalgernes
vækst (dvs. er lavere end ”grænseværdien”
for N-begrænsning på 14 µg/L)) og antal
ekstra dage (nederst), hvor udledning af uorganisk kvælstof fra Standardhavbrug B giver
koncentrationer over ”grænseværdien”.
...................................................................................... 50
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i september måned, hvor ændringen er størst (nederst).
Til venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og
til højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag B. ........................... 52
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af
uorganisk fosfor under basisforhold indikerer fosforbegrænsning af planktonalgernes
vækst (dvs. er lavere end ”grænseværdien” for P-begrænsning
på 9 µg/L)) og antal ekstra
dage (nederst), hvor udledning af uorganisk fosfor fra Standardhavbrug B giver
koncentrationer over ”grænseværdien”.
...................................................................................... 53
Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion i produktionssæsonen
(øverst) og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og
til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer i primærproduktionen.
Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag C. ..................... 57
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentratione af klorofyl i produktionssæsonen
(øverst) og i august, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist et oversigtskort
og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer i primærproduktionen.
Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag D. ..................... 58
Den tidslige ændring i sediments indhold af kulstof (C), kvælstof (N), fosfor (P) og iltgæld
centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende
brakperiode under basisbetingelser (blå linje) og ved havbrugsdrift ved Standardhavbrug
B (sort linje). ................................................................................................................................. 60
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i
produktionssæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre
vises et oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F. ............................................. 61
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i
produktionssæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre
vises et oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G. ............................................ 62
iv
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0009.png
Figur 5-11
Figur 5-12
Figur 5-13
Figur 5-14
Figur 6-1
Figur 6-2
Figur 7-1
Figur 7-2
Figur 7-3
Figur 8-1
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i
produktionssæsonen (øverst) og i juni, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre
vises et oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H. ............................................. 63
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen
(øverst), og i august, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et oversigtskort
og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag I. ................................................................ 65
Beregnet gennemsnitlig ændring i iltkoncentrationen i bundvandet i produktionssæsonen
(øverst) samt i august, hvor ændringen er størst og som samtidig er sidste måned med
ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag J. .............................. 66
Beregnet ændring i sedimentets iltgæld. Øverst ses gennemsnit for produktionssæsonen
øverst, i midten gennemsnit for august, hvor ændringen er størst og nederst gennemsnit
for januar i den efterfølgende i brakperiode (år 2), som er den sidste måned med ændring.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag K. ............................................. 68
Middeloverkoncentration i overfladen (0-5
m) af kobber (μg Cu/L) i perioden april-august,
hvor Standardhavbrug B anvender ny-imprægnerede net. ......................................................... 70
Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg Cu/L) for perioden
april-august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Standardhavbrug B. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. ................................................. 70
Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug B i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 74
Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug B i perioden 15.-28. august.
Øverst. Middelkoncentration (μg/L). Nederst. Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 75
Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug B i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 76
Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt
(”SB”), præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.
.......................... 81
TABELLER
Tabel 1-1
Tabel 1-2
Tabel 2-1
Tabel 2-2
Tabel 2-3
Tabel 2-4
Tabel 2-5
Oversigt over de indikatorer, som er indgået i screeningsanalysen. ............................................. 3
WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H. ................................................................ 5
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til
det omgivende miljø. ...................................................................................................................... 6
Anbefalet dosering og behandlingsperiode for antibiotikamedicinering med oxolinsyre,
sulfadiazin og trimethoprim i forbindelse med behandling af akutte infektioner
(Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011). .......................................................................................... 8
Randbetingelser for HAVBRUG
KAT
modelleringen og datakilderne. ............................................ 12
Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige
tab i den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede
net). .............................................................................................................................................. 17
Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages
behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk. ...... 18
v
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0010.png
Tabel 2-6
Tabel 2-7
Tabel 2-8
Tabel 3-1
Tabel 3-2
Tabel 5-1
Tabel 5-2
Tabel 5-3
Tabel 5-4
Tabel 5-5
Tabel 6-1
Tabel 7-1
Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et
al. 2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007). ............................................................................ 22
Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at
beskrive overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for
individuelle år og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b)............................. 22
Rangordning af simuleringsår (1
–
bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet
ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR
= forholdet mellem ”root-mean-square-error” og standardafvigelsen; alle gennemsnit af 8
verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse
mellem modelresultater og målinger............................................................................................ 26
Karakteristik af Havbrugszone B. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,
temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker
havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller, der ligger i Havbrugszone B.
Gns. = gennemsnit pr. gridcelle. .................................................................................................. 29
Karakteristik af Standardhavbrug B ............................................................................................. 29
Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de
følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin. ................................................. 46
Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt kvælstof-
begrænset (dvs. DIN koncentrationer er lavere end halvmætningskonstanten på14 µg/L) i
tre forskellige afstande fra Standardhavbrug B under basisforhold og havbrugsproduktion.
Koncentrationer og antal dage med potentiel kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ................................................................................... 47
Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP) og antal dage i
produktionssæsonen (april-december), hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt
fosfor-begrænset
(dvs. fosfatkoncentrationer er lavere end ”gænseværdien” på 9 µg/L)
opgjort under basisforhold og havbrugsproduktion i tre forskellige afstande fra
Standardhavbrug B. Koncentrationer og antal dage med fosforbegrænsning er
gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ......................................................... 51
Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder (bemærk
at der kun er regnet på hele ton). A: Bruttotransport over den marine rand ind i
vandplanområdet; uden hensyntagen til transporten ud af området og det interne tab. B:
∆Nettotransport,
som er differencen mellem nettotransporten over den marine rand under
forhold med og uden (basis) havbrugsdrift. C:
∆Nettotransport
angivet i procent i procent
af den totale nettotilførsel af kvælstof til området i under basisforhold. ...................................... 55
Antal dage med iltkoncentrationer <4 mg/L 50, 500 og 1000 m fra Standardhavbrug H
under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal dage er gennemsnit
af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2). Iltkonc. = iltkoncentration. .................................. 64
Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder
for de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de
daglige maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK
1339 2011). .................................................................................................................................. 69
Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.
Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i
behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale
koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011). ...... 72
vi
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0011.png
BILAG
Standardhavbrug B i havbrugszone B
BILAG A
–
Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG B– Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG C
–
Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion
Geografisk udbredelse af ændring i vandsøjlen
BILAG D
–
Månedskort for ændring i klorofyl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG E
–
Månedskort for ændring i sigtdybde
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG F
–
Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG G
–
Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG H
–
Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG I
–
Månedskort for ændring i sediments iltforbrug
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG J
–
Månedskort for ændring i ilt i bundvandet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG K
–
Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld
Geografisk udbredelse af ændring
vii
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0013.png
1
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ved NaturErhvervstyrelsen har i september 2016 indgået
kontrakt med DHI om projektet ”Modellering af lokaliteter til havbrug”.
Projektet er igangsat 1.
oktober 2016 og afsluttes i januar 2017. DHI har til udførelse af dele af projektet indgået
samarbejdsaftaler med Thomas Valdemarsen, SDU, ekspert i sedimentprocesser og havbrug,
og Marie Maar, DCE/Aarhus Universitet, ekspert i marin modellering. Projektet er støttet af EU's
Hav- og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
1.1
Baggrund
Baggrunden for projektet er forklaret i Miljø- og Fødevareministeriet udbudsmateriale og er
citeret nedenfor (MFVM 2016):
”I
Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 indgår en vækstplan for akvakultur. Om
havbrug fremgår det at ”Vækst for havbrug vil
ske ved udpegning af konkrete lokaliteter, hvor
havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder,
samt ved at sikre, at der kan ske kompensationsopdræt til fjernelse af kvælstof og fosfor. Med
den nuværende viden skabes der grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 ton
kvælstof til havbrugsproduktion.
Udviklingsmulighederne for havbaserede akvakulturanlæg ligger bl.a. i en optimal placering af
anlæggene både i forhold til produktionsforhold som infrastruktur, men også i forhold til
miljøforhold som næringsstofpåvirkning, vandkvalitet samt strøm- og bundforhold. Det allerede
identificerede råderum på 800 tons N findes i Kattegat uden for en sømil fra basislinjen. For
nærværende er der ikke identificeret råderum i andre farvande.
Ved ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse skal placeringen af et
akvakulturanlæg vurderes konkret i forhold til en række faktorer. Ved på forhånd at foretage en
vurdering af, hvor det vil være muligt at placere fremtidige akvakulturanlæg på havet, vil det
sandsynligvis kunne fremskynde godkendelsesprocessen”.
1.2
Formål
Formålet med projektet
”Modellering af lokaliteter til havbrug” er med baggrund i det
identificerede råderum i de åbne havområder på 800 ton kvælstof at tilvejebringe viden, der
støtter ministeriets udpegning af egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat.
Projektet er opdelt i to faser, hvis formål er
a) At udpege de områder i den åbne del af Kattegat, som er bedst egnede til
havbrugsproduktion af regnbueørred og
b)
At undersøge miljøeffekter af et ”standardhavbrug” ved otte forskellige positioner i
placeret i otte udpegede zoner samt miljøeffekter af en fordoblet produktion (dobbelt
standardhavbrug) ved én af positionerne
1
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0014.png
1.3
Denne rapport
Denne rapport omhandler de forventede miljøeffekter, hvis der placeres et standardhavbrug på
positionen for Standardhavbrug B. Kapitel 1 og kapitel 2 giver en introduktion til projektet og de
metoder der er anvendt til analyse af alle standardhavbrug. Kapitel 3 til kapitel 6 gennemgår
resultater og vurdering for Standardhavbrug B.
Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene giver en vurdering af miljøeffekterne ved placering
af ét enkelt standardhavbrug. Hvis der ansøges om andre placeringer, kan det betyde, at
tilførsler og påvirkning af vandplan
–
og Natura 2000 områder skal genberegnes.
Det skal desuden bemærkes at i forbindelse med en konkret ansøgning om miljøgodkendelse,
skal udledningerne fra havbruget indgå i en samlet vurdering af udledningerne til området og
vurderes i forhold til miljøtilstand og det eventuelle råderum eller indsatsbehov. I forhold til
Natura2000 områder kræver en miljøgodkendelse af et havbrug altid en konkret vurdering, der
tager udgangspunkt i den endelige placering, størrelse mv. af det konkrete havbrug. Disse
vurderinger kan ikke foretages alene på baggrund af oplysningerne fra dette projekt.
1.4
Projektets fremgangsmåde
Den overordnede fremgangsmåde i projektet har været først at gennemføre en screening af
Kattegat for at identificere de zoner, der er bedst egnede til ørredproduktion. Derefter er de
miljømæssige virkninger af at placere standardhavbrug i disse områder undersøgt (se Figur
1-1).
Screening
•arealanalyse
•arealinformation
og
vandplanmodelresultater
•indikatorer
•rumlig
fordeling i Kattegat
•egnethedsanalyse
•kriterier
•arealers
egnethed pr indikator
•samlet
egnethed
Optimering af modelkompleks
•optimering
til Kattegat
•tilføjelse
af havbrugsvariable
•opdatering
af modelopløsning ved
havbrug
Effektanalyse
•optimerede
model
•basisforhold
(baseline)
•modellering
af eutrofieringseffekter
•modellering
af effekter fra medicin
og hjælpestoffer
•vurdering
af effekter
•
i Kattegat
•
i vandplanområder
•
i Natura 2000 områder
Figur 1-1
Projektets fremgangsmåde.
1.4.1
Screening
Screening er sket på grundlag af en kortlægning af forskellige indikatorer, der beskriver
anvendelsen af arealerne til andre aktiviteter (dvs. optagede arealer, konfliktområder),
2
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0015.png
opfyldelse af produktionskrav og hensyn til miljøforvaltningsrammen. Sidste problemstilling er
kun i begrænset omfang medtaget i screeningen, da den er hovedfokus for den efterfølgende
(nærværende) detaljerede undersøgelse af miljøeffekter fra havbrug. For hver indikator er der
defineret egnethedskriterier og på det grundlag produceret egnethedskort (i GIS). Til sidst er
den samlede egnethed bestemt. Grundlaget, metoden og resultaterne er nærmere beskrevet i
en særskilt rapport (DHI 2017a). De faktorer/indikatorer som er inddraget i analysen fremgår af
Tabel 1-1. Data vedrørende arealanvendelse er leveret af ministeriet eller hentet på
Miljøportalen. Data til egnethedsanalyse med hensyn til produktionskrav og miljøeffekter er
udtrukket af de modelresultater for indre danske farvande, der ligger til grund for ministeriets
udvikling af anden generations vandplaner (modelleret med den såkaldte IDF-model) (Erichsen
et al. 2014).
Tabel 1-1
Oversigt over de indikatorer, som er indgået i screeningsanalysen.
Produktions-indikatorer
Vanddybde
Strømforhold
Risiko for lakselus
Vandtemperatur
Bølgehøjde
Osmotisk stress
Afstand fra havn
Miljøeffekt-indikatorer
Forskydningsspænding ved
havbunden
Iltsvindsrisiko
Arealanvendelses-indikatorer
Søkabler
Officielle skibsruter
Klappladser
Militærområder
Forbudsområder
Havvindparker
Råstofindvinding
Fiskeri-interesser
Vandplanområder
Natura 2000: fugle
Natura 2000: havpattedyr
Særlige naturinteresser
NOVANA bundfaunastationer
Det endelige egnethedskort er vist i Figur 1-2. Efterfølgende er der er i samarbejde med
ministeriet og interessenter identificeret otte zoner og standardhavbrugspositioner, hvor
miljøeffekter af havbrugsproduktion af regnbueørred undersøges nøjere. En afgørende faktor
ved udpegning af havbrugspositioner har været AIS data, der viser intensiteten af skibstrafik
(Figur 1-4).
1.4.2
Miljøvirkninger fra standardhavbrug
Den detaljerede analyse af miljøeffekter af standardhavbrug lokaliseret på de otte udpegede
positioner er baseret på dynamisk, mekanistisk modellering med en model, der er videreudviklet
fra IDF-vandplanmodellen (Erichsen et al. 2014). Figur 2-2 med henblik på at optimere den til
simulering af havbrugseffekter i Kattegat. Den anvendte metode for denne del af projektet er
nærmere beskrevet i denne rapports kapitel 2.
3
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0016.png
Figur 1-2
De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede
egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med en
egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren
(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7.
Figur 1-3
Lokalisering af de otte havbrugspositioner, hvor miljøeffekter undersøges nøjere. De otte
lokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige Kattegat (kort leveret af
Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at havbrug placeret i de
stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er havbrugspositionerne
søgt lagt i mindre befærdede områder.
4
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0017.png
Figur 1-4
Tabel 1-2
De otte udpegede havbrugszoner og
–positioner
(første afmærket med sort streg; positioner
angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2).
WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H.
ID
A
B
C
D
E
F
G
H
Længdegrad
12
o
4’
15’’
11
o
26’ 44’’
11
o
19’ 9’’
11
o
10’ 40’’
11
o
2’ 16’’
10
o
58’ 16’’
10
o
53’ 36’’
10
o
56’ 7’’
Breddegrad
56
o
13’ 17’’
56
o
11’ 54’’
56
o
37’ 49’’
56
o
20’ 54’’
56
o
19’ 34’’
56
o
16’ 14’’
56
o
11’ 33’’
56
o
7’ 19’’
5
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0018.png
2
Analyse af standardhavbrug - metode
Miljøeffekterne er undersøgt med dynamisk, mekanistisk modellering med et modelkompleks,
der er baseret på det modelkompleks (IDF), som DHI har udviklet for Miljø- og Fødevare-
ministeriet i projektet ””Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
(se Erichsen
et al. 2014). Modelkomplekset er optimeret og tilpasset til brug i havbrugslokaliseringsprojektet,
hvor fokus er på havbrug i Kattegat. Det nye modelkompleks er navngivet HAVBRUG
KAT
. For at
simulere miljøeffekterne fra regnbueørredproduktion er der for hver af de otte havbrugs-
positioner modelleret scenarier med tab af næringsstoffer / medicin / hjælpestoffer i de
mængder, der er defineret for et standardhavbrug (se afsnit 2.3, 2.4 og 2.5).
2.1
Definition af et standardhavbrug
Sammen med ministeriet er et ”standardhavbrug” defineret med udgangspunkt i den
forudsætning, at det producerer regnbueørred i en mængde og med et foderforbrug, der svarer
til en årlig tab af 100 ton kvælstof (N).
Produktionen af fisk forventes at foregå i 10-12 forankrede, cirkulære/let ovale opdrætsringe af
’Polar’-
typen med en omkreds på 122 m og en diameter på 39 m og net af typen Dyneema
®
.
Dybden af nettene kan justeres til vanddybden på lokaliteten. Et standardhavbrug optager ca.
0,4 km
2
.
Når havet om foråret når op på en temperatur på 4-5 °C, udsættes 2-årige sættefisk á ca. 600 -
800 g i burene.
Dette sker typisk i sidste halvdel af april. Afhængigt af vejret ”høstes” fiskene i
november
– december, og der er derefter en ”brakperiode” frem til næste udsætning af
sættefisk. Produktionssæsonen er derfor fastlagt til april til december.
Ved havbrugsproduktion tabes der uorganisk kvælstof og fosfor til vandet (udskilt fra fiskene) og
organisk kulstof, kvælstof og fosfor til havbunden med fiskefækalier og foder, der ikke er blevet
spist (foderspild). Tabene af kvælstof, fosfor og organisk kulstof til miljøet (de såkaldte
produktionsbidrag) afhænger af evt. foderspild, fiskenes assimilation af føden i tarmen og
retention i kroppen.
For at omsætte standardproduktionsbidraget på 100 ton kvælstof (N) til et tilsvarende
fosforbidrag, er der antaget et foderspild på 1,5 % og en foderkvotient på 1,2, hvilket giver et
årligt produktionsbidrag på 12,3 ton fosfor (P).
Tabel 2-1
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til det
omgivende miljø.
Tab
Kvælstof
(ton)
Totalt
Opløst
Fækalier
”Detritus”
100 t N
81,7 t NH
4
-N
17,0 t Org-N
1,3 t Org-N
Fosfor
(ton)
12,3 t P
3,3 t PO
4
-P
8,4 t OrgP; CaP
0,6 t Org-P
CO
2
145,3 t Org-C
11,9 t Org-C
Kulstof
(ton)
6
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0019.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0020.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0021.png
Figur 2-3
Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en ECO
Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N)- og fosfor(P)-processer.
9
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0022.png
Modelkomplekset er fuldt dynamisk, hvilket vil sige at de øjeblikkelige forhold bestemmes
gennem den valgte beregningsperiode med en høj tidsopløsning. Den hydrodynamiske model
(HD) beskriver de øjeblikkelige hydrodynamiske forhold (strøm, salt, temperatur mv) i 3D
gennem modelperioden, mens den økologiske/biogeokemiske ECO Lab model beskriver de
økologiske processer og interaktioner og de resulterende puljer (fx næringsstoffer og klorofyl),
se Figur 2-3. ECO Lab modellen får sit hydrodynamiske grundlag fra den hydrodynamiske
model.
2.2.1
Modeldomænet
Modelkompleksets domæne er Østersøen fra den inderste del, Botniske Bugt, til Skagerrak
(Figur 2-4). Ved den oprindelige udvikling lå fokus på de indre danske farvande, og modellernes
opløsning (størrelse af beregningscellerne) og robusthed blev optimeret for dette område. Da
fokus i dette projekt er Kattegat, er der i forbindelse med projektet sket en optimering med
henblik på simuleringen af forholdene i Kattegat.
Figur 2-4
Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det
anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne angiver
dybdeforholdene.
2.2.2
Modelvariable
HAVBRUGKAT har de samme variable (>50) som vandplan IDF-modelkomplekset (se Figur
2-3).
Derudover er der tilføjet ”havbrugs”-variable
til den økologiske model, så det er muligt at
implementere produktionsbidragenes størrelse og tidslige samt rumlige fordeling i modellen (se
under afsnit 2.3, 2.4 og 2.5).
10
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0023.png
2.2.3
Modelnettet
HAVBRUG
KAT
har samme gridnet som vandplan IDF-modelkomplekset, hvilket betyder, at der er
højest opløsning i de kystnære (vandplans) områder. Efter identifikation af positionerne for de
otte standardhavbrug er dette gridnet forfinet i et ca. 10x10 km område omkring havbrugs-
positionerne. Til undersøgelse af virkninger af produktionsbetingede tilførsler af næringsstoffer
er gridcellerne ved selve havbrugspositionen ned til 200 m (i et område på ca. 1x1 km omkring
positionen) med gradvis stigende størrelse ud til ca. 10 km fra positionen (Figur 2-5). Til
modellering af virkninger af hjælpestoffer og medicin er der etableret en modelversion med
gridceller ned til 50 m ved havbrugspositionen. De to modelversioner benævnes henholdsvis
HAVBRUG
KAT200
og HAVBRUG
KAT50
.
Vertikalt er opløsningen en meter ned til kote -36 m. Vandlaget lige over bunden er også ca. 1 m
tykt. På dybder større end 36 m er de mellemliggende vandlag 10 m dybe.
Figur 2-5
Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er lokaliseret
(røde markeringer).
2.2.4
Randbetingelser
Simuleringen af dynamikken i modeldomænet styres af randbetingelserne, som omfatter de
meteorologiske forhold (bl.a. vind, temperatur, tryk, nedbør og solindstråling), udvekslingen af
vand og stof i Skagerrak med Nordsøen, udledningen vand og stof fra Østersøens oplande (inkl.
Bælthavet, Kattegat og Skagerrak) samt den atmosfæriske deposition af næringssalte.
Tabel 2-3 giver en oversigt hvilke randbetingelser der indgår i modelleringen og hvor data
stammer fra. Data foreligger med en tidsopløsning fra timeniveau (meteorologi og
Skagerrak/Nordsø-rand) til månedsværdier (afstrømning).
11
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0024.png
Tabel 2-3
Randbetingelser for HAVBRUG
KAT
modelleringen og datakilderne.
Datakilde
Modellerede data købt af StormGeo AS og anvendt som atmosfæriske
randbetingelser for HD og ECO Lab modellerne.
De danske kilder er identiske med kilderne i IDF vandplan-modellen.
Data er leveret af MFVM
–
NST (nu SVANA) i forbindelse med
vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Windolf et al. 2013). Data
omfatter vandføring og næringsstofkoncentrationer. De eksisterende
havbrug er medregnet under landbelastningerne.
Vandføring er randbetingelse for HD modeller.
Næringsstofudledninger er randbetingelse for ECO Lab modellen.
Udledningspunkterne omkring Kattegat fremgår af Figur 2-6.
Randbetingelse
Meteorologi
Vand- og stofudledning
fra dansk land
Vand- og stofudledning
langs resten af
Østersøen (inkl.
Bælthavet, Kattegat og
Skagerrak)
Atmosfærisk deposition
HELCOM rapport (HELCOM 2011) og SMHI modeldata
Data om atmosfæriske deposition af kvælstof i hele Østersøen er
leveret af MFVM
–
NST (nu SVANA) i forbindelse med
vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Geels et al. 2012,
Ellermann et al. 2013).
Figur 2-6 Modeludledningspunkter
for vand og næringsstoffer i den del
af modeldomænet, der dækker indre
danske farvande. I alt er der over
300 udledningspunkter i hele
modeldomænet. De fleste ligger i
indre danske farvande.
12
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0025.png
2.3
Modellering af virkninger af eutrofiering
Modelleringen af virkninger af eutrofiering som følge af havbrugsproduktion er sket med
opsætningen HAVBRUG
KAT200
, dvs. med den version af modelkomplekset, som har en
gridopløsning på ned til 200 m ved havbrugspositionerne. Beregninger er sket ved kombineret
hydrodynamisk og økologisk modellering.
Som basis for at vurdere virkningerne af standardhavbrug er der modelleret et basisscenarie
med HAVBRUG
KAT200
. Basisscenariet er sat op som beskrevet ovenfor. Det betyder, at de
eneste kilder til næringsstoftilførsel er de udledninger, der er inkluderet i vandplanmodelleringen
(se afsnit 2.2.2).
For undersøge virkningen af standardhavbrug er der tillige modelleret ét scenarie for hver af de
otte udpegede havbrugspositioner. I disse scenarier er produktionsbidraget fra et
standardhavbrug implementeret ved at introducere bidragene ved det givne standardhavbrugs
position (se Figur 1-4 og Figur 2-7). Derudover er der modelleret et scenarie for ét havbrug,
Standardhavbrug D, hvor produktionsbidraget er fordoblet.
2.3.1
Produktionsbidrag
Fordelingen af kulstof- og næringsstabene på forskellige kilder fremgår af Tabel 2-1. I
forbindelse med modelleringen er tabene fordelt mellem forskellige vandlag. Den anvendte
fordeling af de uorganiske og organiske kildebidrag på vandlag fremgår af Figur 2-7. I havbruget
sker tabene øverst i vandsøjlen, hvor fiskene befinder sig. Af modeltekniske grunde udledes den
andel, der antages at ende på havbunden, direkte til bunden. Dette tab sker i form af partikulært
materiale (organisk C, N og P i fækalier og tabt foder) og udgør henholdsvis 17% af det samlede
kvælstoftab og 68% af det samlede fosfortab.
De øvrige tab udgør henholdsvis 83% af kvælstoftabet og 22% af fosfortabet og udledes til
modellens andet til fjerde vandlag svarende til ca. 2-4 m under vandoverfladen, fordi fiskene
hovedsageligt opholder sig i disse dybder. Hovedparten af dette tab skyldes udskillelse fra
fiskene og sker i form af opløste, primært uorganiske forbindelser (NH
4
og PO
4
-P). Op til 15% af
det udskilte opløste kvælstof sker i form af urea, men da planktonalgernes optag af NH
4
og urea
sker med samme effektivitet repræsenteres hele N-udskillelsen ved NH
4
.
En mindre andel
stammer fra friske fækalier, der ”lækker”
organiske opløste og partikulært-
bundne N-, P- og C-forbindelser under nedsynkning af fækalierne (Chen et al. 2003). Dette tab
er realiseret i modellen ved udledning af ”detritus”
i andet til fjerde vandlag.
Tabet fra havbrug varierer gennem produktionssæsonen, da det afhænger af fiskenes tilvækst
og temperaturen. Til modelleringen er den tidslige variation beregnet på basis af data om
foderforbrug som en proxy for biomassetilvæksten (data fra eksisterende havbrug). Den
sæsonmæssige variation er vist i Figur 2-8. Udfladningen om sommeren skyldes et lavere
foderforbrug pga. nedsat appetit, når vandtemperaturen er over 18
o
C.
13
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0026.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0027.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0028.png
de faktiske forhold. Da virkningen af driften af standardhavbrug analyseres på basis af de
ændringer driften medfører set i forhold til basis, er det vigtigt, at basis er robust, så
modelleringen giver det bedst mulige grundlag for at analysere ændringerne. Året 2004 har
gennemsnitlige vejrforhold, og modelsimuleringen giver resultater, der er i god
overensstemmelse med målinger i dette år. Udvælgelsen er nærmere diskuteret i afsnittet om
verifikation af modellen (afsnit 2.6).
Da fiskeproduktionen typisk starter i slutningen af april og slutter i december, er tabene fra
standardhavbruget fastlagt til at ske i perioden 24. april til 1. december. Det vil sige, at tilførslen
af de 100 (otte scenarier) respektivt 200 (et scenarie) ton kvælstof er fordelt på 220 dage med
den sæsonmæssige fordeling, der er vist i Figur 2-8.
2.3.3
Efterbehandling af modeldata
Modelresultatfilerne for vandfasen er 3D filer, der indeholder resultaterne af modelleringen i
tidsskridt på 2 timer. På basis af disse er der produceret 2D data for overfladen (0-5 m) og
bundvandet (nederste meter over bunden). Modelresultatfilerne for sedimentet er 2D filer, der
indeholder resultaterne af modelleringen i tidsskridt på 12 timer. Data præsenteres som 2D kort
og som tidsserier. Ændringerne som følge af drift af standardhavbrug beregnes som differencen
mellem havbrugs-scenariet og basisscenariet. De gennemsnitlige ændringer beregnes som
gennemsnit på månedsbasis og for produktionssæsonen (april-december).
Transporten af tabt kvælstof til vandplanområderne opgøres på to måder. Dels opgøres
bruttotransporten som den akkumulerede mængde kvælstof, der passerer over grænsen til
vandområderne. På vej mod vandområderne vil der ske en immobilisering af en del af
kvælstoffet. Denne immobilisering
kan bero på denitrifikation og ”begravelse” i sedimentet og er
konservativt sat til 5% per dag. Bruttotransporten modelleres med det såkaldte transportmodul i
MIKE modellen, dvs. uden den transport og de biogeokemiske processer (som fx
immobiliseringsprocesser), der foregår i vandområderne. Bruttotransporten inkluderer dermed
ikke omsætning af det tilførte næringsstof i vandplansområdet og eventuel påvirkning af
kvalitetselementer her.
Et andet mål for tilførsel af tabte næringsstoffer til vandplanområderne er nettotilførslen, der
beregnes på basis af massebudgetter fra den koblede hydrodynamiske-biogeokemiske model,
der er anvendt til at undersøge ændringer. Pr. 31 december opgøres den akkumulerede
nettotilførsel for hvert vandplansområde - beregnet som forskellen mellem
næringsstofmængden, der transporteres ind i et vandplansområde, og mængden, der forlader
vandplansområdet. Nettotilførslen til et vandplansområde repræsenterer således den
næringsstofmængde der tilbageholdes, evt. fjernes i vandplanområdet, fx ved indbygning i
biomasse, denitrifikation eller begravelse i sedimentet. Dette svarer til metoden anvendt i
arbejdet vedrørende anden generations vandplaner (Erichsen et al. 2014). Nettotilførslerne
opgøres uden havbrug (basis) og med havbrug. Havbrugsdriftens bidrag til nettotilførslen
beregnes som differensen mellem scenarierne med og uden drift af havbrug.
2.4
Modellering af hjælpestoffer
Modelleringen af udbredelse af hjælpestoffer fra havbrugsproduktion er sket med
HAVBRUG
KAT50HD
, dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en
gridopløsning på ned til 50 m ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af kobber
spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af
omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit
1.2) gør, at resultaterne
er konservative (”worst case” scenarier).
16
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0029.png
2.4.1
Modelleringsperiode
Transport og blanding af kobber er modelleret fra start af standardhavbrugsproduktionen (24.
april) til slutningen af august. Dette er, som tidligere beskrevet, den periode, hvor der anvendes
ny-imprægnerede net.
2.4.2
Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel
På grundlag af de konservative antagelser, som er beskrevet i afsnit 1.2, er de daglige
udledninger fra et standardhavbrug til vandfasen i perioden april til august beregnet (Tabel 2-4).
Udledningen af kobber introduceres i modellens vertikale lag, som beskrevet i Figur 2-7, med en
ligelig fordeling mellem anden til fjerde øverste vandlag i modellen.
Tabel 2-4
Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige tab i
den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede net).
Stof
Mængde
Kobber tab
90 kg/år
Kobberudledning (april-august))
0,59 kg/dag
2.5
Modellering af medicin
Modelleringen af udbredelse af medicin fra havbrugsproduktion er sket med HAVBRUG
KAT50HD
,
dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en gridopløsning på ned til 50 m
ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre
spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af
omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit
1.2) og valg af modelleringsperiode
gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).
2.5.1
Modelleringsperiode
For modelleringen af fortyndingen af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre er der identificeret
en 14 dages varm sommerperiode i august (15.-28. august) med svag strøm og stor bestand af
fisk. August måned er erfaringsmæssigt den del af produktionssæsonen, hvor der hyppigst
optræder behov for sygdomsbehandling. Bestanden af fisk vil være større senere på sæsonen,
men en kombination af bedre vandskifte samt langt lavere sandsynlighed for behandlingsbehov
som følge af lavere vandtemperaturer gør slutningen af produktionssæsonen mindre kritisk. Den
svage strøm betyder, at spredning og fortynding er minimal og dermed, at risikoen for høje
koncentrationer af tabt medicin i vandet er størst.
2.5.2
Tab af medicin
Da der ikke findes målinger af fiskenes tab af de tre antibiotika, der anvendes ved medicinering
(oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim), er beregningerne af standardhavbrugets tab baseret
på en række konservative antagelser og skøn.
Behandlingstiderne i Tabel 2-2 er vejledende og i modelleringen er der anvendt samme
behandlingsperiode for alle tre stoffer. Til gengæld er beregningerne gennemført for en situation
med 2 behandlinger inden for 14 dage. Denne dobbelte behandling er anvendt for at vurdere
effekten af flere behandlinger inden for en kortere periode.
17
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0030.png
Endvidere er det antaget, at 100 % af det anvendte antibiotika frigives lineært til vandfasen over
perioden på 14 dage, samt at fiskebestanden øges fra 1400 tons medio august til 1600 tons
ultimo august. I Tabel 2-5 er angivet de maksimale daglige udledninger fra et standardhavbrug i
14 dages perioden med to medicinbehandlinger og en maksimal fiskebestand på 1600 ton.
Udledningerne introduceres i modellens øvre vandlag, som beskrevet i Figur 2-7 med en
fordeling på 35% til andet og tredje vandlag og 30% til fjerde modellag.
Tabel 2-5
Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages
behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk.
Antibiotika
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
Maksimal udledning
(kg/d)
30
40
8
2.6
Modelkompleksets robusthed
Modeller, der anvendes som værktøj til at underbygge beslutninger med økonomiske og/eller
miljømæssige konsekvenser, bør ikke anvendes uden en forudgående modelverificering, fordi
modellernes nøjagtighed og pålidelighed i så fald ikke kendes. Verificering af modellers evne til
at beregne troværdige resultater gennemføres ved en systematisk sammenligning af synoptiske
observationsdata og modeldata. Jo mindre afvigelse mellem målte og modellerede værdier, jo
større troværdighed af modelresultater - og jo større andel af synoptiske data, som har små
afvigelser, jo større er sandsynligheden for, at modelresultater er pålidelige.
Modellens evne til at beskrive observerede data er undersøgt kvalitativt ved visuelt at
sammenligne tidslige variationer i målte og modellerede værdier samt kvantitativt ved fire
forskellige numeriske indeks. Sammenligning af tidslige variationer viser om modellen reagerer
på de overordnede sæsonvariationer i temperatur, indstråling og vindforhold, mens de
numeriske indeks belyser forskellige egenskaber ved modellen og dens evne til at beskrive de
faktiske forhold (dvs. målte koncentrationer).
I det følgende præsenteres verifikationen af den anvendte model baseret på data fra VSJ20925
(Gniben NNV for Sjællands Odde) dækkende den 5-årige periode 2003-2007. Gniben stationen
er den overvågningsstation i det sydlige Kattegat, som bedst repræsenterer havbrugszonerne
og hvor der samtidig er sket en hyppig indsamling af data gennem en længere årrække. Ved
sammenligninger mellem modellering og målinger skal man være opmærksom på, at der er tale
om forskellige rumlige skalaer, idet en model gengiver gennemsnitsforholdene i modelcellerne,
som repræsenterer en betydelig større vandmasse end den målingerne foregår i. En
fuldstændig modelverifikation baseret på elleve overvågningsstationer er vist i DHI (2017b).
2.6.1
Kvalitativ visuel verifikation
Visuel sammenligning af modelleringsresultater med målte data for Gniben stationen
(VSJ20925) demonstrerer modelkompleksets evne til at beskrive den målte sæsonvariationen i
de parametre, der anvendes til at vurdere ændringer som følge af havbrugsdrift på positioner i
det sydlige Kattegat (Figur 2-9 og Figur 2-10).
For de opløste uorganiske næringsstoffer i overfladevandet (DIN og DIP), som anvendes som
indikatorer for ændringer som følge af havbrugsdrift i Kattegat, er modellen i stand til at beskrive
18
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0031.png
sæsonvariationerne, og der observeres specielt god overensstemmelse mellem modellering og
måling i året 2004 (Figur 2-9). Sigtdybden har samme niveau i modellering og målinger, men
bortset fra reduktionen under forårsblomsten er der mindre god overensstemmelse resten af
året (Figur 2-10 øverst). Samme mønster ses på andre verificeringsstationer. En del af
forklaringen kan være, at modellen ikke indeholder en specifik formulering af resuspension af
naturligt sediment og dettes bidrag til lyssvækkelsen, men usikkerhed på målingerne kan også
spille ind. I starten af 2007 måles der sigtdybder ned på 3 m, mens modellen ikke viser samme
lave reduceret sigtdybde. Afvigelsen i målingen ift. det generelle mønster tyder på, at der kan
være en fejl i databasen, men det kan også hænge sammen med, at modellen ikke
”fanger”
forårsopblomstringen det år. Med hensyn til klorofyl har både model og målinger samme lave
niveauer i sommermånederne. På nogle verificeringsstationer som VSJ20925 (Figur 2-10, midt)
har modellen et generelt højere sommerniveau end målinger, men overensstemmelsen varierer
mellem stationer og mellem år. Sidst på året viser målingerne ofte en stigning i klorofylniveauet
som ikke ses i modelresultaterne. For ilt estimerer modellen i eftersommeren og det tidlige
efterår, hvor iltkoncentrationer kan være kritiske, generelt de korrekte, lave niveauer i
bundvandet (ses for VSJ20925 i Figur 2-10 nederst). Om vinteren og foråret undervurderer
modellen derimod ved bundvandets iltindhold ved station VSJ20925 samt ved verificerings-
stationen i Storebælt (FYN6700053) og ved Anholt (Anholt E) (se DHI 2017b). En medvirkende
årsag kan være den modellerede bundtemperatur, der relativt set i flere år (2004-2006) er for
høj om foråret (ca. 2
o
C over målinger).
2.6.2
Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks
De fire kvantitative indeks omfatter:
Regressionskoefficienten R
2
beskriver andelen af variationen i observerede data som kan
beskrives i modellen. R
2
kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor høje værdier indikerer god
overensstemmelse mellem observationer og model. R
2
er dog meget følsom overfor
ekstreme (høje) værdier, men er ufølsom overfor systematisk afvigelser mellem
observationer og modelresultater (”bias”).
Procent model-bias (P
bias
) beskrevet ved summen af model-afvigelser (fra målinger)
normaliseret til summen af observationer:
�� ��
udtrykker, om modellen systematisk over- eller underestimerer observationer, jo tættere på
“0” jo bedre
er modellen.
Cost Function (CF) kvantificerer graden af overensstemmelse mellem to datasæt:
∑
|
��
−
��
|
����
��
=
∑
∑
��
−
��
��
∗
CF
=
hvor SD
O
er standardafvigelsen i observerede data. Jo lavere værdi af CF, jo bedre er
modellen.
Forholdet ”RSR” mellem RMSE (”root mean square error”) og standardafvigelsen af
observationer (SD
o
) normaliserer RMSE og gør det nemmere at vurdere i hvilken udtrækning
modellen er i overensstemmelse med observationer, når der indgår flere variable i test af en
model.
=
√∑
��
��
−
��
19
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0032.png
Figur 2-9
Målte
(•)
og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og uorganisk
fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.
20
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0033.png
Figur 2-10 Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl
(midt)
og
opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.
21
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0034.png
RSR-værdier varierer mellem 0 (perfekt overensstemmelse mellem målinger og model) og høje
positive værdier. Værdier lavere end 0,7-0,8 indikerer en tilstrækkelig model og værdier under
0,4 indikerer en ”god” model. I lighed med R
2
er RSR meget følsom overfor ekstreme værdier og
1-2
ugers forskudt timing af forårsopblomstring kan give en lav score i en ellers ”god” model.
Tabel 2-6
Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et al.
2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007).
P-bias (%)
Excellent
God
Tilstrækkelig
Utilstrækkelig
< 10
10-20
20-40
> 40
Kostfunktion
<1
1-2
2-3
>3
R
2
>0,4
0,2-0,4
0,1-0,2
< 0,1
RSR
< 0,50
0,5-0,6
0,6-0,7
> 0,7
I Tabel 2-6 vises en oversigt over fortolkningen af de beregnede indeksværdier. Tabel 2-7 giver
indeksværdierne for station VSJ20925 for variablene uorganisk kvælstof (DIN), uorganisk fosfor
(PO
4
-P / DIP) og klorofyl i overfladen, sigtdybde samt iltkoncentration i bundvandet.
Efterfølgende opsummeres den samlede vurdering for hver variablerne på basis af de fire
indeks.
Tabel 2-7
Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at beskrive
overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for individuelle år
og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b).
P-bias (%)
-0,5
33,2
14,8
-15,3
-3,3
Kostfunktion
0,5
0,9
0,7
0,6
0,8
R
2
0,56
0,38
0,10
0,57
0,01
RSR
0,71
1,27
1,12
0,81
1,19
N
150
154
152
138
130
Variabel
DIN (overflade)
PO
4
-P (overflade)
Klorofyl (overflade)
Ilt (bundvand)
Sigtdybde
Vurderet enkeltvis viser indeksene for hver af de fem vandkvalitetsvariable for station VSJ20925
at:
Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen i middel over
perioden 2003-2007
o
o
o
o
simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (%-afvigelse mindre end
1%)
viser excellent overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion indeks
har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og
korttidsvariationer)
simuleres med tilstrækkelig præcision i henhold til værdien af den
standardiserede
”root mean square error”
RSR
22
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0035.png
Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP / PO
4
-P) i middel over
perioden 2003-2007
o
o
o
o
overestimeres med 33% pga. for høje modelvinterkoncentrationer
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har en korrelationskoefficient der kvalificerer P-simulering
i ”god” kategorien
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
overestimeres med 15%
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har lav korrelationskoefficient der kvalificerer klorofyl-simulering på grænsen
mellem tilstrækkelig og ringe
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
underestimeres med 15 % (pga. for lave værdier om vinter og forår)
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og
korttidsvariationer)
ligger på grænsen mellem tilstrækkelig og utilstrækkelig i henhold til værdien af
den standardiserede
”root mean square error”
RSR
simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (ca. 3%)
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har meget lav korrelationskoefficient (kan være styret at enkelte ekstremværdier)
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
Modellerede koncentrationer af klorofyl i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Modellerede iltkoncentrationer i bundvandet i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Modellerede sigtdybder i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Det skal understreges at overensstemmelser mellem målinger og model varierer mellem årene
inden for verificeringsperioden 2003-2007. I afsnittet om
”Valg af
simuleringsår”
nedenfor
fremgår direkte, at overensstemmelsen mellem målinger og model er markant bedre det valgte
år end de øvrige år i perioden og også bedre end gennemsnittet for perioden vist i DHI (2017b).
De lave indeksværdier for fosforkoncentrationer i overfladevand hænger sammen med
modellens overestimeringer af vinterkoncentrationerne (se Figur 2-9). Dette er ikke mindst
tydeligt for vinterkoncentrationer af fosfat i 2003, 2005 og 2006. Ved vurderinger af virkninger af
havbrugsdrift er den kritiske periode imidlertid sommeren, fordi næringsstofkoncentrationerne i
overfladen er lave og planktonalgernes primærproduktion dermed potentielt er begrænset, så et
”tilskud” af uorganiske næringsstoffer –
og specielt kvælstof
–
kan øge primærproduktionen.
Samtidig er det også perioden med den største udledning af næringsstoffer fra havbrug (juli-
september). I sommerperioden (maj-september) er der, som det fremgår af Figur 2-11 og Figur
2-12, ingen væsentlig forskel mellem målinger og model. Modelforudsætninger for retvisende
effekter af havbrugsdrift på vandkvaliteten er således opfyldt.
23
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0036.png
Figur 2-11 Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.
24
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0037.png
Figur 2-12 Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.
25
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0038.png
2.6.3
Valg af simuleringsår
Inden for den femårige verificeringsperiode (2003-2007) er der valgt et simuleringsår, hvor
modelresultater har de mindste afvigelser fra målinger. Ved at anvende dette års
randbetingelser (meteorologi, afstrømning, etc.) til basis og scenariemodelleringen opnås den
bedst mulige basis for vurdering af ændringer ved havbrugsdrift.
På baggrund af indeksværdierne for overfladekoncentrationer af uorganisk kvælstof, fosfor og
klorofyl samt sigtdybde og iltindhold i bundvandet for de otte verificeringsstationer, der har høj
overvågningsfrekvens, blev der beregnet årlige gennemsnit (± standardafvigelsen). Derefter er
årene rangordnet for hver vandkvalitetsvariabel og verificeringsindeks, således at den bedste
overensstemmelse mellem målinger og modelresulter får karakteren 1 og den dårligste
overensstemmelse karakteren 5. Tabel 2-8 viser resultatet af rangordningen. Året med laveste
sumværdi for de fem vandkvalitetsvariable anses som det mest optimale simuleringsår og da
alle fire indeks peger på 2004 som året med den bedste overensstemmelse mellem målinger og
modelresultater, er randbetingelser fra dette år brugt til modelleringen af ændringer i miljøet som
følge af havbrugsdrift i Kattegat.
Tabel 2-8
Rangordning af simuleringsår (1
–
bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet
ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR =
forholdet
mellem ”root-mean-square-error” og standardafvigelsen;
alle gennemsnit af 8
verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse
mellem modelresultater og målinger.
Sum
score
DIN
%-afvigelse
2003
2004
2005
2006
2007
Kostfunktion
2003
2004
2005
2006
2007
2003
2004
2005
2006
2007
RSR
2003
2004
2005
2006
2007
2
1
4
5
3
1
2
4
5
3
2
1
5
4
3
3
2
1
5
4
PO4
Klorofyl
Sigtdybde
Ilt
4
1
3
5
2
3
2
4
5
1
3
2
4
5
1
3
2
4
5
1
5
2
1
4
3
5
1
4
3
2
3
2
4
1
5
5
1
4
2
3
2
3
4
1
5
2
1
4
3
5
2
1
4
5
3
3
1
4
2
5
2
3
4
5
1
2
3
3
5
1
5
4
3
2
1
2
4
3
5
1
16
11
13
20
15
13
9
19
21
12
15
10
20
17
13
15
9
19
19
13
Regressionskoefficient
26
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0039.png
St andar dh av bru g B i h av brug sz on e B
27
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0040.png
3
3.1
Standardhavbrug B i havbrugszone B
Afgrænsning
Havbrugszone B ligger nordøst for Odden Havn og positionen for standardhavbruget i zonen
(Standardhavbrug B) er lokaliseret midt zonen (se Figur 3-1).
Nøgledata om zonen er opsummeret i Tabel 3-1, mens data om positionen for Standardhavbrug
B ses i Tabel 3-2.
Figur 3-1
Lokalisering af Havbrugszone B og Standardhavbrug B i det sydlige Kattegat. Kortet viser
desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder.
Øst og syd for Havbrugszone B ligger vandplanområderne
200 ”Kattegat, Nordsjælland”
og 205
”Kattegat, Nordsjælland >20 m”.
Vandområdernes økologiske tilstand er karakteriseret som
”moderat”.
For område 200 er den økologiske tilstand for planteplankton (klorofyl) og bunddyr
henholdsvis
”høj”
og
”god”
og
”ukendt”
for ålegræs. For område 205 er tilstanden
”moderat”
for
planteplankton (klorofyl) og bunddyr og
”ukendt”
for ålegræs (>20 m er under dybdegrænse).
Mod vest ligger habitatområdet H204
”Schultz
og Hastens Grund samt Briseis Flak” og mod øst
findes habitatområderne H112
”Hesselø
med omliggende stenrev”
og H167 ”Lysegrund”.
Udpegningsgrundlaget for alle tre områder er sandbanker (1110) og rev (1170; stenrev og
biogene rev). For H112 ved Hesselø indgår de beskyttede arter gråsæl og spættet sæl også i
udpegningsgrundlaget.
I det nærmeste fuglebeskyttelsesområde
SPA 102 ”Havet mellem Korshage og Hundested” er
de beskyttede fuglearter er ederfugl (Somateria mollissima), hvinand (Bucephala clangula), stor
skallesluger (Mergus merganser) og toppet skallesluger (Mergus serrator).
Ved standardhavbruget i Havbrugszone B er vanddybden ca. 22 m (variationen indenfor zonen
er 19-23 m). Den korteste afstand fra havbrugspositionen til et vandplanområde er ca. 3 km
28
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0041.png
(vandområde
205 ”Kattegat, Nordsjælland >20 m”).
Til habitatområderne H204, H112 og H167
er afstandene ca. 11 km, ca. 13 km og ca. 18 km. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde
(SPA102) ligger ca. 30 km sydøst for positionen.
Tabel 3-1
Karakteristik af Havbrugszone B. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,
temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker
havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller, der ligger i Havbrugszone B.
Gns. = gennemsnit pr. gridcelle.
Areal
Længde
Bredde
Vanddybde
Overfladestrøm
Saltholdighed i overfladen
Temperatur i overfladen
Forskydningsspænding
Nærmest liggende
vandplanområder
Nærmest liggende Natura
2000 områder
40,8 km
2
7,8 km (nord - syd)
19,2 km (vest - øst)
19
–
23 m
0,14
–
0,19 m/s (gns. for produktionsperioden)
16,5-17,4 psu (gns. for produktionsperioden)
13,2-13,3 °C (gns. for produktionsperioden)
0,017
–
0,034 N/m
2
(gns. for december - februar)
Nr. 205
”Kattegat,
Nordsjælland >20 m”
Nr. 200
”Kattegat,
Nordsjælland”
Nr. 204 (H204)
”Schultz
og Hastens Grund samt Briseis Flak”
Nr. 128 (H112)
”Hesselø
med omliggende stenrev”
Nr. 207 (H167)
”Lysegrund”
Tabel 3-2
Karakteristik af Standardhavbrug B
Position
Længdegrad: 11
o
26’ 44’’
Breddegrad: 56
o
11’ 54’’
Vanddybde
Afstand til nærmeste
anvendelige havn
Korteste afstand til
vandplanområde
Korteste afstand til Natura
2000 område
–
habitatområde
Korteste afstand til Natura
2000 område
–
fuglebeskyttelsesområde
Ca. 22 m
Odden 25,5 km
3,2 km
10,8 km (habitatområde H204)
30 km (SPA 102
”Havet
mellem Korshage og Hundested”)
29
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0042.png
4
Miljøet under basisforhold
De følgende afsnit giver en oversigt over de generelle miljøforhold i Havbrugszone B og
Standardhavbrug B. Forholdene er eksemplificeret med data fra basismodelleringen, da denne
er basis for vurderingen af de ændringer i vand- og sedimentkvalitet som drift af
Standardhavbrug B kan medføre.
Basismodelleringen er baseret på de aktuelle randbetingelser i 2004 (vejrforhold, forhold i
tilstødende vandområder, udledning af vand og stof fra land, etc.) og beskriver dermed
miljøforholdene i dette år. Året er som tidligere beskrevet valgt, fordi modelleringen af
forholdene i Kattegat viser god overensstemmelse med overvågningsdata.
Året 2004 giver udover basis for vurderingen af ændringer som følge af havbrugsdrift også en
beskrivelse af de nuværende miljøforhold i Kattegat. Af
NOVANA rapport ”Marine Områder
2014” (Hansen et al. 2015)
fremgår det, at der ikke er sket en generel udvikling i
kvalitetselementerne (næringsstoffer, klorofyl, ilt, etc.) i de åbne indre danske farvande siden
året 2004. År til år variationerne i den efterfølgende periode er styret af variationerne i
vejrforhold, der er bestemmende for fx vinterafstrømningen fra land og strømningerne af vandet
i overfladen og ved bunden i indre danske farvande.
4.1
Hydrodynamiske forhold
De hydrografiske forhold i området omkring Standardhavbrug B er overordnet bestemt af tidsligt
varierende tilførsler af vand med oprindelse i henholdsvis Østersøen og Skagerrak, samt af de
lokale meteorologiske forhold, der påvirker den vertikale blanding af det salte bundvand fra
Skagerrak med brakvandet fra Østersøen. Ligesom i andre dybe områder i Kattegat og
Bælthavet domineres vandskiftet af en tolagsstrømning. Standardhavbrug B er lokaliseret i det
sydlige Kattegat nord for Sjælland, der er præget af de
”strømhvirvler”, som ofte dannes her,
og
strømretningerne er derfor skiftende. Overfladestrøm har i størstedelen af tiden fra april til
november retning mod vest (fra nordvest til sydvest; mere end 50 % af tiden) eller mod nordøst
(ca. 30 % af tiden). De nordøstgående strømme har større hastigheder. Over havbunden er den
dominerende strømretning vest- til nordvestgående.
Figur 4-1
Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2 m
over bunden) ved Standardhavbrug B. Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk modellering.
Tolagsstrømningen afspejles i salinitetens variationen over dybden (Figur 4-2). Springlaget, som
definerer skillefladen mellem det salte bundvand og det mindre salteoverfladevand, er oftest
beliggende i 12-16 m dybde. I vindrige perioder udviskes skillefladen eller den presses nedad
pga. erosion af bundlaget og opblanding. Både i overflade- og bundvandet er der nogen
variation i saliniteten. I bundvandet ses perioder med >32 psu; ellers ligger saliniteten hyppigst
mellem 24 og 32 psu. I overfladen varierer saliniteten typisk mellem 14 og 20 psu i perioden
marts til oktober med kortere periode hvor saltholdigheden er henholdsvis højere eller lavere på
30
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0043.png
grund af dominans af vand fra Skagerrak eller Østersøen (saltholdigheder <12 psu). I
vintermånederne er forskellen mellem overflade- og bundvand mindre på grund af den større
opblanding af bundvand under vinterens kraftige vindhændelser.
Temperaturen i overfladelaget afspejler den sæsonmæssige variation i solindstråling og
lufttemperatur, og viser et minimum på under 2
o
C i starten af marts og et maksimum i august på
18-20
o
C (Figur 4-3). Opvarmning af vandet om foråret og sommer medvirker til at forstærke
vandsøjlens 2-lags struktur. I bundvand ses ligeledes en stor sæsonvariation på 2-14
o
C.
Maksimum i bundvandet forekommer, som typisk for det sydlige Kattegat (Petersen 1991), ca. 2
måneder senere end i overfladen.
Figur 4-2
Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på
MIKE3FM hydrodynamisk basismodellering.
Figur 4-3
Isoplet-diagram af temperatur ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk basismodellering.
31
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0044.png
4.2
Opløst uorganisk kvælstof
Overfladekoncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN = sum af nitrit-N, nitrat-N og
ammonium-N) i det syd-sydvestlige Kattegat varierer om vinteren i middel for januar-februar
mellem 80 og 100 µg/L, med de laveste værdier i de lavvandede områder omkring Sjællands
Odde og højeste i brakvands-fanen i det østlige Kattegat (Figur 4-4). Sammenlignet med det
sydvestlige Kattegat er drænet i vandets næringsstofpuljer her
–
som følge af forårsopblomst-
ringen - forsinket ca. en måned. Nord-nordøst for Djursland ses der også høje niveauer pga.
upwelling af bundvand.
Basiskoncentrationen af uorganisk kvælstof (DIN) ved Standardhavbrug B varierer i overfladen
fra op til 180 µg/L i januar til stabile lave koncentrationer under 20 µg/L fra april til november
med en kortvarig stigning i oktober (Figur 4-5). Faldet i DIN begynder tidligt i februar, samtidig
med starten på forårsopblomstringen (se Figur 4-9). Bundvandets koncentration af uorganisk
kvælstof har de højeste niveauer i april-maj (180-200 µg/L) og gennem sommeren sker et fald til
et minimum på 40-80 µg/L i oktober-november. Der er 3 mulige forklaringer på faldet i
koncentration for bundvandet; 1) der sker et forbrug af nitrat til oxidation af organisk stof under
lave iltkoncentrationer i bundvand og sediment, 2) ved blanding med næringsfattigt
overfladevand under omrøringshændelser fortyndes DIN koncentration i bundvandet, 3)
Skagerraks overfladevand er en vigtig kilde til bundvandet i Kattegat og ved antagelse af en
gennemsnitlig transporttid på 2 måneder fra Kattegat-Skagerrak fronten til det sydlige Kattegat
(Petersen 1991) vil bundvandet i september og senere have oprindelse i overfladevand, som er
delvist udtømt for næringsstoffer pga. indbygning i plankton.
Figur 4-4
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist.
32
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0045.png
Figur 4-5
Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
4.3
Opløst uorganisk fosfor
Sammenlignet med DIN er den rumlige fordeling af uorganisk fosfor (DIP) om vinteren lidt mere
homogen med næsten ens koncentrationer mellem 20 og 24 µg/L i store dele af det sydlige
Kattegat (Figur 4-6).
Den sæsonmæssige variation af uorganisk fosfor i overfladevandet ved Standardhavbrug B
viser samme billede som for DIN med et fald i begyndende i februar i forbindelse med
forårsopblomstring og meget lave koncentrationer fra medio marts gennem sommeren til
begyndelsen af september (Figur 4-7). Fra september og året ud varierer koncentrationerne
mellem 3 og 12 µg/L. I bundvandet er koncentrationen højere end i overfladen med undtagelse i
januar. De laveste niveauer falder sammen med perioder med stor opblanding, hvor der
forekommer højere temperatur og lavere salinitet i bundvandet.
33
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0046.png
Figur 4-6
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-februar)
2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist.
Figur 4-7
Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
34
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0047.png
4.4
Pelagial primærproduktion og klorofyl
Den gennemsnitlige pelagiale primærproduktion i det sydlige Kattegat for april til december
(Figur 4-8) varierede rumligt mellem 0,2 og 0,6 g C/m
2
/d med de højeste værdier i de centrale
Storebælt- og Øresunds-løb, og de laveste værdier i de lavvandede områder langs kysten, hvor
bundplanternes produktion må forventes at dominere.
Koncentrationen af klorofyl ved Standardhavbrug B (Figur 4-9) viser et typisk sæsonforløb med
flertoppet forårsopblomstring i februar og begyndelsen af marts og med maksimale
overfladekoncentrationer i marts på op til 12,3 µg/L. Efter forårsopblomstringen og indtil
begyndelsen af august er koncentrationen lav. Lidt utypisk er der en kortvarig
sommeropblomstring i begyndelsen af august udløst af usædvanligt varmt og stille vejr i uge 32
og 33. I resten af året varierer klorofylkoncentrationen mellem 1 og 4 µg/L.
Såvel i sommerperioden maj-september og i hele produktionssæsonen april-december afspejler
de generelle forhold, idet den rumlige fordeling af klorofyl i det sydlige Kattegat er forholdsvis
homogen (Figur 4-10 og Figur 4-11).
Figur 4-8
Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-december
i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist.
35
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0048.png
Figur 4-9
Isoplet-diagram af klorofyl ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering.
Figur 4-10
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist.
36
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0049.png
Figur 4-11
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist.
4.5
Sigtdybde
Den modellerede sigtdybde ved Standardhavbrug B varierer mellem 5 og 11 m med de laveste
værdier under opblomstringerne i februar/marts og i august (Figur 4-12). I produktionssæsonen
(april-december) er den beregnede gennemsnitlige sigtdybde mellem 8 og 9 m i den vestlige og
nordlige del af undersøgelsesområdet, fx langs Djurslands kyst og Anholt, mens den er lidt
lavere (7-8 m) i den sydlige-sydøstlige del af Kattegat, hvor andelen af lysabsorberende opløst
organisk stof fra Østersøen er højere end i den vestlige del af Kattegat (Figur 4-13).
Figur 4-12
Tidsserie af sigtdybde ved Standardhavbrug B. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering.
37
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0050.png
Figur 4-13
Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist.
4.6
Ilt i bundvandet
Koncentrationen af ilt i vandsøjlen påvirkes af temperaturen, planktonalgernes produktion (fx
indhold over 12 mg/L ved Standardhavbrug B under forårsblomsten i marts; se Figur 4-14),
udveksling med atmosfæren og forbrug i vandsøjle og især i sedimentet. I overfladen styres
iltkoncentrationen primært af den sæsonmæssige variation i temperaturen.
Iltindholdet i bundvandet og under springlaget påvirkes især af sedimentets iltoptag og
iltforholdene påvirkes i høj grad af forhold og proceshastigheder i de tilgrænsende områder. Da
strømmen i bundvandet i hovedparten af tiden går i vest-nordvestlig retning er det ved
Standardhavbrug B især forholdene nord og nordøst for, der påvirker de lokale iltforhold ved
bunden. Fra februar-marts,
når bundvandet ”isoleres” fra overfladevandet,
reduceres
iltkoncentrationen gradvist og er omkring 5-6 mg/L hen til december måned. Under perioder
med opblandede forhold i vandsøjlen (fx tidligt i april og juni, medio december) sker der
kortvarige ilttilførsler til bunden. Der beregnes ikke iltkoncentrationer under 2 mg/L ved
havbruget og koncentrationer under 4 mg/L forekommet meget sjældent (i gennemsnit <�½ dag i
perioden april-december, Tabel 5-5).
38
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0051.png
Figur 4-14
Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Standardhavbrug B i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
Udbredelse af iltsænkninger i det sydlige Kattegat varierer med dybden med de laveste
koncentrationer i de dybe løb mod Storebælt og Øresund (Figur 4-15). Modellens beregning af
iltforholdene er i overensstemmelse med DMU/DCEs kortlægning af iltforhold i 2004, der viser
moderat iltsvind (<4 mg/L) i sydøstlige Kattegat i juli og august (DCE/DMU 2004). Modelleringen
viser desuden længere perioder med moderat iltsvind i november-december i dette område
(periode ikke inkluderet i DCE/DMU kortlægningen). Ved Standardhavbrug B ligger de
månedlige midler på 5-6 mg/L i den periode, hvor iltsvind hyppigst forekommer (juli-oktober).
39
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0052.png
Figur 4-15
Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige Kattegat beregnet
for 2004; gennemsnit for juli, august, september og oktober.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist.
40
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0053.png
4.7
Havbunden - sedimentet
Den modellerede koncentration af organisk kulstof i sedimentet varierer en 10-faktor (mellem
150 og 1500 g C/m
2
) i det sydlige Kattegat (Figur 4-16). Den rumlige fordeling afspejler både de
varierende dybdeforhold (akkumulering i de dybe områder), og lavvande områder med betydelig
produktion af bundplanter - og deraf følgende stor detritusproduktion. Overordnet afspejler
fordelingen af kvælstof i sedimentet fordelingen af kulstof (Figur 4-17), dog med tendens til
forholdsvist lavere kvælstofkoncentrationer i de dybe områder og relativt højere koncentrationer
i de lavvandede områder. Inden for modelområder varierer kulstof-kvælstof forholdet (C:N)
mellem 6 og 11, hvor de lave forhold repræsenterer
overvægt af ”friskt” detritus på lav
vanddybde, mens høje forhold C:N-forhold i de dybe områder repræsenterer ældre detritus med
mindre andel af det lettere mineraliserbare kvælstof (Figur 4-18). Indholdet af fosfor i sedimentet
og C:P-forholdet viser samme fordeling som kvælstof (Figur 4-17 og Figur 4-18). Indholdet af
fosfor varierer mellem 2 og 20 g P/m
2
med værdier <4 g/m
2
i størstedelen af det sydlige
Kattegat, herunder i havbrugszonen.
Det gennemsnitlige daglige iltforbrug under basisforhold varierer mellem 0,3 og 1 g O
2
/m
2
/d i
2004 inden for modelområdet og den maksimale iltgæld er forholdsvis lav og overstiger ikke 2,5
g O
2
/m
2
ved udgangen af december (Figur 4-19). Den østlige del af havbrugszone B er
karakteriseret ved for Kattegat høje niveauer af organisk kulstof, iltforbrug og iltgæld i
sedimentet. Dette skyldes en forholdvist stor dybde i zonens østlige del.
Figur 4-16
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af organisk kulstof i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B /
Standardhavbrug B er vist.
41
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0054.png
Figur 4-17
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i
sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist.
42
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0055.png
Figur 4-18
De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december. Baseret
på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B
er vist.
43
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0056.png
Figur 4-19 Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i
sedimentetultimo december (nederst). Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone B / Standardhavbrug B er vist.
44
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0057.png
5
Ændringer som følge af eutrofiering
Havbrugsdrift medfører tab af næringsstoffer til det omgivende miljø og kan derfor medføre en
eutrofiering af det omgivende miljø, der påvirker status af kvalitetselementerne. Et af målene
med denne rapport er at klarlægge hvor store ændringer, der kan forventes i næringsstof-
koncentrationer og kvalitetselementer som klorofyl og ilt i det omgivne miljø, hvis der placeres et
standardhavbrug på position B. I dette kapitel 5 gennemgås de forventelige eutrofierings-
relaterede ændringer. I de følgende kapitler gennemgås forventelige ændringer som følge af
anvendelse af hjælpestoffer og medicin i havbrugsdriften (kapitel 6 og 7).
Analysen af eutrofieringsrelaterede ændringer er baseret på dynamisk mekanistisk modellering
af et år med HAVBRUG
KAT200
modelkomplekset, som omfatter såvel en hydrodynamisk og en
økologisk model. Ændringerne er kvantificeret på basis af modeldata for vandkvaliteten i den
øverste del af vandsøjlen (overfladen; 0-5 m, hvor ændringerne vil være størst) og forholdene i
og ved havbunden. Vandkvalitetsdata omfatter vandkemiske forhold (næringssalte), pelagisk
primærproduktion og forekomsten af planteplankton (klorofyl) samt sigtdybde. Bundforholdene
omfatter iltforhold i bundvandet og indholdet af organisk C, N og P samt det akkumulerede
iltforbrug og iltgælden i sedimentet.
Mulige virkninger af havbrugsdrift på vandkvaliteten kan skyldes:
•
•
•
•
Forøgelse af næringsstofkoncentrationer som følge af næringsstoftab fra fisk
samt mineralisering af fækalier og ikke-spist foder
Forøgelse af pelagisk primærproduktion og biomasse af planktonalger som følge
af forøgede næringsstofkoncentrationer
Reduktion af sigtdybde pga. øget algevækst og suspenderede fiskefækalier
Risiko for iltsvind ved bunden pga. sedimentation af organisk stof (fækalier og
ikke-spist foder) og øget iltforbrug i sedimentet
Ved havbrugsdrift vil fiskenes metabolisme og den følgende udskillelse af uorganisk kvælstof
over gællerne sammen med mineralisering af fækalier og foderrester i sedimentet potentielt
kunne medføre forøgede koncentrationer af uorganiske næringsstoffer i vandet.
Forøgede koncentrationer af uorganiske næringsstoffer kan påvirke den pelagiske
primærproduktion samt koncentration af planteplankton og derved forringe lysforholdene i
vandet (målt som sigtdybden).
Ændringer i vandkvaliteten som følge af drift af et standardhavbrug ved position B nord for
Sjællands Odde kvantificeres og visualiseres ved differens-plot, der præsenterer forskelle i
vandkvalitets- og bundforhold mellem på den ene side tilstanden ved havbrugsdrift og på den
anden side uden havbrugsdrift (basisforholdene). Yderligere kvantificeres i hvilket omfang
havbrugsdriftens tab af næringsstoffer ændrer på udbredelse og varighed af kvælstof- og
fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst. Inden for planktonalger er der stor variation i
effektiviteten i næringsoptag ved lave koncentrationer, men typisk tager man udgangspunkt i de
koncentrationer, hvor kiselalger kan opnå 50% af deres maksimale optag (de såkaldte
halvmætningskonstanter). Derfor er disse værdier anvendt til analyse af varighed og intensitet af
ændringerne, som følger af havbrugsdriften. Halvmætningskoncentrationerne er bestemt på
basis af Carpenter & Guillard (1971), Edwards et al. (2012), Eppley et al. (1969), Litchman et al.
(2015), Smith et al. (2009) samt Maranon et al. (2013).
Den dynamisk, mekanistiske modellering kan beskrive processer og tilstande med en numerisk
detaljeringsgrad som langt overstiger de koncentrationer, der kan måles med konventionelle
45
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0058.png
analysemetoder. Præsentation af modelresultater med mange decimaler kan give et falsk
indtryk af modellernes akkurathed i forhold til de faktiske forhold. For 2D differens-plot betyder
det, at differencerne, selvom de kan beregnes numerisk, kan være så små, at de i praksis ikke
har nogen mening. Der er derfor defineret afskæringsniveauer for differencer, der ligger omkring
0. Afskæringsniveauerne er så vidt muligt valgt med udgangspunkt i publicerede analytiske
detektionsgrænser (DL) (Lia et al. 2005, Patey et al. 2008) og svarer i det store og hele til 1/10
af de detektionsgrænser, som anvendes i den nationale overvågning (NOVANA) (se Tabel 5-1).
Tabel 5-1
Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de
følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin.
Afskærings-
niveau
Bemærkning
Parameternavn
Overflade
Opløst uorganisk
kvælstof (µg/L)
Opløst uorganisk
fosfor (µg/L)
Primærproduktion
(gC/m
2
/d)
±0,1
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,4 µM = 1,4
µg/L -> 0,1
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,05 µM = 1,6
µg/L -> 0,1
Detektionsgrænse er ukendt. Afskæringsgrænse fastsat til ca. 1%
af den gennemsnitlige daglige primærproduktion (0,5 g/m
2
/d) ->
0,005
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,1 µg/L -> 0,01
µg/L
Antages normalt at måles med ±0,1 m nøjagtighed
–
ca. 10% ->
0,01 m
±0,1
±0,005
Klorofyl (µg/L)
±0,01
Sigtdybde (m)
±0,01
Bundvand
Ilt (mg/L)
±0,1
Afskæringsgrænse er 2,5% af den øvre grænse for iltsvind = 4
mg/L
5.1
Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen
Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk kvælstof (DIN) som følge af
Standardhavbrug B er præsenteret i Figur 5-1 og i Bilag A.
Beregningerne viser, at overfladekoncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i
gennemsnit i produktionssæsonen (april-december) samt de enkelte måneder fra april til
november ændres i et område inden for og omkring standardhavbruget med (kortvarige)
øgninger på op til 8 µg DIN/L inde i havbruget og op til 0,1- 0,8 µg DIN/L omkring havbruget. I
gennemsnit for produktionssæsonen er øgningen ved havbrug (50 m afstand) beregnet til 4,6
µg/L faldende til en forskel på ca. 1,4 µg/L i 500 m afstand og 0,7 µg/L 1000 m fra
standardhavbruget. Øgningerne skal ses i forhold til en koncentration på 6,4 µg/L under
baasisforhold (Tabel 5-2).
Den største horisontale spredning ses i oktober, hvor der beregnes en forøgelse på 8 µg/L i
havbruget. Ændringen falder typisk til 0,1 µg/L i 3-12 km afstand fra standrdhavbruget (Figur 5-1
nederst). Udbredelsen er i overensstemmelse med de fundne strømmønstre (Figur 4-1). I
december, hvor
fiskene er ”høstet”,
observeres der ikke nogen ændringer.
46
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0059.png
I sommerperioden, hvor planktonalgernes vækst potentielt er næringsbegrænset, kan tilførsel af
næringsstoffer og specielt kvælstof i særlig grad påvirke den pelagiale primærproduktion og
klorofylkoncentration. Derfor er varigheden af forekomst af lave næringsstofkoncentrationer
analyseret nærmere ved at sammenligne varigheden af potentiel næringsbegrænsning i
basisscenariet med varigheden i Standardhavbrug B scenariet. Potentiel næringsbegrænsning
antages at forekomme i perioder med koncentrationer under en
”grænseværdi” svarende til
halvmætningskoncentrationen og for uorganisk kvælstof er
”grænseværdien”
fastsat til 14 µg
DIN/L. I Tabel 5-2 findes en opgørelse for produktionssæsonen af antallet af dage med potentiel
næringsbegrænsning i forskellig afstand fra center af Standardhavbrug B (se Figur 5-2).
Baseret på de modellerede koncentrationer i produktionssæsonen (april-december) vil
planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under basisforhold være begrænset af lave
kvælstofkoncentrationer i 200 dage ud af den samlede periode på 252 dage (Tabel 5-2), hvilket
svarer til niveauer i størstedelen af det sydlige Kattegat (Figur 5-3 øverst). Ved havbrugsdrift
reduceres antallet af dage i havbruget med koncentrationer under
”grænseværdien” med ca. 30
dage( Tabel 5-2). I en afstand af 500 m fra havbruget er reduktionen beregnet til 8, mens der i
en afstand på 1000 m er en forskel på 2 dage. Af Figur 5-5 nederst ses det, at i afstande over 3
km fra havbruget er forskellen <1 dag. En analyse af fordelingen af ændringer gennem perioden
viser, at de individuelle overskridelser af ”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning
generelt er
kortvarige og forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november (ikke vist). Sandsynligvis
finder overskridelserne sted i perioder med lav strømhastighed og ringe fortynding.
Tabel 5-2
Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i produktionssæsonen,
hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt kvælstof-begrænset (dvs. DIN
koncentrationer er lavere end halvmætningskonstanten på14 µg/L) i tre forskellige afstande
fra Standardhavbrug B under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal
dage med potentiel kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se
Figur 5-2).
50 m
DIN
µg/L
Basisforhold
Standardhavbrug B
6,4
11,0
kvælstof-
begræns.
dage
200
168
DIN
µg/L
6,4
7,8
500 m
kvælstof-
begræns.
dage
200
192
DIN
µglL
6,4
7,1
1000 m
kvælstof-
begræns.
dage
200
198
47
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0060.png
Opløst uorganisk
kvælstof (DIN)
Produktionsperioden
Zoom
Oktober
Zoom
Figur 5-1
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i oktober, hvor ændringer er størst (nederst). Til venstre ses
overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til højre vises et
zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den beregnede
gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk kvælstof i overfladen for hver af
månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag A.
48
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0061.png
Figur 5-2
Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og
1000 m fra Standardhavbrug B. De fire skraverede trekanter repræsenterer området hvor
burene og næringsstofkilder er lokaliseret.
49
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0062.png
Figur 5-3
Antal dage (øverst) i april-december (produktionssæsonen), hvor koncentrationen af
uorganisk kvælstof under basisforhold indikerer kvælstofbegrænsning af planktonalgernes
vækst (dvs.
er lavere end ”grænseværdien” for N-begrænsning
på 14 µg/L)) og antal ekstra
dage (nederst), hvor udledning af uorganisk kvælstof fra Standardhavbrug B giver
koncentrationer over ”grænseværdien”.
50
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0063.png
5.2
Ændring i opløst uorganisk fosfor
Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk fosfor (DIP / fosfat / PO
4
-P) som
følge af Standardhavbrug B er præsenteret i Figur 5-4 og i Bilag B.
Sammenlignet med kvælstof er ændringen som følge af Standardhavbrug B på koncentrationer
af opløst uorganisk fosfor langt lavere. Det skyldes et absolut lavere tab af fosfor (12,3 tons P
vs. 100 tons N), og det faktum, at kun en mindre del af fosfortabet sker til vandet. For fosfor
udgør tabet til vandet kun 32% mod 83% for kvælstof (se Figur 2-6).
Som for kvælstof sker ændringerne i overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfor
(fosfat) lokalt i et område omkring Standardhavbrug B. Beregninger af gennemsnittet i
produktionsperioden (april-december) viser, at der i og tæt på havbruget vil ske en forøgelse på
op til 0,4 µg/L opløst uorganisk fosfor. I en afstand af 50 m fra centrum af havbruget er
forskellen faldet til 0,2 µg/L og 500 m væk giver havbrugsdriften ingen ændring i
middelkoncentrationen (Tabel 5-3). I september, hvor ændringerne er størst, forudses en
forøgelse på op til 0,8 µg/L opløst uorganisk fosfor (Figur 5-4). I månederne i april og december
er der ikke påvist en ændring (Bilag B).
Potentiel næringsbegrænsning antages at forekomme i perioder med koncentrationer under en
”grænseværdi” svarende til halvmætningskoncentrationen,
som er fastsat til 9 µg P/L for
uorganisk fosfor. I Tabel 5-3 angives antallet af dage, hvor der er potentiel næringsbegrænsning
i henholdsvis basissituationen og ved drift af Standardhavbrug B.
Baseret på modellerede koncentrationer i produktionssæsonen (april-december) vil
planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under basisforhold være begrænset af lave
fosforkoncentrationer i 202 dage ud af en samlet produktionsperiode på 252 dage (Tabel 5-3),
hvilket svarer til niveauer i størstedelen af det sydlige Kattegat (Figur 5-5 øverst). Havbrugsdrift
og den følgende frigivelse af uorganisk fosfor reducerer perioden med fosforbegrænsning med
1 dag 50 og 500 m fra standardhavbruget. I en afstand på 1000 m ses der ingen ændring (Figur
5-5 nederst, Tabel 5-3).
Tabel 5-3
Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP) og antal dage i
produktionssæsonen (april-december), hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt
fosfor-begrænset (dvs. fosfatkoncentrationer er lavere end
”gænseværdien”
på 9 µg/L)
opgjort under basisforhold og havbrugsproduktion i tre forskellige afstande fra
Standardhavbrug B. Koncentrationer og antal dage med fosforbegrænsning er gennemsnit
af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2).
50 m
DIP
µg/L
Basisforhold
Standardhavbrug B
3,0
3,2
fosfor-
begræns.
dage
202
201
DIP
µg/L
3,0
3,0
500 m
fosfor-
begræns.
dage
202
201
DIP
µglL
3,0
3,0
1000 m
fosfor-
begræns.
dage
202
202
51
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0064.png
Opløst uorganisk fosfor
(DIP)
Produktionsperioden
Zoom
September
Zoom
Figur 5-4
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i september måned, hvor ændringen er størst (nederst). Til
venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til
højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag B.
52
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0065.png
Figur 5-5
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af
uorganisk fosfor under basisforhold indikerer fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst
(dvs. er lavere end
”grænseværdien” for
P-begrænsning på 9 µg/L)) og antal ekstra dage
(nederst), hvor udledning af uorganisk fosfor fra Standardhavbrug B giver koncentrationer
over ”grænseværdien”.
53
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0066.png
5.3
Transport af næringsstoffer
Produktion på Standardhavbrug B vil resultere i en mertilførsel af næringsstoffer til de
omgivende vandplanområder. Tilførslen af næringsstoffer til de nærtliggende kystnære
vandplanområder er opgjort for kvælstof.
Beregningerne af bruttotransport og nettotilførsel ind i vandplanområder er udført med de
hydrodynamiske og økologiske modeller og fremgår af Tabel 5-4. Bruttotransporten er en
opgørelse af hvor meget kvælstof, der er transport ind i et vandområdet uden hensyn til de
processer, som ’taber’ kvælstoffet igen, fx at kvælstoffet føres ud af området
igen. Ved
beregning af nettotilførslen tages der hensyn til disse tab.
Bruttotransporten til vandplanområderne er samlet på 53 ton kvælstof fordelt på områderne i
Tabel 5-4 (kolonne A). Størrelsen af bruttotransporten til de forskellige vandplanområder
afspejler primært den herskende strømretning i områderne mellem standardhavbruget og de
enkelte vandplanområder samt afstanden mellem havbruget og de forskellige vandplanområder
- jo kortere afstand i strømretning fra havbrug jo større bruttotransport. Den største
bruttotransport (36 ton)
sker til vandområderne 200/205 ”Kattegat, Nordsjælland (>20 m)”,
der
ligger umiddelbart syd-sydøst for havbruget (den korteste afstand er ca. 3 km). Til vandplan-
områderne 139 ”Anholt”, 28 ”Sejrøbugt” og 219 ”
Århus Bugt Syd, Samsø og Nordlige Bælthav”
beregnes bruttotransporter på 2-6 ton.
Af den samlede udledning på 100 ton kvælstof fra Standardhavbrug B er de resterende 47 ton
(der ikke har passeret ind i et vandplanområde) enten fortsat i de åbne havområder (uden for
vandplanområderne) eller er transporteret ud af de indre danske farvande til Skagerrak og (en
mindre del) til den centrale Østersø. Det kvælstof, som ikke transporteres ud af de åbne
havområder kan være immobiliseret (ude af kvælstofkredsløbet) som følge af denitrifikation og
udveksling med atmosfæren, være bundet i havområdernes sedimenter eller være optaget og
indbygget i biomassen af plankton og fastsiddende flora og fauna (f.eks. makroalger og
muslinger).
Nettotilførslen til vandplanområderne repræsenterer den mængde kvælstof, der er transporteret
ind, og ikke senere transporteret ud af området med havstrømmene igen. Hovedparten af
nettotilførslen (tilbageholdelsen) er antagelig denitrificeret og udvekslet med atmosfæren, mens
en mindre andel kan temporært være bundet i sedimenter i områderne eller indbygget i
biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger). Derfor er
nettotilførslen til vandplanområder betydeligt mindre end bruttotransporten. Desuden viser
nettotilførslen en markant forskellig fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal
også har en betydning for tilbageholdelsen.
54
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0067.png
Tabel 5-4
Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder (bemærk at
der kun er regnet på hele ton). A: Bruttotransport over den marine rand ind i
vandplanområdet; uden hensyntagen til transporten ud af området og det interne tab. B:
∆Nettotransport,
som er differencen mellem nettotransporten over den marine rand under
forhold med og uden (basis) havbrugsdrift. C:
∆Nettotransport
angivet i procent i procent af
den totale nettotilførsel af kvælstof til området i under basisforhold.
Vandområdenavn
Vand-
område-
areal
A
Brutto-
transport som
følge af
Standard-
havbrug B
ton N/år
36
B
∆
Nettotilførsel
som følge af
Standard-
havbrug B
C
∆ Nettotilførsel
i procent af den
totale
nettotilførsel
over randen
%
0,113
Omr.
ID
Ha
205+
200
139
28
219
Kattegat, Nordsjælland
58.415
ton N/år
2,61
Anholt
Sejerøbugt
Århus Bugt Syd,
Samsø og Nordlige
Bælthav
Storebælt sydvest
Smålandsfarvandet
åbne del
Kattegat, Læsø
Storebælt nordvest
Djursland Øst
Jammerland Bugt
21.187
81.867
180.594
6
3
2
0,34
1,88
1,41
0,030
0,076
0,013
95
206
18.171
113.110
1
1
<1
<1
0,001
0,014
154
96
140
204
61.643
10.134
17.383
20.616
1
1
1
<1
<1
<1
<1
<1
0,025
0,017
0,018
0,033
55
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0068.png
5.4
Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde
Ændringer i størrelse og udbredelse af den pelagiale primærproduktion og klorofyl-
koncentrationen som følge af Standardhavbrug B er præsenteret i Figur 5-6 og Figur 5-7 samt i
Bilag C, D og E.
For den pelagiale primærproduktionen viser modelberegningerne, at havbrugsdriften medfører
små ændringer i månederne maj, juni, juli, august og september. I juli, hvor ændringerne er
størst, øges produktionen mellem 0,005 og 0,01 g C/m
2
/d i et område på ca. 20 km
2
(Figur 5-6).
Set i forhold til primærproduktionen under basisforhold i produktionssæsonen (0,2-0,4 g C/m
2
/d)
er ændringerne små.
I lighed med ændringer i primærproduktionen er ændringerne i klorofyl-koncentrationer meget
små. I august, som er den eneste måned, hvor der detekteres en ændring, ses en øgning på
0,01-0,02 µg/L (Figur 5-8). Dette skal ses i relation til en middel sommerkoncentration på 2-3 µg
klorofyl/L under basisforhold.
De modellerede sigtdybder påviser ingen ændringer, hverken beregnet som gennemsnit af
produktionsperioden eller månedsgennemsnit (se Bilag E).
56
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0069.png
Pelagisk primærproduktion
Produktionsperioden
Zoom
Juli
Zoom
Figur 5-6
Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion i produktionssæsonen (øverst)
og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et
zoom på det område, hvor der beregnes ændringer i primærproduktionen. Figurer for
produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag C.
57
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0070.png
Klorofyl
Zoom
August
Zoom
Figur 5-7
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentratione af klorofyl i produktionssæsonen (øverst)
og i august, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og til højre
et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer i primærproduktionen. Figurer for
produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag D.
58
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0071.png
5.5
Ændringer i bundvand og sediment
Analysen af havbrugsdriftens virkninger på bundvand og havbund omfatter ændringer i
sedimentets indhold af organisk stof (organisk bundet C, N og P), ændringer i bundvandets
iltkoncentrationer og sedimentets akkumulerede iltforbrug og iltgæld i produktionssæsonen, ved
slutningen af produktionssæsonen (december) og i den følgende braksæson.
Den tidslige variation i ændringer af sedimentets indhold af kulstof (C), kvælstof (N), fosfor (P)
og iltgæld centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende
brakperiode er præsenteret i Figur 5-8. Den geografiske udbredelse af ændringer er vist som
gennemsnit for produktionssæsonen (april-december) og i måneden med den største
gennemsnitlige ændring (juli) i Figur 5-9 (kulstof), Figur 5-10 (kvælstof) og Figur 5-11 (fosfor).
Det skal bemærkes, at figurerne viser meget lave niveauer af ændringer, der ligger langt under
basisniveauerne (se Figur 4-16 og Figur 4-17). Det er gjort for at demonstrere sprednings-
retningerne for det organiske materiale der sedimenterer ned til havbunden fra standard-
havbruget.
Tidsserierne viser, at der sker en berigelse af sedimentet i perioden med havbrugsdrift. Efter
”høst” af havbrugsfiskene aftager effekten og ved start af en ny produktionssæson er alle
variable i overensstemmelse med basisforholdene (Figur 5-8). I gennemsnit for
produktionssæsonen er sedimentet beriget med op til 55 g C/m
2
, 6,5 g N/m
2
og 2,0 g P/m
2
under havbruget og tæt på havbruget. Denne berigelse skal ses i forhold til indholdet under
basisforhold på 800-1200 g C/m
2
, 80-120 g N/m
2
og ca. 4 g P/m
2
(Figur 4-16 og Figur 4-17).
Berigelsen kan følges i en sydvest og nordøst gående fane fra havbruget svarende til den
fremherskende bundstrøm i området (Figur 4-1). Berigelsen falder inden for kort afstand fra
havbruget og indenfor 1 km er overkoncentrationerne faldet til mindre end 0,05 g C/m
2
, 0,01 g
N/m
2
og 0,001 g P/m
2
.
På månedsbasis ses den største berigelse i juni (P) og juli (C og N). Udbredelsesmønstret
svarer til det gennemsnitlige over produktionssøsonen men med større sydvest og nordøst
gående faner. En sandsynlig forklaring på de højere niveauer på dette tidspunkt er det øgede
tab af organiske partikler fra den voksende fiskebestand kombineret med rolige
hydrodynamiske forhold med begrænset resuspension. Ved afslutningen af
produktionssæsonen i december er der beregnet meget små berigelser på mindre end 0,2 g
C/m
2
, 0,02 g N/m
2
og 0,002 g P/m
2
i havbruget, som herefter aftager herefter for helt at være
forsvundet ved starten af en næste produktionsperiode.
59
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0072.png
Figur 5-8
Den tidslige ændring i sediments indhold af kulstof (C), kvælstof (N), fosfor (P) og iltgæld
centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende brakperiode
under basisbetingelser (blå linje) og ved havbrugsdrift ved Standardhavbrug B (sort linje).
60
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0073.png
Organisk kulstof
Produktionssæson
Zoom
Organisk kulstof
Juli
Zoom
Figur 5-9
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i produktions-
sæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område, hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F.
61
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0074.png
Organisk kvælstof
Produktionssæson
Zoom
Organisk kvælstof
Juli
Zoom
Figur 5-10 Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i produktions-
sæsonen (øverst), og i juli, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G.
62
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0075.png
Organisk fosfor
Produktionssæson
zoom
Organisk fosfor
Juni
zoom
Figur 5-11 Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i produktions-
sæsonen (øverst) og i juni, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et
oversigtskort og til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H.
63
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0076.png
Ændringer i bundvandets iltkoncentration, iltgælden og iltforbruget i sedimentet kan udløses af
ændringer i sedimentkoncentrationen af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P). Iltforbruget
repræsenterer havbundens (med dens tilknyttede organismer) samlede optag af ilt fra vandet.
Iltgælden repræsenterer den mængde ilt som er nødvendig for at oxidere den varierende
mængde af reducerede forbindelser i sedimentet. Disse reducerende forbindelser er resultat af
anaerob nedbrydning af organisk stof, der finder sted når iltnedtrængning i sedimentet ikke kan
følge med nedbrydning af organisk stof. Ændringer i bundvandets iltkoncentration og
sedimentets iltforbrug og iltgæld er vist i Figur 5-12, Figur 5-13 og Figur 5-14.
Bundvandets iltkoncentration ændres i et begrænset område tæt på havbruget, hvor der ses
fald i iltkoncentrationen ved havbrugsdrift i forhold til basis på op til 0,2 mg O
2
/L i august (Figur
5-13). Ændringerne i iltkoncentrationen medfører ikke øgninger i antallet af dage med lave
iltkoncentrationer i og omkring standardhavbruget (Tabel 5-5).
Tabel 5-5
Antal dage med iltkoncentrationer <4 mg/L 50, 500 og 1000 m fra Standardhavbrug H under
basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal dage er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-2). Iltkonc. = iltkoncentration.
50 m
Ilt-
konc.
mg/L
Basis
Standardhavbrug B
5,9
5,8
Dage
<4 mg/L
<2 mg/L
dage
0,5
0
0,5
0
Ilt-
konc.
mg/L
5,9
5,9
500 m
Dage
<4 mg/L
>2 mg/L
dage
0,5
0
0,5
0
Ilt-
konc.
mglL
5,9
5,9
1000 m
Dage
<4 mg/L
<2 mg/L
dage
0,5
0
0,5
0
Iltforbruget i sedimentet ændres under og tæt ved havbruget (Figur 5-12). Under havbruget er
forbruget i gennemsnit for produktionssæsonen beregnet til at øges med op til 0,7 g O
2
/m
2
/d og
i august, hvor ændringen er størst, sker der en øgning i iltforbruget på op til 1,7 g O
2
/m
2
/d.
Tilsvarende ændres iltgælden også under og tæt ved havbruget (Figur 5-14). Modelbereg-
ningerne viser, at iltgælden lige under havbruget i gennemsnit i produktionssæsonen øges med
op til 3 g O
2
/m
2
i forhold til basisforhold, mens der i august, hvor den gennemsnitlige ændring er
størst, er en forskel på op til 9 g O
2
/m
2
. I januar i brakperioden det følgende år er forskellen i
iltgælden mindre end 0,3 g O
2
/m
2
og i de efterfølgende måneder er der ingen forskel i iltgælden
i scenarierne med og uden havbrugsdriften.
Ved drift af Standardhavbrug B viser modelberegningerne således, at der ved afslutningen af
produktionssæsonen (april-december) ikke kan forventes ændringer i sedimentets indhold af
kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P), men at der fortsat er iltgæld i sedimentet lige under
havbruget. Iltgælden reduceres gradvist i brakperioden og ved udgangen af januar i det
efterfølgende år er niveauerne tilbage på basisniveau (Figur 5-8).
64
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0077.png
Iltforbrug
Produktionssæson
zoom
Iltforbrug
August
zoom
Figur 5-12 Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen
(øverst), og i august, hvor ændringen er størst (nederst). Til venstre vises et oversigtskort og
til højre et zoom på det område hvor der beregnes ændringer. Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag I.
65
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0078.png
Ilt i bundvandet
Produktionssæson
Zoom
Ilt i bundvandet
August
Zoom
Figur 5-13 Beregnet gennemsnitlig ændring i iltkoncentrationen i bundvandet i produktionssæsonen
(øverst) samt i august, hvor ændringen er størst og som samtidig er sidste måned med
ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag J.
66
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0079.png
Iltgæld
Produktionssæsonen
zoom
August
Zoom
67
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0080.png
Iltgæld
Januar
–
år 2
zoom
Figur 5-14 Beregnet ændring i sedimentets iltgæld. Øverst ses gennemsnit for produktionssæsonen
øverst, i midten gennemsnit for august, hvor ændringen er størst og nederst gennemsnit for
januar i den efterfølgende i brakperiode (år 2), som er den sidste måned med ændring.
Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag K.
68
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0081.png
6
6.1
Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer
Kobbertab fra antibegroningsmiddel
Da kobber er et naturligt forekommende grundstof i havvand, repræsenterer de modellerede
koncentrationer af kobber i og omkring Standardhavbrug B tilføjede koncentrationer, dvs.
overkoncentrationer i forhold til baggrundsniveauet. BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i
BEK 1339 af 21/12/2011 fastsætter miljøkvalitetskrav for hjælpestoffer anvendt i havbrug (BEK
1022 2010, BEK 1339 2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af
resultaterne for udbredelse af kobber tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to
miljøkvalitetskrav, det generelle kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det
generelle kvalitetskrav beskytter vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-
kravet beskytter mod en akut virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En
korttidsudledning defineres som en udledning af højst 24 timers varighed, som højst må
forekomme én gang om måneden. Kravene er angivet i Tabel 6-1.
Tabel 6-1
Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for
de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de daglige
maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Stof
Kobber (µg/L)
VKK (µg/L)
1 (tilføjet)
KVKK (µg/L)
2 (tilføjet)
6.1.1
Overkoncentration af kobber i vandet
I det følgende afsnit beskrives resultaterne af beregninger af de forventede
”worst
case”
overkoncentrationer af kobber i og omkring Standardhavbrug B. Metoden for modelberegningen
er beskrevet i afsnit 2.4.
De beregnede overkoncentrationer af kobber i vandet er illustreret ved gennemsnitsværdier
(Figur 6-1) og maksimumværdier (Figur 6-2). Gennemsnitsværdierne repræsenterer det
aritmetiske gennemsnit af alle beregnede koncentrationer i udledningsperioden april-august.
Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale glidende gennemsnitsværdier for 24 timers
perioder inden for udledningsperioden.
Sammenlignes de beregnede middeloverkoncentrationer (<0,1 μg Cu/L,
Figur 6-1, Figur 7-1)
med det for kobber fastsatte generelle miljøkvalitetskrav for havvand (VKK) på 1 µg Cu/L (Tabel
6-1), ses det at de beregnede overkoncentrationer mindst en faktor 10 lavere end
kvalitetskravet.
Sammenlignes de beregnede maksimale
daglige overkoncentrationer (<0,5 μg Cu/L,
Figur 6-2)
med det fastsatte korttidskvalitetskrav for havvand (KVKK) på 2 µg Cu/L, ses det, at de
beregnede overkoncentrationer ligeledes mindst en faktor 4 lavere end korttidskriteriet. Figuren
viser, at kobberet kan spredes i forskellige retninger (afhængigt af strømretningen) men i alle
tilfælde er koncentreret i området omkring havbruget.
69
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0082.png
Figur 6-1
Middeloverkoncentration i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg
Cu/L) i perioden april-august,
hvor Standardhavbrug B anvender ny-imprægnerede net.
Figur 6-2
Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg
Cu/L) for perioden april-
august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Standardhavbrug B. Bemærk at figuren
ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.
70
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0083.png
6.1.2
Tab til sediment
Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 90 kg per år (varende til 50% af det
samlede kobbertab). Skæbnen af dette kobber er ikke modelleret, men er vurderet på basis af
tidligere undersøgelser fra danske og udenlandske havbrug. Disse undersøgelser har vist, at
kobberet tilføres sedimentet via afskalning fra nettet. I sedimentet vil malingsflager blive
sønderdelt, kobber gradvist gå i opløsning og bindes til sedimentets lerfraktion og det organiske
stof (Takahashi et al. 2012, Simpson et al. 2013, Macleod et al. 2014). Sønderdeling og
opløsning vil ske hurtigst (ét-til-flere år) i dynamiske sedimenter påvirket af kraftige
bundstrømme. Efterhånden vil det frigivne kobber blive bundet til, transporteret med og aflejret
sammen med den fine sedimentfraktion. Ved havbrug der er etableret over akkumulationsbund
kan der ske en løbende berigelse med kobber hvor malingsflager løbende overlejres med
sediment.
Da bundstrømmen omkring Standardhavbrug B i perioder er kraftig er det antaget, at kobberet
spredes til et område på mellem 1x1 km - 5x5 km. Dette vil medføre en årlig sediment-berigelse
i området på 0,04
–
1,00 mg Cu/kg sediment tørvægt under antagelse af, at dybden af det
aktive sediment er 5 cm.
71
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0084.png
7
7.1
Ændringer som følge af brug af medicin
Antibiotika
Oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er ikke naturligt forekommende stoffer i havmiljøet, og
forudsat at området omkring havbruget er upåvirket af andre kilder, repræsenterer de
modellerede koncentrationer de absolutte koncentrationer.
Som for hjælpestoffer fastsætter BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i BEK 1339 af
21/12/2011 miljøkvalitetskrav for medikamenter anvendt i havbrug (BEK 1022 2010, BEK 1339
2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af resultaterne for udbredelse af
medicin tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to miljøkvalitetskrav, det generelle
kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det generelle kvalitetskrav beskytter
vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-kravet beskytter mod en akut
virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En korttidsudledning defineres som en
udledning af højst 24 timers varighed, som højst må forekomme én gang om måneden.
Kravene er angivet i Tabel 7-1.
Tabel 7-1
Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.
Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i
behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale
koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Stof
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
VKK
15 µg/L
4,6 µg/L
10 µg/L
KVKK
18 µg/L
14 µg/L
160 µg/L
7.1.1
Koncentration af medicin
Følgende afsnit beskriver resultaterne af beregninger af de forventede
”worst
case”
koncentrationer af medicin i og omkring Standardhavbrug B. Beskrivelsen af modelleringen er
givet i afsnit 2.5.
De beregnede koncentrationer af oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er illustreret som
gennemsnitsværdier (Figur 7-1, øverst, Figur 7-2, øverst, Figur 7-3, øverst) samt som
maksimale værdier (Figur 7-1, nederst, Figur 7-2, nederst, Figur 7-3, nederst).
Gennemsnitsværdierne repræsenterer det aritmetiske gennemsnit af alle beregnede
koncentrationer i udledningsperioden. Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale
glidende gennemsnitsværdier for 24 timers perioder inden for udledningsperioden.
De højeste middelkoncentrationer beregnes for alle tre antibiotika for farvandet omkring
standardhavbruget
–
inden for en afstand af 5 km. Antibiotika kan spredes i forskellige retninger
(afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i området omkring havbruget.
De beregnede middelkoncentrationer af oxolinsyre i havområdet omkring Standardhavbrug B er
<2
μg/L
(Figur 7-1, øverst),
og det fastsatte VKK på 15 μg/L
for oxolinsyre (Tabel 7-1) bliver
derfor ikke overskredet.
72
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0085.png
Sammenholdes de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer (<18
μg/L,
Figur 7-1,
nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterium for oxolinsyre (KVKK) på 18 µg/L ses det, at
det
fastsatte KVKK på 18 μg/L for oxolinsyre (Tabel
7-1) ikke bliver overskredet.
Det samme er gældende for sulfadiazin og trimethoprim. De middelkoncentrationer, der er
beregnet for havområdet omkring Standardhavbrug B, er for sulfadiazin <2
μg/L
og for
trimethoprim <0,5
μg/L (Figur
7-2, øverst og Figur 7-3, øverst), hvilket skal sammenholdes med
de fastsatte VKK-værdier
på henholdsvis 4,6 μg/L og 10 μg/L (Tabel
7-1). VKK-værdierne bliver
derfor ikke overskredet.
Den beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for sulfadiazin (Figur 7-2, nederst) er
ved udledningen i havbruget 17,9 µg/L, men falder inden for kort afstand (<500 m) til værdier <4
µg/L. Denne værdi skal sammenholdes med et KVKK-kriterie på 14 µg/L, som derved potentielt
kan overskrides inde i opdrætsringene på havbruget. Det skal bemærkes, at beregningerne
bygger på en række konservative antagelser, der ikke forventes realiseret ved drift af
havbruget.
Sammenligning af de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for trimethoprim (<4
μg/L (Figur
7-3, nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterier (KVKK) på 160 µg/L viser, at
det ikke kan forventes at korttidskriteriet overskrides.
73
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0086.png
Figur 7-1
Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden
følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug B i perioden 15.-28. august. Øverst:
Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.
74
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0087.png
Figur 7-2
Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden
følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug B i perioden 15.-28. august. Øverst.
Middelkoncentration (μg/L). Nederst. Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.
75
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0088.png
Figur 7-3
Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug B i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.
76
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0089.png
8
Diskussion og resumé
Fødevare- og landbrugspakkens vækstplan for akvakultur fastsætter, at der pt. er identificeret et
miljømæssigt råderum for yderligere havbrugsdrift svarende til udledning af 800 ton kvælstof pr.
år i de
åbne havområder i Kattegat. Formålet med dette projekt, ”Modellering af lokaliteter til
havbrug”, er at identificere de
bedst egnede havbrugsområder i Kattegat og at kvantificere
miljøeffekterne fra produktion af regnbueørred i standardhavbrug lokaliseret på otte forskellige
positioner i disse områder ved brug af dynamisk, mekanistisk modellering. Definitionen af et
standardhavbrug fremgår af rapportens afsnit 2.1. Havbrugene på de otte positioner er betegnet
Standardhavbrug A til Standardhavbrug H. For hvert havbrug er der udarbejdet en rapport som
beskriver og diskuterer de ændringer som havbrugsdrift på den givne position giver anledning til.
For én havbrugsposition er miljøeffekten fra et ”Dobbelt Standardhavbrug” (dvs. dobbelt
produktion og derved fordoblede udledninger) også kvantificeret og rapporteret i en separat
rapport.
Størrelsen og omfanget af de ændringer som følger af drift af et standardhavbrug afhænger af
produktionen og dermed også produktionsbidragenes størrelse, de lokale hydrodynamiske
forhold, som påvirker fortynding og spredning af produktionsbidragene (tabene) fra anlægget, og
omsætningen. Tabenes størrelse er fastsat af definitionen af et standardhavbrug (se afsnit 2.1).
Tabene sker dels til vandet omkring fiskene og dels til havbunden (bundvand og sediment).
Et væsentligt produktionsbidrag fra marin fiskeproduktion er tabet af næringsstoffer. Et
standardhavbrug er fastlagt til at tabe 100 ton kvælstof pr. produktionssæson (april-december).
For fosfor svarer det til et tab på 12,3 ton fosfor pr. produktionssæson. Med den koblede model
beregnes, hvordan de tabte uorganiske og organiske næringsstoffer fortyndes, spredes,
sedimenterer og omsættes.
Produktionsbidraget fra marin fiskeproduktion omfatter også hjælpestoffer og medicin, som er
analyseret ved at beregne tab af antibegroningsmidler og tre typer antibiotika. Produktionen i
standardhavbrugene startes i april med netbure, der er ny-imprægnerede med
antibegroningsmidler. De ny-imprægnerede
net udskiftes i august med ”gamle” net med minimal
lækage af antibegroningsmidler. Det antibegroningsmiddel, der udgør den største risiko, når det
”lækker” fra nettene, er kobberoxid. Tab af antibegroningsmidler er derfor undersøgt ved
modellering af tab af det aktive stof, kobber. Kobbertabet er ifølge erfaringer fra eksisterende
havbrug fastsat til 180 kg, som tabes fordelt over perioden april-august. Kobber forekommer
naturligt i havmiljøet og anvendelsen i havbrugsdrift reguleres på basis af de
overkoncentrationer net-lækagen giver i forhold til baggrundskoncentrationen (BEK 1022 2010,
BEK 1339 2011).
I løbet af produktionssæsonen kan der opstå sygdom i fiskebestanden som kræver medicinering
med antibiotika. De dyrlægeordinerede medikamenter, der anvendes, er oxolinsyre, sulfadiazin
og trimethoprim. Ingen af disse stoffer forekommer naturligt i havmiljøet. Som for kobber
reguleres anvendelse på basis af de koncentrationer ”overskydende” medicin medfører i det
omgivende vandmiljø (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
De ændringer som produktionsbidragene medfører i havmiljøet er beregnet ved at køre
modelscenarier uden (basisforhold) og med havbrugsdrift og beregne differencen.
Miljøeffekterne er vurderet på basis af de beregnede ændringer. Det modelkompleks, der er
anvendt til modelleringen, er udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet i projektet
”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
(Erichsen et al. 2014) og tidligere
anvendt til tilvejebringelse af baggrundsdata for anden generations vandplaner. I nærværende
projekt er modelkomplekset optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige simulering af
virkninger af havbrugsdrift i Kattegat. Modelkomplekset omfatter en hydrodynamisk og en
økologisk model.
77
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0090.png
Undersøgelsen af eutrofieringseffekter (ændringer som følge af tab af næringsstoffer) er sket
med den koblede hydrodynamiske-økologiske model. Det betyder, at undersøgelsen inkluderer
omsætningen af næringsstoffer og den virkning næringsstoftabet har på kvalitetselementer som
klorofyl, bundilt og på sedimentforhold. Der er modelleret ét år, gående fra produktions-
sæsonens start i april til start af den næste produktionssæson. Fiskeproduktionen strækker sig
normalt over 8-9 måneder. I modelleringen er der antaget en produktionsperiode på 7 måneder
og 1 uge (hvilket medfører større tab pr. tidsenhed) efterfulgt af en brakperiode. Brakperioden er
inkluderet for at undersøge eventuelle ”eftervirkninger” af det materiale,
der tilføres sedimentet
under havbruget i produktionsperioden. I undersøgelsen af tab af hjælpestoffer og medicin er
der ikke inkluderet omsætning af stofferne i miljøet og de resulterende koncentrationer er derfor
konservative estimater.
8.1
Ændringer som følge af Standardhavbrug B
De estimerede miljømæssige ændringer i havmiljøet som følge af standardhavbrugsdrift er
nærmere beskrevet i rapportens kapitel 5, 6 og 7. I det følgende opsummeres og diskuteres de
estimerede ændringer i forhold til de åbne havområder, standardhavbruget er beliggende i, og
de vandplanområder og Natura 2000 områder, der kan blive påvirket af en placering af et
standardhavbrug på havbrugsposition B (se Figur 1-4).
8.1.1
Havområdet
Eutrofiering
Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvalitet overordnet er beskedne, især fordi
strømhastigheden og fortyndingen af de udledte næringsstoffer ved havbruget er forholdsvis
stor. Havbrugsproduktionen giver en tilførsel af organisk stof til havbunden og i perioder med lav
bundstrøm og høj deposition af organisk materiale øges koncentrationen af svovlbrinte i
sedimentet og der opbygges en iltgæld, som påvirker bunddyrssamfundet inden for
havbrugsområdet. Beregningerne viser, at iltgælden ved Standardhavbrug B forsvinder inden for
to måneder efter fiskebestanden er høstet. Ændringerne i iltgæld forekommer i selve
havbrugsområdet (under havbruget), men vil gentages i hver produktionssæson. Derfor kan
bunddyrs-samfundet under selve havbruget ikke forventes at kunne re-etablere sig i fuldt
omfang inden en næste produktionssæson.
Vandfasen
Baseret på de beregnede differencer mellem basisforhold og produktionsscenariet med tab af
næringsstoffer fra Standardhavbrug B fremgår det, at ændringer i klorofyl, sigtdybde og fosfor
må forventes at ligge under detektionsgrænserne, mens øgning i uorganisk kvælstof vil kunne
måles i en afstand op til 500 m fra midten af havbruget.
Da berigelse med næringsstoffer kan være kritisk specielt i perioder, hvor koncentrationerne i
forvejen er lave og primærproduktionen dermed kan være næringssaltbegrænset, er det
undersøgt om der sker ændringer i varigheden af næringsstofbegrænsning. Dette er opgjort ved
at sammenholde varigheden af overskridelser af en
”grænseværdi” i basissituationen og i
scenariet med tab fra Standardhavbrug B. ”Grænseværdien” er defineret ved
halvmætningskonstanterne for henholdsvis kvælstof- og fosforoptag i planktonalger. Ændringen
af varighed med potentiel kvælstofbegrænsning ved Standardhavbrug B reduceres med ca. 32
dage umiddelbart uden for havbruget, med 8 dage 500 m fra havbruget og med 2 dage 1000 m
fra havbruget. Overskridelser af ”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning er generelt
kortvarige og forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november.
Den tilsvarende analyse af ændringer i varigheden af fosforbegrænsning ved Standardhavbrug
B kan opgøres til højst 1 dag (50 m fra havbruget) og kan derfor betegnes som kortvarig uanset
om overskridelsen sker samlet eller spredt over produktionssæsonen.
78
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0091.png
Opsummeret viser resultaterne, at eutrofieringseffekterne fra Standardhavbrug B er
begrænsede i udstrækning, og dermed ikke kan forventes at påvirke vandkvalitet i de åbne
havområder.
Bundforhold
Modelresultaterne viser, at sedimentet beriges med organisk kulstof, kvælstof og fosfor i løbet af
produktionssæsonen, og at denne berigelse vil være helt omsat og/eller borttransporteret inden
starten af næste sæson. Berigelsen af sedimentet medfører et øget iltforbrug og en øget iltgæld
i sedimentet under havbruget (kapitel 5). Tidligt i februar måned i den efterfølgende brakperiode
er den ekstra iltgæld fra havbrugsdriften
”indløst”
og ved den nye produktionssæsons
begyndelse er ilt- og sedimentforhold på basisniveau. Den hurtige restitutionen af havbunden
skyldes den forholdsvis høje forskydningsspænding ved Standardhavbrug B.
Havbunden ved standardhavbrug B bliver kun kortvarigt (< 1 dag) udsat for iltsænkninger under
4 mg O
2
/L og havbrugsdriften ændrer ikke på dette forhold, hverken lokalt (50 m) eller længere
væk (500
–
1000 m) fra havbruget.
Standardhavbrug B kunne potentielt ændre udbredelsen af makroalger og ålegræs, hvis
lysforholdene forringes som følge af øgede koncentrationer af planteplankton eller epifytvækst
stimuleret af øgede koncentrationer af næringsstoffer. Som det fremgår af afsnit 5.4, medfører
Standardhavbrug B ikke ændringer i hverken koncentrationen af planktonalger (klorofyl) eller
sigtdybden, som ellers kunne påvirke lysforholdene ved bunden i en grad, så bundplanternes
lysbetingede vækstvilkår forringes.
Øget sedimentation og lave iltkoncentrationer i bundvandet kan påvirke væksten af makroalger
og ålegræs. Da de største ændringer er begrænset til havbrugsområdet og da dybden på
lokaliteten er større end dybdegrænsen for makroalger og ålegræs i området, vil der ikke være
lokale effekter på makroalger. På lavere vanddybde, hvor makroalger og ålegræs potentielt kan
vokse, viser modelleringen ingen ændringer i ilt- og sedimentforhold.
Tæthed og artsantal af den gravende bundfauna kan påvirkes af ændret tilførsel af organisk
materiale og øget iltgæld (koncentrationen af svovlbrinte i sedimentet). Omfattende
feltundersøgelser har vist, at infauna i sedimenter under havbrug med sulfidkoncentrationer
under 20 mg S/L porevand ikke er påvirket, mens man kan forvente en halvering af artsantallet
ved 10 gange højere sulfidkoncentrationer (Hargrave 2010). Med et typisk vandindhold på 20 %,
en tørdensitet på 1,8-2,0 g/cm
3
og et aktivt overfladelag på 5 cm svarer disse ”grænseværdier”
til 0,25 g H
2
S/m
2
og 2,5 g H
2
S/m
2
og en korresponderende iltgæld på 0,5 g O
2
/m
2
og 5 g O
2
/m
2
.
Til sammenligning forudsiger modellen en maksimal iltgæld på ca. 0,2 g O
2
/m
2
i basissituationen
uden havbrugsdrift og en gennemsnitlig iltgæld op til 7 g O
2
/m
2
i august umiddelbart under
Standardhavbrug B. Man må derfor forudse en forarmning af infaunaen, hvis der placeres et
havbrug på positionen. Det berørte areal kan skønsmæssigt opgøres til ca. 20.000-25.000 m
2
.
På baggrund af de modellerede ændringer i iltgæld (og sulfidindhold) i sedimentet kan der
forventes forhold umiddelbart under havbruget, som vil ændre bunddyr-samfundet i form af
reduktion af artsantallet med op til 60% af den gravende bundfauna (Hargrave 2010). Især
artsantallet af de iltkrævende krebsdyr og pighude vil blive reduceret. Ændringerne i iltgæld og
sulfidindhold i sedimentet ophører i løbet af braksæsonen (februar) og sedimentet vil således
være fuldt restitueret inden starten af den næste produktionssæson, med deraf følgende
mulighed for rekolonisering af de arter, der måtte være forsvundet som følge af ændringer i
sulfidindhold i sedimentet. Da ophobning af sulfid vil være et tilbagevendende fænomen i hver
produktionsperiode, vil ingen af de iltkrævende arter kunne opretholde varige bestande med en
naturlig alders- og størrelsesfordeling under havbruget.
Da der under basisforhold kortvarigt forekommer iltkoncentrationer på mindre end 4 mg O
2
/L i
perioder og da der ikke sker betydende ændringer i varigheden af lave iltkoncentrationer i
bundvandet, kan det forventes at den eksisterende bundfauna er tolerant over for lav ilt, og at
tætheden af den mobile fauna vil øges, som resultat af øget fødetilgængelighed. Dette er bl.a.
79
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0092.png
iagttaget under havbrug i Middelhavet, hvor tætheden af vilde fisk kan øges op til 60 gange
(Valle et al. 2007).
Hjælpestoffer og medicin
Modelberegningerne som bygger på en række konservative antagelser (bl.a. rolige
strømforhold, ingen henfald eller sedimentation) viser, at hverken kobber eller de to typer
antibiotika, oxolinsyre og trimethoprim vil overskride miljøkravene fastsat af Miljø- og
Fødevareministeriet. De modellerede koncentrationer for sulfadiazin indikerer, at korttidskravet
på 14 µg/L kan blive overskredet i selve havbruget, mens der uden for havbruget ikke optræder
værdier over 14 µg/L. Da beregningerne er baseret på konservative antagelser for flere forhold i
havbrugsdriften vurderes risikoen for overskridelser at være meget lille.
Hjælpestoffer
Til beregninger og vurderinger af tilførsel af antibegroningsmiddel til vandmiljøet ved drift af
Standardhavbrug B er der anvendt en
række konservative antagelser til belysning af ”worst
case”; herunder at udledningen af kobber sker i de øverste 5 m i modellen, mens nettene på
lokaliteten typisk vil være 10-15 m dybe så udledningen af kobber vil fordeles over større dybder
end antaget i modelleringen. Derved underestimeres den initiale fortynding af kobber 2-3 gange.
Af de 180 kg der udledes i løbet af perioden april-august antages 90 kg at blive udledt til vandet,
mens 90 kg er afskalninger, der sedimenterer ned til havbunden. Af kapitel 6 fremgår det, at
overkoncentrationerne på intet tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i
bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Med hensyn til det sediment-bundne kobber der - efter omlejring, findeling og associering til den
fine partikelkoncentration - indbygges i sedimentet, viser beregningen i afsnit 6.1.1, at
kobbertabet ved Standardhavbrug B kan føre til en årlig sediment-berigelse i området på ca.
0,04 - 1 mg Cu/kg sedimenttørvægt. Sammenlignes denne berigelse med baggrunds-
koncentrationen af kobber i sedimentet i Storebælt, Femern Bælt og indre danske farvande
(Figur 8-1), ses det, at øgningen er lille i forhold til baggrundskoncentrationen.
I forbindelse med egenkontrol og miljøforvaltning af danske havbrug anvendes der en såkaldt
”alarmgrænse/alarmværdi”
på 90 mg Cu/kg sedimenttørvægt i sedimentet. Sammenholdt med
denne ”alarmgrænse” vurderes det, at
der ikke vil ske en betydende akkumulering af kobber i
sedimentet. Afskalning af kobberholdig imprægnering kan medføre, at alarmgrænsen i enkelte
prøver overskrides lokalt (på decimeter-skala), hvilket også understøttes af sedimentanalyser fra
danske havbrug (hvor 6% af delprøver overstiger 90 mg Cu/kg, mens mediankoncentration er
16 mg Cu/kg). Vurderingen er i overensstemmelse med erfaringerne fra eksisterende danske
havbrug, der viser, at der ikke sker nævneværdig berigelse af sedimentet med kobber (DHI
2013).
80
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0093.png
60
IDF
Femern
SB
Kobber (mg/kg tørvægt)
50
40
30
20
10
0
0
5
10
15
20
25
Glødetab (% af tørvægt)
Figur 8-1
Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt
(”SB”),
præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.
Medicin
Til beregninger og vurderinger af tilførsel af hjælpestoffer til vandmiljøet ved drift af
Standardhavbrug B
er der anvendt en række konservative antagelser til belysning af ”worst
case”. De vigtigste omfatter:
Hele den stående bestand af fisk behandles samtidig med medicin
Tilførslen er beregnet på basis af to på hinanden følgende behandlinger med medicin
Alt tildelt medicin udledes til vandet i behandlingsperioden
Medicinering sker i en periode med svag strøm
Da de tre første antagelser i sig selv er sjældne og kun yderst sjældent vil forekomme samtidigt,
er der tale om meget konservative vurderinger af overkoncentrationerne af medicin. Hele den
stående bestand bliver aldrig eller yderst sjældent behandlet samtidigt, og det sker aldrig eller
yderst sjældent, at der foretages to behandlinger umiddelbart efter hinanden. Med hensyn til
hvor meget medicin der tabes, så vil der i sagens natur ske en nedbrydning i fiskene, så ikke alt
doceret medicin vil udledes til det marine miljø. Dertil kommer, at tabet vil ske over længere tid
end behandlingsperioden og dermed i lavere rater end der er regnet med i modelleringen.
Endvidere, for
at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende koncentrationer af medicin i
det omgivende vandmiljø, er der modelleret i en periode med svag strøm. Dette nedsætter
fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget og udtrykker derfor de maksimale
koncentrationer, medicineringen kan medføre.
Af kapitel 7 fremgår det, at følgekoncentrationerne for oxolinsyre og trimethoprim på intet
tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK
1339 2011). Korttidskravet for sulfadiazin på 14 µg/L kan teoretisk blive overskredet, hvis 1.600
ton fisk behandles i to på hinanden følgende perioder. Dette behandlingsscenarie kan ikke
forventes realiseret i praksis og da den beregnede overskridelse kun vil ske inde i selve
opdrætsringene, forventes det ikke, at behandling med sulfadiazin reelt vil give anledning til
koncentrationer, der overskrider Miljø- og Fødevareministeriets fastsatte miljøkrav for det marine
miljø.
81
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0094.png
8.1.2
Vandplanområder
Modelberegninger påviser ingen ændringer i vandplanområdernes vandkvalitet (næringsstoffer,
primærproduktion, klorofyl, sigtdybde og iltforhold), og ingen berigelse af sedimentet i
områderne på grund af havbrugsdriften. På baggrund af undersøgelsesresultaterne kapitel 5) og
diskussionen ovenfor forventes der derfor ikke ændringer i vandplanområdernes økologiske
tilstand mht. de kvalitetselementer, som potentielt kunne påvirkes (klorofyl, bundfauna og
ålegræs).
Tab af næringsstoffer fra Standardhavbrug B vil medføre en bruttotransport på 36 ton kvælstof
pr. år til vandområde 205 ” Kattegat, Nordsjælland >20 m” og transporter på 1 –
6 ton til andre
områder i Kattegat (afsnit 5.3). Størrelsen af bruttotransporter til de forskellige vandplanområder
afspejler de herskende strømretninger i områderne mellem standardhavbruget og
vandplanområder samt afstanden mellem havbruget og de forskellige vandplanområder (fx 3 km
til 205 ” Kattegat, Nordsjælland >20 m”). Resultater fra den økologiske modellering viser
dog
ingen effekter af denne transport ind i vandområderne, bl.a. fordi over-koncentrationer af
næringsstoffer (fra havbruget) i det tilførte vand er meget lave.
Transporten ind i vandområderne er også opgjort som nettotilførslen. Nettotilførslen udtrykker
forskellen mellem mængden af kvælstof som transporteres ind i vandplanområdet og mængden
der transporteres ud af området igen. De beregnede nettotilførsler som følge af havbrugsdrift er
derfor mindre end bruttotransporterne. Samtidig viser nettotilførslerne en markant forskellig
fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal også har en betydning for
tilbageholdelsen. Arealets betydning indikerer, at denitrifikation og temporær tilbageholdelse i
sedimentet antagelig er hovedansvarlig for tilbageholdelsen, mens en mindre andel indbygges i
biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger).
Sandsynligvis er den modellerede periode ikke tilstrækkelig lang til at give en fulddækkende
beskrivelse af havbrugets betydning for nettotilførslerne, fordi sedimenter og andre
bundkomponenter ikke vil være i ligevægt mht. næringsstoffer tabt fra havbruget. Reelt må man
forvente en lidt lavere (skønnet 15%) samlet nettotilførsel, fordi denitrifikationen vil fortsætte i
brakperioden fra medio december til medio april. Forskellen mellem brutto- og nettotilførsel må
forventes at være størst for de mindre og nærtliggende vandplanområder.For
at opnå ”worst
case” med hensyn til de resulterende koncentrationer af medicin i det omgivende vandmiljø er
der modelleret en periode med svag strøm. Dette betyder, at fortyndingen og spredningen af tab
fra havbruget vil være lavere end under gennemsnitsforhold og udtrykker derfor de højest
forventelige koncentrationer, som medicineringen kan medføre både i havbrugsområdet og i de
nærliggende vandplanområder. Det samme gælder for antibegroningsmidlet kobber.
8.1.3
Natura 2000 områder
Modelberegningerne af udbredelsen og graden af ændringer i vandkvaliteten, bundforhold og
koncentrationer af medicin og hjælpestoffer (præsenteret i kapitel 5, 6 og 7) viser, at der ikke
sker en påvirkning af Natura-2000 områder,
H204 ”Schultz og Hastens Grund samt Briseis
Flak”,
H112
”Hesselø med omliggende stenrev” og H167 ”Lysegrund”),
der ligger 11 km, 13 km
og 18 km fra havbrugsområdet.
Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (SPA102) ligger ca. 30 km sydøst for positionen. Da
der ikke påvises ændringer i vand- og sedimentkvalitet i den afstand fra Standardhavbruget, kan
der heller ikke forudses ændringer i fuglenes fødetilgængelighed. Det betyder samlet set, at
områdets økologiske integritet i form af tilstrækkelige føderessourcer ikke ændres.
8.1.4
Reversibilitet af ændringer
Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvaliteten (uorganisk kvælstof og fosfor,
klorofyl, primærproduktion og sigtdybde) er kortvarige og vil være fuldt reversible, dvs. at
82
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0095.png
ændringerne ophører, når havbrugsdriften indstilles. I december måned, hvor fiskeproduktionen
er ophørt, er vandkvaliteten uændret i forhold basistilstanden.
Ændringer i sediment mht. organisk kulstof, kvælstof og fosfat, bundvand (ilt) og iltgæld
forventes ligeledes at være fuldt reversibel, dvs. at ændringerne ophører hurtigt efter at
havbrugsdriften indstilles. Restitutionen af infaunaen vil tage længere tid end
sedimentforholdene, da de fortrængte infauna arter først skal rekolonisere havbunden og
dernæst etablere den samme bestandsstruktur mht. individtæthed og størrelsesfordeling.
Afhængig af artsammensætningen og rekrutteringsgrundlag kan det forventes, at restitutionen
tager 2-4 år (Keeley 2013), fordi sedimentforholdene hurtigt vender tilbage til basistilstanden
pga. de forholdsvist gode strømforhold ved Standardhavbrug B.
8.1.5
Homogenitet
Havbrugszone B kan overordnet betegnes som homogen mht. hydrodynamiske forhold i
overfladen (saltholdighed, vandtemperatur og overfladestrøm) (Tabel 3-1). De beregnede
ændringer i pelagiske vandkvalitetsforhold (eutrofiering, medicin og kobber) for
Standardhavbrug B kan således betragtes som repræsentative for zonen. Dog vil transport af
næringsstoffer til vandplansområder og ændringer i Natura 2000 områder afhænge af afstanden
til disse områder og derved af den eksakte placering af en alternativ havbrugslokalitet inden for
zonen.
Vanddybden i Havbrugszone B varierer mellem 19
–
23 m. Dybden har betydning for
forskydningsspændingen (den fysiske energi fra strøm og bølger), som påvirker havbunden
(Tabel 3-1). Variationen i vanddybden betyder, at forholdene kan forventes at være noget
heterogene, og i de dybere områder vil forskydningsspændingen være mindre og ændringerne i
sedimentforholdene ved havbrugsdrift derfor størst, fordi resuspensions-hændelser vil være
mindre intensive og forekomme mere sjældent. Da Standardhavbrug B er placeret ved en
vanddybde på ca. 23 m, kan de beregnede ændringer i sedimentforhold ved drift af havbruget,
således betragtes som konservative i forhold til en alternativ havbrugslokalitet på lavere
vanddybde inden for zonen. Alternative placeringer på lavere vanddybde vil således øge
intensiteten af resuspensions-hændelser, reducere den sæsonmæssige opbygning af iltgæld og
dermed påvirke bunddyrssamfundet i lavere grad. Til gengæld kan alternative placeringer
betyde at afstand til vandplanområder og Natura 2000 områder mindskes.
83
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0096.png
9
Referencer
Allen JI, Somerfield PJ & FJ Gilbert (2007). Quantifying uncertainty in high-resolution coupled
hydrodynamic-ecosystem models. J Mar Systems 64: 3-14.
BEK 1022 af 25. august 2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
BEK 1339 af 21. december 2011. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Brooks KM & CV Mahnken (2003). Interactions of Atlantic salmon in the Pacific Northwest environment III:
Accumulation of zinc and copper. Fisheries Research 62: 295–305.
Caballero MJ, Obach A, Rosenlund G, Montero D, Gisvold M & MS Izquierdo (2002). Impact of different
dietary lipid sources on growth, lipid digestibility, tissue fatty acid composition and histology
of rainbow trout, Oncorhynchus mykiss. Aquaculture 214: 253–271.
Carpenter EJ & RRL Guillard (1971). Intraspecific differences in nitrate half-saturation constants for three
species of marine phytoplankton. Ecology 52: 183-185.
Chen YS, Beveridge MCM, Telfer TC & WJ Roy (2003). Nutrient leaching and settling rate characteristics
of the faeces of Atlantic salmon (Salmo salar L.) and the implications for modelling of solid
waste dispersion. J Appl Ichthyology19: 114-117.
Cheng ZJ, Hardy RW & M Blair (2003). Effects of supplementing methionine hydroxyl analogue in soybean
meal and distiller’s dried grain-based
diets on the performance and nutrient retention of
rainbow trout [Oncorhynchus mykiss (Walbaum)]. Aquacult Res 34:1303–1330.
Cheng ZJ & RW Hardy (2003). Effects of extrusion processing of feed ingredients on apparent digestibility
coefficients of nutrients for rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture Nutrition 9(2):
77–83.
Clement D, Keeley N & R Sneddon (2010). Ecological Relevance of Copper (Cu) and Zinc (Zn) in
Sediments Beneath Fish Farms in New Zealand. Prepared for Marlborough District Council.
Report No. 1805. 48 sider plus bilag.
DCE/DMU (2004). Iltrapport 27. august 2004; http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-
interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/iltrapport-august-2004.
DHI (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. Rapport til Dansk Akvakultur, Støttet af
Fødevareministeriet og EU gennem FIUF-programmet, 51 sider +18 sider i bilag.
DHI (2013). Sedimentundersøgelser ved danske havbrug. Støttet af FødevareErhverv og den europæiske
fiskerifond EFFE, 30 sider.
DHI (2017a).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Screening af Kattegat for bedst egnede områder.
Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet.
Projekt støttet af EU’s Hav-
og
Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
DHI (2017b).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Validering af modelkompleks anvendt til modellering af
miljøeffekter fra standardhavbrug. Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet. Projekt støttet af
EU’s Hav-
og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
Edwards KF, Thomas MK, Klausmeier CA & E Litchman (2012). Allometric scaling and taxonomic variation
in nutrient utilization traits and maximum growth rate of phytoplankton. Limnol Oceanogr
57(2): 554–566.
Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels,
C. (2013). Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi. 85 s.
–
Videnskabelig rapport fra DCE
–
Nationalt Center for Miljø
og Energi nr. 73. http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf.
84
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0097.png
Erichsen AC, Kaas H, Timmermann K, Markager S, Christensen J, & C Murray (2014). Modeller for
Danske Fjorde og Kystnære Havområder
–
Del 1. Metode til bestemmelse af målbelastning.
Dokumentation. Rapport om
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for
vandforvaltningen”. http://naturstyrelsen.dk/media/131361/3_1_modeller-for-danske-fjorde-
og-kystnaere-havomraader-del1.pdf.
Eppley RW, Rogers JN & JJ McCarty (1969). Half-saturation constants for uptake of nitrate and ammonium
by marine phytoplankton. Limnol Oceanogr 14: 912–920.
Hargrave BT (2010). Empirical relationships describing benthic impacts of salmon aquaculture. Aquacult
Environ Interact 1: 33–46.
Gaylord TG, Barrows FT & SD Rawles (2009). Apparent amino acid availability from feedstuffs in extruded
diets for rainbow trout Oncorhynchus mykiss. Aquacult Nutrition 16(4): 400.
Geels, C., Hansen, K. M., Christensen, J. H., Ambelas Skjøth, C., Ellermann, T., Hedegaard, G. B., Hertel,
O., Frohn, L. M., Gross, A., Brandt, J. (2012). Projected change in atmospheric nitrogen
deposition to the Baltic Sea towards 2020, Atmos. Chem. Phys. 12, 2615-2629.
Glencross BD, Carter CG, Duijster N, Evans DR, Dods K, McCafferty P, Hawkins WE, Maas R & S Sipsas
(2004). A comparison of the digestibility of a range of lupin and soybean products when fed
to either Atlantic salmon (Salmo salar) or rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture
237: 333–346.
Green JA & RW Hardy (2002). The optimum dietary essential amino acid pattern for rainbow trout
(Oncorhynchus mykiss), to maximize nitrogen retention and minimize nitrogen excretion.
Fish Physiology and Biochemistry 27: 97–108.
Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt. Center
for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 167. http://dce2.au.dk/pub/SR167.pdf.
HELCOM (2011): The Fifth Baltic Sea Pollution Load Compilation (PLC-5). Balt. Sea Environ. Proc. No.
128.
Keeley N (2013) Benthic Effects; In (NN) Literature Review of Ecological Effects of Aquaculture, pp.3-1
–
3-33. Ministry for Primary Industries, New Zealand.
Lia QP, Zhang J-Z, Millero FJ & DA Hansell (2005). Continuous colorimetric determination of trace
ammonium in seawater with a long-path liquid waveguide capillary cell. Marine Chemistry
96: 73– 8.
Litchman E Edwards KF & CA Klausmeier (2015). Microbial resource utilization traits and trade-offs:
implications for community structure, functioning, and biogeochemical impacts at present
and in the future. Front Microbiol 6: 254.doi:10.3389/fmicb.2015.00254
Lægemiddelstyrelsen (2008). Datablad Branzil.
Lægemiddelstyrelsen (2011). Datablad Tribrissen Forte.
Macleod CM, Eriksen RS, Simpson SL, Davey A & J Ross (2014). Assessment of the environmental
impacts and sediment remediation potential associated with copper contamination from
antifouling paint (and associated recommendations for management), FRDC Project 2011-
041 (University of Tasmania, CSIRO), Australia.
Maranon E, Cermeno, Lopez-Sandoval
DC, Rodrıguez-Ramos
T, Sobrino, Huete-Ortega M, Blanco JM &
Rodrıguez (2013).
Unimodal size scaling of phytoplankton growth and the size dependence
of nutrient uptake and use. Ecology Letters 16: 371–379.
Maréchal D (2004). A soil-based approach to rainfall-runoff modelling in ungauged catchments for England
and Wales. PhD thesis, Cranfield University. 157 sider.
MFVM / Miljø og Fødevareministeriet (2016). Kravspecifikation i udbuddet til projektet ”Modellering af
lokaliteter til havbrug”.
Citat.
85
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0098.png
Moriasi DN, Arnold JG, Van Liew MW, Bingner RL, Harmel RD & TL Vieth (2007). Model evaluation
guidelines for systematic quantification of accutacy in watershed simulations. Transaction of
the ASABE 50: 885-900.
Patey MD, Rijkenberg MJA, Statham PJ, Stinchcombe MC, Achterberg EP & M Mowlem (2008).
Determination of nitrate and phosphate in seawater at nanomolar concentrations. Trends in
Analytical Chemistry 27(2): 169-182.
Petersen FB (1991). Hydrografiske forhold i det sydlige Kattegat. Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 3 100
sider.
Reid GK, Liutkus M, Robinson SMC, Chopin TR, Blair T, Lander T, Mullen J, Page F & RD Moccia (2008).
A review of the biophysical properties of salmonid faeces: implications for aquaculture waste
dispersal models and integrated multi-trophic aquaculture. Aquacult Res 2008: 1-17.
Serrano E (BioMar) Note: Nutrición en truchas: Digestibilidad de Materias primas.
http://www.biomar.com/countries/chile/eventos1/serrano.pdf.
Simpson SL, Spadaro
DA & D O’Brien (2013).
Incorporating bioavailability into management limits for
copper in sediments contaminated by antifouling paint used in aquaculture. Chemosphere
93: 2499–2506.
Smith SL, Yamanaka Y, Pahlow M & A Oschlies (2009). Optimal uptake kinetics: physiological acclimation
explains the pattern of nitrate uptake by phytoplankton in the ocean. Mar Ecol Prog Ser 384:
1-12.
Stone DAJ (2003) Review: utilization of dietary carbohydrate by fish. Reviews in Fisheries Science 11(4):
337–369.
Schwemmer, P, Mendel, B., Sonntag, N, Dierschke, V. and Garthe, S. 2011. Effects of ship traffic on
seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning.
Ecological Applications 21:1851–1860.
Takahashi CK, Turner A, Millward GE & GA Glegg (2012). Persistence and metallic composition of paint
particles in sediments from a tidal inlet. Marine Pollution Bulletin 64: 133–137.
Valle C, Bayle-Sempere J T, Dempster T, Sanchez-Jerez P and F Giménez-Casalduero. 2007. Temporal
variability of wild fish assemblages associated with a sea-cage fish farm in the south-western
Mediterranean Sea. Estuarine, Coastal and Shelf Science 72: 299-307.
Weatherup RN & KJ McCracken (1999). Changes in rainbow trout, Onchorhynchus mykiss (Walbaum),
body composition with weight. Aquacult Res 30: 305-307.
Windolf, J., Timmermann, A., Kjeldgaard, A., Bøgestrand, J., Larsen, S.L. & Thodsen, H. 2013.
Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, 1990-2011. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 110 s.
–
Teknisk rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31. http://dce2.au.dk/pub/TR31.pdf.
86
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0099.png
BILAG
BI LAG
87
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0100.png
88
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0101.png
BILAG A
BI LAG A
–
Måne dskort f or ændri ng i oplø st
uorg anisk kv ælst of
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
89
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0102.png
90
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0103.png
BILAG A
A
Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof i
overfladen
91
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0104.png
92
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0105.png
BILAG A
93
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0106.png
94
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0107.png
BILAG A
95
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0108.png
96
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0109.png
BILAG A
97
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0111.png
BILAG B
BI LAG B
–
Måne dskort f or ændri ng i oplø st
uorg anisk f o sf or
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
99
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0112.png
100
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0113.png
BILAG B
B
Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor i
overfladen
101
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0114.png
102
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0115.png
BILAG B
103
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0116.png
104
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0117.png
BILAG B
105
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0118.png
106
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0119.png
BILAG B
107
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0121.png
BILAG C
BI LAG C
–
Måne dskort f or ændri ng i pel agisk
primærpr od ukt ion
Geografisk udbredelse af ændring i vandsøjlen
109
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0122.png
110
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0123.png
BILAG C
C
Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion i
vandsøjlen
111
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0124.png
112
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0125.png
BILAG C
113
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0126.png
114
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0127.png
BILAG C
115
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0128.png
116
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0129.png
BILAG C
117
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0131.png
BILAG D
BI LAG D
–
Måne dskort f or ændri ng i klorof yl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
119
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0132.png
120
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0133.png
BILAG D
D
Månedskort for ændring i klorofyl i overfladen
121
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0134.png
122
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0135.png
BILAG D
123
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0136.png
124
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0137.png
BILAG D
125
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0138.png
126
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0139.png
BILAG D
127
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0141.png
BILAG E
BI LAG E
–
Måne dskort f or ændri ng i sigt d yb de
Geografisk udbredelse af ændring
129
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0142.png
130
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0143.png
BILAG E
E
Månedskort for ændring i sigtdybde
131
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0144.png
132
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0145.png
BILAG E
133
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0146.png
134
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0147.png
BILAG E
135
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0148.png
136
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0149.png
BILAG E
137
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0151.png
BILAG F
BI LAG F
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
kulst of i sed iment et
Geografisk udbredelse af ændring
139
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0152.png
140
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0153.png
BILAG F
F
Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet
141
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0154.png
142
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0155.png
BILAG F
143
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0156.png
144
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0157.png
BILAG F
145
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0158.png
146
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0159.png
BILAG F
147
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0161.png
BILAG G
BI LAG G
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
kvælst of i sedim ent et
Geografisk udbredelse af ændring
149
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0162.png
150
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0163.png
BILAG G
G
Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet
151
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0164.png
152
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0165.png
BILAG G
153
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0166.png
154
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0167.png
BILAG G
155
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0168.png
156
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0169.png
BILAG G
157
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0171.png
BILAG H
BI LAG H
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
f osf or i sedi ment et
Geografisk udbredelse af ændring
159
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0172.png
160
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0173.png
BILAG H
H
Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet
161
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0174.png
162
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0175.png
BILAG H
163
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0176.png
164
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0177.png
BILAG H
165
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0178.png
166
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0179.png
BILAG H
167
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0181.png
BILAG I
BI LAG I
–
Måne dskort f or ændri ng i sedim ent s
ilt f orbru g
Geografisk udbredelse af ændring
169
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0182.png
170
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0183.png
BILAG I
I
Månedskort for ændring i sedimentets iltforbrug
171
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0184.png
172
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0185.png
BILAG I
173
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0186.png
174
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0187.png
BILAG I
175
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0188.png
176
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0189.png
BILAG I
177
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0191.png
BILAG J
BI LAG J
–
Måne dskort f or ændri ng i ilt i
bun dva ndet
Geografisk udbredelse af ændring
179
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0192.png
180
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0193.png
BILAG J
J
Månedskort for ændring i ilt i bundvandet
181
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0194.png
182
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0195.png
BILAG J
183
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0196.png
184
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0197.png
BILAG J
185
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0198.png
186
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0199.png
BILAG J
187
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0201.png
BILAG K
BI LAG K
–
Måne dskort f or ændri ng i
sedim ent et s ilt gæl d
Geografisk udbredelse af ændring
189
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0202.png
190
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0203.png
BILAG K
K
Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld
191
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0204.png
192
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0205.png
BILAG K
193
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0206.png
194
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0207.png
BILAG K
195
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0208.png
196
dhi2017_standardhavbrugb
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746659_0209.png
BILAG K
197