L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved

etablering eller udvidelse af havbrug)

Deltagere: Folketinget

Praktik: længde: ca. 15 min.

Talens formål: Samråd forud for 2.behandling af lovforslag

L111 (Samrådsspørgsmål A, B og C).

Kontaktpersoner: Tejs Binderup, Thomas Friedrichsen

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)



[Det talte ord gælder]

Tak for invitationen til igen på et samråd at

tale om forslaget til ændring af

miljøbeskyttelsesloven.

Som oplyst på samrådet den 15. marts er der

tale om et lovforslag, som skal sikre

muligheden for at anvende kompenserende

marine virkemidler i forbindelse med

havbrugsproduktion.

Som jeg også oplyste i sidste uge, skabes der

med lovforslag L 111 hjemmel til at udstede

regler, som gør det muligt at godkende

havbrug med vilkår om, at der skal etableres

og drives kompenserende marine

virkemidler.

Lad mig gentage at et havbrug, der er

miljøgodkendt med vilkår om



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



kompenserende marine virkemidler, skal

sikre, at der ved drift af disse virkemidler

fjernes næringsstoffer fra havet.

Der skal fjernes næringsstoffer fra det

kystvand eller havområde, som havbruget

måtte påvirke ud over, hvad der er

miljømæssigt råderum til.

At muliggøre brugen af et sådant værktøj for

danske havbrugere er i overensstemmelse

med regeringens mål om at skabe vækst i

akvakulturerhvervet på et bæredygtigt

grundlag.

Ideen med at kompensere for en

næringsstofudledning ved hjælp af

muslingeopdræt eller tangdyrkning er ikke

ny. Det er ikke en opfindelse, regeringen

pludselig er kommet med.



Forskere, virksomheder og sågar

miljøorganisationer i lande verden over

arbejder på at fremme såkaldt

integrated

multi-trophic aquaculture

som fremtidens

bæredygtige form for akvakultur.

Inspireret heraf anbefalede et

akvakulturudvalg, som havde deltagelse de

grønne organisationer, i 2010 at ”en

fortsat

produktionsudvikling af dansk havbrug kan

ske bl.a. ved en udvikling af fangkulturer

som muslinger og tang, der kan sikre, at

fiskeproduktionen efterhånden bliver

kvælstofneutral”.

Det er nok tvivlsomt, om

havbrugsproduktionen i praksis kan blive

helt kvælstofneutral ved hjælp af

kompensationsopdræt. Men det er dog

bemærkelsesværdigt, at fangkulturer (som

er det, der i lovforslaget kaldes

kompenserende marine virkemidler) i 2010



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



blev fremhævet som miljøvenlige tiltag, men

i dag er der så nogen, der slet ikke ønsker at

vi skaber hjemmel til at tillade at disse tiltag

anvendes.

”Strategi for

bæredygtig udvikling af

akvakultursektoren i Danmark 2014-2020”,

der blev til under den tidligere SR-regering,

fulgte op på Akvakulturudvalgets anbefaling,

og indeholdt som bekendt en indsats om:

”Udarbejdelse

af en vejledning om havbrug,

herunder anvendelse af

kompensationsopdræt”.

Som oplyst på samrådet den 15. marts, har

efterfølgende juridiske analyser vist, at der

er behov for en mindre justering af

miljøbeskyttelsesloven for at kunne

udarbejde regler, der gør det muligt at

indarbejde krav om kompensation i form af

marine virkemidler i miljøgodkendelser af

havbrug.



For at slå tingene helt fast vil jeg gerne

gentage og uddybe de væsentlige budskaber

fra sidste samråd.

Først og fremmest har der været rejst tvivl

om, hvorvidt kompensationsopdræt virker.

Der er enighed om, at der er foretaget et

solidt forsøg i Skive Fjord, der viser, at

muslingeopdræt kan anvendes til at fjerne

næringsstoffer fra vandet.

Virker kompensationsopdræt så også andre

steder?

Her må jeg gøre opmærksom på, at der er

foretaget konkrete forsøg med

muslingeopdræt andre steder, bl.a. i

Storebælt og ved Horsens Fjord. Og disse

forsøg bekræfter, at man her kan dyrke og

høste muslinger i store mængder og dermed

fjerne næringsstoffer fra vandet.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



Og ja, der er forskel på, hvor effektivt

kompensationsopdræt er på forskellige

lokaliteter. Derfor vil anlæggenes størrelse

og udformning være afhængig af den

konkrete placering

Jeg er blevet spurgt til, hvorvidt

kompensationsopdræt virker til havs.

Der har mig bekendt ikke været foretaget

forsøg med muslingeopdræt i åbne

havområder i Danmark.

For en ordens skyld vil jeg gøre opmærksom

på, at der i det åbne Kattegat i forbindelse

med Fødevare- og Landbrugspakken er

identificeret et miljømæssigt råderum for en

merudledning af både kvælstof og fosfor.

Dvs. her er der ikke umiddelbart behov for

kompensationsopdræt i det åbne Kattegat.



Der vil kun være behov for kompensation,

hvis der sker en tilførsel af næringsstoffer til

vandområder eller havområder, hvor der er

et indsatsbehov eller en risiko for at forringe

tilstanden med mertilførslen.

Kompenserende marine virkemidler skal

bruges der, hvor der er behov for at

kompensere for en udledning af

næringsstoffer.

I det tilfælde, at et havbrug placeres i et

havområde, hvor der er råderum for en

merudledning af næringsstoffer, men

beregninger viser, at havstrømme fører

næringsstoffer ind i et nærliggende

vandområde, hvor der er et indsatsbehov, så

kan det kompenserende virkemiddel

placeres i det pågældende kystnære

vandområde og altså ikke i umiddelbar

tilknytning til havbruget.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



For så vidt angår, om kompensationsopdræt

virker til havs, så hævdede fru Ida Auken på

samrådet den 15. marts, at der i DCE-

rapporten

”Marine Virkemidler” står,

muslingeopdræt ikke virker til havs.

Dette er ikke en korrekt udlægning. I

rapporten står der

– og jeg citerer ”I

de åbne

havområder vurderes det, at muslingernes

væksthastighed er for lav og

omkostningerne til drift og høst for store til,

at muslingeopdræt vil være et

omkostningseffektivt virkemiddel.”

Der står altså ikke, at muslingeopdræt ikke

virker i åbne havområder. Det, der står, er,

at muslingeopdræt ikke er et

omkostningseffektivt virkemiddel i åbne

havområder.

”Ikke omkostningseffektivt” er ikke det

samme som, at det ikke virker.



Kompensationsopdrættet er måske ikke i sig

selv rentabelt. Men rapporten medtager ikke

de eventuelle betydelige gevinster, der vil

medfølge, hvis kompensationsopdræt kan

medføre tilladelser til en forøget

fiskeproduktion.

Hvorvidt et muslingeopdræt er

omkostningseffektivt, er således op til den

ansvarlige havbrugsvirksomhed at vurdere i

den konkrete situation.

Det er vigtigt for mig at fastslå, at

kompensationsopdrættet skal virke. I

modsat fald kan der ikke gives

miljøgodkendelse til havbruget. Dette skal

sandsynliggøres i ansøgningsprocessen.

De nærmere regler for etablering og drift af

kompenserende marine virkemidler vil blive

beskrevet i en kommende bekendtgørelse.

Forventningen er, at der i



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



miljøgodkendelsen for havbruget vil skulle

stilles vilkår om, at en bestemt mængde

næringsstoffer skal fjernes i et givent

vandområde eller havområde.

I forbindelse med ansøgning om

miljøgodkendelse vil det være

havbrugsvirksomheden, der er ansvarlig for

at dimensionere kompensationsopdrættet

efter forholdene på den givne lokalitet.

Ansøger skal derfor sandsynliggøre effekten

af muslingernes næringsstoffjernelse i

ansøgningen. Det kan eksempelvis ske på

baggrund af data fra muslingedyrkning, som

kan overføres til den lokalitet, hvor

muslingeanlægget ønskes placeret.

Hvis myndigheden vurderer, at ansøger ikke

i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre en

kompenserende effekt, har myndigheden

flere muligheder. Myndigheden kan



eksempelvis stille vilkår om gradvis

udbygning af produktionen, mens der

indhentes konkret erfaring med

kompensationens effekt, eller der kan stilles

vilkår om overdimensionering af

muslingeanlægget.

Når et havbrug med kompensationsopdræt

er i drift har myndigheden pligt til at føre

tilsyn med, at virksomheden drives i

henhold til miljøgodkendelsen.

Havbrug med kompensationsopdræt vil

være omfattet af de generelle regler for tilsyn

med godkendelsespligtige virksomheder.

Disse regler vil blive uddybet i en kommende

bekendtgørelse, hvori der forventes opstillet

særlige regler for tilsyn med havbrug, der

har kompensationsopdræt.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



Det er havbruget, der har ansvaret for at

dokumentere effekten af

kompensationsopdrættet.

Det er relativt enkelt at kontrollere, om

kompensationsopdrættet har den effekt, som

er forudsat i vilkårene i godkendelsen.

Stikprøver af de muslinger eller den tang,

der er høstet, kan dokumentere indholdet af

kvælstof og fosfor. Herefter vil vejning af de

høstede muslinger eller tang kunne

dokumentere, hvor mange næringsstoffer,

der samlet set er fjernet.

Hvis havbrugets kompensationsopdræt ikke

har fjernet den mængde næringsstoffer, som

det skal efter vilkårene i miljøgodkendelsen,

skal tilsynsmyndigheden gribe ind ved at

bruge de muligheder for håndhævelse, som

findes i miljøbeskyttelsesloven.



Dette betyder med andre ord, at hvis

havbruget udleder for mange næringsstoffer

eller ikke kompenserer tilstrækkeligt, vil

myndigheden have mulighed for og pligt til

at gribe ind.

Jeg er også blevet spurgt om, hvorvidt det

kan sikres, at de kompenserende marine

virkemidler bliver placeret i umiddelbar

nærhed til havbruget.

Det er et forslag, som umiddelbart kan virke

ganske fornuftigt. Det er dog vigtigt at holde

sig for øje, at kompenserende marine

virkemidler ikke udgør en direkte rensning

af udledningen fra det enkelte havbrug, men

netop kompenserer herfor. Det har derfor

ikke nødvendigvis nogen effekt, at

virkemidlet får en tæt fysisk tilknytning til

havbruget.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



Det væsentlige er, som sagt, at virkemidlet

placeres i det vandområde eller havområde,

der påvirkes af havbruget, og hvor der ikke er

miljømæssigt råderum for denne påvirkning.

Næringsstoffer fra et havbrug vil kunne føres

med havstrømme og påvirke kystvande og

havområder i havbrugets nærhed. Det vil ikke

i alle tilfælde være den rette løsning at placere

virkemidlet i tæt fysisk tilknytning til

havbruget.

Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at der

nødvendigvis skal være sammenhæng mellem

hvortil havbruget udleder og hvor de

kompenserende marine virkemidler placeres.

Jeg har modtaget tre spørgsmål til dagens

samråd om lovforslag L 111. Dem vil jeg

besvare i det følgende:



Samrådsspørgsmål A

Jeg er blevet bedt om at garantere, at der med

de kompenserende marine virkemidler, der

foreslås gennemført med lovforslaget, kan

garanteres et miljømæssigt råderum.

Lad mig igen slå fast

–

lovforslaget skaber

ikke nye råderum

–

men giver mulighed for at

stille krav om kompenserende marine

virkemidler, hvis man ønsker at etablere et

havbrug i et område, hvor det i dag ikke er

muligt indenfor rammerne af lovgivningen

om vandplanlægning og havstrategi. I

forbindelse med de konkrete sager vil ansøger

skulle sandsynliggøre, at

kompensationsopdrættet vil virke.

Man kan således sige, at lovforslaget tilføjer et

ekstra instrument til værktøjskassen.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



Det er centralt for mig, at etablering af

havbrug skal ske indenfor rammerne af

vores internationale forpligtelser.

Der er allerede i forbindelse med Fødevare-

og Landbrugspakken identificeret et

miljømæssigt råderum på 800 tons kvælstof

i de åbne havområder i Kattegat.

Samtidig vil det i forbindelse med et

administrationsgrundlag for havbrug blive

afklaret om der er rum for eventuelt

yderligere etablering af nye havbrug.

Administrationsgrundlaget skal sikre en

hensigtsmæssig balance i udviklingen af

havbrugssektoren i de danske farvande,

således at der både tages hensyn til

mulighederne for erhvervsudvikling og

hensynet til miljøet.

Administrationsgrundlaget vil naturligvis



forholde sig til vores internationale

forpligtigelser.

Samrådsspørgsmål B

Jeg er blevet bedt om, at redegøre for, om

det er i overensstemmelse med Danmarks

EU- retlige forpligtelser at fremsætte dette

lovforslag, når der endnu ikke er et endeligt

indsatsprogram.

Det forudsættes i spørgsmålet at der skal

være dokumenteret et miljømæssigt

råderum i indsatsprogrammet.

Jeg vil gøre opmærksom på, at oppositionen

igen forsøger at blande to spørgsmål

sammen.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



Lovforslaget skaber alene en ny mulighed for

at stille krav om kompenserende marine

virkemidler

–

altså et værktøj til gavn for

miljøet.

Indsatsprogrammet er derimod de samlede

danske forslag til, hvad der skal gøres for at

opnå god miljøtilstand i havområderne.

Et udkast til indsatsprogram har været i

høring frem til den 15. marts, og udkastet er

et led i første cyklus efter

havstrategidirektivet.

Indsatsprogrammet relaterer sig til de

miljømål, som fremgår af den danske

havstrategi fra 2012 som er udarbejdet

under den daværende S-R-SF

–

regering.

Indsatsprogrammet beskriver, hvilke

indsatser der allerede er besluttet eller vil



blive gennemført for at leve op til

miljømålene fra 2012

En af de nye indsatser er udarbejdelse af et

administrationsgrundlag for havbrug, der

skal sikre den rette balance mellem

erhvervsinteresser og miljøhensyn. Det

betyder, at indholdet af

administrationsgrundlaget ikke skal fremgå

af selve indsatsprogrammet

Som jeg allerede har nævnt ovenfor er

lovforslaget udtryk for udviklingen af et nyt

instrument. Efterfølgende vil det vise sig,

hvor dette instrument bedst kan benyttes.

Desuden fastlægger lovforslaget ikke noget

råderum.

Der er altså ikke en modsætning mellem

dette lovforslag og vores EU-retlige



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)

forpligtelser.



Samrådsspørgsmål C

Jeg er blevet bedt om at redegøre for,

hvorvidt jeg har givet fuldstændige

oplysninger om status for Danmarks

indsatsprogram i forbindelse med lovforslaget

L 111.

Som jeg allerede har oplyst, er der ikke

sammenhæng mellem lovforslaget og det

danske indsatsprogram.

Jeg anerkender således ikke

forudsætningerne for spørgsmålet.

Jeg vil dog påpege, at bemærkningerne til

lovforslaget - i al deres grundighed - oplyser

at et indsatsprogram forventes vedtaget i

2017.



Jeg mener derfor, at der er afgivet

tilstrækkelige og relevante oplysninger om

indsatsprogrammet.

Når det er sagt, vil jeg gerne gentage, at

udformningen af det kommende

administrationsgrundlag for havbrug skal

ske under hensyn til vores EU-retlige

forpligtelser.

Det indebærer, at etablering af havbrug ikke

må være uforeneligt med opfyldelsen af de

danske vandområdeplaner og danske

miljømål efter havstrategidirektivet.

Generel afslutning

Jeg er glad for at jeg igen har kunnet

forklare lovforslaget og rammerne for

lovforslaget.



L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug)

Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)



Jeg håber, at det har afklaret en række af de

misforståelser der har været i forbindelse

med dette lovforslag.

Tak for ordet.