L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm., om ministeren vil fremsende de nævnte rapporter Miljømuslinger og muslinger som supplerende virkemidler fra 2013 og Combiopdræt 2015 samt artiklerne fra Aquaculture International 2014 og Open Journal, til miljø- fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt

Miljømuslinger

Muslinger som supplerende virkemiddel

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato 29. april 2013

Jens Kjerulf Petersen

Karen Timmermann

Marianne Holmer

Berit Hasler

Cordula Göke

Marianne Zandersen

Dansk Skaldyrcenter

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Syddansk Universitet, Biologisk Institut

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

Rekvirent:

Naturstyrelsen

Antal sider: 38

Faglig kommentering:

Peter Henriksen

Kvalitetssikring, centret:

Poul Nordemann Jensen

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm., om ministeren vil fremsende de nævnte rapporter Miljømuslinger og muslinger som supplerende virkemidler fra 2013 og Combiopdræt 2015 samt artiklerne fra Aquaculture International 2014 og Open Journal, til miljø- fødevareministeren

Indhold

Sammenfatning

Indledning

Baggrund

1.1

1.2

1.3

1.4

Erfaring med miljømuslinger i DK

Udenlandske erfaringer med miljømuslinger

Tekniske principper

Miljømæssige aspekter

Case study Skive Fjord

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

Anlæg og produktion

Fjernelsespotentiale

Omkostningseffektivitet

Effekt på sigtdybde

Effekt på sedimentation og sedimentets

sammensætning

Effekter på sedimentprocesser

Akkumulering af miljøfremmede stoffer

Samlet vurdering

Nationalt perspektiv

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Udbredelsespotentiale for kompensationsopdræt

Negative miljøeffekter

Regenerering efter påvirkning fra opdrætsanlæg

Anvendelse af miljømuslinger

Forvaltningsmodeller

Referencer

Bilag 1. Kompensationsopdræt ved havbrug

Sammenfatning

I notet beskrives og vurderes mulighederne for at udnytte muslingeopdræt

som et omkostningseffektivt supplerende virkemiddel til fjernelse af næ-

ringssalte og til forbedring af miljøtilstanden i marine kystnære områder.

Princippet i muslinger som virkemiddel er, at næringssalte tabt fra land bli-

ver indbygget i muslingerne og efterfølgende føres tilbage til land, når mus-

lingebiomassen høstes. Muslingeopdræt målrettet næringsstoffjernelse

(kompensationsopdræt) er optimeret så biomassen pr. areal bliver størst mu-

lig med minimal arbejdsindsats. Et fuldskalaforsøg med kompensationsop-

dræt i Skive Fjord viste, at kompensationsopdræt på et år kan fjerne 10-16

tons kvælstof (N) og 0,5-0,7 tons fosfor (P) svarende til 0,6-0,9 t N ha

-1

år

-1

0,03-0,05 t P ha

-1

år

-1

. Den realiserede fjernelse vil især afhænge af høsttids-

punktet, og da der i forsøgsanlægget ikke var tegn på fødebegrænsning,

vurderer vi, at arealudnyttelsen og dermed næringsstoffjernelsen kan opti-

meres yderligere i områder som Skive Fjord. Omkostningsberegninger viste,

at udgifterne til fjernelse af kvælstof er på 111-151 kr. kg

-1

N på det testede

anlæg. Omkostningerne er primært relateret til arbejdsindsatsen i forbindel-

se med klargøring af anlægget og vedligeholdelse af anlægget i vækstperio-

den. Den økonomiske analyse, indikerer, at der vil være stordriftsfordele

ved drift af mere end 4 anlæg, som kan reducere prisen med ca. 17 %. End-

videre kan omkostningerne sandsynligvis reduceres, hvis der udvikles nye

opdriftssystemer, som kan reducere omkostningerne ved opbøjning på an-

lægget. Forsøget i Skive Fjord viste, at muslingerne udover den direkte fjer-

nelse af næringsstoffer også har en lokal påvirkning af sigdybden. I store de-

le af vækstperioden var sigtdybden i anlægget signifikant højere end på

kontrolstationerne. Inkluderes effekten af kompensationsopdræt på sigt-

dybden vil den effektive pris af virkemidlet i forhold til indikatorer som fx

ålegræssets dybdegrænse blive reduceret til at være < 15 kr. pr. kg N. Denne

beregning baserer sig dog på preliminære modelkørsler. Derimod var det

vanskeligere at detektere negative miljøeffekter af organisk berigelse fra an-

lægget på sedimentet. Der var en forøget sedimentation under anlægget,

men ingen eller kun lille forøgelse i sedimentpuljer af organiske stof og næ-

ringssalte, iltoptag og næringssaltsfluxe. Den manglede signifikante effekt af

anlægget på sedimentets puljer af organisk stof samt benthiske fluxe af ilt og

næringssalte tilskriver vi de store koncentrationer af organisk stof i sedimen-

tet i hele Skive Fjord, som gør det vanskeligt at detektere forskelle mellem

stationer placeret hhv. under og udenfor anlægget. En klassificering af dan-

ske fjorde ud fra deres egnethed til dyrkning af muslinger viste, at de fleste

danske fjorde, som er dybere end 5 m, sandsynligvis er egnede eller måske

egnede til kompensationsopdræt. I mange af fjordene kan store forekomster

af edderfugle være et problem for effektivt kompensationsopdræt, medmin-

dre der kan findes metoder til reduktion af deres prædation på muslingerne.

Indledning

For at opnå god økologisk tilstand i danske fjorde og kystnære farvande er

der i vandplanerne opstillet reduktionsmål for tilførsel af næringssalte til det

marine miljø. En række virkemidler er blevet iværksat til opnåelse af reduk-

tionsmålene. Marine virkemidler er blevet foreslået som et supplement til

landbaserede virkemidler, og de virker ude i recipienten, hvor de enten fjer-

ner eller binder næringsstofferne eller på anden måde reducerer de negative

effekter af eutrofiering fx ved at forbedre lysforholdene, reducere iltsvind og

stabilisere sedimentet.

Princippet i muslinger som virkemiddel er, at næringssalte tabt fra land og

efterfølgende indbygget i marin biomasse (muslinger) bliver ført tilbage til

land ved at høste biomassen. Muslingerne ernærer sig ved at filtrere vandet

for mikroalger. Mikroalgerne har gennem deres vækst indbygget nærings-

salte, som bliver ført videre til muslingerne, hvor en del lagres som muslin-

gekød. Gennem muslingernes filtrering fjernes partikler som fx mikroalger,

der gør vandet uklart og muslingerne kan derved også medvirke til at for-

bedre lysforholdene (fx målt ved sigtdybden). Fordi netop vandets klarhed,

bl.a. i relation til indikatorerne ”ålegræssets dybdeudbredelse” og ”koncen-

trationen af klorofyl”, på nuværende tidspunkt er vigtige parametre for mil-

jøtilstand i kystvandene, har muslinger som virkemiddel et særligt potentia-

le. Miljømuslinger er endvidere et af de eneste virkemidler, der kan modvir-

ke effekterne af næringsstoffrigivelse fra sedimenterne (intern belastning),

og de kan bruges til at nedsætte den forventede tidsforsinkelse mellem re-

duktioner fra land og effekten i det marine miljø.

I dette notat gennemgås baggrunden for muslinger som virkemiddel, et ak-

tuelt case study fra Skive Fjord, hvor der gennemføres et storskala forsk-

ningsprojekt om kompensationsopdræt af muslinger samt en perspektive-

ring af de hidtidige erfaringer i forhold til implementering på nationalt plan.

Langline med settling af muslin-

ger på yngelfang.

Foto: DSC.

1.1

Baggrund

Erfaring med miljømuslinger i DK

Muslinger blev første gang foreslået som virkemiddel til fjernelse af næ-

ringssalte i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner for Mariager

Fjord efter det omfattende iltsvind i 1997, hvor der blev observeret helt iltfrie

forhold til ganske få centimeter fra overfladen [1]. Der blev efterfølgende

igangsat et udredningsarbejde, som både kortlagde årsagerne til økosystemets

kollaps og kom med forslag til fjordens genopretning og mulige indsatser.

Dette arbejde udmøntede sig bl.a. i et idekatalog, hvor forskellige indsats-

muligheder blev beskrevet. En af de foreslåede muligheder var dyrkning af

muslinger [2, 3]. Mariager Fjord blev anset for at være potentielt fosfor-

begrænset og det blev beregnet, hvor mange muslingeanlæg, der skulle til,

for at reducere risikoen for gentagelse af iltsvindet i 1997. På baggrund af

idekataloget udarbejdede Danmarks Miljøundersøgelser og Dansk Skaldyr-

center i fællesskab et notat om potentialer og begrænsninger i at bruge mus-

linger som virkemiddel i Mariager Fjord, herunder en konsekvensanalyse af

muslingeopdræt [4]. Dette var første forsøg på at introducere muslinger som

virkemiddel, såkaldte miljømuslinger, til opnåelse af miljømål. Blandt andet

som følge af uheldige erfaringer med opdræt af muslinger i Mariager Fjord –

hvor forpagteren af det eksisterende anlæg i fjorden gav op, da iltsvindet

slog alle hans muslinger ihjel og anlægget havarerede – blev miljømuslinger

imidlertid ikke en del af indsatsen til fjordens genopretning.

Med udgangspunkt i en række svenske forsøg blev der i 2007 gennemført en

miljøøkonomisk analyse fra Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Uni-

versitet, om muslinger som virkemiddel. Analysen tog udgangspunkt i en

modelleret muslingeproduktion med dertil hørende omkostninger og resul-

tatet blev sammenlignet med andre virkemidler [5]. Undersøgelsen konklu-

derede, at miljømuslinger var prismæssigt konkurrencedygtige med andre

virkemidler, endda inden retentionen fra kilden til fjorden var regnet ind,

men også at prisen på muslinger som virkemiddel kan være meget varie-

rende afhængigt af bl.a. dybden af dyrkningsområdet og afsætningsmulig-

hederne. Forfatterne konkluderede bl.a., at det er mere omkostningseffektivt

at dyrke muslingerne i dybere dele af fjorden (> 4 m), da udgifterne til læn-

gere liner er meget mindre end etableringsprisen for flere, men kortere liner.

Vurderingerne i undersøgelsen blev foretaget på baggrund af modelbereg-

ninger og var ikke understøttet af empiriske data.

I 2009 gennemførte Dansk Skaldyrcenter i samarbejde med Aarhus Universi-

tet og Syddansk Universitet et pilotstudie for By- og Landskabsstyrelsen,

Miljøministeriet [6]. Pilotstudiet baserede sig på studier i forbindelse med

opdræt af muslinger til konsum i Limfjorden, modelberegninger og konkre-

te målinger i Skive Fjord og havde fokus på potentialer og begrænsninger

ved miljømuslinger i relation til fiskede muslinger. Den resulterende rapport

konkluderede bl.a., at dyrkning af 8.000 t muslinger kunne forventes, ud-

over fjernelse af op til 80 t kvælstof og 5 t fosfor, at have betydelig positiv ef-

fekt på sigtdybde, koncentration af klorofyl og antal dage med iltsvind.

Det Strategiske Forskningsråd støtter p.t. et projekt – Mussels, Mitigation

and feed for Husbandry (http://www.skaldyrcenter.dk/muslinger-som-

virkemiddel-mumihus/)

– der tager udgangspunkt i et fuldskala muslin-

geopdrætsanlæg beliggende i Skive Fjord. Projektet omfatter målinger af

produktion af biomasse, fjernelse af næringssalte og effekter på miljøet un-

der og omkring opdrætsanlægget i Skive Fjord. På baggrund af målingerne

opstilles modeller for de økologiske effekter af muslingeopdræt samt de for-

valtningsmæssige aspekter, herunder hvordan miljømuslinger kan imple-

menteres i en miljøforvaltning. Endelig perspektiveres virkemidlet gennem

målinger af potentielle begrænsninger som saltholdighed og evt. optag af

miljøfremmede stoffer. Limfjordsrådet og et antal kommuner omkring Lim-

fjorden har bakket op om projektet ved at støtte supplerende analyser af fx

anvendelse af miljømuslingerne. Projektet ledes af Dansk Skaldyrcenter med

deltagelse af forskningsinstitutioner fra Danmark, Canada og New Zealand.

Endelig er der startet et nyt projekt under Grønt Udviklings- og Demonstra-

tions Program, der løber fra 2012-15. Projektet ”Kombinationsopdræt af

havbrugsfisk, tang og muslinger til foder og konsum” har som grundide at

muliggøre en femdobling af havbrugsproduktionen i Danmark uden at be-

laste havmiljøet med kvælstof ved kompensationsopdræt af tang og muslin-

ger. Projektet er opdelt i en række aktiviteter: optimering af driftsmetoder,

optimering af produktion af tang samt analyser af tang og muslinger som

råvarer for foderindustrien. Projektet ledes af Dansk Akvakultur med delta-

gelse af en række virksomheder samt DHI og DTU-Miljø.

Udover den forsknings- og udviklingsmæssige tilgang til miljømuslinger har

to danske havbrugere – Musholm Laks og Hjarnø Havbrug – investeret i op-

drætsanlæg til produktion af miljømuslinger med henblik på at kunne udvide

produktionen af fisk. Produktionen af muslinger er etableret, men en tilla-

delse til øget produktion af fisk er endnu ikke bevilget.

1.2

Udenlandske erfaringer med miljømuslinger

En række forskellige lande har overvejelser om at implementere muslinger

som virkemiddel. Målet er primært at kompensere for effekter af for stor til-

førsel af næringssalte fra land, men også recirkulering af mineraler, der en-

ten er sparsomme (fx fosfor) eller dyre at udvinde (kvælstof), samt skabelse

af arbejdspladser i udkantsområder, indgår i overvejelserne i flere lande.

Flest erfaringer er gjort i Sverige. I begyndelsen af dette årtusinde blev der

etableret et Interreg-projekt, der undersøgte mulighederne for at bruge mus-

linger som virkemiddel [7] og projektet viste, at en ordning med fjernelse af

kvælstof i recipienten frem for ved kilden er i overensstemmelse med EU’s

spildevandsdirektiv. Det ledte til, at Lysekils Kommune i 2005-10 indledte et

forsøg med fjernelse af kvælstof i recipienten Gullmarsfjorden i stedet for at

investere i kvælstoffjernelse på det lokale spildevandsanlæg. Forsøget kuld-

sejlede dog af flere årsager. Først og fremmest valgte man i Sverige en mo-

del, hvor en privat opdrætter blev betalt et beløb, der ikke fuldt kunne dæk-

ke produktionsomkostningerne. Opdrætteren skulle finde den resterende fi-

nansiering samt evt. overskud ved salg af muslingerne på det europæiske

ferskvaremarked. Det kunne af forskellige årsager ikke lade sig gøre, og reelt

blev den bestilte mængde kvælstoffjernelse ikke realiseret. Eksemplet af-

skrækkede dog hverken kommunen eller de svenske myndigheder mere end,

at de efterfølgende har arbejdet videre med konceptet med fokus på brug af

virkemidlet i Østersøen og anvendelse af kompensationsopdrættede mus-

linger. Resultaterne har vist, at muslingerne, efter forarbejdning til mel, er

egnede til fodring af høns [8], og der er blevet etableret en fabrik i pilotskala

i Lysekil, der har haft en vis afsætning af produkterne til økologiske fjer-

kræproducenter (O. Lindahl pers. komm.). Endnu er der ikke etableret en

større produktion, der på kommerciel skala kan konkurrere med andre pro-

teinkilder.

I Tyskland er der blevet gennemført et modelstudie i Stettin Lagunen [9],

der belyste muligheden for at bruge zebramuslinger som vandrensere. Det

blev konkluderet, at dyrkning af muslingerne kombineret med fiskeri på de

eksisterende bestande ville kunne forbedre vandkvalitet og reducere kon-

centrationen af næringssalte, men de økonomiske fordele ved dyrkning ville

være begrænsede, fordi det ikke er muligt at forudsige stabil rekruttering på

dyrkningsmedier. Derudover vil en forudsætning for at bruge zebramuslin-

ger som virkemiddel være at finde en egnet anvendelse af muslingerne. De

tyske myndigheder har udtrykt bekymringer for de mulige negative effekter

af muslingeopdræt i vandsøjlen, som primært er relateret til den øgede se-

dimentation under anlæggene og vil derfor på nuværende tidspunkt ikke

anbefale kompensationsopdræt som virkemiddel.

1.3

Tekniske principper

Det overordnede princip ved opdræt af blåmuslinger i vandsøjlen er at have

et yngelfang hængende i vandet, hvorpå muslingelarver kan fæstne sig. Yn-

gelfanget kan være liner, bændler, net eller et andet egnet og håndterbart

materiale, der er ophængt fra langliner, flydende rør, platforme eller stati-

ver. Den efterfølgende vækst til høstmoden størrelse kan enten foregå på yn-

gelfanget, eller der kan indgå en eller flere mellemliggende håndteringer af

muslingerne, hvor muslingerne overføres fra yngelfang til out grow materia-

ler som muslingestrømper. De principielle forskelle mellem de mange former

for opdræt i vandsøjlen er, hvorvidt anlæggene er overfladebaserede eller

undersænkede, og om der foretages en mellemhåndtering af muslingerne.

Til opdræt med henblik på næringsstoffjernelse, hvor formålet er maksime-

ring af biomasseproduktion med minimum arbejdsindsats, er mellemhånd-

tering ikke hensigtsmæssig, da det er en arbejdskrævende proces, som ikke i

sig selv øger den biomasse, der kan produceres, men udelukkende kvalite-

ten af muslingerne. I indre danske farvande med potentielt isdække om vin-

teren er det endvidere hensigtsmæssigt at kunne undersænke anlæggene i

dele af året.

Et klassisk opdrætsanlæg (figur

1.1)

er i fx Limfjorden opbygget ved, at der

mellem to ankre med en indbyrdes afstand på ca. 250 m udspændes en lang-

line. Langlinen løftes op i vandsøjlen af bøjer placeret i enderne samt med

jævne intervaller i linens udstrækning. Ligeledes placeres et antal vægtklod-

ser med jævne intervaller for at holde linen udspændt og nedsænket i ensartet

dybde. På et standardanlæg på 250 x 750 m kan der udlægges 90 langliner af

hver ca. 200 m fordelt på tre sektioner. Fra hver langline hænger der yngel-

fang i kontinuerlige guirlander med en afstand på 40-60 cm mellem hver

fold. Hver guirlande er typisk to-tre m, men kan i princippet være længere

afhængig af blandt andet vanddybden og de lokale føde- og iltforhold. De

kontinuerte yngelfang, der anvendes i dag, er fortrinsvis fem cm brede

groftvævede nylonbånd. Ved at justere antallet af bøjer på langlinerne sik-

res, at langlinen er placeret rigtigt i vandsøjlen i hele vækstperioden, så yn-

gelfanget på den ene side er fri af bunden og bøjerne på den anden side lig-

ger lige under vandspejlet, så de ikke bliver fanget i evt. is.

Figur 1.1.

Skematisk fremstil-

ling af klassisk opdrætsanlæg.

Alternative anlæg, som fx bruges i forbindelse med havbrug i Horsens Fjord

og Storebælt, kan være konstrueret af den norske virksomhed Smartfarm®

og bestå af op til 120 m lange rør forankret i hver sin ende med skrueankre.

På rørene bindes i hele rørets længde net med variabel maskestørrelse, fx

165 x 165 mm, og med en højde på tre m. Nettene fungerer som yngelfang,

og der bruges specielt udviklede maskiner til høst. På et anlæg kan der være

40-60 rør. Opdrætsanlægget er overfladebaseret, men kan undersænkes ved

påfyldning af vand. Denne proces er dog endnu ikke kontrollerbar, og der-

for kan man endnu ikke undersænke den slags anlæg kontrolleret med sam-

tidig sikring af produktionen af muslinger.

1.4

Miljømæssige aspekter

Muslinger som virkemiddel har en umiddelbar miljøeffekt ved den mængde

næringssalte, der bliver fjernet ved høst. Derudover vil muslingernes filtre-

ring af vandet medføre en fjernelse af partikler og dermed en forøgelse af

vandets klarhed. Muslinger filtrerer ca. 9 l pr. time pr. g tørvægt muslinge-

kød [10], hvilket på et standardanlæg kan blive til i størrelsesordenen 2-15

mio. m

i døgnet afhængig af muslingernes størrelse og vandets temperatur.

Betydningen af dette filtreringspotentiale for vandets klarhed vil afhænge af

mange forhold, fx vandudskiftning i og omkring anlægget, men er af poten-

tiel stor betydning også på bassinskala [6].

Muslingernes fødeoptagelse resulterer imidlertid også i produktion af af-

faldsprodukter, som primært i form af muslingefækalier havner på bunden

under anlæggene. Den forøgede sedimentation under et anlæg vil medføre

organisk berigelse af sedimentet og øgede fluxe af ilt og næringssalte mel-

lem sedimentet og vandsøjlen. Ændringer i fluxe vil være afhængig af den

forøgede sedimentation under anlæggene, som igen vil afhænge af produk-

tionens størrelse [6]. Det er således vist, at opdrætsanlæg generelt vil medføre

påvirkning af sedimenterne i form af øgede remineraliseringshastigheder,

øget denitrifikation, øget iltforbrug lokalt og ændringer i sedimentets kemi-

ske sammensætning. Det kan imidlertid antages, at den forøgede sedimenta-

tion under anlæggene vil medføre mindre sedimentation uden for anlæggene

og mindre total sedimentation på bassinskala, da en del af det organiske stof

bindes i muslingerne og fordi sedimentationen koncentreres under anlæg-

gene. Den konkrete påvirkning i et givet område vil altid afhænge af områ-

dets aktuelle tilstand, herunder de specifikke sedimentationshastigheder.

En række sekundære effekter af anlæggene kan desuden forventes. Anlæg-

gene er i sig selv fysiske strukturer i vandsøjlen, der i et veliltet miljø kan

fungere som substrat for epibentiske organismer og som skjul for fisk. Op-

drætsanlæggene kan dermed fungere som kunstige rev med alt, hvad det

indebærer af dannelse af habitater, lokal øgning af biodiversiteten og facili-

tering af spredningsveje i form af såkaldte ”stepping stones” (se fx [11]).

Andre sekundære effekter kan være påvirkning af planktonsamfundets sam-

mensætning, idet muslingerne effektivt filtrerer alle partikler fra 3-4 µ og op

til et par mm. Dermed påvirker de potentielt både fytoplanktonets [12] og

zooplanktonets [13] sammensætning. Ingen af disse effekter er dog endnu

studeret på bassinskala i Danmark.

Udsigt over opdrætsanlæg 112 ved Eskær i Skive Fjord. Foto: DSC.

Case study Skive Fjord

I regi af et forskningsprojekt under Det Strategiske Forskningsråd (MuMiHus)

blev der i 2010-11 gennemført et forsøg med muslinger som virkemiddel.

Projektet har haft udgangspunkt i dyrkning af kompensationsmuslinger i

fuldskala med henblik på at vurdere fjernelsespotentialet og omkostningsef-

fektiviteten. I tilknytning til de praktiske studier er der blevet gennemført

intensive studier af forskellige aspekter af brug af muslinger som virkemid-

del: Effekt på det bentiske miljø, effekt på næringssaltregenerering, virke-

midlets nationale begrænsninger i relation til effekt i lavsaline områder, mus-

lingernes ophobning af miljøfremmede stoffer og udvikling af management-

modeller for virkemidlet. Projektet vil derudover udvikle modeller for studie-

området Skive Fjord med henblik på at vurdere effekten af kompensations-

opdræt på bassinskala. I forskningsprojektet deltager en række nationale og

internationale partnere.

2.1

Anlæg og produktion

Til den praktiske del lejede projektet et kommercielt opdrætsanlæg (anlæg

112 ved Eskær) i Skive Fjord. Anlægget er et standard opdrætsanlæg på 250

x 750 m udstyret med 90 langliner af hver ca. 200 m fordelt i 3 sektioner med

hver 30 liner placeret parallelt med kysten (se

figur 1.1).

Der blev brugt klas-

siske dyrkningsteknikker og materialer som beskrevet i afsnit 1.3. Anlægget

blev gjort klar i maj 2010 og settlingen af muslingeyngel foregik i maj-juni

2010. Der blev ikke foretaget mellemhåndtering i form af sortering og strømp-

ning af muslingerne, hvorved arbejdsindsatsen blev minimeret og udbyttet

maksimeret. Efter klargøring af anlægget var de primære arbejdsopgaver re-

lateret til dyrkningen med løbende opbøjning, i takt med at muslingerne

voksede, samt afsluttende høst. Fra start blev det besluttet at høste del-

mængder på tre tidspunkter: lige før vinteren (november-december), efter

vinteren (marts) og inden den nye settling året efter (maj).

Begrundelserne for valg af anlæg, dyrkningsmetode og høsttidspunkter har

været flere. For det første har målet været at optimere biomassen og mini-

mere arbejdsindsatsen, hvorved mellemhåndtering er udelukket. For det

andet har udgangspunktet været at benytte sig af en anlægstype, der giver

en sikker mulighed for vintersikring ved evt. isdannelse i fjorden, og der-

med har nyere opdrætsmetoder som fx Smartfarm® været udelukket. For

det tredje har det været et ønske at vurdere, om fremskyndet høst kunne re-

ducere omkostningerne i relation til biomassefjernelse. Endelig har praktiske

og økonomiske hensyn fordret, at der blev brugt et eksisterende anlæg, hvil-

ket har fikseret arealudnyttelsen og dermed udelukket mulighederne for at

konfigurere anlægget anderledes end det givne, fx ved at øge antallet af

langliner. For at øge arealudnyttelsen blev der gennemført forsøg med at

hænge yngelfanget både tættere og dybere.

2.2

Fjernelsespotentiale

Der blev løbende taget prøver på anlægget til bestemmelse af udviklingen i

biomasse af muslinger. Disse prøvetagninger blev suppleret med prøvehøst

af muslinger på tre tidspunkter. Estimaterne af høstbar mængde er beregnet

dels på baggrund af biologisk prøvetagning i triplikat flere forskellige steder

i anlægget og efterfølgende omregning til biomasse på hele anlægget, dels

på afhøstning af hele liner og efterfølgende omregning til hele anlægget.

Begge estimater er skøn, men de to forskellige skøn var sammenfaldende.

Den væsentligste forøgelse af biomasse af muslinger skete i løbet af efteråret

(figur

2.1).

På baggrund af prøveafhøstningen i november-december 2010

blev den høstbare biomasse således estimeret til at være på ca. 900 t. Denne

mængde var faldet ved prøvehøst ultimo marts 2011, sandsynligvis på grund

af langvarigt isdække fra december 2010 til marts 2011. Ved afslutningen i

maj 2011 blev det vurderet, at den samlede høstbare mængde ville have været

ca. 1100 t uden forudgående afhøstninger. Analyser af vækstdata og føde-

grundlag viste, at der ikke var fødebegrænsning og dermed ingen tætheds-

effekter på muslingernes vækst på noget tidspunkt, og at anlægget derfor

kunne have leveret en større produktion fx ved mindre afstand mellem lang-

liner og opbindinger. Dog ville en optimering ved at øge dybden af de en-

kelte loops kun have givet en begrænset effekt, da der var en lavere biomasse

på de dybest beliggende loops, hvor der var stor settling af søpunge. Afta-

gende biomasse af muslinger og øget settling af søpunge på de dybest belig-

gende dele af settlingsbåndene er tidligere konstateret på andre lokaliteter i

Limfjorden (Tørring, pers. komm). Samlet vurderet kunne anlægget have

produceret op til 1.400 t ved en optimering af anlægget med fx tættere afstand

mellem langlinerne.

Figur 2.1.

Estimeret biomasse i

vådvægt af blåmuslinger på

opdrætsanlæg i Skive 2010-11.

Indholdet af kvælstof og fosfor varierede meget lidt gennem perioden og lå i

gennemsnit på 6-8 % N og 0,6-0,8 % P af tørvægten af kødet. Kvælstofindhol-

det var generelt lidt lavere end målt i tilsvarende undersøgelser både fra

Limfjorden (8-10 % af tørvægten) og i udenlandske undersøgelser [14], hvor-

imod fosforindholdet var på niveau med målinger fra tilsvarende undersø-

gelser. Efterfølgende analyser i Limfjorden fra det pågældende område har

vist N-indhold på 8-10 % og dette er anvendt i de videre beregninger. Ved at

sammenstille estimaterne af biomasse af muslinger på forskellige tidspunk-

ter med de målte koncentrationer af kvælstof og fosfor i henholdsvis muslin-

gekødet, skallerne og byssus kan den samlede fjernelse af næringssalte på de

forskellige tidspunkter beregnes. Dette er gjort i

tabel 2.1

og viser, at det po-

tentielle høstudbytte var størst i maj og, at der ikke er forskelle i fjernelsen af

kvælstof lige før og efter vinteren (december og marts), hvorimod fosforfjer-

nelsen var større i marts. Trods de lidt lavere koncentration af kvælstof i

muslingekødet sammenlignet med andre områder kompenserer det større

kødindhold herfor, så de samlede mængder fjernet næringssalte ved høst er

lidt større end de anslåede, ca. 1 % af vådvægten, når både skaller og byssus

medtages i beregningerne.

Tabel 2.1.

mængde.

Mængde i ton af kvælstof (N) og fosfor (P) i muslinger på anlæg i Skive Fjord

ved høst på tre forskellige tidspunkter. De angivne mængder er estimater af høstbar

Kød

Dec. 10

Marts 11

Maj 11

0,5

0,7

2,6

2,5

Skaller

0,01

0,02

1,3

1,8

Byssus

0,01

0,02

10,5

Total

0,5

0,7

Under de testede forhold på anlægget i Skive Fjord kunne der således høstes

ca. 60 t muslinger ha

-1

år

-1

hvilket, afhængig af kvælstofindholdet i muslin-

gerne, giver et fjernelsespotentiale på mellem 0,6-0,9 t N ha

-1

år

-1

2.3

Omkostningseffektivitet

Omkostningerne ved kompensationsopdræt kan opgøres som både budget-

og velfærds-økonomiske omkostninger. Den budgetøkonomiske opgørelse

omfatter de økonomiske konsekvenser af en produktion for de berørte aktører

(muslingeopdrætteren). De priser, der indgår i en budgetøkonomisk opgø-

relse, opgøres i de faktorpriser, som virksomhederne faktisk skal betale, dvs.

priserne fratrukket afgifter og tillagt subsidier [15]. For sammenligning af

omkostningseffektivitet mellem virkemidler (fx mellem muslingeopdræt og

landbrugsvirkemidler) er det korrekte sammenligningsgrundlag den vel-

færdsøkonomiske opgørelse. Den velfærdsøkonomisk opgørelse angiver for-

bruget af de ressourcer, som samfundet samlet set anvender på fx et miljø-

projekt. Priserne på disse ressourcer fastsættes ved hjælp af såkaldte bereg-

ningspriser for markedspriserne, og afgifter og tilskud medtages ikke, da

disse i princippet blot er omfordelinger i samfundet. I forhold til den bud-

getøkonomiske analyse omregnes alle faktorpriser til forbrugerpriser ved

hjælp af den såkaldte nettoafgiftsfaktor (faktor 1,35 er anvendt). Nutidsvær-

dien er i den velfærdsøkonomiske analyse beregnet ved at anvende en kal-

kulationsrente på 5 %, da denne er anvendt for omkostninger for andre vir-

kemidler [16, 17]. Omkostningerne ved muslingekompensationsopdræt om-

fatter drifts- og anlægsomkostninger samt omkostninger til planlægning og

administration og er beregnet i 2012 priser, og for den budgetøkonomiske og

velfærdsøkonomiske opgørelse er der benyttet samme beregningsgrundlag

for investeringerne og driften af anlægget, men forskellige beregningspriser

[15]. For nogle aktiviteter varierer omkostningerne over årene, de ophører fx

efter en årrække eller gentages fx hvert 10. år. Disse omkostninger er blevet

omregnet til årlige omkostninger. Anlægsomkostningerne er annuiseret med

de angivne levetider for de forskellige dele af anlægget. I begge opgørelser

har vi kun beregnet omkostninger og har ikke indregnet indtægter fra muslin-

geproduktionen.

Der er beregnet omkostninger for en forventet høst på ca. 900 t i november-

december og 1100 t i maj. Ved høst i maj er omkostningerne højere end i no-

vember/december på grund af udgifterne til ekstra opbøjninger og andet

vedligehold, men har samtidig medført en større høstmængde. De beregnede

omkostninger på de to høsttidspunkter er sammenfattet i

tabel 2.2.

Under de

testede forhold på anlægget i Skive Fjord blev omkostningerne til kvælstof-

fjernelse beregnet til at ligge mellem 98-119 kr. pr. kg N.

Tabel 2.2.

Beregnede omkostninger for produktion af muslinger og fjernelse af kvælstof.

Kroner

1.235.274

1.667.619

1,40

1,90

1.312.274

1.771.569

1,20

1,60

Kr. pr. kg N

151

111

Omkostning

Budgetøkonomisk ved høst i december (høst 900 tons)

Velfærdsøkonomisk ved høst i december (høst 900 tons)

Budgetøkonomisk kr./kg musling (høst 900 tons)

Velfærdsøkonomisk kr./kg musling (høst 900 tons)

Budgetøkonomisk ved høst i maj (høst 1100 tons)

Velfærdsøkonomisk ved høst i maj (høst 1100 tons)

Budgetøkonomisk kr./kg musling (høst 1100 tons)

Velfærdsøkonomisk kr./kg musling (høst 1100 tons)

Omkostning pr. kg N* ved høst i december

Omkostning pr. kg N* ved høst i maj

Velfærdsøkonomisk omkostning som beregningsgrundlag.

Udgifterne i beregningerne i

tabel 2.2

er bl.a. påvirket af, hvordan udgiften til

både indgår i driftsbudgettet. I beregningerne er bådene lejede, men hvis der

i stedet investeres i indkøb af en arbejdsbåd og en høstbåd, som forventes at

kunne dække behovet for både for i alt 4 anlæg, falder de velfærdsøkonomi-

ske omkostninger ved høst i maj fra 1,77 til 1,47 mio. kr.

Den overvejende del af omkostningerne er relateret til arbejdsindsatsen, som

udgør ca. 65 % af de samlede omkostninger (figur

2.2).

Efter klargøring af

anlægget til nedslag af muslingerne ligger hele arbejdsindsatsen i at bøje op

i takt med at muslingerne vokser. Der var i Skive Fjord en kraftig vækst hos

muslingerne og arbejdsindsatsen ved denne aktivitet er derfor betydelig. Da

omkostningerne ved indkøb af bøjer desuden er en betydelig del af både

etablerings- og driftsomkostningerne, vil en udvikling af nye opdriftssyste-

mer, der på den ene side kan undersænkes i tilfælde af is og på den anden

side ikke behøver konstant vedligeholdelse, have stor betydning for reduk-

tion af omkostningerne ved kompensationsopdræt og dermed virkemidlets

effektivitet.

Figur 2.2.

Fordeling af de årlige

omkostninger ved kompensa-

tionsopdræt ved høst i november-

december (900 t) og maj (1100 t).

Brug af muslinger som virkemiddel vil have en beskæftigelsesmæssig effekt,

der ikke er medtaget i vurderingerne af virkemidlets samlede effekter, men

på baggrund af erfaringerne fra projektet i Skive Fjord kan det anslås, at der

vil være en beskæftigelseseffekt på 2-2,5 årsværk pr. muslingeanlæg. Ved

flere anlæg i nærheden af hinanden kan arbejdsforbruget pr. anlæg reduceres.

2.4

Effekt på sigtdybde

Effekten af muslingernes filtration kan illustreres på forskellig vis. I

tabel 2.3

er muslingernes filtrationspotentiale beregnet for forskellige tidspunkter på

året. Af tabellen fremgår, at muslingerne på et anlæg kan filtrere betydelige

mængder vand dagligt. En del af det vand, der filtreres i et anlæg med høj

tæthed af muslinger, vil givetvis have passeret gennem muslingerne mere

end én gang, men i sammenligning med muslinger på bunden vil muslinger

placeret i vandsøjlen have større adgang til fytoplankton og der kan forven-

tes en større vandudskiftning – og dermed en mindre genfiltrering af vand –

omkring linemuslinger. Dette forhold afspejles yderligere af, at linemuslin-

ger hurtigere når konsumstørrelse end muslinger på bunden.

Tabel 2.3.

Tidspunkt

Sept. 2010

Dec. 2010

Marts 2011

Filtrationspotentiale hos muslinger i opdrætsanlæg i Skive Fjord beregnet

Størrelse

Temperatur

Filtration

l t ind

1,6

0,8

0,9

2,2

-1

som funktion af størrelse af muslingerne og vandets temperatur.

Antal

ind m

-1

Volumen filtreret

mio. m

12,0

3,7

4,5

9,7

3986

2229

2364

1951

Figur 2.3.

Udtynding af fytoplankton i Skive Fjord i og omkring et opdrætsanlæg. Den hvide firkant angiver anlæggets placering.

I projektet blev effekten af muslingernes filtrering kvantificeret både i inten-

sive målekampagner og i den løbende monitering. I kampagneperioderne

blev der ved hjælp af en såkaldt Acrobat, der med høj frekvens samler data

om bl.a. klorofyl, mens den bliver trukket efter en båd, lavet kort over parti-

keludtyndingen i og omkring anlægget. Et sådant kort kan ses i

figur 2.3.

kortet fremgår det, at inde i anlægget bliver koncentrationen af fytoplankton

reduceret med op til 80 % af koncentrationen udenfor anlægget.

I den løbende monitering omkring anlægget, som blev gennemført i hele

produktionsperioden på nær fra december 2010 til marts 2011, hvor fjorden

var isdækket, blev der målt sigtdybde på referencestationer samt inde i og

omkring anlægget. For hele perioden er der signifikant og overvejende posi-

tiv effekt af anlægget på sigtdybden. Effekten er størst i efteråret 2010 og

mindre efter isen forsvandt i foråret 2011 (figur

2.4).

Den mindre effekt af an-

lægget kan tilskrives flere faktorer: a) generelt er koncentrationen af fy-

toplankton i vandet lavere efter forårsopblomstringen sidst i marts 2010

sammenlignet med koncentrationerne i efteråret og dermed vil der være ge-

nerelt højere sigtdybde om foråret i hele området; b) lave filtrationshastighe-

der hos muslingerne ved lave vandtemperaturer; og c) i forbindelse med

gydningen i maj nedsætter muslingerne deres filtration.

Figur 2.4.

Sigtdybde i opdræts-

anlægget (opdræt) og 400 m syd

for anlægget (nærområde) i Skive

Fjord relativt til sigtdybden på

kontrolstation (= 1), ca. 1,5 km

nord for anlægget. Perioden uden

data skyldes isdække.

Den endelige økologiske modellering af Skive Fjord i relation til muslinger

som virkemiddel er først færdig ultimo 2013. Til brug for beregninger af vir-

kemidlets effekt i relation til forbedring af lysforholdene er der gennemført

en foreløbig modellering [6]. Denne modellering er baseret på en vandsøjle-

model (1D) og består af et økologisk modul til beskrivelse af næringssalte,

fytoplankton og detritus koblet til en bestandsmodel for blåmuslinger. Mo-

delscenarier viste, at en muslingebiomasse i vandsøjlen svarende til ét anlæg

kan forbedre sigtdybden i hele fjorden med 3,7 % (12 cm), hvilket indikerer

en ganske stor sigtdybdeeffekt forårsaget af linemuslinger. Disse estimater

af øgede sigtdybder i relation til kompensationsopdræt er dog behæftede

med betydelige usikkerheder og givetvis overestimerede, idet resultaterne

stammer fra en 1D model. Modellen kan ikke beskrive horisontale forskelle

og bygger dermed implicit på en antagelse om, at linemuslingerne er jævnt

fordelt i hele fjorden.

Værdien af potentielle sigtdybdeforbedringer kan illustreres via empiriske

analyser af sammenhængen mellem sigtdybde og tilførsel af næringssalte

[18], som viser, at en sigtdybdeforbedring på fx 3,7 % i Skive Fjord kræver en

reduktion i tilførsler af kvælstof på 116 t N år

-1

. Et kompensationsopdræts-

anlæg i Skive Fjord kan således, udover at fjerne 17 t N år

-1

ved høst, potentielt

forbedre sigtdybden svarende til en reduktion på 116 tons N år

-1

. Hvis en

sådan sigtdybdeforbedring inkluderes i de økonomiske beregninger, redu-

ceres omkostningerne til 10-12 kr. kg

-1

N. Herved bliver kompensationsop-

dræt et særdeles omkostningseffektivt virkemiddel, hvor omkostningen pr.

kg N ligger langt under omkostningerne for andre virkemidler. Det skal dog

pointeres, at sigtdybdeeffekten ikke skyldes en reel fjernelse af kvælstof,

men udelukkende er en sekundær effekt af muslingernes filtrering.

2.5

Effekt på sedimentation og sedimentets sammensætning

Dyrkning af muslinger vil i princippet lede til en øget sedimentation under

opdrætsanlæggene sammenholdt med området udenfor. Den øgede sedi-

mentation er et restprodukt af den del af muslingernes filtration af partikler,

der ikke er endt som tilvækst af muslinger og er primært i form af muslinge-

fækalier. Fordi faldhastigheden af fækalierne er forholdsvis høj [19] og vand-

dybderne og strømhastighederne i Skive Fjord er lave, vil fækalierne forven-

teligt lede til en øget organisk belastning lige under anlægget. Effekter på

sedimentation og sammensætningen af sedimentet under bruget blev un-

dersøgt i tre intensive målekampagner, hvor sedimentationen blev bestemt

ved hjælp af sedimentfælder sat ud på prøvetagningsstationer under og

uden for anlægget. Der blev ligeledes indsamlet sedimentkerner på de

samme stationer til karakterisering af sedimentet.

Undersøgelserne viste en forøget sedimentation direkte under linerne (figur

2.5)

i overensstemmelse med det forventede og tidligere undersøgelser fra

Limfjorden [20]. Sedimentationen var lavere i kanterne sammenlignet med i

midten af anlægget, og der var ingen tydelig forskel mellem de to ender,

hvilket indikerer, at strømforholdene har begrænset effekt på spredningen af

materialet. Der var en stor variation i sedimentationen i løbet af anlæggets

produktionsperiode, og størrelsen af sedimentationen var ikke umiddelbart

korreleret til den stående biomasse i anlægget. Således var sedimentationen

størst, hvor der var mindst biomasse i anlægget i august-september 2010,

sammenfaldende med en høj sedimentation i hele området. Sedimentationen

var mindst i marts 2011, hvilket indikerer en tæt kobling til muslingernes bio-

logiske aktivitet på anlægget, der som følge af lave temperaturer var lav i

marts. I maj måned var der meget lille effekt af farmen på sedimentationen.

Sedimentationen under midten af anlægget var i hele perioden forøget med

7-91 % sammenlignet med sedimentationen på referencestationer uden for

anlægget.

Figur 2.5.

Sedimentations-

hastigheder på 5 stationer midt i

(M), i kanterne (S & N) og i kon-

trolområder uden for opdrætsan-

lægget (A & C) i Skive Fjord målt

i august 2010, marts og maj

2011.

Med en forøget sedimentation under anlægget vil der forventeligt være ef-

fekter på sedimentets puljer af organisk stof og næringssalte. Under anlæg-

get i Skive Fjord var puljerne svagt forhøjede i den centrale del af anlægget

og faldende ud mod enderne af anlægget. Generelt var niveauet for puljerne

højt også på referencestationerne (ca. 20 % organisk stof). Det er derfor van-

skeligt at måle signifikante ændringer mellem stationer, og sæsonvariatio-

nen i puljerne på alle stationer overstiger generelt forskellen mellem statio-

ner. Gennemsnitsværdierne i sedimentet lige under midten af anlægget var

12-59 % højere end målt i sediment på referencestationer uden for anlægget.

Effekten af sæsonvariation var specielt tydelig for fosfor, hvor der var meget

lave puljer i august måned på alle stationer, hvilket sandsynligvis er forår-

saget af frigivelse af P under sommerens iltsvind. Analyse af sedimentets

kornstørrelse viste svagt forhøjede puljer af silt under anlægget, hvilket kan

tilskrives sedimentation af fine partikler eller lavere resuspension af sedi-

mentet sammenlignet med referencestationerne. Sulfidpuljerne i sedimentet

var i modsætning til det forventede højest på referencestationen. Generelt

var sulfidpuljerne meget høje i Skive Fjord, hvilket vanskeliggør detektion af

små ændringer. Der var en årstidsvariation i overfladesedimentets sulfid-

puljer med højeste puljer i august, formentlig som følge af opbygning af sul-

fid under iltsvindsperiode, og lavere puljer i marts og maj efter reoxidation

af puljerne over vinteren. Variationen var mest udbredt på referencestatio-

nen. Der var stort set ingen bentisk fauna til stede, hverken på stationerne

under anlægget eller på referencestationerne, sandsynligvis som følge af de

hyppige iltsvind i Skive Fjord.

2.6

Effekter på sedimentprocesser

Sedimentets ilt- og næringssaltdynamik er normalt langt mere sensitive mål

for effekter af organisk berigelse end sedimentationen eller sedimentets pul-

jer af næringssalte og organisk materiale. I projektet blev der målt på sedi-

mentprøver indsamlet midt under anlægget og sammenlignet med prøver

fra en referencestation. Der var meget små og ikke signifikante forskelle mel-

lem de to stationer, dog med tendens til forhøjede rater under anlægget i au-

gust og maj. Sedimentets iltoptagelse var lavt i marts måned, formentlig sty-

ret af en lav vandtemperatur hen over vinteren. Der var således ikke samme

direkte sammenhæng mellem biomassen i anlægget og sedimentets iltopta-

gelse (figur

2.6),

som der er fundet i andre undersøgelser [20], hvor der er

fundet sammenhæng mellem sedimentets iltoptagelse og næringssaltdyna-

mik og biomassen af muslinger i anlæggene. Der var i de aktuelle undersø-

gelser en tættere korrelation til den faktiske sedimentation uafhængig af sta-

tion og dermed af effekten af anlægget, hvilket betyder, at sedimentets om-

sætning i Skive Fjord er styret af det generelle organiske input fra vandfasen

og dermed den høje biologiske aktivitet i hele fjorden. I august måned blev

der fundet et optag af fosfat (figur

2.7)

på begge stationer, formentlig som

følge af oxidation af sedimentet efter en iltsvindsperiode. Der var samtidig

et optag af ammonium på stationen under anlægget som følges af en frigi-

velse af nitrat, hvilket kan tyde på en stimulering af denitrifikationen efter

en længerevarende iltsvindsperiode. Tilsvarende stimuleret denitrifikation

er fundet i sedimenter under andre muslingeanlæg [21]. I marts var næ-

ringssaltfluxene generelt lave med et optag af både ammonium og nitrat

(fi-

gur 2.7)

formentlig som følge af høje koncentrationer af de to næringssalte i

vandfasen efter vinterens omrøring, mens der i maj måned var større fluxe

på stationen under anlægget med et optag af nitrat og frigivelse af ammoni-

um og fosfat. Dog var variationen på de enkelte målinger meget høj, og der

skal måles på flere replikater for at kunne dokumentere en effekt af anlæg-

get.

Figur 2.6.

Sedimentets iltopta-

gelse under opdrætsanlægget

(Farm) og på en kontrolstation

(Reference) i Skive Fjord målt i

august 2010, marts og maj 2011.

Figur 2.7.

Næringssaltfluxe (ammonium, NH

og fosfat, DIP) fra sedimentet under opdrætsanlægget (Farm) og på en kontrol-

station (Reference) i Skive Fjord målt i august 2010, marts og maj 2011.

2.7

Akkumulering af miljøfremmede stoffer

I løbet af projektperioden blev der foretaget en del prøvetagninger af vand,

sediment og muslinger med henblik på at måle evt. uhensigtsmæssig bioak-

kumulering af miljøfremmede stoffer i miljømuslinger. Biomagnificeringen

fra vand til muslinger var i Skive Fjord stort set som fundet i andre studier.

Placeringen af miljømuslingerne i vandsøjlen kombineret med normale ni-

veauer for koncentrationer i vandfasen i Skive Fjord medførte, at koncentra-

tionerne af miljøfremmede stoffer (dioxin og tungmetaller) i miljømuslin-

gerne generelt var lave og under grænseværdierne for fx fersk konsum. I

forarbejdede muslinger, fx tørrede eller i muslingemel, var koncentrationerne

af miljøfremmede stoffer ligeledes under alle anbefalede grænseværdier (ta-

bel 2.4). Koncentrationerne af arsen (As)var over den gennerelle grænse-

værdi for foder, men under grænseværdien for foder lavet af havdyr (Direk-

tiv 2002/32/EF) og ligeledes under grænseværdien for human konsum. As

er sandsynligvis til stede som arsenobetain og arsenosukre, som ikke er tok-

siske.

Tabel 2.4.

Koncentrationer af udvalgte miljøfremmede stoffer i muslinger og muslinge-

mel fra Skive Fjord samt grænseværdier for miljøfremmede stoffer i foder og fødevarer

lavet af havdyr.

Metal

Muslinger målt

mg/kg

As (arsen)

Cd (cadmium)

Pb (bly)

Hg (kviksølv)

Dioxin (TEF PCDD/F 1997)

Dioxin + dioxin lign.

3,6-6,1

0,25-1,12

0,1-0,2

< 0,05

0,23-0,33

0,50-0,66

Grænseværdi,

Foder

(som 12 % TS)

0,1

0,75

1,25

fødevarer

0,5

1,25

4,5

Grænseværdi,

2.8

Samlet vurdering

De konkrete undersøgelser i Skive Fjord har vist et realiseret fjernelsespoten-

tiale på i størrelsesordenen 0,6-0,9 ton N ha

-1

år

-1

. Fjernelsen vil afhænge af

sæson, og der er en vis usikkerhed forbundet med estimatet. Testanlægget

var ikke designet til maksimal fjernelse, der var isdække i mere end 2 måne-

der med deraf følgende nedsat vækst af muslingerne og selvom der var fin

overensstemmelse mellem estimeret biomasse og faktisk høstet biomasse

ved de tre afhøstninger, er estimaterne af de endelige mængder behæftet

med en vis usikkerhed, da en del af den tilbageværende biomasse i maj 2011

blev efterladt til ejeren af anlægget. Det er vores vurdering, at udbyttet kun-

ne være øget med op til 20-25 % og, at det opnåede er minimum for et anlæg

i Skive Fjord. Endvidere lå de målte koncentrationer af især kvælstof i mus-

lingerne betydeligt under, hvad der er normalt for linemuslinger. Det er på

den baggrund overvejende sandsynligt, at anlægget under optimerede for-

hold kunne have produceret en større biomasse af muslinger og ved høst en

større fjernelse af næringssalte på det samme areal.

Omkostningerne ved brug af muslinger som virkemiddel i Skive Fjord in-

kluderer ikke anvendelse af miljømuslingerne, og omkostningerne pr. kg N

vil blive reduceret ved salg af muslingerne. Koncentrationer af miljøfrem-

mede stoffer i miljømuslingerne vil ikke være en forhindring for deres an-

vendelse. Inkludering af sigtdybdeeffekten baserer sig på modelberegninger

(1D), og antagelser om sammenhængen mellem næringssaltbelastning og

sigtdybde er følgelig behæftet med en betydelig usikkerhed. Denne usikker-

hed kan ikke umiddelbart kvantificeres, før de endelige modelberegninger i

3D er gennemført, men vi antager, at den er i størrelsesordenen ±50 %. På

nuværende tidspunkt er effekten af opdrætsanlæg på sigtdybden ikke kvan-

tificeret på bassinskala. Dette vil kræve økologiske modellering. Resultater-

ne af den økologiske modellering forventes at foreligge ultimo 2013.

Sammenfattende for miljøeffekter på bunden var det vanskeligt at detektere

effekter af organisk berigelse fra anlægget på sedimentet. Sedimentationsra-

terne indikerer, at der er en forøget sedimentation under anlægget i størrel-

sesordnen 7-91 % og, at det giver anledning til en berigelse af sedimentet på

12-59 %. Da sedimentationsraterne og sedimentets puljer af organisk materi-

ale allerede er høje, gav de forøgede rater og puljer kun i begrænset omfang

en effekt på sedimentets iltoptagelse og næringssaltdynamik, som i langt hø-

jere grad var styret af den samlede sedimentationsrate og vandtemperaturen

med lave rater i vinterperioden på begge stationer som følge af lavere sedi-

mentation og lavere vandtemperatur. Kun sidst i perioden i maj måned med

høj biomasse i anlægget var der en tendens til øgede næringssaltfrigivelse

fra sedimentet under anlægget, men ændringerne var ikke signifikante

grundet en stor heterogenitet i raterne. Der var ingen målbare effekter på

bundfaunaen, som var yderst sparsom i Skive Fjord. Ej heller var der effek-

ter på sedimentets sulfidpuljer, som var højere på referencestationen sam-

menlignet med anlægsstationen.

Nationalt perspektiv

De specifikke resultater fra Skive Fjord kan ikke uden videre omsættes til

generelle effekter af muslinger som virkemiddel på nationalt plan. En række

faktorer påvirker både de praktiske og biologiske muligheder for dyrkning

af miljømuslinger, ligesom det kan forventes, at effekten på det bentiske miljø

af den forøgede sedimentation under anlæggene vil variere fra område til

område. I det følgende er danske fjorde blevet klassificeret som værende eg-

nede, måske egnede eller uegnede på baggrund af enkelte basale parametre.

Analysen er begrænset til fjorde, fordi det er i fjordene, at betydningen af de

nationale tilførsler fra land er af størst betydning og, hvor vandplanernes

reduktionsmål og forslag til terrestriske virkemidler vil have de største ef-

fekter. Derudover er de primære erfaringer i Danmark med opdræt af mus-

linger gjort i fjordområder og alle beregninger og antagelser baserer sig på

opdræt i fjordområder. Endelig vil effekter af muslinger som virkemiddel på

sigtdybden primært kunne detekteres i afgrænsede bassiner som fjorde. Det

betyder ikke, at kompensationsopdræt ikke kan implementeres i mere åbne

kystnære områder, fx i relation til havbrug, men her er betydningen af de

nationale kilder til eutrofiering mindre og effekten af kompensationsopdræt

vil ligeledes være mindre. I de åbne områder vil høst af miljømuslinger dog

stadig medføre en fjernelse af næringssalte proportionalt med mængden af

høstede muslinger.

3.1

Udbredelsespotentiale for kompensationsopdræt

Klassifikationen af områder som værende henholdsvis ”egnede”, ”måske

egnede og ikke egnede til dyrkning af miljømuslinger er baseret på de fysi-

ske og biologiske parametre, som kan anses for at være af størst betydning

for muslingeproduktionen og dermed virkemidlets effektivitet. De valgte

parametre er vanddybde, fødebetingelser i form af koncentration af fy-

toplankton (klorofyl) og biologiske begrænsninger som saltholdighed, fore-

komst af prædatorer og rekrutteringsgrundlag for settling på anlæggene. De

benyttede grænseværdier til klassifikationen er vist i

tabel 3.1.

Tabel 3.1.

Grænseværdier benyttet til en overordnet vurdering af områdernes egnethed

til kompensationsopdræt. Se den efterfølgende tekst for forklaring og referencer på de

benyttede grænseværdier.

Parameter

Dybde

Sommer klorofyl

Saltholdighed

Edderfugle

Blåmuslinger

Optimale forhold

≥5m

≥ 3 ug l

-1

Suboptimale forhold

<5m

< 3 ug l

-1

< 10 PSU

≥ 10 PSU

< 10 ind. km

> 10 ind. km

Nej

Der findes ikke definerede, absolutte grænseværdier for, hvornår fødetil-

gang, saltholdigheder og antallet af prædatorer vil have en signifikant ind-

virkning på virkemidlets effektivitet, og de benyttede grænseværdier er der-

for baseret på en overordnet erfaringsbaseret vurdering af, hvornår effekti-

viteten af virkemidlet potentielt vil være reduceret. En basal forudsætning

for kompensationsopdræt er, at der er tilstrækkelig vanddybde til at have en

arealeffektiv produktion. Grænseværdien på 5 m er valgt, fordi der med en

dybde på 5 m vil være mulighed for undersænkning af et opdræt på 2 m’s

højde uden at risikere, at anlægget rammer bunden. Der vil givetvis kunne

udvikles effektive opdrætsmetoder til mere lavvandede områder, men en-

hver reduktion af højden af opdrætsmedierne vil begrænse produktionen og

dermed arealeffektiviteten. Med de kendte teknologier klassificeres fjordom-

råder med vanddybder < 5 m som uegnede.

Biologisk er produktion af blåmuslinger i danske farvande primært begræn-

set af fødetilgang og sekundært af saltholdighed, rekruttering og prædation.

Muslingernes væksthastighed eller produktion vil afhænge af fødekoncen-

trationen. Det er i danske farvande vist, at blåmuslinger kan have en betyde-

lig væksthastighed ved koncentrationer af klorofyl ned til 2-3 µg l-

[22] og 3

µg l

-1

er derfor valgt som grænseværdi til adskillelse mellem optimale og

suboptimale produktionsforhold. Ikke nødvendigvis af samme størrelse som

i Skive Fjord, men stadig tilstrækkeligt til at opretholde en betydende pro-

duktion, dog afhængig af vandudskiftningen omkring muslingerne. Ved

saltholdigheder under 10 PSU er der målt betydeligt reducerede vækstha-

stigheder hos muslinger [23]. Udover væksthastigheden afhænger produkti-

onen også af rekruttering af muslingelarver på bændlerne og af prædation af

muslinger i løbet af vækstperioden. De væsentligste prædatorer i danske

farvande er edderfugle, søstjerner og strandkrabber. Muslinger dyrket i

vandsøjlen bliver dog primært præderet af edderfugle, da de hænger for

højt over bunden til at krabber og søstjerne kan nå dem. Tætheden af edder-

fugle er anvendt som proxy for prædationstrykket og en grænseværdi på 10

ind. km

-2

er brugt til at definere et betydende prædationstryk. Rekruttering

til produktionen via larver af blåmuslinger fordrer tilstedeværelse af blå-

muslinger i det givne fjordområde. De valgte grænseværdier i klassifikatio-

nen er ikke et udtryk for, om der kan dyrkes muslinger i et givet område el-

ler ej. For eksempel kan der i Storebælt dyrkes muslinger ved lavere som-

merkoncentrationer af klorofyl end 2 µg l

-1

, fordi vandudskiftningen og

dermed muslingernes fødetilførsel generelt er højere end i fjordområder

med generelt lavere strømhastigheder. Tilsvarende kan der vokse muslinger

ved lavere saltholdigheder < 10 PSU, men ved meget lave saltholdigheder

skal muslingerne bruge en så stor del af fødens energi på osmoregulering, at

væksten er betydeligt reduceret og dermed også effektiviteten af virkemid-

let. Omvendt er det heller ikke givet, at kompensationsopdræt vil være lige

så effektivt tæt på de angivne grænseværdier, som case study fra Skive Fjord

i 2010-11 var det.

Klassificeringen af fjordene er baseret på data fra Farvandsvæsenet (bathy-

metri) og overfladevandsdatabasen (ODA) med sidstnævnte baseret på må-

linger på NOVANA-stationer i perioden 2000-2005, hvor antallet af over-

vågningsstationer og frekvensen af målinger var tilstrækkelig høj til bereg-

ning af års-og sæsongennemsnit samt få et ensartet sammenligningsgrund-

lag mellem fjordområderne. Saltholdighed er beregnet som årsmiddel, klo-

rofyl som sommerkoncentrationen (gennemsnit i perioden april til oktober)

og blåmuslinger som plus/minus tilstedeværelse. Edderfugle er opgjort som

antallet af edderfugle opgjort ved totaltællinger i vinteren 2007/2008 [24].

Tabel 3.2.

Parametre til klassificering af danske fjordes egnethed til kompensationsopdræt. Grænseværdier for parametrene

er: vanddybde > 5 m, sommer klorofyl > 3 µg l-

, saltholdighed > 10 PSU, tæthed af edderfugle < 10 ind. km

-2

, rekruttering er

angivet som ± tilstedeværelse af voksne blåmuslinger. Egnet areal angiver det samlede areal i hver fjord, som vurderes at være

egnet til kompensationsopdræt. Arealangivelser i parentes indikerer, at biomasseudbyttet i disse områder må forventes at være

reduceret på grund af edderfugle og/eller lav fødetilgængelighed.

Fjord

Skive Fjord

Lovns Bredning

Løgstør Bredning

Riisgårde, Hvalpsund,

Bjørnholm Bugt

Thisted Bredning

Nissum Bredning

Augustenborg Fjord

Flensborg Fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

Åbenrå Fjord

Vejle Fjord

Horsens Fjord

Mariager Fjord

Isefjord

Roskilde Fjord

Kalundborg Fjord

Randers Fjord, indre

Randers Fjord, ydre

Århus Bugt, Kalø

Nakkebølle Fjord

Gamborg Fjord

Kolding Fjord

Odense Fjord, nord

Odense Fjord, syd

Præstø Fjord

Nissum Fjord

Ringkøbing Fjord

Karrebæk Fjord

Dybsø Fjord

Kerteminde Fjord

√

55,6

112,4

6,1

10,5

(121,4)

27,4

89,4

(13,5)

12,6

(207,3)

16,1

(47,4)

0,4

(218,5)

0,9

3,9

3,4

(5,0)

0,4

Dybde

√

Klorofyl

√

Saltholdighed

√

Edderfugle

√

Muslinger

√

Egnet areal

9,6

43,4

265,0

84,7

Resultatet af klassifikationen er vist i

tabel 3.2

figur 3.1,

hvoraf det frem-

går, at 8 af de undersøgte danske fjorde opfylder alle de opstillede kriterier

for områder som velegnede til kompensationsopdræt. Disse er: Limfjorden,

Roskilde Fjord, Gamborg Fjord samt de østjyske fjorde Vejle, Mariager, Kol-

ding, Augustenborg, Åbenrå og Flensborg Fjord. Derudover er en række

andre fjorde potentielt egnede til dyrkning af muslinger, men sandsynligvis

med reduceret effektivitet. I nogle områder indikerer dybdeforhold, fødetil-

gængelighed og saltholdighed, at områderne er velegnede til kompensati-

onsopdræt som fx Isefjorden, Horsens Fjord, den ydre del af Flensborg Fjord

og den nordlige del af Odense Fjord, men forekomsten af edderfugle er en

potentiel begrænsning. Brug af muslinger som virkemiddel i disse områder

vil kræve, at der tages forholdsregler til begrænsning af prædationen, fx

gennem brug af net omkring anlæggene. Dette vil dog sandsynligvis øge

omkostningerne for kvælstoffjernelsen og dermed reducere virkemidlets

omkostningseffektivitet. En række andre områder er desuden klassificerede

som kun potentielt egnede, fordi fødetilgængeligheden er lav (Kalundborg

Fjord, Århus Bugt), eller fordi områderne med tilstrækkelig vanddybde er

meget begrænsede (Kerteminde Fjord, Odense Fjord). For hovedparten af de

resterende fjorde, herunder Nakkebølle, Nissum, Præstø, Ringkøbing, Kar-

rebæk og Dybsø Fjorde er vanddybden generelt under 5 m og er derfor ikke

egnet til kompensationsopdræt med kendte teknikker og endvidere er salt-

holdigheden i flere af disse fjorde meget lav.

Figur 3.1.

Klassifikation af

områder i danske fjorde som

vurderes at være hhv. velegnede

(grøn), måske egnede (gul) og

ikke egnede (rød) til kompensati-

onsopdræt baseret på paramet-

rene beskrevet i

tabel 3.1

3.2.

Screeningen viser, at der i hovedparten af de undersøgte fjorde vil være om-

råder, som sandsynligvis er egnede til kompensationsopdræt af muslinger,

men også at biomasseudbyttet i nogle fjorde potentielt kan være reduceret

primært som følge af prædationstryk fra edderfugle. Undersøgelsen er ude-

lukkende baseret på fysiske og biologiske faktorer, som kan være en be-

grænsende faktor for kompensationsopdræt, og der er ikke taget hensyn til,

om de udpegede arealer bruges til andre formål, som fx sejllads eller til re-

kreative områder.

3.2

Negative miljøeffekter

Opdræt af muslinger vil medføre forøget sedimentation af organisk materiale

under opdrætsanlæggene sammenlignet med uden for anlæggene. Det er

vist i Skive Fjord, i andre dele af Limfjorden [20] og i internationale studier

[6]. Det vil også gælde ved brug af kompensationsopdræt i andre danske

fjorde, og da der generelt er en sammenhæng mellem produktionsmængde

og sedimentation [20], vil sedimentationen under kompensationsopdræt

sandsynligvis endda være større end under anlæg til opdræt af konsum-

muslinger som følge af de forventede større biomasser ved dyrkning af mil-

jømuslinger. Sedimentationen vil endvidere fortrinsvis være koncentreret lige

under og i den umiddelbare nærhed af opdrætsanlæggene, da faldhastighed

af fækalierne er høj [19] og vanddybderne og strømhastighederne i danske

fjorde generelt er lave. Bølgedrevet resuspension af sedimenter og dermed

af muslingefækalier kan forekomme i lavvandede områder, men den pri-

mære effekt vil være lige under anlæggene. Det har to væsentlige konse-

kvenser: a) det bundareal, der påvirkes af opdrætsanlæggene vil være af be-

grænset arealmæssig udbredelse, stort set svarende til arealet af anlæggene;

og b) fækalierne vil kun i meget begrænset omfang påvirke vandfasen, hvil-

ket yderligere understøttes af, at omsætningen af muslingefækalier har en

lag-fase, hvor den mikrobielle omsætning først stimuleres efter ca. et døgn

[19].

Størrelsen af den relativt forøgede sedimentation vil afhænge af en række

faktorer, hvoraf især baggrundssedimentationen er af betydning. Med høje

niveauer af baggrundssedimentation, som fundet i Skive Fjord og Limfjor-

den generelt, vil det være vanskeligt at detektere signifikante effekter på se-

dimentationen i forbindelse med opdræt af miljømuslinger. Der eksisterer

meget få målinger af sedimentation i danske fjorde, og de kontrollerende

faktorer for lokal sedimentation er således ringe belyst. Det kan imidlertid

antages, at koncentrationen af fytoplankton i et givent område vil kunne

bruges som proxy for sedimentationen, og der vil således være et sammen-

fald mellem dels fødegrundlag for muslingerne og den relative betydning af

potentielle miljøeffekter ved kompensationsopdræt.

Betydningen af den forøgede sedimentation under opdrætsanlæg på sedi-

mentet har vist sig svær at måle. I Limfjorden betyder generelt høje puljer af

organisk indhold i sedimentet (12-24 % tørvægt), at selv en forøget sedimen-

tation vil være vanskelig at detektere, men det gælder også for sedimenter

med lavere organisk indhold. Eksperimentelle målinger i Nørrefjord (Fyn),

hvor sedimenterne har et organisk indhold på 1-2 % tørvægt, viste, at det ik-

ke er muligt at detektere signifikante effekter af dosering af muslingefækali-

er svarende til en muslingefarm over en periode på tre uger [25]. En væsent-

lig faktor for effekten af den forøgede sedimentation er sammensætningen af

muslingefækalier, som ligner den naturlige sedimentation, fordi muslinger-

nes primære fødekilde er fytoplankton og andet suspenderet materiale. Det-

te adskiller sig fra fx affaldsprodukter fra havbrug, som med en unik sam-

mensætning med højt indhold af olie, protein og kulhydrat kan spores i se-

dimentet [26], hvor det stimulerer de mikrobielle processer, hvilket ikke er

tilfældet for muslingefækalier [20]. Dyrkning af miljømuslinger kan derfor

forventes at have en begrænset effekt på de organiske puljers størrelse og

sammensætning i fjorde og kystnære sedimenter.

Berigelsen af sedimenterne under og lige omkring opdrætsanlæg vil i nogen

grad stimulere sedimentets omsætning og næringssaltdynamik. I Skive

Fjord og lignende belastede områder vil sedimentets iltoptagelse i langt over-

vejende grad være styret af variationer i den almindelige sedimentation, og

den forøgede sedimentation under anlægget vil ikke give ophav til signifi-

kant forøgelse af iltoptagelsen. En forarmet bundfauna vil have betydning

for omsætningen i sådanne områder. I fjorde og kystnære områder med en

mere betydende bundfauna kan man forvente, at denne dels konsumerer det

organiske stof og dels stimulerer den mikrobielle omsætning af muslingefæ-

kalier og dermed forhindrer, at der sker en akkumulering af organisk stof

under anlæggene (figur

3.2).

Generelt stimulerer infauna omsætningen af or-

ganisk stof i sedimentet, men effekten kan variere afhængig af art, tæthed og

bioturbationsaktivitet [27]. Faunaens sammensætning og tæthed er afhængig

af en række faktorer, og i fx Skive Fjord er hyppige iltsvind medvirkende til

en sparsom fauna. Sedimenternes beskaffenhed i form af meget finkornet

sediment med højt indhold af sulfid gør desuden, at kun ganske få arter kan

etablere sig efter iltsvindshændelser (figur

3.3).

Figur 3.2.

Konceptuel figur af

miljømuslinger og bentisk miljø-

påvirkning.

Figur 3.3.

Infaunaens tilstede-

værelse i sedimentet er afhængig

af flere faktorer, hvoraf sedimen-

tation og iltsvind er nogle af de

mest betydende. Ved høje sedi-

mentationsrater, som fører til

iltsvind ved bunden, forsvinder

infaunaen.

Fluxe af næringssalte ind og ud af sedimentet hænger tæt sammen med se-

dimentets omsætning, og kan forventes at stige som følge af den organiske

belastning. Netop stimuleret omsætning og deraf øgede fluxe af næringssal-

te ud af sedimentet har været rejst som et kritikpunkt af brug af miljømus-

linger som virkemiddel [28]. I Skive Fjord er næringssaltfluxene styret af fo-

rekomster af iltsvind og lave temperaturer i vinterperioden og kun i begræn-

set omfang af biomassen af muslinger i anlægget, og her er det således eks-

terne faktorer, som har den største betydning. Og iltsvind bliver ikke i sig

selv genereret af opdrætsanlæg, men af de generelle biologiske og fysiske

betingelser i et givet område [29]. Det gælder også til dels på de øvrige loka-

liteter i Limfjorden, men her spiller biomassen i anlæggene en rolle for frigi-

velse af ammonium og fosfat fra sedimentet [20]. Der kan således ved høje

biomasser efter �½-1 års drift forventes en øget frigivelse af N og P fra sedi-

mentet, men faktorer som sammensætningen og aktiviteten af bundfauna el-

ler forekomsten af iltsvind i området kan ændre på disse forhold. Således

kan en sund og artsrig bundfauna oxidere sedimentet og sikre omsætning af

det organiske stof, og udeblivelse af iltsvind vil føre til, at P bindes i sedi-

mentet. Tilstedeværelse af bundfauna og udeblivelse af iltsvind har også be-

tydning for sedimentets sulfidpuljer, og ved en sparsom bundfauna ses en

akkumulering af sulfid i sedimentet, som i sig selv kan forhindre sensitiv

bundfauna i at etablere sig. Høje sulfidpuljer har også betydning for denitri-

fikationen i sedimentet. Den vil være hæmmet ved tilstedeværelse af sulfid.

Undersøgelser viser dog, at denitrifikationen kan stimuleres i muslingese-

dimenter som følge af den organiske berigelse, og der er således en række

faktorer, som har betydning for N-kredsløbet i muslingesedimenter [30].

Fosfatdynamikken er i vid udstrækning styret af oxidationsforhold i sedi-

mentet, hvor reducerede forhold, fx under iltsvind, kan føre til endog meget

store frigivelser af fosfat. Puljerne reetableres ofte igen umiddelbart efter ilt-

svindsophør.

Sammenfattende viser de mange undersøgelser af muslingeanlæg i Dan-

mark og udlandet, samt af fuldskalaanlæg med miljømuslinger, at den orga-

niske berigelse af sedimentet er begrænset til farmens areal og umiddelbare

nærhed. Berigelsen er begrænset og under eutrofierede forhold er det van-

skeligt at måle effekter direkte koblet til muslingeproduktion, idet variatio-

ner i naturlige processer ofte har større effekt på sedimentets omsætning og

beskaffenhed. Der er således ikke belæg for, at muslingeproduktion fører til

generelt forringede sedimentforhold og at nettofjernelse af N og P kompro-

mitteres af forhøjede frigivelser og hæmmet denitrifikation i sedimenterne.

Derimod er der under eutrofierede forhold en positiv effekt på lysforholdene,

som kan stimulere væksten af rodfæstede planter, der i sig selv er et natur-

ligt filter for næringssalte.

3.3

Regenerering efter påvirkning fra opdrætsanlæg

Baseret på målinger af sedimentation og omsætning af organisk materiale i

sedimentet på et fuldskalaanlæg i Limfjorden er der tidligere lavet bereg-

ninger af regenerering af sedimentet efter et til flere års produktion [6]. Da

der endnu ikke findes regenereringsstudier af sedimenter under muslinge-

farme, er det nødvendigt med en lang række antagelser, og disse er beskre-

vet i [6]. Grundet den høje sedimentation i Limfjorden er forskellen i regene-

reringstiden mellem en referencestation og en station under en muslinge-

farm begrænset og tiden for regenerering af sedimentet efter et års produktion

blev estimeret til 0,4 år længere, dvs. at det tager 2,4 år at omsætte det orga-

niske stof, som er sedimenteret i løbet af et års produktion i et farmsediment

mod 2,0 år i et naturligt eutrofieret sediment. En væsentlig årsag til den lille

forskel er en høj omsætningshastighed af fækaliepiller, hvor laboratoriefor-

søg har vist, at mineraliseringen af fækaliepiller er høj lige efter frigivelse og,

at den aftager eksponentielt inden for den første uge, hvor 70 % af det orga-

niske materiale tabes [19]. Der er således kun en mindre pulje tilbage, som

undergår langsom mineralisering. På baggrund af disse forsøg blev det be-

regnet, at henholdsvis et og 10 års produktion vil være omsat 0,7 og 8 år efter,

at produktionen ophører på lokaliteten, hvilket stemmer godt overens med

beregningerne ovenfor baseret på målt sedimentation. Faktorer som tilste-

deværelse af bunddyr, resuspension af sedimentet og iltsvind er ikke ind-

regnet og kan påvirke raterne både positivt og negativt, men overordnet set

er der tale om korte regenereringstider ved få års produktion. Rotationsdrift

med flytning af farmene, fx efter to-tre års produktion, kan derfor nedsætte

akkumuleringen af organiske materiale i sedimentet og dermed forhindre en

overskridelse af bærekapacitet og forværring af forholdene i eutrofierede

hotspots.

3.4

Anvendelse af miljømuslinger

Disponering af muslingerne efter de er høstet er af stor betydning for den

praktiske gennemførelse og de økonomiske omkostninger ved brug af mus-

linger som virkemiddel. er. I Danmark er koncentrationer af miljøfremmede

stoffer, på nær ganske få hot spots, under grænseværdierne, og miljømus-

linger er derfor som udgangspunkt egnede til føde for både mennesker og

dyr. Imidlertid er der nogle omstændigheder ved miljømuslinger, der ikke gør

det sandsynligt, at de kan bruges på markedet for ferske muslinger til hu-

man konsum. Først og fremmest er miljømuslinger produceret for at mak-

simere biomassefjernelsen, og de er dermed ikke af en kvalitet, der gør dem

egnede til ferskvaremarkedet. For det andet vil der selv med en optimering

af kvaliteten ikke være et marked for de mængder miljømuslinger, som er

aktuelle for, at miljømuslinger kan være et virkemiddel af kvantitativ be-

tydning. For det tredje viser eksemplet fra Lysekil, at det er forbundet med

en ikke ubetydelig risiko for manglende målopfyldelse, hvis miljømuslinger

bindes til ferskvaremarkedet. Miljømuslinger skal følgelig også kunne an-

vendes til andre formål.



Forarbejdede muslinger til human konsumption.

En væsentlig udfordring ved

hurtigtvoksende blåmuslinger er, at de er tyndskallede og derfor svære

at forarbejde maskinelt. Desuden vil miljømuslinger som udgangspunkt

være små. Imidlertid har en undersøgelse [31] vist, at miljømuslinger hø-

stet i Skive Fjord i marts og maj har en tilstrækkelig stor kødklump og

kan forarbejdes og bruges til kogte muslinger med henblik på salg som

løsfrosne muslinger eller konserves. Danmarks største industrielle forar-

bejdningsvirksomhed for muslinger, Vilsund Blue, vurderede således, at

de alene ville kunne aftage 9.000 t miljømuslinger årligt til en pris, der vil

kunne dække den største del af de budgetøkonomiske omkostninger ved

miljømuslingeproduktion.



Foderingrediens.

Husdyrproduktionen i både Danmark og Europa står over

for betydelige udfordringer, fordi fiskemel, som anvendes som standard i

husdyrfoder, er en begrænset ressource. Muslingekød har et højt indhold

af protein (61 % af tørstof) og essentielle aminosyrer (methionin, cystein,

lysin) og er desuden en potentiel kilde til langkædede flerumættede fedt-

syrer (PUFA) og vil i mange sammenhænge forventes at kunne erstatte

eller supplere fiskemel som proteinkilde til husdyrfoder [8]. Der er i dag

tekniske udfordringer forbundet med at gøre miljømuslinger til en renta-

bel foderingrediens. Hvis muslingerne skal blive til mel, skal kødet kunne

adskilles fra skallen. Denne proces er i dag ikke optimeret til små tynd-

skallede muslinger og er ret bekostelig. Bestemmelserne i biproduktfor-

ordningen tillader forarbejdningsmetoder, der ikke nødvendigvis omfat-

ter varmebehandling, men så til gengæld kræver, at produktet er testet

for overholdelse af mikrobiologiske krav, herunder indhold af forskellige

former for bakterier. Der er således tekniske udfordringer, før miljømus-

linger kan anvendes som foderingrediens. Løses disse udfordringer, er

det imidlertid sandsynligt, at hele produktionen af miljømuslinger kan

anvendes som foderingrediens. er Det er især sandsynligt, at miljømus-

linger ville kunne være af betydning i relation til økologisk husdyrhold,

da økologisk foder i fremtiden udelukkende må være fremstillet af øko-

logiske produkter. Afhængig af råvaremarkedet kan salg af miljømuslin-

ger til foderproduktion forventes at indbringe en betydende del af de

budgetøkonomiske omkostninger ved produktion af disse.



Jordforbedring.

Det er ved forsøg i Sverige [32] dokumenteret, at muslin-

ger med fordel kan bruges som jordforbedrende middel. Virkningen var

bedst ved brug af ubehandlede muslinger, men komposterede muslinger

har også en betydende effekt. Der er ikke tekniske udfordringer forbun-

det med brug af muslinger til jordforbedrende formål, og muslinger ville

kunne bruges som gødning i fx økologisk jordbrug. Imidlertid medfører

reglerne i biproduktforordningen, at muslingerne skal behandles i kom-

posteringsanlæg, herunder opvarmes, inden udbringning og, at de skal

tilsættes et smagsstof, der forhindrer, at de kan bruges som fodermiddel.

Uanset om udfordringerne med biproduktforordningen løses eller ej, er

det ikke sandsynligt, at salg af miljømuslinger som jordforbedrende

middel vil indbringe en betydende del af de budgetøkonomiske omkost-

ninger ved produktion af muslingerne.



Udplantningsmateriale.

I både Limfjorden og Horsens Fjord har det været

vist, at muslingeyngel produceret i vandsøjlen på opdrætsanlæg kan ud-

lægges på kulturbanker med henblik på senere fiskeri som konsummus-

linger. En sådan model med yngelproduktion i vandsøjlen og efterføl-

gende slutvækst i bundkultur er under indfasning i den hollandske muslin-

geproduktion. Modellen har den fordel, at den kan begrænse fiskeri med

brug af skrabende redskaber til mindre og udvalgte områder, men forud-

sætter i sammenhæng med fjernelse af næringsstoffer fra det marine mil-

jø, at der ikke sker et tab af udlagt biomasse fra udlægning til fiskeri. På

nuværende tidspunkt er der ikke fra danske farvande tilstrækkelig in-

formation til at kunne dokumentere, hvordan muslingeyngel produceret

i vandsøjlen og udlagt i realistiske mængder vil udvikle sig mht. vækst

eller tab i biomasse. Der er ikke et grundlag for at foretage beregninger af

mulige indtægter ved denne brug af miljømuslinger.



Energiproduktion.

Dansk Skaldyrcenter har i samarbejde med Lemvig Bio-

gas lavet pilotforsøg med brug af blåmuslinger til biogas. Konklusionen

på forsøget blev, at den lave forgasningsværdi sammenholdt med de store

tekniske udfordringer forbundet med brugen af muslinger i eksisterende

rørsystemer m.m. ikke gør det realistisk at bruge muslinger til biogas.

Samlet vurderet er der betydelige muligheder for anvendelse af miljømus-

linger, og det er sandsynligt, at brug af muslinger som virkemiddel vil med-

føre forskellig anvendelse af miljømuslingerne afhængig af produktionsom-

råde og muslingernes kvalitet. Anvendelsen vil betinge rentabiliteten af vir-

kemidlet og en del udfordringer i relation til anvendelse står tilbage. Løses

de tekniske eller lovgivningsmæssige udfordringer omkring brug af muslin-

ger som foderingrediens, er det sandsynligt, at miljømuslinger både kan

fungere som et meget omkostningseffektivt virkemiddel til opnåelse af mil-

jømål, være en vigtig kilde til proteiner i husdyrhold og være en vigtig me-

kanisme til at tilbageføre essentielle næringssalte tabt fra det terrestriske til

det marine miljø. Findes der ikke en løsning, vil produktion af miljømuslin-

ger resultere i et affaldsproblem.

3.5

Forvaltningsmodeller

Udvikling af forvaltningsmodeller for muslinger som virkemiddel kan hente

inspiration fra de forskellige typer af betaling af økosystemtjenester (PES –

Payment for Ecosystem Services), som er udviklet indenfor OECD landene.

Overordnet findes der følgende typer:



Betaling med et fastsat beløb for miljøvenlige aktiviteter.

Betaling til miljøven-

ligt jordbrug er et eksempel, hvor jordejere får en fastsat betaling mod at

foretage miljøvenlige tiltag som fx oprettelse af vådområder, pleje af

græs- og naturarealer eller tilskud til ekstensivt landbrug. Betalingen gi-

ves som kompensation for tabt indtjening.



Konkurrenceudsættelse gennem auktion.

Udbud af aktiviteter i auktion, der

fremmer biodiversitet og naturbevaring, findes i USA (Conservation Re-

serve Program) og Australien (fx Bushtender og Auction for Landscape

Recovery). Her byder jordejere ind på de udbudte aktiviteter i konkur-

rence med andre jordejere. Aktiviteterne er alle miljøvenlige og har til

formål at fremme økosystemtjenester, der er presset af intensiv dyrk-

ning/udnyttelse.



Bevaringsbanker

(Conservation Banking). Fx ’biodiversitets- eller beva-

ringsbanker’ der opkøber, leaser eller betaler private jordejere for speci-

fikke aktiviteter. Resultatet af aktiviteterne bliver videresolgt som kredit-

ter til institutioner og firmaer, som af den ene eller anden grund har brug

for at kompensere tab af fx biodiversitet eller vådområde. Der findes be-

varingsbanker i Frankrig (CDC Biodiversité), Australien (Biobanking) og

USA (Wetland Banking).



Handel med kvoter/tilladelser.

Handel med ejendomsrettigheder til ekster-

naliteter inden for givne maksimale værdier/grænser, fx i form af tilla-

delse til udledninger af drivhusgasser (EU ETS), eller inden for vandkva-

litet (Water Quality Trading i USA). Også klimaprojekterne Clean Deve-

lopment Mechanisms (CDM) og Joint Implementation (JI) hører herun-

der.

Generelt kan de nævnte betalingssystemer for økosystemtjenester karakteri-

seres som mere eller mindre frivillige foranstaltninger med henblik på at

ændre adfærd hos aktører, der forårsager negative eksternaliteter (utilsigte-

de negative miljøeffekter som følge af aktørens økonomiske aktivitet). Der

findes overordnet to forskellige måder at finansiere disse betalinger for øko-

systemtjenester:



Brugerfinansieret.

Den økonomiske aktør, som har fordel af økosystemtje-

nesten, betaler ’leverandøren’ af økosystemtjenesten direkte eller gennem

en institution, der agerer mellemled.



Regeringsfinansieret.

Samfundet betaler som et hele for tjenesten gennem

betaling fra kommune eller stat.

Begge typer finansiering kan kombineres med de ovenstående beskrivelser

af forskellige måder at forvalte betaling for økosystemtjenester. Et eksempel

på et system med handel med Emissions-Reduktions-Enheder (ERE) er be-

skrevet i

figur 3.4.

Systemet er inspireret fra de fleksible mekanismer CDM

og JI, der tillader handel med emissionsreduktioner i relation til udledning

af drivhusgasser. ERE i form af kg N fjernet i forbindelse kompensationsop-

dræt sælges på et marked faciliteret af enten mæglere eller ved at købere og

sælgere forhandler kontrakter individuelt. Købere er forskellige udledere af

kvælstof og fosfor og kan være fx landbrug, der til gengæld for opkøbte mus-

ling-ERE undgår at få yderligere krav om at udføre reduktionstiltag eller

renseanlæg, der dermed undgår at investere i kapacitetsforøgelse. Det kan

også være offentlige myndigheder, der ønsker at reducere effekterne af den

interne belastning eller lave supplerende tiltag for at forbedre vandkvalite-

ten i indre farvande for at overholde EU’s vandrammedirektiv uden at stille

yderligere krav til de kilder, der i dag udleder næringsstofferne. Et sådant

system fordrer, at der er en klar tilladelse til at handle og en klar juridisk be-

skyttelse til at benytte sig af de købte rettigheder for at kunne overholde de

lovgivningsmæssige udledningskrav.

Figur 3.4.

ERE’er.

Handel med muslinge-

Et alternativt system baseret på udbydelse af ERE gennem auktion er vist i

figur 3.5

og bygger på, at udledere af kvælstof og fosfor (landbrug, rensean-

læg m.v.) gennem udbud kan købe et vist antal ERE’er som kan bruges til at

overholde de skærpede krav til regulering af udledningen af næringsstoffer,

som påkræves i relation til overholdelse af fx Vandrammedirektivet. Syste-

met kan også bruges således, at landmænd køber ERE’er med henblik på at

kunne øge produktionen/aktiviteten og dermed udledningen af næringsstof-

fer, men hvis systemet implementeres med dette formål, vil der ikke netto

opnås en reduktion af kvælstof i fjorden og dermed ikke en forbedring af

vandmiljøet. Der vil dog kunne opnås en mere omkostningseffektiv redukti-

on af næringsstofferne i fjordmiljøet end ved anvendelse af landbrugstiltag,

hvilket medfører, at der samlet set kan opnås en større reduktion for den

samme omkostning.

Staten kan i eksemplet illustreret i

figur 3.5

kompensere for risikoen for, at

muslingeproduktionen ikke leverer det aftalte niveau N-fjernelse fra vand-

miljøet. Dette kan fx gøres ved at opkøbe en ekstra pulje ERE’er, som det er

kendt på fx CO

-markedet. Muslingeopdrættere sælger deres ERE’er til sta-

ten enten gennem en på forhånd forhandlet kontrakt eller også gennem auk-

tion (hvis antallet af opdrættere er tilstrækkeligt).

Figur 3.5.

Auktionering af

muslinge-ERE’er.

En samlet fremstilling af de forskellige modeller for betaling af økosystem-

tjenester i relation til kompensationsopdræt er vist i

tabel 3.3

og eksemplifi-

ceret med kvælstofreduktion i landbrug.

Tabel 3.3.

Modeller for betaling af kvælstoffjernelse gennem kompensationsopdræt af miljømuslinger.

Enhed

kr. pr. kg N

Regeringsfinansieret

Regeringen betaler muslingeopdrætte-

re for N-fjernelse. Betalingen sker i

form af et på forhånd fastsat beløb pr.

lem muslingevægt og N-indhold for at

forenkle mekanismen.

Brugerfinansieret

Landbrug får mulighed for at betale et

fastsat beløb pr. kg N fjernet gennem

høst af muslinger direkte eller gennem

sættes på forhånd en relation mellem

muslingevægt og N-indhold for at for-

enkle mekanismen. Til gengæld for

betaling får landmænd mulighed for at

undgå omkostningstunge tiltag med

henblik på at reducere kvælstofudled-

ningen. Systemet kan også tilrettelæg-

ges, så landmanden kan købe ERE’er

for at undgå eksisterende krav eller for

at forøge produktionen, men i disse

tilfælde opnås ikke en nettoreduktion af

tilførslen af kvælstof til vandmiljøet.

Landbrug kan selv vælge om de ønsker

at indgå i handlen.

Betalingsmekanisme

Fastsat betaling for

tjeneste

kg N baseret på en fastsat relation mel- et mellemled til opdrætterne. Der fast-

Konkurrenceudsættelse

af tjeneste

1 ERE = 1 kg N

Staten gennemfører auktion blandt op-

drættere om kompensationsopdræt i

forskellige fjordområder. Udbudsenhe-

den kunne være emissions reduktions-

enheder (ERE). Staten kunne for at

dække finansieringen udbyde ERE’er i

auktion til landbrug, som til gengæld

kan få lempelse i forhold til gældende/

kommende krav.

Muslingeopdrætterne sælger ERE’er i

auktion til landbrug. Staten eller anden

offentlig aktør kan agere mellemled og

facilitator. Dette led kunne også overta-

ge (en del af) risikoen ved, at N-optag

ikke realiseres. Staten kunne her også

tænkes at være opkøber for at sikre

målopfyldelse i forhold til vandrammedi-

rektivet.

Ikke relevant.

Kvælstofbank

1 ERE = 1 kg N

En statslig finansieringsinstitution un-

derstøtter projekter, der nedsætter

kvælstof i vandmiljøet. Dette kan ske

gennem flere forskellige virkemidler

herunder direkte betaling til kompensa-

tionsopdræt. Antal og typer af N-kredit-

ter fastsættes nærmere. Kreditterne

sælges videre til stat, kommune eller

private til opfyldelse af hver deres mål.

Handel med kvælstof-

tilladelser

1 ERE = 1 kg N

Regering opkøber ERE’er direkte fra

kompensationsopdrættere gennem

flerårige kontrakter. ERE’er kan evt.

sælges videre til opfyldelse af krav hos

landbrug. Regering opkøber mere, end

der videresælges for at dække risiko

for, at N-optag ikke helt realiseres.

Landbrug opkøber ERE’er direkte fra

kompensationsopdrættere gennem

flerårige kontrakter. ERE’er kan evt.

sælges videre til opfyldelse af krav hos

andre landbrug.

Referencer

Fallesen, G., Andersen, F. & Larsen, B. 2000: Life, death and revival of

the hypertrophic Mariager Fjord, Denmark. - J. Mar. Sys. 25: 313-321.

Nordjyllands Amt & Århus Amt 2002: Debatoplæg om Mariager Fjord.

39 s.

Nordjyllands Amt & Århus Amt 2004: Mariager Fjord - Indsatskatalog

for nedbringelse af tilførslen af fosfor og kvælstof. 32 s.

Bråten, S. et al. 2002: Muslingebrug i Mariager Fjord. Et statusnotat til

handlingsplan for Mariager Fjord fra arbejdsgruppen for muslingebrug.

Nordjyllands Amt & Århus Amt. 39 s. + bilag.

Møhlenberg, S.J. & Jacobsen, B. 2008: Blåmuslinger som økologisk vir-

kemiddel. - Vand & Jord 2: 68-71.

Petersen, J.K., Maar, M. & Holmer, M. 2010: Muslinger som virkemid-

del - Et pilotstudie. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. 41 s.

Lindahl, O., et al. 2005: Improving marine water quality by mussel far-

ming: a profitable solution for Swedish society. - Ambio 34(2): 131-138.

Jönsson, L. & Elwinger, K.: 2009: Mussel meal as a replacement for fish

meal in feeds for organic poultry - a pilot short term study. - Acta Agri-

culturae Scandinavica, Section A, Animal Sciences 59(1): 22-27.

Stybel, N., Fenske C. & Schernewski, G. 2009: Mussel cultivation to im-

prove water quality in the Szczecin Lagoon. - J. Coast. Res. 56: 1459-

1463.

10. Petersen, J.K. et al. 2004: Intercalibration of mussel

Mytilus edulis

clear-

ance rate measurements. - Marine Ecology Progress Series 267: 187-194.

11. Petersen, J.K. & Malm, T. 2006: Off-shore windmill farms: threats or

possibilities to the marine environment. - Ambio 35(2): 75-80.

12. Petersen, J. K., Nielsen, T.G., van Duren, L., Maar, M. 2008: Depletion of

plankton in a raft culture of

Mytilus galloprovincialis

i Ría de Vigo, NW

Spain. I. Phytoplankton. - Aquatic Biology 4 113-125.

13. Maar, M., T.G. Nielsen & Petersen, J.K. 2008: Depletion of plankton in a

raft cultivation of

Mytilus galloprovincialis

in Ría de Vigo, NW Spain. II:

Zooplankton. - Aquatic Biology 4: 127-141.

14. Smaal, A.C. & Vonck, A.P.M.A. 1997: Seasonal variation in C, N and P

budgets and tissue composition of the mussel

Mytilus edulis.

- Marine

Ecology Progress Series, 1997. 153(1-3): 167-179.

15. Møller F., Andersen S. P., Grau, P., Huusom H., Madsen T., Nielsen J. &

Strandmark L. 2000: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter.

Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrel-

sen. 464 s.

16. Dubgaard, A. et al. 2010: Økonomiske analyser for landbruget af om-

kostningseffektive klimatiltag. Fødevareøkonomisk Institut: Køben-

havn.

17. Energistyrelsen 2009: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analy-

ser på energiområdet.

18. Markager, S., Storm, L.M. & Stedmon, C.A. 2006: Limfjordens miljøtil-

stand 1985 til 2003. Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima

og hydrografi belyst ved hjælp af empiriske modeller. Danmarks

Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 577.

19. Carlsson, M.S., Glud, R.N. & Petersen, J.K. 2010: Degradation of mussel

(Mytilus

edulis)

fecal pellets released from hanging long-lines upon

sinking and after settling at the sediment. - Can. J. Fish. Aquat. Sci. 67:

1376-1387.

20. Carlsson, M.S., Holmer, M. & Petersen, J.K. 2009: Seasonal and spatial

variation of benthic impacts of mussel long-line farming in a eutrophi-

cated Danish fjord, Limfjorden. - J. Shellfish Res. 28(4): 791-801.

21. Carlsson, M.S. et al. (in

prep.):

Impacts of mussel (Mytilus

edulis)

biode-

posits from long-lines on benthic nitrogen cycle: N release, denitrifica-

tion and dissimilatory nitrate reduction.

22. Clausen, I. & Riisgård, H.U. 1985: Growth, filtration and respiration in

the mussel

Mytilus edulis:

no evidence for physiological regulation of

the filter-pump to nutritional needs. - Marine Ecology Progress Series

141: 37-45.

23. Essink, K. & Bos, A.H. 1985: Growth of three bivalve mollusks trans-

planted along the axis of the Ems estuary (West Germany, the Nether-

lands). - Netherlands Journal of Sea Research 19(1): 45-51.

24. Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Pihl, S., Clausen, P., Therkildsen, O., Chris-

tensen, T.K., Kahlert, J. & Hounisen, J.P. 2010. Landsdækkende optæl-

ling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 261

25. Thorsen, S. 2013: Effekten af kunstigt etableret muslingerev (Mytilus

edulis)

på performance af ålegræsset (Zostera

marina)

i en eutrofieret

fjord. - Specialerapport, Syddansk Universitet. Biologisk Institut, Odense.

26. Holmer, M. & Kristensen, E. 1996: The seasonality of sulfate reduction

and major pore water constituents in a marine fish farm sediment: The

importance of sedimentary carbon. - Biogeochemistry 32(1): 15-39.

27. Kristensen, E. et al. 2012: What is bioturbation? The need for a precise

definition for fauna in aquatic sciences. - Mar. Ecol. Prog. Ser. 226: 285-302.

28. Stadmark, J. & Conley, D.J. 2011: Mussel farming as a nutrient reduc-

tion measure in the Baltic Sea: Consideration of nutrient biogeochemi-

cal cycles. - Mar. Pollut. Bull. 62: 1385-1388.

29. Petersen, J.K. et al. 2012: Mussel farming can be used as mitigation tool

– a reply. - Mar. Pollut. Bull. 64: 452-454.

30. Carlsson, M.S. et al. 2012: Effects of mussel farms on the benthic nitro-

gen cycle on the Swedish west coast. - Aquacult. Environ. Interact. 2:

177-191.

31. Petersen, J.K. & Mattesen, S. 2011: Muslinger som virkemiddel: Fjernel-

se af næringssalte gennem kompensationsopdræt – og kommerciel ud-

nyttelse heraf. Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing Mors. 8 s.

32. Olrog, L. & Christensson, E. 2008: Användning av musslor och mussel-

rester som gödselmedel i jordbruket. Hushållningssällskapet Väst. 23 s.

Bilag 1. Kompensationsopdræt ved havbrug

En særlig problemstilling for begrænsning af tab af næringssalte fra fødeva-

reproduktion til det omgivende miljø gør sig gældende ved produktion af

fisk i havbrug. Her er det ikke umiddelbart muligt at lave direkte rensnings-

foranstaltninger eller filtre, der kan opsamle de tabte næringssalte, som

stammer fra ikke udnyttet foder og ekskretionsprodukter fra fiskene. Med

henblik på at minimere miljøbelastningen fra havbrug er der gennemført en

række tiltag for at gennemføre produktion ud fra ”Best Environmental Prac-

tice” principper. Disse omfatter i Danmark fx periodevis braklægninger af

produktionsområder, management og moniteringsprogrammer med henblik

på løbende regulering produktionen, forbedring af udnyttelse af foderet og

teknologisk udvikling af produktionen.

I andre lande har man introduceret ”Integrated Multi Trophic Aquaculture”

(IMTA) som en mulighed for at reducere miljøbelastningen ved opdræt af

fisk. IMTA er ikke nødvendigvis gennemført som en forudsætning for hav-

brug, men anvendes i praksis i fx Kina og som koncept i fx Canada. Princip-

pet i IMTA er det samme som for kompensationsopdræt, det vil sige opdræt

af muslinger og/eller tang i relation til fiskeopdrættet. Muslingerne er i kon-

ceptet tænkt som filtratorer, der kan opsamle det partikulære materiale fra

fiskeopdrættet, mens dyrkning af tang skal opsamle overskydende opløste

næringssalte. IMTA kan endvidere suppleres med ”dyrkning” af børsteorme

i sedimenterne under anlæggene. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at IM-

TA anlæg kan fungere som egentlige fysiske filtre. Især den opløste fraktion

af næringssaltene kan forventes at blive transporteret væk fra havbruget

hurtigere end den fuldt ud kan optages i tang og helt sikkert hurtigere end

den kan bindes partikulært i form af mikroalger og dermed blive filtreret af

muslinger. Da havbrug endvidere af hensyn til tilførsel af ilt til fiskene for-

trinsvis ligger i strømrigt vand, skal opsamling af næringssalte i fangkultu-

rer eller IMTA forstås som en kompensation for et tab andetsteds. Der er så-

ledes ikke nødvendigvis behov for en direkte fysisk kobling af havbrug og

kompensationsopdrættet og kompensationsopdrættet kan i princippet fore-

gå indenfor samme hoved vandområde eller endda i nærliggende områder i

afhængighed af fx lokale miljø- og produktionsforhold.

I Danmark er der endnu ikke givet godkendelse til udvidelse af fiskepro-

duktion, hvor udvidelsen er direkte koblet til krav om kompensationsop-

dræt, men to danske havbrugere – Musholm a/s og Hjarnø Havbrug a/s –

har investeret i opdrætsanlæg til dyrkning af muslinger og for Hjarnø Hav-

brugs vedkommende også i dyrkning af tang med henblik på kompensati-

onsopdræt og udvidelse af fiskeproduktionen. Begge havbrugere har valgt

at dyrke muslingerne på net udspændt på rør som i Smartfarm® konceptet

og for begges vedkommende har der været indledende udfordringer med

henholdsvis de hårde fysiske betingelser i Storebælt og fx prædation fra ed-

derfugle og søstjerner i Horsens Fjord og har endnu ikke haft en kontinuert,

større produktion af muslinger.

Til en konkret bedømmelse af de aktuelle (primo 2013) muligheder for kom-

pensationsopdræt i relation til havbrug, har Musholm a/s stillet oplysninger

til rådighed fra deres foreløbige resultater, som dog ikke kan betragtes som

endelige. Informationerne baserer sig på en produktion i 2012 på et anlæg

med 40 Smartfarm® rør af hver 120 m udstyret med net med en maskevidde

på 165 x 165 mm. Omkostningerne omfatter både investerings-, drifts og ar-

bejdsomkostninger, og omkostningerne er annuiseret med en renteforudsæt-

ning på 5 % samt de oplyste levetider for de forskellige komponenter i anlæg-

get og under forudsætninger som vist i

tabel B.1.

Der er beregnet omkostnin-

ger for en forventet høst på ca. 500 t i oktober, hvor muslingerne var 20-25 mm

store og derfor ikke konsum egnede. Høstmængden ved overvintring kendes

ikke, og omkostningerne til vintersikring på befæstede anlæg er derfor ikke

indregnet. Den beregnede mængde kvælstof i muslingerne antages sammen-

lignelig med koncentrationerne og fordelingen i Skive fjord muslingerne ved

høst i december og med samme fordeling i kød, skaller og byssus, hvilket vil

give en anslået total mængde fjernet kvælstof på 6,5 t N for en produktion på

500 t muslinger. Det skal dog bemærkes, at der p.t. ikke foreligger målinger af

muslingernes indhold af kvælstof fra Musholm-anlægget og mængden fjernet

kvælstof er derfor et skøn. Omkostningerne er beregnet under forudsætning

af, at omkostningerne fordeles på 1 og 3 anlæg, hvor forskellen mellem de to

beregninger er, at der antages en forbedret kapacitetsudnyttelse for 3 anlæg,

mens investeringer og etablering skalerer lineært.

Tabel B.1.

Omkostning

Investeringsomkostninger:

Rør

Skib

Høstmaskine

Lysbøjer, kæde, fortøjningsklods

Etableringsomkostninger (mandskab)

Drift og vedligehold

Mandskabstimer, årlig drift

Vintersikring

12.000 pr. måned

25.000 pr. måned

90.000

5.000.000

1.500.000

20.000

3.600.000

5.000.000

1.500.000

80.000

200.000

144.000

300.000

18.000

10 og 20

Årlig

466.216

401.213

120.364

10.360

18.512

144.000

300.000

18.000

Forudsætninger for beregninger af omkostning ved kompensationsopdræt af muslinger ved Musholm a/s i 2012.

Pris

Investering

DKK

Levetid Årlig omkostning

år

DKK

Opdrætsanlæg ved Musholm

Laks. Foto: Musholm Laks A/S.

De beregnede omkostninger for høst i oktober er sammenfattet i

tabel B.2.

Under de beskrevne forudsætninger er omkostningerne til kvælstoffjernelse

ved Smartfarm® anlægget beregnet til at ligge mellem 250-300 kr. pr. kg N,

det vil sige væsentlig dyrere end for produktion på et konventionelt anlæg i

Skive Fjord, som beskrevet i hovedrapporten. Den største del af omkostnin-

gen skyldes investeringsomkostningerne til rør, bøjer og båd. Hvis produk-

tionen af muslinger fordobles pr. anlæg, fra 500 til 1000 tons, reduceres om-

kostningerne pr. kg N markant, til hhv. 150 og 129 kr. kg N for 1 og 3 anlæg.

Det betyder, at en forbedring af produktiviteten på anlægget og dermed en

større optagelse af kvælstof, forbedrer omkostningseffektiviteten mere end

øget kapacitetsudnyttelse af båd og mandskab.

Tabel B.2.

Omkostning

Budgetøkonomisk ved 1 anlæg

Velfærdsøkonomisk ved 1 anlæg

Budgetøkonomisk kr./kg musling (500 t)

Velfærdsøkonomisk kr./kg musling (500 t)

Budgetøkonomisk ved 3 anlæg

Velfærdsøkonomisk ved 3 anlæg

Budgetøkonomisk kr./kg musling (1500 t)

Velfærdsøkonomisk kr/kg musling (1500 t)

Omkostning pr. kg N* ved 1 anlæg

Omkostning pr. kg N* ved 3 anlæg

* Velfærdsøkonomiske omkostning som beregningsgrundlag.

Beregnede omkostninger for produktion af muslinger og fjernelse af kvælstof.

Kroner

1.442.154

1.946.907

2,9

3,9

3.730.668

5.036.402

2,5

3,4

Kr. pr. kg N

300

258

Omkostningseffektiviteten ved kompensationsopdræt i forbindelse med hav-

brug kan ikke endelig afgøres på baggrund af dette regneeksempel, da både

dyrkningsform og lokalitet ikke på samme måde er testet som den i Skive

Fjord valgte opdrætsform. Udover de effektiviseringer, der kan forventes ved

en længere periodes indkøring af anlæg og produktionsform, kan der også

forventes betydelige synergieffekter med havbrugsproduktionen af fisk. Dertil

kommer evt. indtægtsmuligheder ved salg af muslingerne. Endelig vil der

være betydelige gevinster, hvis kompensationsopdræt kan medføre tilladelser

til en forøget fiskeproduktion. Et kompensationsopdrætsanlæg som det be-

skrevne kan således forventeligt kompensere for en produktion af ørreder på

min. 100 t.

Arbejdsbåd ved Musholm Laks.

Foto: Musholm Laks A/S.