Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1738593_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 endeligt svar på spørgsmål 100
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 100 til L111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 22. februar 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 100
”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer, at der
stilles skærpede krav til garantiernes størrelse i relation til dækning af de faktiske omkostninger til
fjernelse af og oprydning efter havbrug og kompenserende marine virkemidler ligesom
ændringsforslaget bør sikre, at garantierne indeksreguleres”.
Svar
Efter udvalgets anmodning har Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet et udkast til et
ændringsforslag, der vedlægges som bilag, og som forpligter ministeren til at fastsætte vilkår for en
tilladelse, herunder krav om sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør.
Jeg kan dog samtidig henvise til, at krav til garantistillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør
allerede indgår i § 66, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2017 af lov om fiskeri og
fiskeopdræt (fiskeriloven).
Sikkerhedsstillelse skal således allerede nu kunne dække de faktiske omkostninger til fjernelse af og
oprydning efter havbrug såvel som muslingeanlæg og udmøntes i detaljer i følgende to
bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1489 af 6. december 2016 om etablering og drift af havbrug og
bekendtgørelse nr. 914 af 22. august 2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen.
Skærpede krav til selve størrelsen af garantierne i relation til dækning af de faktiske omkostninger til
fjernelse af og oprydning efter havbrug og kompenserende marine virkemidler vil således ikke kunne
overstige omkostningerne ”til dækning af udgifter ved anlæggets ophør”, således som det allerede
fremgår af fiskerilovens § 66, stk. 2. Det er derfor en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen kan dække
de faktiske omkostninger, hvilket i sig selv medfører et krav om indeksregulering.
Jeg ser derfor ikke, at der kan stilles skærpede krav til selve størrelsen af garantien, da de faktiske
omkostninger efter fiskerilovens ordlyd allerede nu skal kunne dækkes gennem garantistillelsen ved
anlæggets ophør. Samtidig er kravet om sikkerhedsstillelse udmøntet i ovennævnte bekendtgørelser.
I bemærkningerne til forslag til ændring af § 66, jf. bemærkningerne til L109, Folketinget 2006-07, 1.
samling, (bemærkningerne til nr. 16) henvises til, at ”kravet om sikkerhedsstillelse er begrundet med,
at det af hensyn til skibsfart, fiskeri m.v. i en ophørssituation vil være nødvendigt at fjerne anlæggets
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvem der skal betale, hvis de marine virkemidler, som har været krævet i forbindelse med tilladelsen til havbrugsdriften, viser sig utilstrækkelige og havbrugsdriften derfor må indskrænkes eller ophøre, til miljø- og fødevareministeren
fysiske indretning som f.eks. bure”. Heraf fremgår nødvendigheden af, at vilkår om sikkerhedsstillelse
skal stilles.
I forbindelse med etablering af tanganlæg vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse i medfør af
lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016 om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven).
Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
2
L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvem der skal betale, hvis de marine virkemidler, som har været krævet i forbindelse med tilladelsen til havbrugsdriften, viser sig utilstrækkelige og havbrugsdriften derfor må indskrænkes eller ophøre, til miljø- og fødevareministeren
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Af><, tiltrådt af><
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om fiskeri og fiskeopdræt
(fiskeriloven)
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug og krav til garantier ved
fjernelse af og oprydning efter havbrug og kompenserende marine virkemidler)«.
[Præcisering af lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
2)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ o1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
1.§
66, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Ministeren skal fastsætte vilkår for en tilladelse, herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning og
dokumentation for sikkerhedsstillelse i form af enten forsikring eller bankgaranti til dækning af
udgifter ved anlæggets ophør«.«
[Vilkår om sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør]
Bemærkninger:
Til nr. 1
Lovforslagets titel foreslås ændret som følge af, at lovforslaget skal omfatte krav til garantier ved
fjernelse af og oprydning efter havbrug og kompenserende marine virkemidler, hvilket indebærer en
ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2017.
Til nr. 2
3
L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvem der skal betale, hvis de marine virkemidler, som har været krævet i forbindelse med tilladelsen til havbrugsdriften, viser sig utilstrækkelige og havbrugsdriften derfor må indskrænkes eller ophøre, til miljø- og fødevareministeren
Det fremgår af kap. 13 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4.
januar 2017, at opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium kun må finde sted efter tilladelse fra miljø-
og fødevareministeren. Det fremgår endvidere af § 66, stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for en
tilladelse, herunder sikkerhedsstillelse i form af enten forsikring eller bankgaranti til dækning af
udgifter ved anlæggets ophør.
I bemærkningerne til forslag til ændring af § 66, jf. bemærkningerne til L109, Folketinget 2006-07, 1.
samling, (bemærkningerne til nr. 16), henvises til, at ”kravet om sikkerhedsstillelse er begrundet med,
at det af hensyn til skibsfart, fiskeri m.v. i en ophørssituation vil være nødvendigt at fjerne anlæggets
fysiske indretning som f.eks. bure”.
I praksis tages der konkret stilling til garantiens størrelse ved hver tilladelsesgivning. Fastsættelse af
garantiens størrelse tager udgangspunkt i anlæggets udformning og størrelse, herunder om der indgår
kompensationsopdræt af muslinger. Ligesom placering og anlæggets størrelse indgår i fastsættelse af
garantiens størrelse. Detaljerede krav til sikkerhedsstillelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1489 af
6. december 2016 om etablering og drift af havbrug (havbrugsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.
914 af 22. august 2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen.
Der stilles således allerede krav om sikkerhedsstillelse til fuld dækning af udgifterne ved anlæggets
ophør. Med lovforslaget ændres bemyndigelsen fra, at ministeren kan fastsætte vilkår, til at ministeren
skal fastsætte vilkår. I og med der af bemærkningerne til bestemmelsen om sikkerhedsstillelse
henvises til nødvendigheden af at fjerne anlæg ved deres ophør, antages ministeren under alle
omstændigheder at være forpligtet til at stille krav om sikkerhedsstillelse. En ændring af
bestemmelsen vil således ikke have væsentlige konsekvenser.
4