Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1736006_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
[email protected]; [email protected]; [email protected]
EU og internationalt
Ref. JKAND
Den 9. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 211 (MOF alm. del) stillet den 5. december
2016 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 211
”Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del spm. 135-138 og udvalgets behandling af MOF
alm. del - bilag 53 bedes udarbejde et notat, der besvarer følgende spørgsmål:
1.
Hvad er status for vedtagelsen af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i EU
under havstrategidirektivet og den videre proces i blandt andet HELCOM og OSPAR?
Svar
Den 10. november 2016 var der afstemning om forslaget i havstrategidirektivets forskriftkomité.
Komitéen afgav positiv udtalelse om forslaget med kvalificeret flertal. Det betyder, at
Kommissionen kan udstede beslutningen, når Europa-Parlamentet og Rådet har gennemført
legalitetskontrol af forslaget. Kommissionens forventes at udstede afgørelsen primo 2017.
Afgørelsen sætter rammerne for, hvordan landene skal beskrive god miljøtilstand, jf.
havstrategidirektivets artikel 9. Essensen af afgørelse er, at god miljøtilstand skal beskrives
gennem en lang række målbare/kvantitative tærskelværdier. Tærskelværdierne skal indgå i
landenes samlede beskrivelse af god miljøtilstand, herunder en beskrivelse af, i hvilket omfang
tærskelværdierne skal opnås, for at der er tale om god miljøtilstand.
Tærskelværdierne skal så vidt muligt fastsættes til brug for næste basisanalyse af havmiljøets
tilstand, der skal være klar i juli 2018 og ellers så hurtigt som muligt derefter. Tærskelværdierne
skal primært fastsættes via samarbejde i de regionale havkonventioner, hvilket for Danmarks
vedkommende er HELCOM (Østersøen, Bælthavet og dele af Kattegat) og OSPAR (Nordsøen,
Skagerrak og dele af Kattegat). Dog skal tærskelværdier vedr. undervandsstøj, marint affald og
påvirkning af havbunden fastsættes via et samarbejde mellem alle EU-lande.
Vedr. status for processen i EU med fastsættelse af tærskelværdier kan det oplyses, at der endnu
ikke er fastsat nogen tærskelværdier. Det er Kommissionens hensigt, at tekniske arbejdsgrupper
skal komme med anbefalinger til tærskelværdier i 2018.
Vedr. status for processen i HELCOM og OSPAR henvises til svaret under punkt 12.
2.
Kan ministeren oplyse hvilke eventuelle kontakter, der er taget på embedsmandsniveau uden for
de formelle komitéer, hvor sagen blev behandlet fagligt?
Svar
Miljø- og fødevareministeren kender til følgende møder på embedsmandsniveau vedr. sagen:
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren
3.
Den danske fiskeriattaché på den danske EU-repræsentation i Bruxelles har været i kontakt
med andre medlemsstaters fiskeriattachéer
Møde mellem Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Maritime anliggender og
Fiskeri) og EU-ambassadører, fra bl.a. Danmark
To møder mellem den danske EU-repræsentation og Kommissionen (henholdsvis
Generaldirektoratet for Maritime anliggender og Fiskeri samt Generaldirektoratet for Miljø)
En række EU-ambassadører, herunder den danske har skrevet et brev til
Generaldirektoratet for Maritime anliggender og Fiskeri
En række danske ambassader har taget kontakt til relevante myndigheder i andre EU-lande.
Har ministeriets embedsfolk holdt møder med politisk indhold om denne sag uden for de
formelle komitéer, som behandler sagen fagligt? Hvis det er tilfældet bedes ministeren oplyse
hvem?
Svar
Der henvises til svaret under punkt 2. Derudover kan det nævnes, at sagen er blevet drøftet i
Rådsarbejdsgruppen for Internt og Eksternt Fiskeri, hvor den danske fiskeriattaché har deltaget.
4.
På hvilken dato og hvordan fik regeringen kendskab til, at kommissionen var i færd med at
udarbejde kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand med hjemmel i
havstrategidirektivet?
Svar
EU-Kommissionen udstedte i 2010 en afgørelse om kriterier og metodiske standarder i henhold
til havstrategidirektivet. Af præamblens pkt. 4 fremgår, at EU-Kommissionen bør gennemføre en
revision af denne afgørelse hurtigst muligt efter, at EU-Kommissionen i henhold til
havstrategidirektivets artikel 12 har vurderet EU-landenes første havstrategier. EU-
Kommissionens artikel 12-vurdering blev offentliggjort i 2014, og i sin rapport til Rådet og
Europa-Parlamentet fra februar 2014 (SWD(2014) 49 final) henstillede Kommissionen at
”revidere, styrke og forbedre den nuværende afgørelse om god miljøtilstand (2010/477/EU)
inden 2015 med henblik på at tilvejebringe klarere, enklere, mere koncise, mere kohærente og
sammenlignelige kriterier for en god miljøtilstand og metodologiske standarder”.
Siden 2014 har EU-Kommissionen udført et fagligt arbejde med henblik på at kunne gennemføre
revisionen, og EU-Kommissionen har i denne forbindelse løbende og på et overordnet niveau
orienteret medlemsstaterne om de igangværende overvejelser. Medlemsstaterne fik dog først
tilsendt et uformelt første udkast til forslag den 14. januar 2016. Kommissionens endelige forslag
blev offentliggjort den 27. oktober 2016.
5.
Blev partierne, der forhandlede landbrugspakken, gjort bekendt med forslaget fra
kommissionen? Ministeren bedes fremsende kopi af evt. forhandlingspapirer, der omtaler eller
inddrager kommissionens forslag.
Svar
Fødevare- og Landbrugspakken var færdigforhandlet inden Kommissionens første uformelle
udkast til forslag i januar 2016 blev MFVM bekendt (se også svaret under punkt 4).
Folketinget blev gjort bekendt med Kommissionens endelige formelle forslag 2. november 2016
ifm. skriftlig forelæggelse til Folketingets Europaudvalg med kopi til Miljø- og Fødevareudvalget
(se også svaret under punkt 10). Dagen før var forslaget blevet drøftet telefonisk med ordførerne
fra DF, K og LA.
2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren
6.
Hvilke ministerier og/eller ministre har ministeren/ministeriet kommunikeret med om
kommissionens forslag? Ministeren bedes fremsende kopi af kommunikationen.
Svar
MFVM har i processen været i dialog med følgende ministerier: Beskæftigelsesministeriet,
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- Bygnings- og Boligministeriet samt
Udenrigsministeriet.
Der henvises til vedlagte bilag med korrespondancerne (se bilag 1a og 1b).
Det bemærkes i den forbindelse, at der af hensyn til forholdet til andre lande ikke er medtaget
oplysninger der eksplicit vedrører andre landes forhandlingsposition eller interne anliggender. I
overensstemmelse med fast praksis er der heller ikke medtaget oplysninger ifm. møder i
Regeringens Økonomiudvalg.
7.
Ministeren bedes fremsende kopi af evt. instrukser, forhandlingsmandat, baggrundspapirer til
den danske EU-repræsentation i Bruxelles som direkte eller indirekte har relation til
kommissionens forslag i hele sagens forløb?
Svar
Der henvises til vedlagte bilag med materialet (se bilag 2).
8.
På hvilken dato fandt den første kommunikation med kommissionen sted? Ministeren bedes
fremsende kopi af al kommunikation med kommissionen fra denne dato og til i dag.
Svar
Ministeriet modtog det første uformelle udkast til forslaget fra Kommissionen den 14. januar
2016. Der henvises også til svaret under punkt 4.
Kommunikationen med Kommissionen om forslaget fra 14. januar 2016 til i dag er vedlagt til
Miljø- og Fødevareudvalgets orientering (se bilag 3). Det bemærkes, at Kommissionen har
klassificeret en række papirer, bl.a. det første udkast til forslaget, som fortrolige, hvorfor disse
ikke er medtaget.
9.
Ministeren bedes fremsende kommissionens første forslag sammen med den danske regerings
forslag til ændringer samt begrundelsen for regeringens ændringsforslag.
Svar
Der henvises til svaret under punkt 8.
10. Ministeren bedes oplyse, hvilket politisk mandat ministeren har anvendt i forudgående politiske
drøftelser frem imod den 27. oktober 2016 f.eks. i form af mandat i Europaudvalget i tilsvarende
sager, vedtagelser i Folketinget, politiske aftaler som f.eks. Landbrugspakken m.v.
Svar
Den formelle behandling af et komitéforslag i EU-procedure (og dermed indhentning af politisk
mandat) påbegynder først, når det endelige formelle forslag bliver fremlagt af Kommissionen,
3
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren
typisk 14 dage før afstemning. Kommissionen offentliggjorde sit endelige formelle forslag den 27.
oktober. Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede på den baggrund et notat, der blev forelagt
skriftligt til Folketinget i medfør af Europaudvalgets konsoliderede beretninger om Folketingets
behandling af EU-sager af 5. oktober 2016 ang. gennemførelsesproceduresager. Notatet blev
oversendt til Folketingets Europaudvalg med kopi til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den
2. november, dvs. inden for 8-dages fristen for Folketinget.
11.
Hvilke af regeringens forslag er helt eller delvist imødekommet i det endelige
kommissionsforslag, der fremgår af komitesagen i MOF alm. del - bilag 53?
Svar
Danmark har i forskriftkomitéen søgt at påvirke forslaget, så det bliver mere fleksibelt og praktisk
at gennemføre. Forslaget er i forhold til det første uformelle udkast ændret på følgende
væsentlige områder:
I forskriftkomitéen har der været en generel skepsis overfor at fastsætte tærskelværdier på
områder, hvor der endnu ikke er tilstrækkelig viden til meningsfuldt og kvalificeret at kunne
fastsætte sådanne værdier. Samtidig var mange lande bekymrede over, at man ikke ville
kunne nå at implementere afgørelsen til 2018, som det først var forudsat. Danmark har
støttet dette synspunkt. Forslaget er ændret, så 2018 ikke længere er en ultimativ frist for at
fastsætte tærskelværdier. Hvis et land ikke har fastsat tærskelværdier i 2018, skal man give
Kommissionens en begrundelse herfor. Det er dog fortsat slutmålet, at der skal fastsættes
tærskelværdier for de fleste kriterier
I de tidligere udkast af forslaget indgik en tærskelværdi på maksimalt 30 % negativ
påvirkning af havbundens naturtyper og maksimalt 5 % befæstning/tab af havbundens
naturtyper. Disse to tærskelværdier, som mange lande var i mod, er udgået af det endelige
forslag, men der skal nu efterfølgende fastsættes en værdi for den ”maksimale tilladte
udbredelse” af negativ påvirkning og tab.
Danmark har lige som en række andre lande undret sig over, at muligheden for at fravælge
et kriterium (som er muligt med den nuværende afgørelse fra 2010) var udgået i de første
udgaver af forslaget. Denne mulighed er nu skrevet ind i det endelige forslag. Hvis et land, i
særlige tilfælde, fravælger at anvende et kriterium, skal det give Kommissionen en
begrundelse herfor.
Forholdet til vandrammedirektivet og habitatdirektivet er blevet mere klart i løbet af
processen med udarbejdelsen af forslaget. Der er etableret et klarere skel mellem
vandrammedirektivets og havstrategidirektivets reguleringsområde vedr. næringsstoffer.
Vedr. miljøfarlige stoffer er skellet fortsat uklart, i det der eventuelt skal fastsættes
tærskelværdier for yderligere miljøfarlige stoffer i vandrammedirektivets
reguleringsområde. Dette vil afhænge af regionale beslutninger. Vedr. skel til
habitatdirektivet er det tilføjet, at en tærskelværdi skal beskrive ”væsentligheden” af de
negative påvirkninger, hvilket er mere på linje med habitatdirektivet.
Danmark har igennem processen påpeget, at der var et uklart forhold mellem det politisk
forpligtende arbejde i de regionale havkonventioner og det juridisk bindende arbejde under
havstrategidirektivet. Det fremgår nu tydeligt i forslaget, at det er det enkelte land, der
beslutter, hvilke tærskelværdier det vil anvende i sine havstrategier. Endvidere er det
præciseret, at de fastsatte tærskelværdier først bliver en del af medlemsstatens
direktivimplementering (og dermed juridisk bindende), når det rapporteres til
Kommissionen. Dog spiller regionalt samarbejde stadig en helt central rolle i
implementeringen af afgørelsen. Det fremgår således, at tærskelværdierne skal udvikles
regionalt eller på EU-niveau og at de skal være konsistente med relevante værdier under
havkonventionerne, hvor det er praktisk og relevant.
4
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren
Danmark har, ligesom en række andre lande, ikke ønsket, at afgørelsen skulle indføre
princippet om ”one-out-all-out”, hvor en samlet vurdering af en række parametre afgøres af
den ringeste. One-out-all-out anvendes nu kun få steder i forslaget.
Danmark har påpeget, at afgørelsen vil føre til nye væsentlige økonomiske omkostninger
vedr. overvågning og rapportering for nogle medlemsstater, især små lande med store
havområder. Der er i nogen grad taget hensyn til, at landene kan bruge de målemetoder/
måleenheder, som de bruger i dag. Samtidig er der givet mulighed for, at man i en periode
kan anvende graden af den menneskelige påvirkning til at beskrive tilstanden, hvis man ikke
har data om tilstanden for bestemte elementer i havets økosystem. Det vurderes dog, at der
fortsat stilles krav til yderligere overvågning ift. nuværende.
Danmark har, lige som mange andre lande, påpeget, at forslaget manglede fleksibilitet i
forhold til regionale forskelle. Dette er delvist imødekommet ved at de to konkrete
tærskelværdier for påvirkning/tab af havbunden er slettet (se ovenfor). For tærskelværdier
fastsat på EU-niveau fremgår det eksplicit, at der skal tages hensyn til regionale forskelle.
12.
Hvad kan ministeren oplyse om forhandlingssituationen i HELCOM og OSPAR i relation til det
emneområde, som er indeholdt i kommissionens oprindelige forslag?
Svar
Det er uklart, hvad der i spørgsmålet menes med ”emneområde, som er indeholdt i
kommissionens oprindelige forslag”, men såfremt der refereres til drøftelser/forhandlinger i
HELCOM og OSPAR om regionalt fastsatte tærskelværdier, kan følgende oplyses:
I både OSPAR og HELCOM er der en proces i gang med at udarbejde en beskrivelse af
havmiljøets tilstand, som dækker de to havkonventioners respektive havområder (hhv. en
”Intermediate Assessment” i OSPAR og en ”Holistic Assessment II” i HELCOM). Det er
hensigten, at de enkelte EU-lande helt eller delvist kan vælge at anvende disse analyser i
deres nationale havstrategier, som skal rapporteres til EU-Kommissionen i 2018 i medfør af
havstrategidirektivet
I OSPAR har der i hele processen med udarbejdelsen af den regionale tilstandsbeskrivelse,
Intermediate Assessment 2017, været enighed om, at der ikke skulle udarbejdes fælles
tærskelværdier til brug for tilstandsvurderingerne. Dog er der for en række emner fastsat
såkaldte vurderingsværdier (”assessment values”), som landene kan vælge at benytte som
tærskelværdier. Men det er op til det enkelte land, om de ønsker at benytte dem som sådan.
Denne linje har været støttet af Danmark
Som tidligere nævnt, blev EU-medlemsstaterne første gang præsenteret for et uformelt
udkast til Kommissionens afgørelse i januar 2016. På dette tidspunkt havde OSPAR allerede
indledt arbejdet med sin regionale tilstandsbeskrivelse, og eftersom havstrategidirektivets
forskriftkomité først afsluttede sine drøftelser om Kommissionens afgørelse i november
2016, valgte OSPAR-landene på et tidligt tidspunkt at oplyse til Kommissionen, at arbejdet
med den regionale tilstandsbeskrivelse ville fortsætte med udgangspunkt i den eksisterende
afgørelse fra 2010
HELCOM-processen med at udarbejde den regionale tilstandsbeskrivelse, Holistic
Assessment II, er ikke helt så langt som processen i OSPAR, og man har her i
udgangspunktet haft en ambition om, at analysen skulle ske på baggrund af regionalt
fastsatte grænseværdier for vurdering af god miljøtilstand. På møde i HELCOM i december
2016 blev det dog vedtaget, at disse grænseværdier ikke automatisk skal ses som
tærskelværdier i medfør af Kommissionens afgørelse, men at de kan anvendes som sådan,
for de lande, der ønsker det.
5
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren
13.
Hvordan arbejder ministeriet med at udarbejde de kvantitative tærskelværdier, som ud fra en
naturvidenskabelig vurdering definerer god miljøtilstand? Såfremt Miljø- og Fødevareministeriet
i øjeblikket ikke kan oplyse, hvad der er god miljøtilstand for de danske havområder, bedes
ministeren oplyse årsagen hertil og redegøre for, hvordan det uden faglig basis er muligt for den
danske delegation til HELCOM og OSPAR at argumentere for, hvilke kvantitative tærskelværdier,
der skal gælde for den danske del af Østersøen og Nordsøen samt ikke mindst hvilke, der kan
overføres direkte til andre dele af havområderne, således at alle havområder, der er dækket af
konventionerne, opnår god miljøtilstand.
Svar
Danmark har allerede defineret god miljøtilstand i Danmarks Havstrategi fra 2012. Dette er i
overensstemmelse med direktivet gjort på baggrund af både en kvalitativ og kvantitativ tilgang. I
lyset af den reviderede afgørelse fra Kommissionen vil Danmark frem mod 2018, hvor den danske
havstrategi fra 2012 skal revideres og fremsendes til Kommissionen, arbejde på at fastsætte
kvantitative beskrivelser af god miljøtilstand. Dette vil blandt andet ske på baggrund af det
arbejde, der sker i HELCOM og OSPAR.
14.
Hvis det alene er den danske forhandlingslinje at minimere de umiddelbare økonomiske
konsekvenser for dansk fiskeri og landbrug i stedet for at presse de øvrige lande i HELCOM og
OSPAR med naturvidenskabeligt begrundede mål for natur og miljø, bedes ministeren oplyse,
hvordan regeringen alternativt vil søge at begrænse forureningen af Østersøen og Nordsøen fra
andre lande.
Svar
Danmark arbejder løbende med at implementere havstrategidirektivet og det overordnede mål
om god miljøtilstand i havet. I forbindelse med dette arbejde indgår Danmark i det regionale
koordineringsarbejde under HELCOM og OSPAR. Da havstrategidirektivet er bindende for alle
EU’s medlemsstater forudsættes det, at de øvrige EU-lande i HELCOM og OSPAR også arbejder
på at opfylde deres forpligtelser i den forbindelse.
15.
Det fremgår af regeringsgrundlaget at ”Vi skal også beskytte Danmarks havmiljø til gavn for både
fisk og fiskere” og ”Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række
ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030…… De konkrete mål vil blive
formuleret på baggrund af et arbejde, der skal kortlægge behovet på naturområdet.”
-
Agter regeringen at udarbejde konkrete mål for havets biodiversitet og natur?
Svar
Regeringen vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Det sker
blandt andet ved gennemførelse af Naturpakken fra maj 2016, hvor det blandt andet blev
aftalt, at Naturpakkens indsatser skal indgå i en samlet afrapportering af Danmarks
internationale forpligtelser til at udarbejde en biodiversitetsstrategi sammen med
eksisterende indsatser på naturområdet, herunder Natura 2000-planlægningen. Endelig vil
regeringen i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række ambitioner på
naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal udgøre pejlemærker
for regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. Det er endnu for tidligt at
sige noget om, hvilke mål der vil blive formuleret.
-
Hvilke yderligere naturvidenskabelige undersøgelser er nødvendige for at kortlægge behovet
på havnaturområdet?
6
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren
Svar
Det kan oplyses, at der på havområdet årligt gennemføres en omfattende overvågning under
det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA). Herigennem generes en
bred viden om tilstanden i det danske havmiljø, idet der overvåges på mange parametre, lige
fra mængden af næringsstoffer i vandet til størrelsen af den danske sælbestand. I forbindelse
med implementering af havstrategidirektivet blev det eksisterende marine
overvågningsprogram tilpasset i 2014 med henblik på at sikre en tilstrækkelig geografisk og
emnemæssig dækning. Eksempelvis inkluderer overvågningsprogrammet nu også monitering
af marint affald, undervandsstøj og ikke-hjemmehørende arter, som er nogle af de områder,
man ikke tidligere har overvåget i havmiljøet. For at kunne fastsætte tærskelværdier og
vurdere behovet på havnaturområdet skal der være en tilstrækkelig mængde
overvågningsdata over en årrække til rådighed, hvorfor det ikke vil være muligt at fastsætte
tærskelværdier for alle emner på nuværende tidspunkt. Miljø- og Fødevareministeriet er i
øjeblikket ved at vurdere, hvilke konsekvenser Kommissionens reviderede afgørelse har for
overvågningsprogrammet.
Derudover igangsættes løbende nye naturvidenskabelige undersøgelser på havområdet
indenfor emner, hvor der identificeres et behov for mere viden. Eksempler på pågående
undersøgelser er bl.a.: undersøgelse af fartøjers støjpåvirkning på marsvin, undersøgelse af
effekt og omfang af bifangst på marsvin og fugle, undersøgelse af påvirkninger fra fiskeri med
bundslæbende redskaber på naturtypen sandbanker og udvikling af metoder til
artsbestemmelse af marine invasive arter med e-DNA-detektion.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Mikkelsen
7