L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt

Bilag 2

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

e-post til:

Dato: 19. maj 2016

Att.: Line Groth Rasmussen

Kopi t.o.: Udenrigsministeriet EUK

[Dagsordenspunkt 1-5 udtaget]

6. Evt.

Havstrategidirektivet, kriterier for god miljøtilstand (evt. punkt).

Ny sag

Sagen er efter dansk ønske sat på som et evt. punkt på dagsordenen.

Havstrategidirektivet har til formål at skabe en ramme, inden for hvilken medlemslandene

skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i

havmiljøet senest i år 2020. Hvert medlemsland skal hvert 6. år udarbejde dele af en havstra-

tegi, som består af en basisanalyse af havmiljøets tilstand, en beskrivelse af god miljøtilstand

og opstilling af en række miljømål (næste gang i 2018), et overvågningsprogram (næste gang

i 2020) og et indsatsprogram (næste gang i 2021). Der er 11 såkaldte deskriptorer, der skal

tages i betragtning ved beskrivelsen af god miljøtilstand: biodiversitet, ikke-hjemmehørende

arter, fiskebestande, havets fødenet, næringsstoffer, havbundens tilstand, ændringer af hy-

drografien, forurenende stoffer, marint affald og undervandsstøj. Havstrategidirektivet har

således en bredere tilgang til forvaltning af havmiljøet end både vandrammedirektivet og ha-

bitatdirektivet.

På baggrund af landenes første basisanalyse, beskrivelse af god miljøtilstand og miljømål

vurderede Kommissionen i 2014, at der er behov for, at medlemslandene gør sig større an-

strengelser, hvis de skal nå god miljøtilstand i 2020. Desuden blev det vurderet, at kvaliteten

og den regionale koordinering af,

hvordan ”god miljøtilstand” defineres, skal forbedres væ-

sentligt. På den baggrund, og på baggrund af den videnskabelige udvikling på området, har

Kommissionen fremlagt et nyt forslag til afgørelse, som behandles i havstrategidirektivets

forskriftkomité. Forslaget skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, hvilket bety-

der, at Kommissionen har vidtgående kompetencer til at få forslaget vedtaget. Som udgangs-

punkt skal der dog opnås kvalificeret flertal for forslaget i forskriftkomitéen.

Udkastet har efter det oplyste endnu ikke gennemgået Europa-Kommissionens interne kon-

sultationsprocedure og er ikke formelt fremsat. Efter den oplyste tidsplan forventes forslaget

sat til afstemning i havstrategidirektivets forskriftkomité den 15. juni 2016.

Det centrale i forslaget er en række fastlagte

kriterier,

hvor medlemslandene efterfølgende

skal fastsætte såkaldte ”tærskelværdier”, der indikerer god miljøtilstand (fx den geografiske

udbredelse af marsvin eller antallet af edderfugle) eller for en påvirkning (fx omfanget af ma-

rint affald eller af den negative påvirkning af havbunden). Tærskelværdierne skal fastsættes

med egentlige talværdier, hvilket vurderes at være en skærpelse i forhold til direktivet og den

gældende beslutning fra 2010, hvor niveauerne for god miljøtilstand kunne være mere kvali-

tative og beskrivende. Anvendelse af talværdier vil være med til at give en mere tydelig og

præcis indikation af, om god miljøtilstand er opnået eller ej.

For to kriterier har Kommissionen allerede foreslået konkrete tærskelværdier:

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Omfanget af tabet af naturtyper på havbunden (det være sig pga. havneudvidelser, strandparker,

råstofindvinding eller lignende aktiviteter, der enten fjerner eller befæster havbunden) må ikke

overstige 5 % af en naturtypes naturlige udbredelsesareal.

Tilstanden af en naturtype må være negativt påvirket fra menneskelige aktiviteter på maksimalt 30

% af en naturtypes naturlige udbredelsesareal (ovenstående påvirkninger samt andre forstyrrelser,

såsom bundtrawling, invasive arter og eutrofiering).

Det vurderes, at forslaget vil få væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet og staten. Beregningen af de økonomiske konsekvenser af forslaget er igangsat,

men endnu ikke endeligt afklaret.

I forhold til fiskeri er det især forslaget om, at maksimalt 30 % af havbundens udbredte habi-

tater må være påvirket af menneskeskabte aktiviteter, der vurderes at være kritisk på nuvæ-

rende tidspunkt.

Naturstyrelsen arbejder aktivt i forskriftkomitéen, herunder i den etablerede like-minded

gruppe på 14 lande (Frankrig, Storbritannien, Italien, Spanien, Polen, Rumænien, Holland,

Portugal, Finland, Bulgarien, Slovenien, Malta, Irland og Danmark) for at varetage danske

synspunkter, herunder at bestemmelserne for menneskelig påvirkning af havbundens habi-

tater på maksimalt 30 % udgår.

Dansk holdning:

Vi er fra dansk side blevet bekendt med, at der i regi af DG Miljø behandles en komitésag om

Europa-Kommissionens udkast til forslag til afgørelse om fastsættelse af kriterier og metodi-

ske standarder for god miljøtilstand samt specifikationer og standardmetoder for overvåg-

ning og vurdering i henhold til havstrategirammedirektivet (MFSD). Efter det oplyste er det

planen, at forslaget skal til afstemning i komitéen den 15. juni.

Fra dansk side har vi en række problemer med Kommissionens forslag til afgørelse, men vi

vil her i dag især gøre opmærksom på et element af forslaget, som kan få meget store konse-

kvenser for EU´s fiskere, og som bekymrer os særdeles meget.

Som vi forstår det, foreslår Kommissionen, at maksimalt 30 % af de udbredte habitattyper i

EU´s farvande må være påvirket af menneskelige aktiviteter. Det betyder altså, at Kommissi-

onen foreslår, at ca. 70 % af havbunden i EU´s farvande skal være upåvirket. Det betyder

dermed også, at Kommissionen foreslår, at der skal være et forbud mod eksempelvis bund-

trawling på 70 % af bundhabitaterne.

Bundtrawling er i dag en meget udbredt og lovlig fiskemetode i EU´s farvande, og et sådant

forbud vil derfor efter vores opfattelse have helt uoverskuelige konsekvenser for EU´s fiske-

flåder.

Vi finder det fra dansk side helt uforståeligt, at man fra Kommissionens side mener, at det er

muligt at fastsætte så vidtrækkende bestemmelser i et teknisk kriteriepapir, med hjemmel i

havstrategi rammedirektivets hjemmel om, at Kommissionen kan fastsætte ikke-væsentlige

ændringer af i de kriterier og metodiske standarder, som medlemsstaterne skal anvende i

medfør af direktivet. jf. havstrategi rammedirektivets artikel 9, stk. 3. Med så indgribende

bestemmelser bør Kommissionen som minimum udarbejde en konsekvensanalyse af forsla-

get, så medlemslandene har et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på.

Samtidigt er vi helt uforstående overfor, hvordan et sådant forbud hænger sammen med den

fælles fiskeripolitiks målsætninger om et bæredygtigt fiskeri, der bidrager til både miljøbe-

skyttelse og økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og til fødevareforsynings-

sikkerheden.

Vi gør med den fælles fiskeripolitik allerede rigtigt meget for bæredygtigheden og balancen

mellem forskellige hensyn.

Fra dansk side håber vi derfor, at vi her i rådsarbejdsgruppen kan være med til at skabe op-

mærksomhed i medlemslandene om dette meget alvorlige forslag fra Kommissionen. Samti-

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

digt håber vi, at også DG Mare vil gå konstruktivt ind i sagen for at sikre en balanceret løs-

ning.

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen / Lisbet Nielsen

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

UDKAST

SVANA/Naturbeskyttelse

Sags.nr.: SVANA-405-00008

Dato: 24. oktober 2016

RAMMENOTAT TIL EU MILJØSPECIALUDVALGET / SPECIALUDVALGET FOR

FØDEVARE-, LANDBRUGS- OG FISKERISPØRGSMÅL I EU /

EU-UDVALGET SAMT TIL EU-PROCEDURE INTERNT I REGERINGEN

Kommissionens forslag til afgørelse om fastsættelse af kriterier og metodiske

standarder for god miljøtilstand samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering, samt ophævelse af afgørelse 2010/477/EU.

(Komitesag).

Resumé

Kommissionen har med hjemmel i havstrategidirektivet fremlagt et forslag til ny afgørelse

vedrørende, hvilke konkrete kriterier og metodiske standarder medlemslandene skal anvende, når

de vurderer, om der er god miljøtilstand i havmiljøet. Endvidere indeholder forslaget specifikationer

og standardmetoder for overvågning og vurdering af havmiljøet.

Det centrale i forslaget er et krav om øget regional koordinering, og at der for en lang række af

kriterierne efterfølgende skal fastsættes såkaldte ”tærskelværdier”. Tærskelværdierne skal

hovedsageligt fastsættes via samarbejde i de regionale havkonventioner

–

for Danmarks

vedkommende er det i OSPAR (for Nordsøen) og HELCOM (for Østersøen). I enkelte tilfælde skal

tærskelværdierne fastsættes i et uformelt samarbejde mellem alle EU-medlemsstater

–

det gælder

for undervandsstøj, marint affald og forstyrrelse/tab af havbunden. Kommissionens forslag er

udtryk for en mere stringent tilgang til vurdering af god miljøtilstand og er på mange områder en

skærpelse af den nuværende afgørelse fra 2010 (2010/477/EU), som ikke stillede krav om

fastsættelse af tærskelværdier. Afgørelsen kan endvidere vise sig at blive en skærpelse af

vandrammedirektivet og habitatdirektivet/fuglebeskyttelsesdirektivet, idet det på nogle områder

forudsættes, at man vurderer de samme arter, naturtyper eller miljøfarlige stoffer.

Forslaget vurderes at ville hæve beskyttelsesniveauet i Danmark på en række områder. Forslaget

vurderes samtidig at kunne få væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for både

staten og erhvervslivet.

Forslaget forventes sat til afstemning i havstrategidirektivets forskriftkomité den 10. november

2016 og skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol.

Regeringen kan støtte forslaget i sin nuværende form, idet der lægges afgørende vægt på, at

forslaget ikke indeholder krav om kvantitative tærskelværdier.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Baggrund

Havstrategidirektivet (Direktiv 2008/56/EF) har til formål at skabe en ramme, inden for hvilken

medlemslandene skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god

miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020. Hvert medlemsland skal hvert 6. år udarbejde dele af en

havstrategi, som består af en analyse af havmiljøets tilstand, en beskrivelse af god miljøtilstand og

opstilling af en række miljømål (næste gang i 2018), et overvågningsprogram (næste gang i 2020)

og et indsatsprogram (næste gang i 2021).

Forslaget til afgørelse kommer på baggrund af landenes første basisanalyse, beskrivelse af god

miljøtilstand og miljømål, ud fra hvilke Kommissionen vurderede behov for, at medlemslandene gør

sig større anstrengelser og øger den regionale koordinering, hvis målet om god miljøtilstand i 2020

skal nås.

På den baggrund har Europa-Kommissionen fremlagt et nyt forslag til afgørelse, der skal erstatte

Europa-Kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for

god miljøtilstand i havområder (2010/477/EU).

Forslaget er udarbejdet med hjemmel i havstrategidirektivets artikel 9, stk. 3 og artikel 11, stk. 4

og skal vedtages efter forskriftproceduren med kontrol. Forskriftkomitéen under

havstrategidirektivet træffer således afgørelse i sagen efter forskriftprocedure med kontrol (artikel

5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006),

jf. art. 25, stk. 2 i havstrategidirektivet.

Hvis der i forskriftudvalget er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Europa-Kommissionen

beslutningen, når Europa-Parlamentet og Rådet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget

inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i forskriftudvalget, forelægger Europa-

Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er

kvalificeret flertal imod et forslag, skal Europa-Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager

Rådet forslaget med kvalificeret flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to

måneder, kan Europa-Kommissionen udstede beslutningen, når Europa-Parlamentet har

gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder fra Europa-Kommissionens

forelæggelse.

Forslaget forventes sat til afstemning i havstrategidirektivets forskriftkomité den 10. november

2016.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre konsistens mellem landenes implementering af

havstrategidirektivet og at sikre sammenlignelighed på tværs af havregioner.

Forslaget angiver konkrete kriterier og metoder, der skal anvendes til at vurdere, om havmiljøet er

i god tilstand. Endvidere angiver forslaget, hvilke elementer i havmiljøet der skal overvåges.

Det centrale i forslaget er et krav om øget regional koordinering, og at der for en lang række af

kriterierne efterfølgende skal fastsættes såkaldte ”tærskelværdier”.

Tærskelværdierne skal

hovedsageligt fastsættes via samarbejde i de regionale havkonventioner

–

for Danmarks

vedkommende er det i OSPAR (for Nordsøen) og HELCOM (for Østersøen). I enkelte tilfælde skal

Side 2/8

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

tærskelværdierne fastsættes i et uformelt samarbejde mellem EU-medlemsstaterne under den

såkaldte Common Implementation Strategy

–

det gælder for undervandsstøj, marint affald og

forstyrrelse/tab af havbunden. Her vil Marine Strategy Coordination Group (MSCG) være det

koordinerende forum. MSCG består af repræsentanter fra medlemslandene, havkonventionernes

sekretariater og de europæiske interesseorganisationer, der har anmodet om at blive medlem.

Ved fastsættelse af tærskelværdier, forudsætter Kommissionen, at niveauer, der allerede er fastsat

i havkonventionerne, bringes i anvendelse. De kvantitative tærskelværdier, som fastsættes i de

regionale havkonventioner vil således komme til at spille en afgørende betydning for de enkelte

landes implementering af havstrategidirektivet.

For mange af emnerne foreslår Kommissionen, at der under det uformelle EU-samarbejde

(Common Implemantation Strategy) fastsættes fælles EU-retningslinjer for, hvordan

tærskelværdierne skal anvendes. Det vil sige, at man i fællesskab skal blive enige om, i hvor høj

grad, de fastsatte tærskelværdier skal opnås, for at der samlet set er opnået god miljøtilstand

inden for et emne.

Under direktivets 11 deskriptorer/emner indeholder forslaget 42 kriterier, der er opdelt i 29

såkaldte

primære

og 13

sekundære

kriterier, hvor det angives, at de primære kriterier

skal

anvendes, mens de sekundære kriterier kan anvendes som supplement, dog

skal

de anvendes hvis

der er risiko for at god miljøtilstand ikke kan opnås/opretholdes inden for det specifikke emne. I

praksis vil dette betyde, at også de sekundære kriterier kan blive obligatoriske.

Tærskelværdierne skal som udgangspunkt fastsættes tids nok til at kunne anvendes i den

basisanalyse, som skal fremsendes til Kommissionen i oktober 2018. Hvis dette ikke er muligt, skal

de fastsættes så hurtigt som muligt derefter. Der er dog mulighed for, at et medlemsland i særlige

tilfælde kan vurdere, at det ikke er relevant at anvende et bestemt kriterie. I så fald skal Europa-

Kommissionen have forelagt en begrundelse herfor.

Forslaget lægger ligeledes op til, at der skal foreligge en vurdering af god miljøtilstand vedr.

eutrofiering i kystvande og miljøfarlige stoffer i territorialfarvande, som ellers er dækket af

vandrammedirektivet.

Ved manglende opnåelse af tærskelværdierne skal medlemslandene vurdere, om det er nødvendigt

at iværksætte nye indsatser, eller om det er nødvendigt at iværksætte yderligere undersøgelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt det endelige forslag til afgørelse som et led i forskriftproceduren

med kontrol med henblik på legalitetskontrol.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor

regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Side 3/8

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Gældende dansk ret

Havstrategidirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (LBK nr. 1582 af

10/12/2015). Jf. havstrategilovens § 16, nr. 1, 2 og 4 har miljø- og fødevareministeren hjemmel til

at fastsætte nærmere regler om analysemetoder, kriterier og metodiske standarder i en

bekendtgørelse. Det fremgår af lovforslaget, at § 16 bl.a. vil blive anvendt til at gennemføre

komitéretsakter eller andre tekniske forudsætninger, som skal lægges til grund for de enkelte dele

af havstrategierne.

Konsekvenser

1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget giver ikke anledning til ændringer i havstrategiloven. Det vurderes

derimod, at forslaget vil have betydning for fortolkningen af havstrategidirektivets forpligtelser,

som skærpes, hvis forslaget vedtages.

2. Statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige:

Som led i forslaget skal der udvikles og vedligeholdes regionale grænseværdier for god

miljøtilstand på en lang række områder. Endvidere skal der udarbejdes og vedligeholdes regionale

lister over relevante arter, naturtyper, stoffer mv. Dette arbejde vil kræve en væsentlig

opnormering af den danske indsats i arbejdet i de regionale havkonventioner. De forøgede udgifter

for staten hertil vurderes at være ca. 34 mio. kr. i 2017-2022 og derefter ca. 6 mio. kr. pr. år.

Som led i forslagets gennemførsel vurderes der behov for at ændre/udvide statens overvågning af

havets natur og miljø (fx visse arter, naturtyper, miljøfarlige stoffer, marint affald). Samtidig vil

der være et behov for, at den øgede mængde/nye type data skal lagres i nye/tilpassede databaser

og anvendes i havstrategiernes enkelte dele, hvilket forventes at forøge udgifterne til at udarbejde

havstrategierne. Der kan endvidere være øgede udgifter til afrapportering til Europa-

Kommissionen. Vurderingen af de forøgede udgifter til overvågning, databaser mv. vurderes at

være 41 mio. kr. i 2017-2020 og derefter ca. 6 mio. kr. pr. år.

Samtidig vil der være udgifter for staten i forbindelse med iværksættelse af nødvendige indsatser,

fx udpegning af beskyttede havområder. Udgifterne hertil er meget vanskelige at estimere på

nuværende tidspunkt, men et foreløbigt skøn for perioden 2017-2022 lyder på ca. 18. mio. kr.

Derudover kan der fx være omkostninger til fiskerikontrol. Disse omkostninger vil blandt andet

afhænge af de tærskelværdier, der skal fastsættes for havbunden, samt implementeringen heraf,

men udgifterne kan blive betydelige.

Det vurderes endvidere, at forslaget kan medføre øgede administrative konsekvenser for staten i

forbindelse med udstedelse af tilladelser, da det må forventes, at værdierne for god miljøtilstand i

havmiljøet i højere grad skal indgå i vurderingerne, når der gives konkrete tilladelser til aktiviteter

på havet. Dette forventes at være relevant for projekter, der skal undergå en VVM (Vurdering af

Virkninger på Miljøet) eller en Natura 2000-konsekvensvrudering. Disse udgifter vurderes at være

begrænsede, men kan være væsentlige for større infrastrukturprojekter.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne

Side 4/8

Kommentar [MAKBJ1]:

Seneste tal

jeg så for dette var 20 mio. kr. i

2017-2022 og derefter ca. 2 mio.

kr. årligt.

Er 18 det rigtige tal?

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Ved udøvelse af erhvervsaktiviteter, der påvirker havmiljøet, skal der fremover tages hensyn til de

kvantitative grænseværdier for god miljøtilstand, der fastsættes. Dermed er der potentielt

væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Fiskeri

Der skal i henhold til forslaget fastlægges en tærskelværdi for den maksimale menneskelige

påvirkning af forskellige naturtyper, hvilket kan få betydelige konsekvenser for især fiskeri med

bundslæbende redskaber (bundtrawl).

Et tidligere udkast fra Kommissionen foreslog, at maksimalt 30 pct. af hver naturtype måtte være

negativt påvirket. Denne værdi er nu udgået af forslaget, og de økonomiske konsekvenser vil

afhænge af de tærskelværdier man kan blive enige om på Unions-niveau i et samarbejde mellem

medlemslandene. Dermed kan andre medlemslandes ambitionsniveauer være med til at påvirke

det danske indsatsbehov.

Desuden kan forslaget, som følge af eventuelt øgede kontrolkrav, medføre eventuelle

meromkostninger på ca. 20.000 kr. pr. fiskefartøj til anskaffelse af nyt VMS-udstyr (satellit-

udstyr). I dag er der kun krav om, at fartøjer over 12 meter har VMS-udstyr om bord. Hertil

kommer eventuelle merudgifter til hyppigere afsendelse af VMS-signaler ved fiskeri i nærheden af

beskyttede områder.

Byggeri og råstofindvinding på havet

Der skal med forslaget fastsættes en tærskelværdi for det maksimale tab af forskellige naturtyper,

hvilket på sigt kan medføre negative konsekvenser for anlæg på havet der inddrager havbund (fx

anlæg af offshore industrier, infrastrukturprojekter, inddæmninger m.v.) og råstofindvinding. Et

tidligere udkast fra Kommissionen foreslog, at maksimalt 5 pct. af hver naturtype måtte forsvinde.

Denne værdi er nu udgået af forslaget, og de økonomiske konsekvenser vil afhænge af den

beslutning, der skal træffes på Unions-niveau i et samarbejde mellem medlemslandene. En

begrænsning på 5 pct. for hver naturtype vil være begrænsende for den danske råstofindvinding

på to af havets naturtyper.

Udledning af næringsstoffer

En begrænsning af muligheden for at udlede næringsstoffer som følge af forslaget kan særligt

medføre konsekvenser for marine kilder (akvakultur). Som udgangspunkt håndteres landbaserede

kilder (landbrug og andre virksomheder) via allerede gældende mål under vandrammedirektivet.

På grund af uklarhed om fremtidige regionalt fastsatte tærskelværdier kan det dog ikke udelukkes,

at der kan være konsekvenser for landbaserede kilder.

Miljøfarlige stoffer

Restriktive tærskelværdier for koncentration af miljøfarlige stoffer vurderes specifikt at kunne

medføre økonomiske konsekvenser for offshore olie-gassektoren. Ved akutte forureningshændelser

må omkostninger til øget overvågning af effekterne på arter og naturtyper påregnes, og disse kan

eventuelt tænkes at tilfalde forureneren.

Marint affald

Tærskelværdier for udbredelse, sammensætning og mængder af marint affald vil sandsynligvis få

konsekvenser for en række sektorer, da der er mange kilder til affald og mikro-affald i havet.

Side 5/8

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Omfanget afhænger af de tærskelværdier, der fastsættes på EU-niveau, og de valgte indsatser.

Impulsstøj

Tærskelværdier for impulsstøj i havet kan i yderste konsekvens resultere i, at vigtige

indsamlingsteknikker og boremetoder i flere typer af erhverv ikke kan anvendes. Sektorer der især

påvirkes af eventuelle ændrede regler vil være olie-, gas- og vindmølleindustrien, geofysiske

selskaber, samt infrastrukturprojekter m.v. Sektorerne skal påregne merudgifter, idet planlægning

og udførsel af støjende aktiviteter kan blive besværliggjort. En skærpelse af de danske støjregler

(så de fx tilnærmes de tyske) vil samtidig medføre væsentligt forøgede omkostninger til opførelse

af havvindmøller.

Vedvarende støj

Tærskelværdier for vedvarende undervandsstøj kan i yderste konsekvens påvirke skibstrafikken

(udstyr, ruter mv.), samt anlægsarbejde og råstofindvinding (tilrettelæggelse af arbejdet, tidsplan,

udstyr mv).

Anlægsprojekter

Generelt må yderligere udgifter i forbindelse med VVM-redegørelser samt eventuelle

effektundersøgelser under anlægsfasen forventes for den enkelte bygherre. Erhvervets

administrative omkostninger vurderes generelt at være begrænsede. Såfremt der for større

projekter, som Femern Bælt-forbindelsen, rejses krav om opdateret VVM-redegørelse efter

fastlæggelsen af tærskelværdier, kan det medføre forsinkelse projekter og dermed meget

betydelige merudgifter.

4. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Opnåelse af god miljøtilstand i havet vil have en positiv værdi for fiskerierhvervet, der lever af at

udnytte havets ressourcer, idet et sundt havmiljø vil bidrage til at skabe sunde økosystemer og

fiskebestande. Endvidere kan turisterhvervet opleve en positiv effekt af et rent og mangfoldigt

havmiljø, da havet er en væsentlig turistattraktion i Danmark.

Små lokalsamfund, primært små fiskersamfund, kan blive væsentligt negativt påvirket som følge af

de erhvervsøkonomiske konsekvenser, der følger af afgørelsen.

5. Konsekvenser for beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet af havmiljøet i Danmark, idet

der som konsekvens af afgørelsen vil blive fastsat mere klare og præcise forpligtelser i forhold til

vurderingen af god miljøtilstand. Det betyder, at det i højere grad vil være muligt at vurdere, om

de iværksatte indsatser er tilstrækkelige til at opnå god miljøtilstand. Forslaget vurderes således at

kunne udløse krav om en skærpelse af de danske indsatser på en række områder.

Da der skal foreligge en vurdering af god miljøtilstand vedr. eutrofiering i kystvande og miljøfarlige

stoffer i territorialfarvande (som ellers er dækket af vandrammedirektivet) kan brugen af

undtagelsesbestemmelser under vandrammedirektivet udgøre en udfordring for opnåelse af

havmiljømålene, idet havstrategidirektivet ikke indeholder de samme undtagelsesbestemmelser.

Mange af de arter og naturtyper, der skal fastsættes grænseværdier for, er underlagt beskyttelse i

medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, hvor der ikke er en ultimativ deadline for

Side 6/8

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Afgørelsen kan indirekte komme til at betyde en skærpelse af

habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, idet det på nogle områder forudsættes, at man vurderer

de samme arter og naturtyper under havstrategidirektivet, hvor der er krav om god miljøtilstand i

2020.

Endvidere vil der være en forpligtelse for Danmark til at anvende de grænseværdier, der

fastsættes i HELCOM og OSPAR samt på Unions-niveau i implementeringen af de danske

havstrategier.

Høring

Rammenotatet har endnu ikke været i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Foreløbige tilkendegivelser i forskriftkomitéen tyder på nogen kritik af forslaget, men at

medlemslandene vil arbejde konstruktivt med henblik på at finde et kompromis, der vil kunne opnå

kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at forslaget er for vidtgående i forhold til at stille krav om kvantitative

tærskelværdier, og at Europa-Kommissionen muligvis overskrider sit mandat i direktivet. Endvidere

finder regeringen, at det regionale samarbejde i højere grad skal baseres på frivillighed og vil

derfor foreslå en større fleksibilitet i forslaget. Samtidig finder regeringen, at forslaget ikke på

tilstrækkelig viser tager hensyn til, at der på en række områder, som fx marint affald,

undervandsstøj og havbunden endnu ikke findes tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at

fastsætte tærskelværdier. Regeringen finder det heller ikke acceptabelt, at andre EU-direktiver

indirekte kan blive skærpet med denne afgørelse.

Endvidere finder regeringen, at de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser af

forslaget kan blive uacceptabelt høje.

Regeringen kan således ikke støtte forslaget i sin nuværende form.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Indstilling

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at

forslaget ikke indeholder krav om kvantitative tærskelværdier.

Endvidere lægges der afgørende vægt på:

at forslaget holder sig inden for de juridiske rammer i havstrategidirektivet, herunder lægges

der afgørende vægt på, at medlemslandene selv kan vælge, m der skal anvendes kvantitative

grænseværdier, trends eller kvalitative beskrivelser af god miljøtilstand.

At der ikke skal fastlægges konkrete tærskelværdier for tab af naturtyper, forstyrrelse af

naturtyper, vedvarende støj og marint affald.

Side 7/8

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

At den brede tilgang til god miljøtilstand i havmiljøet under havstrategidirektivet ikke må

betyde, at kravene under andre direktiver indirekte skærpes og at brugen af undtagelser under

disse direktiver besværliggøres. Her tænkes sætligt på indsatsprogrammer af hensyn til

opnåelse af god tilstand i kystvande, fx næringsstof-indsatser, som vandrammedirektivet

regulerer, samt arter og naturtyper under habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet.

At de økonomiske konsekvenser af forslaget for statens havovervågningsprogram vil være

neutrale, set i forhold til udgifterne i 2016.

Ligeledes indstilles:

Det indstilles endvidere, at Folketingets Europaudvalg orienteres ved vedlagte notat.

Side 8/8

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Naturbeskyttelse

Ref. DIMAN

Den 29. juni 2016

Resumé af møde i havstrategidirektivets forskriftkomité

29. juni 2016

Kommissionen beskrev indledningsvist den videre proces for sit forslag til afgørelse om kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand og overvågning af havmiljøet. En væsentlig ændring er, at

der alligevel planlægges en offentlig høring af forslaget, hvorfor afstemningen er udsat. Tidsplanen ser

pt. således ud:

Sommer 2016: Intern høring i Kommissionen. (Interservice consultation).

Ultimo august: Formelt forslag offentliggøres og sendes i 4 ugers offentlig høring. Medlemmer af

komitéen vil også modtage forslaget. (Feedback mechanism).

Oktober/november 2016: Afstemning i forskriftkomitéen. Forslaget fremsendes til komitéen to

uger før mødet. (Committee vote).

Vinter 2016/2017: Kontrolperiode i Europa Parlamentet og Rådet. (Scrutiny period).

Primo 2017: Afgørelsen vedtages formelt af Kommissionen. (Adoption).

Kommissionen fortalte, at der på næste møde i oktober/november 2016 vil være en relativ kort

diskussion og derefter afstemning.

Kommissionen havde inden mødet identificeret en række hovedpunkter, som drøftelsen på mødet tog

udgangspunkt i.

Det er DK’s indtryk,

at Kommissionen gav en række indrømmelser på mødet på

væsentlige områder, men at man fortsat ikke er i mål i forhold til DK’s mandat.

Fastsættelse af tærskelværdier på unions-niveau:

IT, DK og PT udtrykte stærk bekymring over det obligatoriske krav om at fastsætte tærskelværdier,

hvilket man ikke mente, der er juridisk grundlag for i direktivet. RO støttede

IT, DK, PT

i, at

tærskelværdier er problematisk, dog primært pga. tidsperspektivet (deadline 2018/2024) og det

regionale samarbejde, som ikke fungerer godt i alle havkonventioner.

(som deltog i drøftelserne om

forslaget for første gang), støttede IT og udtrykte generel reservation for forslaget.

UK fortalte, at man accepterer anvendelsen af tærskelværdier generelt, men at det er inkonsekvent, at

nogle tærskelværdier skal fastsættes på unions-niveau. UK foreslog derfor, at det fremgår, at alle

tærskelværdier skal fastsættes enten på unions, region eller subregionalt niveau.

Kommissionen forklarede, at årsagen til, at nogle tærskelværdier skal fastsættes på unions-niveau er,

at der er tale om nye emner (undervandsstøj, marint affald og havbunden), der endnu ikke er modne

til kun at blive fastsat regionalt. Kommissionen uddybede endvidere, at det, at tærskelværdier

fastsættes på unionsniveau, blot betyder, at man samarbejder på unionsniveau

–

tærskelværdierne kan

godt være forskellige for de enkelte regioner eller subregioner. Kommissionen foreslog en ny sætning,

der skulle præcisere dette:

”This means that even if the process

to establish threshold values takes

Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100

København Ø

Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

place at Union level, this may result in the setting of different threshold values, specific to a region,

subregion or subdivision”.

Endvidere blev følgende sætning indsat ved alle kriterier, hvor der skal fastsættes tærskelværdier på

unions-niveau:

“Member

States shall cooperate at Union level to establish threshold values, taking

into account regional or subregional specificities.”

og NL udtrykte tilfredshed med denne nye beskrivelse. DK udtrykte generel reservation vedr.

reserva

fastsættelse af tærskelværdier på unionsniveau.

spurgte til, hvordan samarbejdet på unionsniveau

med tærskelværdier for havbunden tænkes at foregå. Kommissionen svarede, at det forventes at foregå

under Common Implementation Strategy (CIS) og derfor bør indarbejdes i arbejdsprogrammet for

arbejdsgrupperne.

Den juridiske binding af tærskelværdier.

Kommissionen anerkendte, at flere lande igennem processen har udtrykt bekymring om, hvilken

juridisk status fastsatte tærskelværdier på regionalt niveau vil få. Derfor foreslog de en ny sætning

indsat i præamblen, der understreger, at tærskelværdierne først er juridisk bindende for det enkelte

land, når tærskelværdierne rapporteres til Kommissionen som en del af landets direktiv-

implementering:

“Once

established at Union, regional or subregional level, threshold values will only

become part of Member States’ sets of characteristics for good environmental status when they are

reported to the Commission as part of Member States’ reporting under article

9(2) or 17(3) of

Directive 2008/56/EC.”

DK udtrykte stor tilfredshed med denne formulering, men spurgte samtidig Kommissionen, om det så

også betyder at et land kan undlade at anvende en tærskelværdi fastsat på regionalt eller unionsniveau

–

med en passende begrundelse overfor Kommissionen, jf. forslagets artikel 3. 1

–

og stadig være i

overensstemmelse med reglerne i afgørelsen? Kommissionen svarede, at det afhang af, om landet i

øvrigt implementerer direktivet tilstrækkeligt.

PT udtrykte også stor tilfredshed med formuleringen og anmodede om, at den også indsættes i en af

artiklerne.

FI, IT og DK støttede dette.

Tidsfrister for fastsættelse af tærskelværdier (2018 så vidt muligt og senest i 2024).

IT og RO udtrykte stor bekymring og reservation vedr. tidsperspektivet for fastsættelse af

tærskelværdier i 2018 og 2024. RO støttede IT i, at selve direktivet ikke anvender termen

tærskelværdier, men derimod

”miljømål”.

Kommissionen foreslog, at 2024 slettes som ultimativ deadline for fastsættelse af tærskelværdier og

erstattes af

”as

soon as possible”.

IT og RO støttede dette og udtrykte stor tilfredshed med, at

Kommissionen var imødekommende på dette punkt.

Fastsættelse af tærskelværdier i forhold til en referencetilstand (art 4)

Der var en længere diskussion af, hvordan det beskrives, at en tærskelværdi er en grænse mellem en

god og en mindre god/dårlig tilstand

–

men uden at der sættes lighedstegn mellem imødekommelse af

tærskelværdien og imødekommelse af god miljøtilstand (god miljøtilstand er den samlede vurdering).

Flere lande ønskede ikke, at tærskelværdierne skal sættes i relation

til en ”referencetilstand” eller en

”tilstand uden menneskelig aktivitet”. Der blev ikke opnået enighed om en formulering.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Impact assessment

Formanden forklarede, at der ikke er nogen forpligtelse til at udarbejde en impact assessment. Han

pointerede endnu en gang, at hvis landene implementerer den nuværende afgørelse fra 2010

tilfredsstillende, vil det ikke være dyrere med det nye forslag.

DK understregede, at man stadig mente, at der skulle udarbejdes en impact assessment og at de

miljømæssige og socio-økonomiske konsekvenser af forslaget burde vurderes. FR bad om at se en

argumentation for, at Kommissionen ikke skal udarbejde en impact assessment.

Sekundære kriterier

Kommissionen præsenterede et nyt forslag til definition af sekundære kriterier:

“Secondary criteria

means a criterion to be used, where necessary, when the marine environment is at risk of not

achieving or not maintaining good environmental status for that particular criterion. The use of a

secondary criterion is to be decided by

each MS, except where specified otherwise in the Annex.”

DK udtrykte reservation overfor definitionen, og ønsker

”substitute

or complement primary

criterion”

tilbage i defintionen. Det skal endvidere være mere fleksibelt for det enkelte land, om sekundære

støttede

kriterier skal anvendes. PT støttede. IT var heller ikke tilfreds med Kommissionens definition.

Der blev

ikke opnået enighed om en formulering.

Aggregation rules

DE foreslog en sætning om behovet for at fastsætte fælles

“aggregation rules” –

altså regler om,

hvordan tærskelværdierne til sammen danner vurderingen af, om havmiljøet er i god miljøtilstand:

“whether

GES is achieved is determined through the application of integration rules that are to be

agreed (for each descriptor) at Union level, taking into account Union legislation and regional and

subregional methods”.

DE beskrev det som “the

missing link” i fastsættelsen

af god miljøtilstand.

Uden sådanne regler vil landene få forskellige vurderinger af god miljøtilstand, selv med samme

tærskelværdier og overvågningsresultater.

Flere lande, herunder FR, UK og IT støttede, at der var behov for

at man i fællesskab overvejer

integration rules, men kunne ikke støtte, at det skulle være en del af denne afgørelse. ES var usikker

på, om integration rules var måden at fastsætte god miljøtilstand på.

Kommissionen ville arbejde videre med en mulig formulering.

Drøftelse af udvalgte kriterier

Efter gennemgangen af hovedpunkterne var der nedslag vedr. enkelte kriterier.

D3C3:

UK ønskede, at kriteriet slettes. NL og PL ønskede, at det bliver sekundært. FR ønskede det slettet,

ønskede

men kunne acceptere, at det bliver sekundært. DE støttede, at kriteriet fortsat er primært.

D1:

FI kan ikke acceptere, at man skal fastsætte tærskelværdier for habitat/fuglebeskyttelses-arter og

habitat/fuglebeskyttelses

ønsker at de nationale habitat-vurderinger kan anvendes. Det fremgik som om, at dette var et

afgørende punkt

for FI. DK

udtrykte generel reservation ift. deadlines om opnåelse af gunstig

)

bevaringsstatus (ingen deadline) vs. opnåelse af god miljøtilstand (i 2020) for de samme arter. DK

støtter ikke, at havstrategidirektivet strammer habitatdirektivets regler. Kommissionen forklarede, at

det nødvendigvis må være sådan, at de naturtyper og arter, der anvendes i implementeringen af

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

havstrategidirektivet skal opnå god miljøtilstand i 2020

–

også selv om der er tale om arter/naturtyper

under habitatdirektivet.

D5C2:

På baggrund af spørgsmål fra DK, forklarede Kommissionen, at der ikke vil være krav om at fastsætte

tærskelværdier for eutrofiering i kystvande, hvis kravet ikke i forvejen findes i vandrammedirektivet.

DK bad om, at dette

blev præciseret i en

fodnote.

Afslutningsvist afgav en række lande i hovedoverskrifter deres bekymringer til udvalgte

kriterier/metoder/enheder

mv., men der var ikke tid til at gennemgå alle landes kommentarer, og DK

fik ikke mulighed for at fremføre yderligere kommentarer til kriterierne, som dog er fremsendt til

Kommissionen inden mødet.

Formanden afsluttede med at udtrykke, at han ønsker en konsensus-beslutning i komitéen, men at han

ikke var sikker på, at det kan lade sig gøre, da nogle lande har reservationer i forhold til essensen af

forslaget, nemlig fastsættelse af tærskelværdier.

Samlet vurdering af forhandlingssituationen

Den samlede vurdering af forhandlingssituationen er følgende:

IT, PT, CY

og DK kan generelt ikke støtte forslaget grundet indførelse af kravet om obligatorisk

fastsættelse af tærskelværdier. RO er også bekymret over dette, men er muligvis stillet tilfreds

tilfreds,

de har fået indrømmelser vedr. tidsfristerne. FI har ét afgørende punkt vedr. fastsættelse af

tærskelværdier for arter og naturtyper under habitatdirektivet. IT, PT, CY, FI og DK udgør 16,46

% af stemmerne

(med RO udgør stemmerne 20,37 %). Et blokerende mindretal skal udgøre 35 %.

ES, FR,

NL og

UK udtrykker, at der er enk

enkelte udestående punkter tilbage, men at man stort set

er i mål.

FR var dog meget insisterende på, at ”aggregation rules” ikke skal

være en del af

stemmerne)

afgørelsen, hvilket måske kan være et afgørende punkt (FR har 13,04 % af stemmerne).

PL og IE har tidligere

udtrykt stor utilfredshed med forslaget, men deltog ikke aktivt i

drøftelserne på dette møde, hvilket kan indikere, at de stort set er tilfredse.

mener,

DE støtter forslaget, men mener

at det er blevet så udvandet og fleksibelt, at det stort set ikke

giver ”added value” i forhold til den nuværende afgørelse

fra 2010.

SE støtter forslaget.

Flere baltiske lande udtrykker både bekymring men også anerkendelse af de indrømmelser

Kommissionen har givet. Det er derfor usikkert, hvor de står.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Naturbeskyttelse

J.nr.

Ref. diman

Den 17. maj 2016

Taleberedskab til møde med Kommissionen om komitésag vedr.

fastsættelse af god miljøtilstand og overvågning i medfør af

havstrategidirektivet

Legal basis:

We are concerned that the general content, wording and scope of

the draft Commission Decision on Good Environmental Status

(GES) goes beyond a technical revision and the legal basis in the

Marine Strategy Framework Directive which only empowers the

Commission to make non-essential amendments.

In particular, we are concerned about the obligation to establish

quantitative threshold values for good environmental status,

where it could reasonably be argued such an obligation doesn’t

exist in current legislation agreed by Council.

The threshold values already set by the Commission will have

severe socio-economic

impacts and is not considered as “non-

essential”,

which is the legal frame of the decision.

Additional cost burdens:

The revised decision will create significant additional cost burdens

for monitoring and reporting on a number of Member States. This

is contrary to the original objective of the revision.

The revised decision is expected to have significant socio-

economic impacts on different sectors, especially on fisheries.

DK has carried out an analysis of the impacts on fisheries, in areas

fished today. It shows that if 70 % of the seabed are to be kept

free of impacts from anthropogenic pressures (in this analysis

bottom trawling), this could affect catch values in the order of 25-

144 million Euro per year (best-worst case) for Danish fishermen in

EU waters.

Way forward:

We note that in spite of the scheduled voting in mid of June the

latest draft is still an unofficial version which has not been in

interservice consultation in the Commission, e.g. in DG Mare.

The Commission should amend the proposal in order to stay within

the legal framework of the Directive.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

The Commission should carry out an impact assessment, hence the

initiative is expected to have significant socio-economic impacts.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Naturbeskyttelse

J.nr.

Ref. diman

Den 17. maj 2016

Taleberedskab til møde med Kommissionen om komitésag vedr.

fastsættelse af god miljøtilstand og overvågning i medfør af

havstrategidirektivet

Legal basis:

We are concerned that the general content, wording and scope of

the draft Commission Decision on Good Environmental Status

(GES) goes beyond a technical revision and the legal basis in the

Marine Strategy Framework Directive which only empowers the

Commission to make non-essential amendments.

In particular, we are concerned about the obligation to establish

quantitative threshold values for good environmental status,

where it could reasonably be argued such an obligation doesn’t

exist in current legislation agreed by Council.

The threshold values already set by the Commission will have

severe socio-economic

impacts and is not considered as “non-

essential”,

which is the legal frame of the decision.

Additional cost burdens:

The revised decision will create significant additional cost burdens

for monitoring and reporting on a number of Member States. This

is contrary to the original objective of the revision.

The revised decision is expected to have significant socio-

economic impacts on different sectors, especially on fisheries.

DK has carried out an analysis of the impacts on fisheries. It shows

that if 70 % of the seabed are to be kept free of impacts from

anthropogenic pressures (in this analysis bottom trawling), this

would affect catch values in the order of 25-144 million Euro per

year (best-worst case) for Danish fishermen in EU waters.

Way forward:

We note that in spite of the scheduled voting in mid of June the

latest draft is still an unofficial version which has not been in

interservice consultation in the Commission, e.g. in DG Mare.

The Commission should amend the proposal in order to stay within

the legal framework of the Directive.

The Commission should carry out an impact assessment, hence the

initiative is expected to have significant socio-economic impacts.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Naturbeskyttelse

Ref. DIMAN

Den 9. maj 2016

Notat om EU-Kommissionens forslag til afgørelse om

fastsættelse af god miljøtilstand og overvågning af havet

Problemstilling

EU-Kommissionen har med hjemmel i havstrategidirektivet og som led i de igangværende

forhandlinger med medlemslandene fremlagt sit tredje udkast til en ny afgørelse om, hvilke konkrete

kriterier og metodiske standarder medlemslandene skal anvende, når de vurderer, om der er god

miljøtilstand i havmiljøet. Forslaget indeholder også specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering af havmiljøet. Naturstyrelsen vurderer, at forslaget er udtryk for en vis

imødekommelse af den kritik, der kommer fra medlemslandene, men at det fortsat er en skærpelse af

den nuværende afgørelse fra 2010 (2010/477/EU). Naturstyrelsen vurderer endvidere, at forslaget

også er en skærpelse af selve havstrategidirektivet, og det er Naturstyrelsens vurdering, at der ikke

med sikkerhed er hjemmel til at Kommissionen kan fastsætte en sådan skærpelse. Forslaget vurderes

at ville hæve beskyttelsen af havmiljøet men samtidig også at kunne få væsentlige administrative og

økonomiske konsekvenser for staten og erhvervslivet.

Baggrund

Havstrategidirektivet har til formål at skabe en ramme, inden for hvilken medlemslandene skal træffe

de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år

2020. Hvert medlemsland skal hvert 6. år udarbejde dele af en havstrategi, som består af en

basisanalyse af havmiljøets tilstand, en beskrivelse af god miljøtilstand og opstilling af en række

miljømål (næste gang i 2018), et overvågningsprogram (næste gang i 2020) og et indsatsprogram

(næste gang i 2021). Der er 11 såkaldte deskriptorer, der skal tages i betragtning ved beskrivelsen af

god miljøtilstand: biodiversitet, ikke-hjemmehørende arter, fiskebestande, havets fødenet,

næringsstoffer, havbundens tilstand, ændringer af hydrografien, forurenende stoffer, marint affald og

undervandsstøj. Havstrategidirektivet har således en bredere tilgang til forvaltning af havmiljøet end

både vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

På baggrund af landenes første basisanalyse, beskrivelse af god miljøtilstand og miljømål vurderede

Kommissionen i 2014, at der er behov for, at medlemslandene gør sig større anstrengelser, hvis de skal

nå god miljøtilstand i 2020. Desuden blev det vurderet, at kvaliteten og den regionale koordinering af,

hvordan

”god

miljøtilstand” defineres, skal forbedres væsentligt. På den baggrund, og på baggrund af

den videnskabelige udvikling på området, har Kommissionen fremlagt et nyt forslag til afgørelse, som

behandles i havstrategidirektivets forskriftkomité, der består af embedsmænd fra hvert enkelt

medlemsland. Forslaget skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, hvilket betyder at

Kommissionen har vidtgående kompetencer til at få forslaget vedtaget. Som udgangspunkt skal der

dog opnås kvalificeret flertal for forslaget i forskriftkomitéen.

Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100

København Ø

Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Udkastet har endnu ikke gennemgået Europa-Kommissionens interne konsultationsprocedure og er

ikke formelt fremsat. Efter den oplyste tidsplan forventes forslaget sat til afstemning i

havstrategidirektivets forskriftkomité den 15. juni 2016.

Formål med og indhold af forslaget

Formålet med forslaget er at sikre konsistens mellem landenes implementering af

havstrategidirektivet og at sikre sammenlignelighed på tværs af havregioner. Forslaget angiver

konkrete kriterier og metoder, som medlemslandene i fællesskab skal anvende til at vurdere, om

havmiljøet er i god tilstand. Endvidere angiver forslaget, hvilke elementer i havmiljøet der skal

overvåges samt i nogle tilfælde også, hvor ofte det skal overvåges.

Det centrale i forslaget er række fastlagte

kriterier,

hvor medlemslandene efterfølgende skal fastsætte

såkaldte ”tærskelværdier”,

der indikerer god miljøtilstand (fx den geografiske udbredelse af marsvin

eller antallet af edderfugle) eller for en påvirkning (fx omfanget af marint affald eller af den negative

påvirkning af havbunden). Tærskelværdierne skal fastsættes med egentlige talværdier, hvilket

vurderes at være en skærpelse i forhold til direktivet og den gældende beslutning fra 2010, hvor

niveauerne for god miljøtilstand kunne være mere kvalitative og beskrivende. Anvendelse af talværdier

vil være med til at give en mere tydelig og præcis indikation af, om god miljøtilstand er opnået eller ej.

For to kriterier har Kommissionen allerede foreslået konkrete tærskelværdier:

Omfanget af tabet af naturtyper på havbunden (det være sig pga. havneudvidelser, strandparker,

råstofindvinding eller lignende aktiviteter, der enten fjerner eller befæster havbunden) må ikke

overstige 5 % af en naturtypes naturlige udbredelsesareal.

Tilstanden af en naturtype må være negativt påvirket fra menneskelige aktiviteter på maksimalt 30

% af en naturtypes naturlige udbredelsesareal (ovenstående påvirkninger samt andre forstyrrelser,

såsom bundtrawling, invasive arter og eutrofiering).

For undervandsstøj og marint affald skal tærskelværdierne fastsættes i et samarbejde mellem alle EU-

lande, mens de resterende tærskelværdier skal fastsættes via udviklingsarbejde i de regionale

havkonventioner

–

OSPAR (for Nordsøen) og HELCOM (for Østersøen). Hvis der allerede foreligger

anvendelige tærskelværdier i OSPAR og HELCOM skal disse anvendes. Der er således tale om en

skærpelse af betydningen og forpligtelsen af det regionale samarbejde, der i de fleste tilfælde er politisk

forpligtende og i vidt omfang har karakter af vejledning. De regionalt fastsatte tærskelværdier, som

anvendes i implementeringen af havstrategidirektivet, vil blive juridisk bindende.

Forslaget indeholder 42 kriterier, der er opdelt i såkaldte

primære

sekundære

kriterier, hvor det

angives, at de primære kriterier

skal

anvendes, mens de sekundære kriterier

kan

anvendes på

baggrund af en nærmere vurdering. I praksis vil denne vurdering betyde, at også nogle af de

sekundære kriterier kan blive obligatoriske. I ca. 14 tilfælde skal medlemslandene indledningsvist blive

enige om en liste over, hvilke elementer der skal sættes tærskelværdier for (fx specifikke miljøfarlige

stoffer eller specifikke dyrearter). Disse lister skal ligeledes fastsættes i et regionalt samarbejde ud fra

allerede fastsatte rammer. Alt i alt vil der således skulle fastsættes en meget lang række af

tærskelværdier.

Tærskelværdierne skal som udgangspunkt fastsættes tids nok til at kunne anvendes i den basisanalyse,

som skal fremsendes til Kommissionen i oktober 2018. For kriterier, hvor der ikke kan fastsættes

regionale lister eller tærskelværdier inden 2018 kan medlemslandene anvende nationalt fastsatte lister

og tærskelværdier eller anvende trends, der beskriver en udvikling (oplyst i talværdier), forudsat at

direktivets krav til regional koordination er overholdt og at fraværet af regionalt fastsatte

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

tærskelværdier begrundes behørigt overfor Kommissionen. Alle lister og tærskelværdier skal være

fastsat senest med den tredje basisanalyse i 2024.

Det skal nævnes, at medlemslandene i helt særlige tilfælde kan overveje, at det ikke er passende at

anvende et eller flere af kriterierne (og dermed heller ikke fastsætte tærskelværdier). Denne beslutning

skal koordineres i de regionale havkonventioner og begrundes behørigt overfor Kommissionen.

Politiske, juridiske og økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at det nationale politiske råderum til at implementere havstrategidirektivet vil blive

indskrænket, idet forslaget klart sætter rammerne for, hvordan

”god miljøtilstand”

skal defineres.

Endvidere angiver forslaget med tydelighed, at der skal opnås enighed om alle tærskelværdier

medlemslandene i mellem, hvilket ligeledes er med til at indskrænke det nationale politiske råderum.

En vedtagelse af forslaget giver ikke anledning til ændringer i gældende dansk ret, men forslaget vil få

betydning for fortolkningen af havstrategidirektivets/havstrategilovens forpligtelser, som vurderes at

blive skærpet, hvis forslaget vedtages. Danmark har indtil nu hovedsageligt haft fokus på nationalt

fastsatte miljømål og implementeret direktivet i form af en kvalitativ beskrivelse af god miljøtilstand

eller trends og kun få kvantitative tærskelværdier. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil der komme større

fokus på opnåelse af

”god miljøtilstand”. Det fremgår således af forslaget, at hvis en medlemsstat ikke

opnår tærskelværdierne i en grad, der svarer til god miljøtilstand, bør den igangsætte de nødvendige

foranstaltninger eller udføre yderligere videnskabelige undersøgelser med henblik på at adressere

dette (betragtning nr. 19 og artikel 4, stk. 4).

Forslaget vurderes således at ville hæve beskyttelsesniveauet for havmiljøet i Danmark, idet der vil

komme en mere tydelig vurdering af tilstanden og dermed også af behovet for indsatser. Det politiske

råderum til at fastsatte ambitionsniveauet og for hvilke områder, der skal iværksættes indsatser og

regulering af erhvervslivet, kan dermed også blive indskrænket. Under forhandlingerne har

Kommissionen tilkendegivet, at den ikke mener, at forslaget er udtryk for en skærpelse, idet der

allerede består af et krav om at opnå god miljøtilstand i 2020.

Kommissionen ønsker generelt at skabe bedre sammenhæng til blandt andet vandramme-, habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne, således at god miljøtilstand under havstrategidirektivet svarer til

eksisterende standarder eller mål, hvor sådanne findes. Det foreslås, at Danmark støtter dette.

Det vurderes, at forslaget vil få væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet og staten. Beregningen af de økonomiske konsekvenser af forslaget er igangsat men

endnu ikke endeligt afklaret. Ministeren vil få forelagt en særskilt sag herom.

Det kan dog nævnes, at NaturErhvervstyrelsen har bedt DTU Aqua om at vurdere konsekvenserne af

den ovenfor nævnte tærskelværdi på maksimalt 30 % påvirket areal, som i yderste konsekvens kan

betyde, at 70 % af hver naturtype skal beskyttes. Analysen viser, at hvis 70 % af de befiskede arealer

beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber vil det indebære reduktion i fangstværdier i et

spænd (best case - worst case) fra 185 - 1.074 mio. kr. pr. år (dansk fiskeri) med det nuværende

fiskerimønster (2015). En mere detaljeret analyse kræver oplysninger om, hvilke konkrete områder,

der skal beskyttes. Afhængigt af hvor store reduktioner i landingerne der vil være som følge af

lukningerne af fiskeriområder, vil der være afledte effekter i hele fiskeriets værdikæde.

I forhold til udledning af næringsstoffer kan det ikke udelukkes, at forslaget kan få konsekvenser for

marine kilder (akvakultur). Der forudses umiddelbart ikke yderligere begrænsninger for erhvervslivet

fra landbaserede kilder (landbrug), end hvad der allerede gælder i dag under vandrammedirektivet,

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

havstrategidirektivet og regionalt fastsatte reduktionsmål. Pga. uklarhed om mulige fremtidige

beslutninger kan dette dog ikke med sikkerhed udelukkes. Endvidere kan brugen af

undtagelsesbestemmelser under vandrammedirektivet blive besværliggjort, hvis udsættelse af frister

under vandrammedirektivet bidrager til, at man ikke opnår de kvantitative tærskelværdier under

havstrategidirektivet, idet direktiverne ikke indeholder de samme undtagelsesbestemmelser.

I forhold til offshore olie-gassektoren vurderer Miljøstyrelsen, at hvis der fremover skal fastsættes

grænseværdier for hvor høje koncentrationer af et givet stof udledninger fra offshore olie/gas

platforme må give anledning til i havet vil det kunne medføre økonomiske konsekvenser for sektoren.

Det er ikke muligt at give et skøn over størrelsen heraf.

Det skal endvidere nævnes, at forslaget vil betyde væsentlige merudgifter til statens overvågning af

havmiljøet og deltagelse i det regionale samarbejde i havkonventionerne i forbindelse med fastsættelse

af de ovenfor beskrevne lister og tærskelværdier. Omkostningerne anslås foreløbigt til 6-8 mio. kr. om

året. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen medio 2016 forventes at fremsende en

vurderingsrapport af, hvorvidt det eksisterende danske overvågningsprogram er tilstrækkeligt

dækkende i forhold til de nuværende regler.

Løsning

NST har den 16. februar 2016 sendt udkast til rammenotat og den 29. marts 2016 sendt udkast til

strateginote til departementet, som angiver forslag til forhandlingsposition og videre proces.

Overordnet foreslås det, at Danmark bakker op om, at der sikres en forbedret regionalt koordineret

tilgang med henblik på at opfylde direktivets formål om god miljøtilstand i havmiljøet samtidig med at

nye byrder for den offentlige og private sektor begrænses.

I det udkast til rammenotat, som planlægges sendt i regeringskoordination, lægges der op til

nedenstående danske prioriteter i forbindelse med forhandlingerne (- opdateret pba. nyeste version fra

Kommissionen).

1. Det juridiske grundlag for en teknisk beslutning.

Forslaget bør holde sig inden for de juridiske rammer i direktivet, hvorefter Kommissionen ved

kommissions-beslutninger kun kan ændre ikke-væsentlige elementer i direktivet. Fokusområder bør

være:

Kravet om kvantitative tærskelværdier.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Kommissionen har hjemmel til at fastsætte krav om

kvantitative tærskelværdier. Det er ikke anført i direktivet, at god miljøtilstand skal beskrives

kvantitativt. (Tværtimod fremgår det, at miljømål kan være enten kvalitative eller kvantitative).

Det foreslås, at Danmark lægger afgørende vægt på, at god miljøtilstand kan defineres ud fra enten

en talværdi, en trend eller en kvalitativ beskrivelse af tilstanden. Samtidig foreslås det, at Danmark

arbejder for at begrænse det samlede antal af kriterier, primære såvel som sekundære, hvilket vil

reducere omkostningerne for staten, herunder til overvågning. Specifikt bør Danmark lægge

afgørende vægt på, at der ikke skal fastsættes tærskelværdier for marint affald, pga. manglende

viden om kilder og mulige løsninger.

De allerede fastsatte tærskelværdier.

Det foreslås, at Danmark lægger afgørende vægt på, at de to konkrete tærskelværdier, som

Kommissionen har foreslået (hhv. max 5 % tab af naturtypers areal og 30 % negativ påvirkning af

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

naturtypers areal) helt skal udgå. Tærskelværdierne vurderes at kunne få væsentlig samfunds- og

erhvervsøkonomisk betydning, særligt for fiskeriet og afledte erhverv.

Forholdet til andre direktiver.

Danmark bør lægge afgørende vægt på, at den brede tilgang til god

miljøtilstand i havmiljøet under havstrategidirektivet ikke må betyde, at kravene under andre

direktiver indirekte skærpes og at brugen af undtagelser under disse direktiver besværliggøres. I

forlængelse heraf bør beslutningen respektere havstrategidirektivets definition af kystvande.

(Havstrategidirektivet omfatter kun kystvande for de emner, der ikke allerede er dækket af

vandrammedirektivet).

Regionale havkonventioners rolle

Danmark støtter målsætningen om, at landene i de regionale havkonventioner skal beskrive god

miljøtilstand i fællesskab, dog med friheden til at udarbejde enten tærskelværdier, trends eller

kvalitative beskrivelser. Det er heller ikke politisk acceptabelt eller rimeligt, hvis beslutningen

tillægger allerede besluttede regionale tærskelværdier bindende virkning. Her bør Danmark lægge

afgørende vægt på, at direktivet giver medlemslandene adgang til i lyset af den nye

kommissionsafgørelse at genbesøge tidligere regionalt vedtagne tærskelværdier, der ønskes

anvendt til implementeringen af direktivet henblik på at afdække rækkevidden af forpligtelserne,

og at der ikke vedtages bindende tærskelværdier før det videnskabelige grundlag er på plads.

Efter direktivet er det de enkelte medlemslande, som er forpligtet til efter den 6-årige cyklus at

beskrive god miljøtilstand og fastsætte miljømål samt at indrapportere disse til EU-

Kommissionen. I denne forbindelse skal de enkelte lande godtgøre, at deres indrapporteringer er

regionalt koordineret, og EU-Kommissionen må forventes ved vurderingen af det enkelte

medlemslands indrapportering at lægge vægt på landene følger de tærskelværdier, som måtte være

vedtaget regionalt.

I tilfælde af at landene i de regionale havkonventioner ikke kan opnå enighed om fastsættelsen af

tærskelværdier, så vil der de facto ikke være en regionalt koordineret tærskelværdi. Europa-

Kommissionen vurderes således ikke at kunne hænge landene op på en bestemt forpligtelse. Det er

uvist, hvordan en sådan situation vil blive håndteret af Europa-Kommissionen, hvis det gennem

længere årrække viser sig ikke at være muligt for landene at fastlægge en regionalt koordineret

tærskelværdi. Hvis der i et sådant tilfælde eksisterer en tidligere fastsat tærskelværdi, dvs. fastsat

inden Kommissionsbeslutningen som en vejledende værdi, vurderes det som sandsynligt, at

Europa-Kommissionen vil afkræve landene en særlig argumentation for, hvorfor denne værdi

–

som de tidligere selv har været med til at vedtage

–

ikke kan lægges til grund.

Anvendelsen af sekundære kriterier

Anvendelsen af de sekundære kriterier er for nogle kriterier uklar. Det foreslås, at Danmark

arbejder for, at de sekundære kriterier kan anvendes som supplement eller i stedet for de primære

kriterier, og at anvendelsen af sekundære kriterier aftales i de regionale havkonventioner.

Fravalget af sekundære kriterier bør ikke skulle begrundes overfor Kommissionen.

2. Det begrænsede videnskabelige fundament.

For flere af kriterierne mangler der fortsat videnskabeligt grundlag til at kunne fastsætte

grænseværdier for god miljøtilstand. Dette er for eksempel tilfældet for marint affald, baggrundsstøj og

naturtyper. Det vurderes, at der er kommet fleksibilitet i forslaget, til at man regionalt kan enes om på

den baggrund at undlade at fastsætte tærskelværdier for sådanne kriterier. Det foreslås dog, at

Danmark arbejder for, at kriteriet vedr. baggrundsstøj udgår eller at der i det mindste ikke skal

fastsættes en kvantitativ grænseværdi (ønske fra Søfartsstyrelsen af hensyn til skibsfart, som reguleres

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

internationalt og fra Transportministeriet af hensyn til etablering af Femern Bælt-forbindelsen). Se

ovenfor vedr. marint affald og naturtyper.

3. De økonomiske omkostninger.

Danmark vil arbejde for, at konsekvenserne for erhvervslivet bliver så begrænsede som muligt, jf.

punkt 1 og 2 ovenfor.

Det foreslås endvidere, at Danmark lægger afgørende vægt på, at de økonomiske konsekvenser af

forslaget for statens havovervågningsprogram vil være neutrale, set i forhold til udgifterne i 2016.

Danmark vil endvidere arbejde for, at de administrative konsekvenser for staten bliver så begrænsede

som muligt, jf. punkt 1 og 2 ovenfor.

Den videre proces

Afgørelsen skal vedtages efter forskriftproceduren med kontrol. Forskriftkomitéen under

havstrategidirektivet træffer således afgørelse i sagen efter forskriftprocedure med kontrol (artikel 5a i

Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 25,

stk. 2 i havstrategidirektivet.

Hvis der i forskriftudvalget er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Europa-Kommissionen

beslutningen, når Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for tre

måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i forskriftudvalget, forelægger Europa-Kommissionen

sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal

imod et forslag, skal Europa-Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med

kvalificeret flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Europa-

Kommissionen udstede beslutningen, når Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af

forslaget inden for fire måneder fra Europa-Kommissionens forelæggelse.

Forslaget forventes sat til afstemning i havstrategidirektivets forskriftkomité den 15. juni 2016.

Naturstyrelsen arbejder aktivt i forskriftkomitéen, herunder i den etablerede like-minded gruppe på 14

lande (Frankrig, Storbritannien, Italien, Spanien, Polen, Rumænien, Holland, Portugal, Finland,

Bulgarien, Slovenien, Malta, Irland og Danmark) for at varetage danske synspunkter. Den danske

fiskeriattaché i Bruxelles arbejder ligeledes aktivt for at tærskelværdien, for menneskelig påvirkning af

havbundens habitater på maksimalt 30 %, udgår. Sagen er på dagsordenen på det uformelle

havdirektørmøde i juni 2016, hvor eventuelle principielle udeståender kan bringes op.

Muligheden for et fælles ministerbrev til miljøkommissæren de 14 lande imellem har været drøftet,

men der var på nuværende tidspunkt ikke stemning herfor. Naturstyrelsen vil igen sondere

mulighederne herfor og evt. øvrige initiativer i forbindelse med næste møde i forskriftkomitéen den

19.-20.maj 2016. Alternativt kan en række danske ministre skrive til relevante kommissærer med det

formål at forslaget får større opmærksomhed på tværs i Kommissionen.

Sagen vil komme i regeringskoordination inden afstemning i komitéen, som Kommissionen har oplyst

skal finde sted den 15. juni 2016. Det skal nævnes, at ovenstående forslag til mandat sandsynligvis vil

betyde, at Danmark stemmer i mod forslaget. Det vurderes meget vanskeligt at få kravet om at

fastsætte kvantitative tærskelværdier ophævet, idet det er essensen i forslaget.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren

Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange af landene i like-minded gruppen, der reelt vil stemme imod

forslaget, når dette kommer til afstemning. Hvis alle landene vælger at stemme imod, vil der være et

blokerende mindretal.