Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1732225_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 106 til L 111, forslag til lov om ændring af
lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af
havbrug), stillet den 27. februar 2017 på vegne af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 106 til L 111
"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/2-17 fra Sveriges Sportfiske- och Fiskevårdsförbund,
jf. L 111 - bilag 10?"
Svar
Det svenske sportsfiskerforbund giver i deres henvendelse udtryk for, at der kan forekomme
problemer med lakselus, hvis der etableres havbrug i den danske del af Kattegat. Der peges på, at
lakselus kan udgøre et problem for bestanden af havørred ved den svenske vestkyst samt for laks, der
vandrer igennem Kattegat mod den svenske kyst. Sportsfiskerforbundet udtrykker ønske om, at der
tages ekstra hensyn til lakselusproblematikken, når lovforslag L 111 skal behandles.
Det er velkendt, at opdræt af laksefisk i havvand med høj saltholdighed medfører en risiko for
problemer med lakselus. Indledningsvis vil jeg dog bemærke, at lovforslag L 111 angår et virkemiddel,
som vil kunne anvendes generelt, og således ikke angår specifikke havområder. Problemstillingen
omkring lakselus, har derfor ikke sammenhæng med L 111.
./.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 15, arbejder regeringen for, at der kan etableres nye
havbrug i Kattegat. Jeg er helt enig i, at der i forbindelse med etablering af havbrug i Kattegat skal
tages særlig hensyn til lakselusproblematikken. Netop derfor har Miljø- og Fødevareministeriet i
forbindelse med udpegning af lokaliteter egnede for havbrug i Kattegat bedt DTU om en analyse af,
hvordan problematikken omkring sygdomme (herunder lakselus) adskiller sig fra havbrug placeret i
Kattegat i forhold til de lokaliteter, hvor der i dag er placeret havbrug i Danmark. For yderligere
information om problematikken vedr. lakselus i Kattegat henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål
94. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 90 vedr. eventuelle miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved meddelelsen af godkendelsen til havbruget.
.//.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk