Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1732216_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 30 til L 111
"Kan regeringen på et fagligt grundlag garantere, at kompenserende virkemidler som tang og
muslinger vil have en effekt i forhold til at mindske kvælstof- og fosforindholdet i kystvande og
havområder?"
Svar
Jeg kan bekræfte, at der er videnskabeligt belæg for, at marine virkemidler, såsom muslingeopdræt og
tangdyrkning, kan anvendes til at fjerne næringsstoffer fra havet, og at muslingeopdræt kan fjerne
næringsstoffer med en sådan effektivitet, at det helt eller delvist kan kompensere for
næringsstofudledningen fra et havbrug.
Det eksakte produktionsgrundlag for muslinge- eller tangproduktion i et givent hav- eller kystområde
vil skulle vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at udføre
undersøgelser til dokumentation af disse forhold, ligesom der kan være behov for tekniske afklaringer
af den optimale placering af et kompenserende marint virkemiddel indenfor et givet område. Ved
ansøgning om godkendelse af et havbrug med vilkår om kompenserende marine virkemidler vil det
være ansøgers opgave at dokumentere, at det valgte virkemiddel vil kunne få den ønskede
kompenserende effekt med virkemidlets aktuelle placering m.v.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk