Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1732206_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 42 til L 111
"Ministeren bedes redegøre for, hvor stort areal, at regeringen forestiller sig, kan inddrages til
kompensationsopdræt."
Svar
Et muslingeopdræt, der skal kompensere for en årlig udledning af 100 tons kvælstof, er estimeret til at
fylde ca. 111 hektar. Arealet vil dog være afhængigt af den givne lokalitet og de lokale produktions- og
vejrforhold. Miljøstyrelsen har i forbindelse med forarbejdet til lovforslaget anslået, at der vil blive
etableret i alt 4 nye havbrug med kompensationsopdræt frem til 2020. Hvis det antages, at hvert
havbrug vil udlede 100 tons kvælstof og skulle kompensere for f. eks. 40 % af den udledte kvælstof, vil
der i alt skulle kompenseres for 160 tons kvælstof. Dette vil ud fra de bedst underbyggede tal for
arealanvendelse svare til et areal på i alt ca. 178 ha eller ca.1,78 km
2
til kompensationsopdræt. I
områder med ringe produktionsforhold for muslinger, såsom områder udenfor de mest
næringsstofbelastede fjorde, vil der kræves et større areal til den samme kompensation. Dette vil
afhænge af de aktuelle produktionsforhold på lokaliteten og kan derfor ikke estimeres på forhånd.
Fra 2021 skal den første nationale havplan sikre en balance og forudsigelighed i arealudlæg til de
mange retmæssige anvendelser af havet. Indholdet i havplanen vil tage udgangspunkt i
sektormyndigheders og interessenters vurderinger af hvilke pladsbehov, de enkelte maritime
aktiviteter, herunder havbrug og kompensationsopdræt, kan forventes at have frem til 2030.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk