L 105 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om fængselsbetjentes brug af peberspray bør reguleres via lovgivning, og ikke via en bekendtgørelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 105
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. januar 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Hanne Louise Jensen

2017-0037-0171

2194349

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om

elektroniske kommunikationsnet og – tjenester. (Udeblivelsesdomme, for-

kyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.) (L

105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18.

januar 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 105 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om fængselsbetjentes brug af peberspray bør reguleres via lovgivning, og ikke via en bekendtgørelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov

om elektroniske kommunikationsnet og – tjenester. (Udeblivelses-

domme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffe-

sager m.v.) (L 105):

”Mener ministeren, at fængselsbetjentes brug af peberspray bør

reguleres via lovgivning, og ikke via en bekendtgørelse, sådan

som det skete vedrørende politiets brug af peberspray i forbin-

delse med vedtagelsen af L 17 den 13. december 2016?”

Svar:

Lovforslag nr. L 105 vedrører alene adgangen til at bære peberspray, hvor-

imod der ikke foreslås ændringer i reglerne om at anvende dette magtmid-

del.

Rammerne for anvendelse af magtmidler, herunder også peberspray, er

allerede i dag reguleret i straffuldbyrdelsesloven.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, kan fængselsbetjente anvende

magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold,

overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selv-

beskadigelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsom-

rådet kan endvidere anvende magt for at hindre undvigelse eller standse

undvegne. Endelig kan Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalfor-

sorgsområdet anvende magt for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning,

når øjeblikkelig gennemførelse af denne er nødvendig, og den indsatte

afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom.

Straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 3, indeholder et almindeligt proportio-

nalitetsprincip, hvorefter magtanvendelse ikke må gennemføres, såfremt

det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet

må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Magtanvendelse skal endvidere foretages så skånsomt, som omstændighe-

derne tillader, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 4, og der skal gennem-

føres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom,

herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendel-

sen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

L 105 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om fængselsbetjentes brug af peberspray bør reguleres via lovgivning, og ikke via en bekendtgørelse, til justitsministeren

Spørgsmålet om, hvorvidt kriminalforsorgen i en konkret situation bør

anvende magt, og hvilket magtmiddel der i givet fald bør anvendes, beror

således på en konkret vurdering af, hvad der i den pågældende situation er

nødvendigt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, samt under hensyns-

tagen til proportionalitets- og skånsomhedsprincippet, jf. § 62, stk. 3 og 4.

Det er min opfattelse, at den foreliggende regulering af magtanvendelse i

straffuldbyrdelsesloven er udtryk for en hensigtsmæssig balance, hvor der

ved lov er fastsat klare og præcise rammer for, hvornår der må anvendes

magt, men hvor der samtidig er plads til, at der administrativt kan fastsæt-

tes regler af mere teknisk og detaljeret karakter ved bekendtgørelse mv.